Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkluftLogo baggrund
 
 
 
 

Forside | Til sidens bund

Gymnasieelever og biblioteker

En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer

Billede af publikationens forside

Kolofon

Titel:
Gymnasieelever og biblioteker

Undertitel:
En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer

Resume:
Denne rapport formidler resultatet af en undersøgelse vedr. anvendelse af biblioteker og informationsressourcer hos elever ved ungdomsuddannelserne.
Undersøgelsen, som er et resultat af et samarbejdsprojekt mellem Biblioteksstyrelsen og Institut for
biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole, er en parallel til undersøgelsen af de studerendes
anvendelse af biblioteker og informationsressourcer fra 2005 – Studerende, Google og biblioteker.

Udgiver:
Biblioteksstyrelsen

Ansvarlig institution:
Biblioteksstyrelsen

Forfatter:
Niels Ole Pors

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm

ISBN nr:
978-87-92057-006

Digital ISBN nr:
978-87-92057-01-3

ISSN nr:
1397-887x

Versionsdato:
30-03-2007

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Emneord:
Gymnasieelevers brug af biblioteker. Gymnasiebiblioteker. Folkebiblioteker

Serietitel og -nummer:
Rapporter fra Biblioteksstyrelsen; 5


Indholdsfortegnelse



Forord

Sammenfatning

Indledning

Et signalement af eleverne

Brug af biblioteker og studiecentre

Elevernes tilfredshed med bibliotekerne

Informationsadfærd og informationskompetence

Folkebibliotekernes: Kvalitet, behov og betydning

Google, bibliotek.dk og alle de andre

Forord

Denne rapport formidler resultatet af en undersøgelse vedr. anvendelse af biblioteker og informationsressourcer hos elever ved ungdomsuddannelserne.

Undersøgelsen, som er et resultat af et samarbejdsprojekt mellem Biblioteksstyrelsen og Institut for biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole, er en parallel til undersøgelsen af de studerendes anvendelse af biblioteker og informationsressourcer fra 2005 – Studerende, Google og biblioteker.

Biblioteksstyrelsen prioriterer understøttelse af ungdomsuddannelsernes biblioteker som et af sine indsatsområder i 2007. Ungdomsuddannelsernes elever er et led i fødekæden til de videregående uddannelser, og et vigtigt led i den nationale strategi for et vidensamfund.

Bibliotekerne skal videreudvikles til at kunne støtte den fremtidige undervisning på alle niveauer, og indgå som et unikt og synligt tilbud overalt hvor brugerne er. Undersøgelsens formål er at skabe den nødvendige baggrundsviden til at gennemføre en del af denne udvikling.

Professor Niels Ole Pors har tilrettelagt og gennemført undersøgelsen samt udarbejdet analyserne og rapporten.

Som støtte for arbejdet blev der nedsat en inspirationsgruppe, som har diskuteret undersøgelsesdesign, spørgeskema og analysemodel. Gruppen har bestået af:

Der skal rettes en stor tak til de rektorer og lærere ved ungdomsuddannelserne, der har formidlet undersøgelsen til eleverne. Den største tak skal gå til de mange elever, der har brugt tid på at svare på det omfattende spørgeskema.

Undersøgelsen blev tilrettelagt i efteråret 2006. Spørgeskemaet blev besvaret i december 2006. Undersøgelsen er blevet gennemført ved hjælp af online spørgeskemaet Kalus.

Der er tale om et stort og komplekst materiale, der er søgt fremstillet i en forholdsvis kort form. Hovedresultater, konklusioner og perspektiver findes i fremstillingens første kapitel.

Inger Frydendahl
Biblioteksstyrelsen

Niels Ole Pors
Danmarks Biblioteksskole

Februar 2007

Sammenfatning

Denne sammenfatning indeholder i kort form undersøgelsens hovedresultater og perspektiver. Den kan anvendes som en appetitvækker, hvis man ønsker at fordybe sig i det omfattende materiale, der fremstilles i hoveddelen af undersøgelsen. I sammenfatningen stilles de mest generelle konklusioner op i punktform, men det skal samtidig understreges, at der i teksten i de enkelte kapitler er meget mere nuancerede tolkninger end det er muligt at redegøre for i en kort sammenfatning. Der peges endvidere på brede indsatsområder.

Hovedresultater

Der er meget stor interesse for unge og deres informationsadfærd. I indledningen gives der et kort og ufuldstændigt billede af nogle af de resultater som både danske og internationale undersøgelser har trukket frem. Nogle af disse undersøgelser har som udgangspunkt haft ungdomskultur og unges livsstil. Andre har haft vægt på opfattelser blandt de unge og andre igen har vægtet de unges brug af medier, herunder digitale medier, biblioteker og andre tilbud. Endelig er den voksende interesse for informationskompetence et meget vigtigt udgangspunkt for mange af de undersøgelser og initiativer, der er sat i gang.

Det er også tydeligt, at der bagved mange undersøgelser gemmer sig en bekymring for, om de unge i virkeligheden er på vej til at fravælge biblioteker og kvalitetssikrede ressourcer i forbindelse med deres uddannelse. Der er også bekymringer for, hvorledes man kan fastholde de unge blandt andet ved i højere grad at tage udgangspunkt i deres præferencer, kommunikationskanaler og lignende.

Det billede, der tegner sig, er i bedste fald flimrende og det er helt tydeligt, at undersøgelsesmetoderne har en meget stor indflydelse på de resultater, der fremhæves som de vigtigste.

