Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkluftLogo baggrund
 
 
 
 

Indledning

Det er altid interessant at lave en undersøgelse, der rammer ind i et emne, der diskuteres meget. Inden for de seneste måneder er unge og deres forhold til folkebibliotekerne sat på den bibliotekariske dagsorden gennem en undersøgelse foretaget i Roskilde1. Undersøgelsen baserer sig på interviews og de unges deltagelse i fremtidsværksteder og den er metodisk meget anderledes end denne rapport, men i hvert fald nogle af konklusionerne synes at understøtte hinanden. Andre synes at stride lidt mod hinanden.

Undersøgelsen om de unge og bibliotekerne tegner generelt et forholdsvis negativt billede af de unges forhold til folkebibliotekerne, hvor unge giver udtryk for, at de normer de oplever på folkebibliotekerne ikke er i overensstemmelse med de oplevelser og aktiviteter, de ønsker at deltage i. Der gives groft sagt udtryk for, at der er for meget “knold i nakken” kultur på bibliotekerne, hvor de unge ikke synes, at de mødes med den rette grad af respekt og ligeværdighed. Oplevelsen af den manglende respekt fra biblioteksansattes side skal næppe overvurderes, men der er dog undersøgelser, der peger på, at biblioteksansattes såkaldte høflighedsstrategier er meget afhængige af alderen på dem, der betjenes. Salvesen2 har i sin undersøgelse af referencearbejde konstateret, at norske bibliotekarer tenderer til at være mere dominerende og knap så lyttende overfor unge brugere.

Fremtidsværkstedet, som 16 af de unge har deltaget i, tegner et billede af et mere levende og rummeligt rum, hvor der i større udstrækning er mulighed for at anvende mange typer af medier samtidig og hvor der er mulighed for at arbejde i grupper, men også mulighed for at "hænge ud" i kammeratskabsgrupper og lignende. Kort sagt skal biblioteket indrettes således at der er mulighed for gennem indretning at opfylde flere forskellige behov samtidig.

Denne konklusion understøttes i virkeligheden også af den foreliggende analyse, hvorimod de kritiske udsagn om folkebibliotekerne måske ikke genfindes med samme styrke. Det skyldes sandsynligvis metoden bag undersøgelsen, idet fremtidsværksteder, interviews og tilsvarende kan være med til at profilere standpunkter som er skarpere end de måske opleves i den normale dagligdag. Undersøgelsen vedrørende unge og biblioteker peger dog på det centrale, at det er bydende nødvendigt for biblioteker at være meget opmærksom på kultur og normer blandt de forskellige brugersegmenter og ikke mindst normer og præferencer blandt de grupper der mere eller mindre bevidst har fravalgt de tjenester, som bibliotekerne tilbyder. Undersøgelsen indikerer i øvrigt også at dele af materialevalget på bibliotekerne er noget ude af trit med de ønsker man måtte have som ung. Dette kan også finde støtte i den foreliggende undersøgelse.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål om bibliotekerne gennem en ændring af serviceprofilen, herunder indretning, materialevalg og en generelt højere grad af accept af de unges ønsker vil være i stand til at tiltrække flere. Der er stadig en forskel på at man udtrykker ønsker og ideer og faktisk ændrer adfærd.


  1. Kofod, A. & Sørensen, N.U. (2006) Rapport om Unge og biblioteker. Roskilde bibliotek og Danmarks Biblioteksforening. http://www.cefu.dk/publikationer/rapporter/rapporter_2006
  2. Salvesen, Gunhild (2006) Kan biblioteket finne svaret? En kvalitativ tilnærmning til referansetjenesten i norske folkebibliotek. Åbo. Åbo Akademi