Den foreliggende undersøgelse har 998 respondenter. Det er mange, men det har alligevel været en skuffelse, at næsten halvdelen af de kontaktede uddannelsesinstitutioner ikke ulejligede sig med at svare på henvendelsen. De 998 respondenter er ikke repræsentative i statistisk forstand i forhold til gymnasietype og geografisk lokalisering. Der synes ligeledes at være en underrepræsentation af unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Det forhindrer naturligvis ikke, at det billede der tegnes er troværdigt, men det betyder, at de konklusioner, der er draget i undersøgelsen er formuleret med en passende forsigtighed.

Der er samlet lidt flere kvindelige elever blandt respondenterne end mandlige, hvilket hænger sammen med at elever fra det almene gymnasium udgør næsten halvdelen af respondentgruppen, og her er der en pæn overvægt af kvindelige elever. Blandt elevgruppen som helhed angiver cirka to tredjedele, at de anvender deres skoles bibliotek eller studiecenter og der er ingen forskel mellem de forskellige typer af uddannelser. Kvindelige elever anvender skolernes biblioteker i større udstrækning end mandlige på samme måde som benyttelsen stiger jo længere frem man kommer i sit gymnasieforløb.

To tredjedele af respondentgruppen angiver, at de bruger et folkebibliotek. Brugen af folkebibliotek er dog meget afhængig af gymnasietype. Det er eleverne i det almene gymnasium, der bruger det mest, idet næsten 80 % kommer på et folkebibliotek. Det er der kun hver anden af eleverne fra de øvrige gymnasietyper, der gør. Inden for hver af gymnasietyperne er det de kvindelige elever, der i størst udstrækning anvender folkebiblioteker. Generelt stiger benyttelsen af folkebiblioteker med klassetrinet. Vi kan altså konkludere, at benyttelsen af skolebiblioteker og folkebiblioteker er forholdsvis udbredt og at køn har en ganske stor betydning. For folkebibliotekernes vedkommende er der store forskelle i  benytterandelen afhængig af gymnasietype. Man ser også, at der for begge typer af biblioteker ses en stigende anvendelse jo længere frem man kommer i forløbet. 47 % af eleverne anvender begge typer biblioteker. 15 % anvender ingen. En femtedel anvender kun skolens bibliotek eller studiecenter og 18 % angiver, at de kun bruger et folkebibliotek.

Dette giver 4 brugerprofiler, der anvendes i en række af de efterfølgende analyser. Eleverne fra det almene gymnasium er langt mere orienterede mod et omfattende biblioteksbrug end eleverne fra de øvrige gymnasier og disse elever er også mere orienteret mod folkebiblioteksbrug. Køn og gymnasietype indgår i en samlet betydning for biblioteksbenyttelsen. Det gør bopæl ligeledes. Dette forhold er ikke analyseret i detaljer, men der er meget der tyder på, at biblioteksbenyttelsen siger i takt med urbaniseringsgraden. Det kan altså konkluderes:

Det næste kapitel vedrører benyttelsesfrekvens og biblioteksaktiviteter blandt de elever, der karakteriserer sig selv som brugere af et eller flere biblioteker. Eleverne ved de almene gymnasier kommer oftere på deres uddannelsesinstitutions bibliotek end elever fra de øvrige gymnasietyper. Besøgshyppigheden hænger ikke sammen med klassetrin eller køn.

Skolernes biblioteker anvendes i stor udstrækning til informationssøgning og deres pc’ere er ligeledes populære. Det indtryk der formidles gennem tallene er, at skolernes biblioteker og studiecentre benyttes forholdsvis intensivt af eleverne til både søgning, gruppearbejder og lignende, hvorimod aktiviteter af mere afslappende karakter som avislæsning forekommer væsentligt mindre hyppigt. Bortset fra lån af litteratur er der klare forskelle i benyttelsesmønsteret mellem eleverne fra det almene gymnasium og de øvrige gymnasietyper, idet eleverne fra de almene gymnasier har en noget mere intensiv benyttelse af de forskellige muligheder.

Analyserne af elevernes brug af folkebiblioteker er todelt, idet den ene del vedrører brugen af folkebibliotekerne til skoleformål mens den anden del vedrører den generelle benyttelse. Det er helt tydeligt, at eleverne i meget stor udstrækning anvender folkebiblioteket som et supplement eller i nogle tilfælde det primære sted til at få fat i materiale til skolebrug. Halvdelen af folkebiblioteksbrugerne angiver for eksempel at de anvender bibliotek.dk. Anvendelsen af folkebiblioteket som et sted hvor man arbejder i grupper eller blot studerer på stedet er ikke ret udbredt. Der er en del forskelle i anvendelsen af folkebibliotekerne til skoleformål mellem eleverne fra det almene gymnasium og de øvrige. Eleverne fra det almene gymnasium anvender folkebibliotekernes materialer noget mere intensivt. Det gælder især for de kvindelige elever i det almene gymnasium. Derfor er det heller ikke overraskende, at eleverne fra det almene gymnasium også har den højeste besøgsfrekvens. Det kan konkluderes:

Det næste kapitel vedrører elevernes tilfredshed med skolernes biblioteker og med folkebibliotekerne. Tilfredsheden med udvalgte dimensioner af servicen måles på en skala, der går fra 0-100.

Tilfredsheden er generelt ganske stor, når man ser på skolernes biblioteker. Tilfredsheden er stor, når det gælder personalets dygtighed og imødekommenhed, mens den er lidt mindre udtalt, når det drejer sig om materialebestanden. Det er eleverne fra de tekniske gymnasier, der generelt vurderer kvaliteten af servicedimensionerne lavest. Tilfredsheden falder generelt lidt jo længere frem i skoleforløbet eleven kommer. Der er formentlig tale om, at behovene for information, materialer og lignende er vokset og at skolernes forholdsvis beskedne materialebudgetter har vanskeligt ved at følge med udviklingen. Vi kan også af undersøgelsen se, at besøgsfrekvens og tilfredshed følges ad. Der kan dog ikke etableres en entydig årsagssammenhæng, da der sagtens kan være tale om en eller flere bagvedliggende faktorer, der påvirker begge.

Tilfredsheden med folkebibliotekerne er ligeledes ganske stor blandt brugerne. Det mest slående er for det første, at betegnelsen fremragende anvendes mere moderat end tilfældet er med skolernes biblioteker og for det andet, at der er færre der giver udtryk for direkte utilfredshed med folkebibliotekernes servicedimensioner. Dette gælder dog ikke åbningstiden, hvor der kan spores en uoverensstemmelse mellem ønsker og virkelighed. Tilfredsheden med folkebibliotekerne er i mindre grad end det var tilfældet ved skolebibliotekerne afhængig af gymnasietype. Der er endvidere en meget stærk korrelation mellem den udtrykte grad af tilfredshed og besøgshyppighed.

Det næste kapitel behandler elevernes informationsadfærd og forskellige aspekter af informationskompetence.

Informationsadfærden er belyst gennem syv udsagn, som eleverne skulle tage stilling til på en enighedsskala. Der er flere interessante forhold der kan opsummeres på følgende vis:

Dimensioner af informationskompetence er søgt belyst gennem seks spørgsmål, der vedrører den undervisning, eleverne har fået og deres oplevelse af, hvor vigtigt biblioteksforhold vurderes af undervisninger enten gennem, henvisninger eller samarbejde. Endelig belyses det også gennem elevernes oplevelse af de krav der stilles til selvstændig litteratursøgning og vurdering af vanskelighed ved at finde materiale.

Der er store forskelle mellem eleverne fra de forskellige gymnasietyper vedrørende dette emne. Det er tydeligt at undervisning i biblioteksbenyttelse er noget mere udbredt på de almene gymnasier end på de øvrige, hvorimod der ikke synes at være nogen forskel på introduktion til ressourcer på internettet. Det er faktisk under halvdelen af eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier der angiver at de har fået undervisning i biblioteksbenyttelse. Der synes ligeledes blandt eleverne at være en opfattelse af, at der foregår et vist samarbejde mellem undervisningen og biblioteket eller studiecenteret. Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem besvarelsesmønsteret og det forhold, om man bruger skolens bibliotek eller ikke bruger det. Vi kan opsummere forholdene vedrørende dimensionerne af informationskompetence på følgende måde:

Det næste kapitel vedrører brugen af folkebiblioteker. Der lægges vægt på at undersøge elevernes vurderinger af folkebibliotekernes ydelser og den betydning som de forskellige ydelser tillægges. Disse spørgsmål er generelle, hvilket betyder, at de ikke udelukkende er knyttet til elevernes skoleformål, men også til deres fritidsinteresser. Et af de markante resultater er at bøger hvad enten der er tale om faglitteratur eller skønlitteratur er de medier, der står højt på elevernes prioriteringsliste:

Det næste kapitel vedrører elevernes brug af søgemaskiner, databaser og vejvisere på internettet. Det mest slående resultat er, at Google er så dominerende som den er. Næsten samtlige elever angiver, at de anvender Google til skoleformål mindst en gang om ugen og der er kun 1 %, der angiver, at de aldrig anvender Google til skoleformål. Anvendelsen af Google som søgemaskine er massiv og Google har næsten monopol:

Når vi ser på anvendelsen af databaser, vejvisere og tilsvarende tegner der sig også et interessant billede:

bibliotek.dk er til en vis grad slået igennem, men ellers må det konkluderes, at mange af de tjenester, hvor der står biblioteker bag, ikke har den store gennemslagskraft endnu.

Der er også nogle meget klare sammenhænge mellem biblioteksbenyttelse målt som brugerstatus og anvendelse af digitale tjenester. Det er generelt således, at de elever der bruger begge bibliotekstyper anvender de digitale ressourcer mest:

Det kan formentlig forklares – i hvert fald delvist – gennem psykologiske dispositioner.

Teksten afsluttes med en kortfattet sammenligning med undersøgelsen af studerende på de videregående uddannelser. Selvom de to undersøgelser er foretaget på forskellige tidspunkter og den informationsteknologiske udvikling har haft betydning, er der ingen tvivl om, at der er stabile træk og lighedspunkter blandt de to grupper af uddannelsessøgende. Det er for det første tydeligt, at den faglige orientering udtrykt gennem gymnasium- eller studievalg har betydning for i hvilken udstrækning biblioteksressourcer benyttes på samme måde som folkebiblioteksbenyttelsen også synes at hænge meget klart sammen med den faglige orientering; endvidere genfindes ligeledes det mønster, der peger på, at både kvindelige elever ved gymnasierne og kvindelige studerende alt andet lige har en lidt større tilbøjelighed til at anvende folkebiblioteker end deres mandlige kolleger.

Anbefalinger og perspektiver

Forfatteren betragter det ikke som sin hovedopgave at fremlægge et omfattende katalog af anbefalinger, men der kan dog tegnes nogle perspektiver og mulige handlemuligheder som følge af denne og andre undersøgelser vedrørende unge gymnasieelevers brug af biblioteker og informationsressourcer.