Interessen for de unge i en bibliotekssammenhæng har også fået København Kommunes Biblioteker til at gennemføre en undersøgelse3. Undersøgelsen er primært en litteraturundersøgelse som også indeholder elementer af scenarieteknikker. Denne undersøgelse udmærker sig blandt andet ved at indeholde en gennemgang af en række undersøgelser og rapporter, der har haft emnet unge og biblioteker i fokus. Undersøgelsen inddrager ligeledes udenlandske erfaringer, hvor man i højere grad har satset på at udforme biblioteker i overensstemmelse med de unges behov – eller i det mindste fortolkningen af de unges behov. Konklusionerne i undersøgelsen adskiller sig ikke markant fra de konklusioner, der er draget ovenfor. Det handler om indretning. Det handler om overensstemmelse mellem materialevalget og behovene og frem for alt handler det om respekt, accept, venlighed og indbydende miljøer, der er rummelige og inkluderende. Rapporten peger i øvrigt på et interessant forhold i forbindelse med bibliotekernes forholden sig til de unge og det er, at ungdomsgruppen som helhed tenderer til at blive opdelt i to grupper, hvor den ene er de unge, der tager uddannelse og i forhold til en lang række parametre må betragtes som ressourcestærke og en anden gruppe, der består af unge, der ikke kommer i gang med nogen form for ungdomsuddannelse, læreplads eller lignende. Denne gruppe vil sandsynligvis på længere sigt kunne betegnes som ressourcesvag.

Kultur og fritidsundersøgelsen4 tegner også et interessant billede af de unges biblioteksbenyttelse. De unge skal i denne undersøgelse genfindes under analyserne af voksne, idet aldersgrænsen er sat ved 15 år. Denne omfattende undersøgelse vakte en del opsigt da den udkom blandt andet fordi vi herigennem fik en omfattende dokumentation af tidsmæssige forskydninger i benyttelsesmønsteret. Dette kan dog ikke aflæses på alderstrinene, men der er mange andre vigtige forhold af interesse for denne undersøgelse, der er trukket frem. Vi har tidligere været inde på, at den foreliggende undersøgelse næppe er repræsentativ i snæver forstand. Kulturundersøgelsen peger på, at biblioteksbenyttelsen er mest omfattende i de store byer, hvor biblioteksudbuddet også er størst. Det rejser spørgsmålet, om biblioteksbrugen – herunder især folkebiblioteksbrugen – er undervurderet i denne undersøgelse. Dette er indikeret i første kapitel i denne fremstilling. Benyttelsesmønsteret og aktiviteterne i de to undersøgelser viser store lighedstræk. Det skal dog understreges, at kulturundersøgelsen også inkluderer mange unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Kulturundersøgelsen peger dog ikke entydigt på, at unge fravælger bibliotekerne eller at bibliotekerne har vanskeligt ved at få kontakt med de unge. Generationsanalyserne viser snarere det modsatte.

Internationalt set vakte OCLC’s undersøgelse fra 20055 megen opsigt og den blev fulgt op af en særlig analyse af de unge uddannelsessøgende6. Analysen af disse collegestuderende var et særligt udtræk af de unge studerende eller collegeelever, som blev sammenlignet med resten af befolkningen. Der er tale om meget omfattende undersøgelser, der samlet set viser, at eleverne i vid udstrækning anvender biblioteker og har forholdsvis positive billeder af dem. Analyserne peger endvidere på, at mange af de elektroniske medier og informationsressourcer anvendes noget mere end biblioteker og at de har karakteristika der gør, at de passer væsentligt bedre ind i elevernes livsstil. I lighed med danske undersøgelser er der klare indikationer på, at uddannelsessøgende har et noget mere omfattende biblioteksbrug end befolkningen som helhed.

Undersøgelsen indeholder både et stort talmateriale og mange citatuddrag af elevers kommentarer. På trods af kulturelle forskelle er der mange ligheder med de resultater, der er fremkommet i denne rapport. Først og fremmest er bibliotekernes image eller brand også blandt elever forbundet med bøger.


3. Egebo, K. (2006) Fremtidens bibliotek for de unge – baseret på ungdomsforskning og de unges holdning til bibliotekerne. Kbh. Kultur- og Fritidsforvaltningen. www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/publikationer

4. Bille, T. et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter – med udviklingslinjer tilbage til 1964. Kbh. akf forlaget.