Der er ingen forskelle afhængig af uddannelsesretning i brugen af skolernes biblioteker eller studiecentre og brugen stiger ganske markant i forhold til klassetrin. Der er derimod en markant forskel på forholdet mellem uddannelsesretning og brug af folkebiblioteker, hvor det er eleverne fra de almene gymnasier, der tegner sig for det største brug. Det er helt tydeligt, at folkebibliotekerne som helhed har et problem i forhold til eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier, der kun for cirka halvdelens vedkommende angiver, at de anvender folkebiblioteker. Det kan skyldes forhold vedrørende folkebibliotekernes materialesamlinger, deres indretning og hele kulturelle miljø, der måske i højere grad er orienteret mod værdier i det almene gymnasium. Dette er det ene træk. Det andet er, at folkebibliotekerne uafhængigt af uddannelsesretning anvendes markant mere af kvindelige elever end af mandlige. Det kan naturligvis være vanskeligt at afgøre ud fra denne undersøgelse, om fravalget skyldes, at eleverne i de tekniske gymnasier og handelsgymnasierne har mindre behov end de øvrige. Forklaringen er næppe, at materialer og informationsressourcer er bedre og mere omfattende på disse skoler studiecentre og biblioteker. Det er også i disse to gymnasietyper, at den største andel af studerende, der ikke bruger nogen biblioteker overhovedet findes. Det er et forhold som både skolernes biblioteker og folkebibliotekerne med fordel kunne rette opmærksomheden mod.

Der udtrykkes en generel tilfredshed med skolernes biblioteker og studiecentre, men det er dog markant, at især elever fra de tekniske gymnasier på flere af dimensionerne giver udtryk for en lavere grad af tilfredshed. Det gælder vurderingen af materialerne, åbningstiden, de elektroniske ressourcer samt den fysiske indretning og atmosfære, hvilket kan give anledning til overvejelser over om denne gruppe elever har andre typer af behov og præferencer til blandt andet indretning end de øvrige grupper.

Der udtrykkes også tilfredshed med folkebibliotekerne, men det er dog markant, at tilfredsheden med personalet, dets dygtighed og imødekommenhed er større blandt eleverne i det almene gymnasium end den er blandt de øvrige elever. Det kunne rejse spørgsmålet om der er kulturforskelle, der kunne justeres.

Der er en meget stor forskel mellem eleverne i forhold til deres præferencer vedrørende digital eller trykt information. Eleverne fra handelsgymnasier og tekniske gymnasier har en klar præference for elektroniske dokumenter. Denne præference hænger også sammen med elevernes køn, hvor det generelt er sådan, at mandlige elever i større udstrækning end kvindelige foretrækker elektroniske ressourcer. Den samme forskel ses også i forhold til behovet for at bestille materialer fra andre biblioteker. Det er interessant, at der tegner sig et billede af elever, der er meget digitalt orienterede gennem klare præferencer for digitale dokumenter, anvendelse af Google og tilsvarende, hvilket dog ikke følges af en mere intensiv brug af de digitale ressourcer, som bibliotekerne gennem for eksempel nettjenester stiller til rådighed. Dette er også et forhold, der kunne fortjene en nøjere overvejelse.

Der er tydelige forskelle i elevernes opfattelse af i hvilken udstrækning, de har modtaget undervisning i biblioteksbenyttelse. Også her adskiller eleverne fra de almene gymnasier sig markant. Det er interessant, at netop undervisningen i biblioteksbenyttelse er det forhold, der klarest peger på en forskel mellem gymnasietyperne, idet omfanget af undervisning i internet, opfattelsen af integration mellem bibliotek og uddannelse samt fortolkninger af krav vedrørende selvstændighed i litteratursøgning og krav til opgaver er langt mere ensartede. Man kan selvfølgelig ikke ud fra dette konkludere, at undervisningen i biblioteksbenyttelse er årsagen til forskellighederne i informationsadfærden og brug af biblioteker, men de følges ad. Der synes at være behov for en mere intensiv indsats på handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier vedrørende undervisning i biblioteksbenyttelse.

Der kommer mange interessante forhold frem i forbindelse med spørgsmålene vedrørende elevernes oplevelse af folkebibliotekernes kvalitet og deres udtrykte præferencer i forhold til ydelserne og servicen. Det er især elevernes opfattelse af betydningen af ydelser og service, der er interessant. Det er markant, at det der betyder mest for alle eleverne er, at betjeningen er venlig og at den foregår i pæne og indbydende lokaler i et bibliotek, der ikke ligger for langt væk, altså et bibliotek med en god atmosfære, god indretning og i en passende afstand. Disse tre forhold udgør elevernes topprioriteter. Herefter følger udvalget af faglitteratur, mulighed for fred og ro samt udvalget skønlitteratur. Disse seks dimensioner af servicen adskiller sig fra alle de andre i styrke. Resultaterne er interessante fordi de strider lidt mod nogle af de mere moderne antagelser om, hvad folkebibliotekerne skal gøre for at lave bibliotekerne mere indbydende overfor de unge. Det er for eksempel ikke en moderne antagelse af muligheden for fred og ro prioriteres højere af de unge end muligheden for at kunne slappe af og hygge sig på biblioteket. Det er også markant, at eleverne angiver at faglitteratur og skønlitteratur har en væsentlig større betydning for dem end for eksempel nye medier, pc’ere og hjemmesider. Man kan også udtrykke det således, at eleverne ved ungdomsuddannelserne vægter de klassiske dyder og forhold ved bibliotekerne, dog tilsat ønsker om modernitet i forhold til trådløst netværk, muligheder for gruppearbejde, hyggezoner og tilsvarende.

Det er således helt tydeligt, at eleverne ønsker de gammeldags biblioteker bevaret. Det forhindrer ikke at man ønsker dem udbygget med moderne og tidssvarende faciliteter, men dette er så at sige flødeskummet.

Et andet interessant resultat er, at folkebibliotekets betydning som studierum angivet gennem betydningen af studiepladser, trådløst netværk, grupperum, muligheder for afslapning og hygge falder gennem gymnasietiden. Det kunne indikere, at folkebibliotekets rolle især for elever på første klassetrin kunne have en funktion vedrørende socialisering, gruppedannelser og etablering af studievaner. Meget tyder på, at dannelsen af sådanne grupper mindsker behovet for biblioteket som sted. Det samme forhold blev set blandt studerende på videregående uddannelser.

Dette billede modificeres dog yderligere, når vi ser på præferencerne blandt brugerne i forhold til de elever, der ikke bruger folkebibliotekerne. De elever, der ikke bruger folkebibliotekerne, vægter materialerne mindre end brugerne og de vægter betydningen af rum og informationsteknologi noget højere end brugerne gør.

Der er ingen tvivl om, at folkebibliotekerne skal satse på det traditionelle tilsat informationsteknologi og muligheder i rummet, herunder både afslapning, ro og tilsvarende, hvis man ønsker at nå hele gruppen af unge.

Endelig er det tydeligt at Google også blandt gymnasieelever er den søgemaskine, der anvendes mest intensivt. Infomedia og Skoda er de netbaserede ressourcer som anvendes af flest, men ellers er det påfaldende, at brugen af kvalitetssikrede ressourcer og andre biblioteksressourcer er forholdsvis begrænset. bibliotek.dk har dog forholdsvis godt fat i de unge. Det kan også konkluderes, at elever, der ikke kommer særlig meget på biblioteker, ikke anvender digitale ressourcer i stedet for. Det er faktisk sådan, at de elever, der har den mest omfattende biblioteksanvendelse også har en mest omfattende anvendelse af netressourcer. Dette udsagn skal dog modificeres med det forhold, at de elever der kun bruger folkebiblioteket tilsyneladende har et lidt mere anstrengt forhold til digitale ressourcer end de øvrige elever.

En af de store opgaver for bibliotekerne fremover bliver formentlig at være i stand til at differentiere de forskellige brugersegmenter, deres behov og præferencer og indrette biblioteker, der er langt mere varierede end tilfældet er i dag. Man kunne også overveje i mindre udstrækning end tilfældet er i dag selv at konstruere sine brugere og ikke-brugere.

Indledning

Det er altid interessant at lave en undersøgelse, der rammer ind i et emne, der diskuteres meget. Inden for de seneste måneder er unge og deres forhold til folkebibliotekerne sat på den bibliotekariske dagsorden gennem en undersøgelse foretaget i Roskilde1. Undersøgelsen baserer sig på interviews og de unges deltagelse i fremtidsværksteder og den er metodisk meget anderledes end denne rapport, men i hvert fald nogle af konklusionerne synes at understøtte hinanden. Andre synes at stride lidt mod hinanden.

Undersøgelsen om de unge og bibliotekerne tegner generelt et forholdsvis negativt billede af de unges forhold til folkebibliotekerne, hvor unge giver udtryk for, at de normer de oplever på folkebibliotekerne ikke er i overensstemmelse med de oplevelser og aktiviteter, de ønsker at deltage i. Der gives groft sagt udtryk for, at der er for meget “knold i nakken” kultur på bibliotekerne, hvor de unge ikke synes, at de mødes med den rette grad af respekt og ligeværdighed. Oplevelsen af den manglende respekt fra biblioteksansattes side skal næppe overvurderes, men der er dog undersøgelser, der peger på, at biblioteksansattes såkaldte høflighedsstrategier er meget afhængige af alderen på dem, der betjenes. Salvesen2 har i sin undersøgelse af referencearbejde konstateret, at norske bibliotekarer tenderer til at være mere dominerende og knap så lyttende overfor unge brugere.

Fremtidsværkstedet, som 16 af de unge har deltaget i, tegner et billede af et mere levende og rummeligt rum, hvor der i større udstrækning er mulighed for at anvende mange typer af medier samtidig og hvor der er mulighed for at arbejde i grupper, men også mulighed for at "hænge ud" i kammeratskabsgrupper og lignende. Kort sagt skal biblioteket indrettes således at der er mulighed for gennem indretning at opfylde flere forskellige behov samtidig.

Denne konklusion understøttes i virkeligheden også af den foreliggende analyse, hvorimod de kritiske udsagn om folkebibliotekerne måske ikke genfindes med samme styrke. Det skyldes sandsynligvis metoden bag undersøgelsen, idet fremtidsværksteder, interviews og tilsvarende kan være med til at profilere standpunkter som er skarpere end de måske opleves i den normale dagligdag. Undersøgelsen vedrørende unge og biblioteker peger dog på det centrale, at det er bydende nødvendigt for biblioteker at være meget opmærksom på kultur og normer blandt de forskellige brugersegmenter og ikke mindst normer og præferencer blandt de grupper der mere eller mindre bevidst har fravalgt de tjenester, som bibliotekerne tilbyder. Undersøgelsen indikerer i øvrigt også at dele af materialevalget på bibliotekerne er noget ude af trit med de ønsker man måtte have som ung. Dette kan også finde støtte i den foreliggende undersøgelse.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål om bibliotekerne gennem en ændring af serviceprofilen, herunder indretning, materialevalg og en generelt højere grad af accept af de unges ønsker vil være i stand til at tiltrække flere. Der er stadig en forskel på at man udtrykker ønsker og ideer og faktisk ændrer adfærd.