5. Rosa, C. et al (2005) Perceptions of libraries and Information resources. Dublin, Ohio. OCLC. http://www.oclc.org/reports/2005perceptions.htm

6. Rosa, C. et al. (2006) College Students’ Perceptions of Libraries and Information Resources. A Report to the OCLC Membership. Dublin, Ohio. OCLC




Der er en vis utilfredshed med materialebestandene. Internettet og søgemaskiner har en meget stor betydning. Man ønsker mere indbydende biblioteker. Dette er blot nogle af lighederne i undersøgelserne. En af de store forskelle synes at være, at folkebiblioteket som studiested for elever og andre studerende er noget mindre i Danmark end det er i for eksempel USA. Et andet vigtigt fælles træk mellem undersøgelserne er den klare sammenhæng, der vises i forhold til benyttelsen af internettet, hvor det er tydeligt, at dette tager tid fra andre aktiviteter og overtager dele af disse. Det gælder også dele af biblioteksbrugen.

De undersøgelser, der er omtalt ovenfor, har for de flestes vedkommende haft fokus på de unge. Et andet vigtigt fokus er selve gymnasiernes biblioteker og deres vilkår. En sådan undersøgelse blev initieret af Danmarks Biblioteksforening og gennemført af Trine Schreiber7. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse rettet mod det almene gymnasium. Undersøgelsens formål var at afdække situationen set som bemanding, ressourcer, samarbejde med lærere, vurderinger af brug, informationsundervisning og tilsvarende ved disse uddannelser. Det er altså skolernes biblioteker og som regel en ansat der, hvad enten det er en bibliotekar eller en gymnasielærer. Synsvinklen er altså meget anderledes end den vinkel, der er i denne undersøgelse.

Schreibers undersøgelse viste, at næsten alle de almene gymnasier havde et bibliotek eller et studiecenter, men den viste også, at de fleste af disse biblioteker eller centre er meget små både når der måles på ansatte og på informationsressourcer. Undersøgelsen indikerede endvidere, at der foregår et stort arbejde med informationssøgning og afholdelse af kurser i informationssøgning for både lærere og elever. Samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er meget svingende og det afhænger i nogen udstrækning af, om den ansvarlige er uddannet bibliotekar eller om det er en gymnasielærer, der varetager den bibliotekariske funktion. Det indikeres, at serviceprofilen falder lidt forskelligt ud afhængig af, hvem der varetager den bibliotekariske funktion. Ansættelsen af en bibliotekar synes at medføre et større samarbejde med andre biblioteker og en større vægt på at øge tilgængeligheden af bibliotekernes ressourcer, også gennem elektronisk vej. Informationskompetenceundervisningen synes også i disse tilfælde at være i fastere rammer på samme måde som der er etableret mere omfattende projektvejledning for eleverne, når de skal i gang med projekterne. En gymnasielærer har tilsyneladende den fordel, at vedkommende gennem deltagelse i pædagogiske råd har større mulighed for at have “fingeren på pulsen” i forhold til de umiddelbare undervisningsbehov.

Billedet er ikke specielt dystert, men det fremgår indirekte, at det er et område som ikke fylder voldsomt meget i skolernes prioriteringer, men hvortil der dog er knyttet megen velvilje, hvilket ses af, at samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er forholdsvist stort – også selvom der er rum for et langt mere omfattende samarbejde.

I Schreibers undersøgelse mener respondenterne typisk, at omkring 50 % af eleverne er brugere af bibliotekerne eller studiecentrene samtidig med, at der gives udtryk for at man mærker et klart øget pres i forbindelse med den mere projektorienterede undervisningsform, der er en delvis følge af gymnasiereformen. Det er også interessant at se, at etableringen af studiecentre, læringscentre, mediateker som en udvidelse af biblioteket synes at have positive konsekvenser for brug og økonomi.

Det skal endelig understreges at denne undersøgelse er rettet mod de almene gymnasier og den dækker altså ikke situationen for handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier.