  1. Kofod, A. & Sørensen, N.U. (2006) Rapport om Unge og biblioteker. Roskilde bibliotek og Danmarks Biblioteksforening. http://www.cefu.dk/publikationer/rapporter/rapporter_2006
  2. Salvesen, Gunhild (2006) Kan biblioteket finne svaret? En kvalitativ tilnærmning til referansetjenesten i norske folkebibliotek. Åbo. Åbo Akademi


Interessen for de unge i en bibliotekssammenhæng har også fået København Kommunes Biblioteker til at gennemføre en undersøgelse3. Undersøgelsen er primært en litteraturundersøgelse som også indeholder elementer af scenarieteknikker. Denne undersøgelse udmærker sig blandt andet ved at indeholde en gennemgang af en række undersøgelser og rapporter, der har haft emnet unge og biblioteker i fokus. Undersøgelsen inddrager ligeledes udenlandske erfaringer, hvor man i højere grad har satset på at udforme biblioteker i overensstemmelse med de unges behov – eller i det mindste fortolkningen af de unges behov. Konklusionerne i undersøgelsen adskiller sig ikke markant fra de konklusioner, der er draget ovenfor. Det handler om indretning. Det handler om overensstemmelse mellem materialevalget og behovene og frem for alt handler det om respekt, accept, venlighed og indbydende miljøer, der er rummelige og inkluderende. Rapporten peger i øvrigt på et interessant forhold i forbindelse med bibliotekernes forholden sig til de unge og det er, at ungdomsgruppen som helhed tenderer til at blive opdelt i to grupper, hvor den ene er de unge, der tager uddannelse og i forhold til en lang række parametre må betragtes som ressourcestærke og en anden gruppe, der består af unge, der ikke kommer i gang med nogen form for ungdomsuddannelse, læreplads eller lignende. Denne gruppe vil sandsynligvis på længere sigt kunne betegnes som ressourcesvag.

Kultur og fritidsundersøgelsen4 tegner også et interessant billede af de unges biblioteksbenyttelse. De unge skal i denne undersøgelse genfindes under analyserne af voksne, idet aldersgrænsen er sat ved 15 år. Denne omfattende undersøgelse vakte en del opsigt da den udkom blandt andet fordi vi herigennem fik en omfattende dokumentation af tidsmæssige forskydninger i benyttelsesmønsteret. Dette kan dog ikke aflæses på alderstrinene, men der er mange andre vigtige forhold af interesse for denne undersøgelse, der er trukket frem. Vi har tidligere været inde på, at den foreliggende undersøgelse næppe er repræsentativ i snæver forstand. Kulturundersøgelsen peger på, at biblioteksbenyttelsen er mest omfattende i de store byer, hvor biblioteksudbuddet også er størst. Det rejser spørgsmålet, om biblioteksbrugen – herunder især folkebiblioteksbrugen – er undervurderet i denne undersøgelse. Dette er indikeret i første kapitel i denne fremstilling. Benyttelsesmønsteret og aktiviteterne i de to undersøgelser viser store lighedstræk. Det skal dog understreges, at kulturundersøgelsen også inkluderer mange unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Kulturundersøgelsen peger dog ikke entydigt på, at unge fravælger bibliotekerne eller at bibliotekerne har vanskeligt ved at få kontakt med de unge. Generationsanalyserne viser snarere det modsatte.

Internationalt set vakte OCLC’s undersøgelse fra 20055 megen opsigt og den blev fulgt op af en særlig analyse af de unge uddannelsessøgende6. Analysen af disse collegestuderende var et særligt udtræk af de unge studerende eller collegeelever, som blev sammenlignet med resten af befolkningen. Der er tale om meget omfattende undersøgelser, der samlet set viser, at eleverne i vid udstrækning anvender biblioteker og har forholdsvis positive billeder af dem. Analyserne peger endvidere på, at mange af de elektroniske medier og informationsressourcer anvendes noget mere end biblioteker og at de har karakteristika der gør, at de passer væsentligt bedre ind i elevernes livsstil. I lighed med danske undersøgelser er der klare indikationer på, at uddannelsessøgende har et noget mere omfattende biblioteksbrug end befolkningen som helhed.

Undersøgelsen indeholder både et stort talmateriale og mange citatuddrag af elevers kommentarer. På trods af kulturelle forskelle er der mange ligheder med de resultater, der er fremkommet i denne rapport. Først og fremmest er bibliotekernes image eller brand også blandt elever forbundet med bøger.


3. Egebo, K. (2006) Fremtidens bibliotek for de unge – baseret på ungdomsforskning og de unges holdning til bibliotekerne. Kbh. Kultur- og Fritidsforvaltningen. www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/publikationer

4. Bille, T. et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter – med udviklingslinjer tilbage til 1964. Kbh. akf forlaget.