I undersøgelsen om de studerende på de videregående uddannelser8 blev det gennem nogle af de mere avancerede segmentanalyser antydet, at store dele af informationsadfærden blandt disse studerende kunne spores forskellige typer af psykologiske dispositioner sammen med en klar oplevelse af, at de krav, der blev stillet til de studerende var meget afgørende for deres brug af informationer. På samme måde blev der tegnet forskellige billeder af de studerendes ageren i biblioteksrummet, herunder deres dispositioner i forhold til at benytte biblioteker til studiepladser, gruppearbejde og tilsvarende. Det fremgik også klart af undersøgelsen, at biblioteker og informationer mere generelt ikke er noget, de studerende går og tænker på til hverdag. På samme måde blev rationalitetsbegrebet sat i spil, hvor konklusionen var, at det rationalitetsbegreb9, der implicit ligger bag megen tænkning vedrørende informationskompetence på mange måder er ude af trit med den mere individuelle rationalitet den studerende udviser i forbindelse med håndteringen af de komplekse krav de udsættes for. I undersøgelsen blev det også meget klart dokumenteret at generelle søgemaskiner som Google ikke var en konkurrent til bibliotekerne, men et supplement – i det mindste for den største gruppe af studerende.


7. Schreiber, T. (2005) Bibliotekerne ved de almen gymnasiale uddannelser. Danmarks Biblioteksskole.

8. Pors, N.O. (2005) Studerende, Google og biblioteker. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4


Disse ræsonnementer fører i virkeligheden over i et mere teoretisk spørgsmål, som vedrører, hvorledes unge organiserer og forholder sig til deres informationsunivers og hvorledes de egentlig vurderer, hvornår de har fået tilstrækkelig information til at klare de opgaver, de enten har valgt eller er blevet pålagt.

Det første af disse spørgsmål vedrører i stor udstrækning den måde, man i de senere år har gennemført undersøgelser af informationsadfærd på og som muligvis også er baggrunden for bekymringen vedrørende brug af biblioteker. Der er ofte tale om undersøgelser, hvor man ser på biblioteksbrug i traditionel forstand og brug af digitale ressourcer isoleret fra hinanden, selvom spørgsmål vedrørende begge typer brug optræder i samme undersøgelsesdesign. Det kan komme til at betyde, at samspillet undervurderes eller i hvert fald ikke belyses tilstrækkeligt. Dette skyldes formentlig at det dominerende perspektiv i hovedparten af brugerundersøgelserne er bibliotekets perspektiv. Det er jo ikke givet at brugeren har samme type skelnen mellem de forskellige ressourcemuligheder.

Samspillet eller det økologiske system belyses dermed ikke tilstrækkeligt nuanceret. Når man kan indføre begrebet det økologiske system hænger det sammen med at man så at sige forsøger at tage et fugleperspektiv på brugeren og på brugerens rum eller omverden af informationer og informationsmuligheder og ser på brugerens ageren i dette rum. Det økologiske rum ændrer sig hele tiden, hvilket kan skyldes nye teknologier, teknologikonvergens eller andre ændringer i systemet, der får betydning for ændringer andre steder i systemet. Det er i hvert fald meget tydeligt at gymnasieelever som helhed anvender en mangfoldighed af informationskilder og -kanaler. Bibliotekerne indgår som en af disse kilder eller kanaler og brugen af biblioteker og informationsressourcer bør egentlig ses i den større sammenhæng, der vedrører alle de mange muligheder, man har som elev eller studerende i dag. Det er for eksempel meget sigende, at der i denne undersøgelse ikke er blevet spurgt om anvendelsen af wikipedia, hvilket ikke har afholdt mange af de unge at nævne den som en forholdsvis central kilde.

Samlet set er der næppe tvivl om, at unge nu til dags omgiver sig med, bruger og producerer informationer i et omfang, der er større end tidligere og det er indenfor dette landskab eller informationsrum, at biblioteket og brugen af bibliotekernes ydelser og services skal ses.


9. Pors, N.O. & Moring, C. - Rationality, Information Literacy and Student Information Behaviour. I Jensen, J.K. et al. - Information - Innovation - Responsibility: Information professional in the network society. Proceedings of the 14th BOBCATSSS Symposium. 30 January - 1.february 2006. Copenhagen. 2006. s. 384 – 394





| Til sidens top

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm
Biblioteksstyrelsen | H.C. Andersens Boulevard 2 | 1553 København V | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10