5. Rosa, C. et al (2005) Perceptions of libraries and Information resources. Dublin, Ohio. OCLC. http://www.oclc.org/reports/2005perceptions.htm

6. Rosa, C. et al. (2006) College Students’ Perceptions of Libraries and Information Resources. A Report to the OCLC Membership. Dublin, Ohio. OCLC




Der er en vis utilfredshed med materialebestandene. Internettet og søgemaskiner har en meget stor betydning. Man ønsker mere indbydende biblioteker. Dette er blot nogle af lighederne i undersøgelserne. En af de store forskelle synes at være, at folkebiblioteket som studiested for elever og andre studerende er noget mindre i Danmark end det er i for eksempel USA. Et andet vigtigt fælles træk mellem undersøgelserne er den klare sammenhæng, der vises i forhold til benyttelsen af internettet, hvor det er tydeligt, at dette tager tid fra andre aktiviteter og overtager dele af disse. Det gælder også dele af biblioteksbrugen.

De undersøgelser, der er omtalt ovenfor, har for de flestes vedkommende haft fokus på de unge. Et andet vigtigt fokus er selve gymnasiernes biblioteker og deres vilkår. En sådan undersøgelse blev initieret af Danmarks Biblioteksforening og gennemført af Trine Schreiber7. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse rettet mod det almene gymnasium. Undersøgelsens formål var at afdække situationen set som bemanding, ressourcer, samarbejde med lærere, vurderinger af brug, informationsundervisning og tilsvarende ved disse uddannelser. Det er altså skolernes biblioteker og som regel en ansat der, hvad enten det er en bibliotekar eller en gymnasielærer. Synsvinklen er altså meget anderledes end den vinkel, der er i denne undersøgelse.

Schreibers undersøgelse viste, at næsten alle de almene gymnasier havde et bibliotek eller et studiecenter, men den viste også, at de fleste af disse biblioteker eller centre er meget små både når der måles på ansatte og på informationsressourcer. Undersøgelsen indikerede endvidere, at der foregår et stort arbejde med informationssøgning og afholdelse af kurser i informationssøgning for både lærere og elever. Samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er meget svingende og det afhænger i nogen udstrækning af, om den ansvarlige er uddannet bibliotekar eller om det er en gymnasielærer, der varetager den bibliotekariske funktion. Det indikeres, at serviceprofilen falder lidt forskelligt ud afhængig af, hvem der varetager den bibliotekariske funktion. Ansættelsen af en bibliotekar synes at medføre et større samarbejde med andre biblioteker og en større vægt på at øge tilgængeligheden af bibliotekernes ressourcer, også gennem elektronisk vej. Informationskompetenceundervisningen synes også i disse tilfælde at være i fastere rammer på samme måde som der er etableret mere omfattende projektvejledning for eleverne, når de skal i gang med projekterne. En gymnasielærer har tilsyneladende den fordel, at vedkommende gennem deltagelse i pædagogiske råd har større mulighed for at have “fingeren på pulsen” i forhold til de umiddelbare undervisningsbehov.

Billedet er ikke specielt dystert, men det fremgår indirekte, at det er et område som ikke fylder voldsomt meget i skolernes prioriteringer, men hvortil der dog er knyttet megen velvilje, hvilket ses af, at samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er forholdsvist stort – også selvom der er rum for et langt mere omfattende samarbejde.

I Schreibers undersøgelse mener respondenterne typisk, at omkring 50 % af eleverne er brugere af bibliotekerne eller studiecentrene samtidig med, at der gives udtryk for at man mærker et klart øget pres i forbindelse med den mere projektorienterede undervisningsform, der er en delvis følge af gymnasiereformen. Det er også interessant at se, at etableringen af studiecentre, læringscentre, mediateker som en udvidelse af biblioteket synes at have positive konsekvenser for brug og økonomi.

Det skal endelig understreges at denne undersøgelse er rettet mod de almene gymnasier og den dækker altså ikke situationen for handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier.

I undersøgelsen om de studerende på de videregående uddannelser8 blev det gennem nogle af de mere avancerede segmentanalyser antydet, at store dele af informationsadfærden blandt disse studerende kunne spores forskellige typer af psykologiske dispositioner sammen med en klar oplevelse af, at de krav, der blev stillet til de studerende var meget afgørende for deres brug af informationer. På samme måde blev der tegnet forskellige billeder af de studerendes ageren i biblioteksrummet, herunder deres dispositioner i forhold til at benytte biblioteker til studiepladser, gruppearbejde og tilsvarende. Det fremgik også klart af undersøgelsen, at biblioteker og informationer mere generelt ikke er noget, de studerende går og tænker på til hverdag. På samme måde blev rationalitetsbegrebet sat i spil, hvor konklusionen var, at det rationalitetsbegreb9, der implicit ligger bag megen tænkning vedrørende informationskompetence på mange måder er ude af trit med den mere individuelle rationalitet den studerende udviser i forbindelse med håndteringen af de komplekse krav de udsættes for. I undersøgelsen blev det også meget klart dokumenteret at generelle søgemaskiner som Google ikke var en konkurrent til bibliotekerne, men et supplement – i det mindste for den største gruppe af studerende.


7. Schreiber, T. (2005) Bibliotekerne ved de almen gymnasiale uddannelser. Danmarks Biblioteksskole.

8. Pors, N.O. (2005) Studerende, Google og biblioteker. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4


Disse ræsonnementer fører i virkeligheden over i et mere teoretisk spørgsmål, som vedrører, hvorledes unge organiserer og forholder sig til deres informationsunivers og hvorledes de egentlig vurderer, hvornår de har fået tilstrækkelig information til at klare de opgaver, de enten har valgt eller er blevet pålagt.

Det første af disse spørgsmål vedrører i stor udstrækning den måde, man i de senere år har gennemført undersøgelser af informationsadfærd på og som muligvis også er baggrunden for bekymringen vedrørende brug af biblioteker. Der er ofte tale om undersøgelser, hvor man ser på biblioteksbrug i traditionel forstand og brug af digitale ressourcer isoleret fra hinanden, selvom spørgsmål vedrørende begge typer brug optræder i samme undersøgelsesdesign. Det kan komme til at betyde, at samspillet undervurderes eller i hvert fald ikke belyses tilstrækkeligt. Dette skyldes formentlig at det dominerende perspektiv i hovedparten af brugerundersøgelserne er bibliotekets perspektiv. Det er jo ikke givet at brugeren har samme type skelnen mellem de forskellige ressourcemuligheder.

Samspillet eller det økologiske system belyses dermed ikke tilstrækkeligt nuanceret. Når man kan indføre begrebet det økologiske system hænger det sammen med at man så at sige forsøger at tage et fugleperspektiv på brugeren og på brugerens rum eller omverden af informationer og informationsmuligheder og ser på brugerens ageren i dette rum. Det økologiske rum ændrer sig hele tiden, hvilket kan skyldes nye teknologier, teknologikonvergens eller andre ændringer i systemet, der får betydning for ændringer andre steder i systemet. Det er i hvert fald meget tydeligt at gymnasieelever som helhed anvender en mangfoldighed af informationskilder og -kanaler. Bibliotekerne indgår som en af disse kilder eller kanaler og brugen af biblioteker og informationsressourcer bør egentlig ses i den større sammenhæng, der vedrører alle de mange muligheder, man har som elev eller studerende i dag. Det er for eksempel meget sigende, at der i denne undersøgelse ikke er blevet spurgt om anvendelsen af wikipedia, hvilket ikke har afholdt mange af de unge at nævne den som en forholdsvis central kilde.

Samlet set er der næppe tvivl om, at unge nu til dags omgiver sig med, bruger og producerer informationer i et omfang, der er større end tidligere og det er indenfor dette landskab eller informationsrum, at biblioteket og brugen af bibliotekernes ydelser og services skal ses.


9. Pors, N.O. & Moring, C. - Rationality, Information Literacy and Student Information Behaviour. I Jensen, J.K. et al. - Information - Innovation - Responsibility: Information professional in the network society. Proceedings of the 14th BOBCATSSS Symposium. 30 January - 1.february 2006. Copenhagen. 2006. s. 384 – 394


Et signalement af eleverne

I dette kapitel gives et signalement af de næsten 1000 elever ved ungdomsuddannelserne, der har deltaget i undersøgelsen. Signalementet analyserer de studerende i forhold til de traditionelle demografiske baggrundsfaktorer og i forhold til deres benyttelse af uddannelsesbiblioteket og det lokale folkebibliotek.

Der indgår 998 elever i undersøgelsen. Da ikke alle studerende har svaret på samtlige spørgsmål vil tabellerne som regel indeholde analyser, der baserer sig på et lidt mindre antal elever.

Vi viser nedenfor kønsfordelingen på disse uddannelsesinstitutionstyper. En studerende har ikke oplyst sit køn. Der er 998 respondenter. De fordeler sig således på uddannelsesinstitutioner:

Tabel 1: Eleverne fordelt på køn og uddannelsestype. Total % og antal

Uddannelsestype   Kvinde Mand Total

   Almen

Antal

308

174

482

      

%

31

18

49

Handel

Antal

195

172

367

      

%

20

17

37

Teknisk

Antal

49

92

141

      

%

5

9

14

Total

Antal

552

438

990

      

%

56

44

100

Næsten halvdelen af respondenterne kommer fra det almene gymnasium, der her inkluderer HF-ud-dannelsen samt studenterkurser. Lidt mere end en tredjedel af respondenterne kommer fra handelsgymnasier. 14 % kommer fra tekniske gymnasier.

I stikprøven indgår der flere kvindelige elever end mandlige og der er især mange kvindelige respondenter blandt respondenter fra det almene gymnasium, mens fordelingen er mere ligelig blandt respondenterne i handelsgymnasiet. Der er en overvægt af mandlige elever blandt respondenterne fra de tekniske uddannelser.

Den næste tabel viser hvilket klassetrin respondenterne går på. Det fremgår af tabellen, at der er en lille underrepræsentation af elever, der går på andet år og en lille overrepræsentation af elever, der går på tredje år under forudsætning af, at det antages, at der er et mindre frafald på både andet og tredje år. Tabellen viser endvidere klassetrinnet fordelt på uddannelsestype.

Tabel 2: Eleverne fordelt på uddannelsestype og klassetrin. Antal og søjle %

  Alment gymnasium Handels-gymnasium Teknisk gymnasium Total % fordeling
1.år

33

43

32

363

37

2.år

35

28

19

295

30

3.år

32

29

48

327

33

Total

480

366

139

985

100

Det fremgår af tabellen, at fordelingen af respondenter er forskellig på de forskellige gymnasietyper. Dette forhold reflekterer ikke sammensætningen af elever på skolerne, men derimod den måde som skoler og herefter respondenter er udvalgt på. Denne fordeling vil have en lille indflydelse på elevernes aldersfordeling.

Elevernes gennemsnitsalder er ca. 18 år. Der er meget lille forskel på den gennemsnitlige alder i forhold til typen af gymnasium på samme måde som der heller ikke kan konstateres særlig stor forskel i alderen afhængig af køn. Næsten alle eleverne er mellem 15 og 20 år med hovedvægten på aldersgruppen 17 til 19 år. Der er enkelte, der er ældre og det skyldes primært at der indgår elever på studenterkursus i materialet.

Den næste tabel viser elevernes bopæl fordelt på større geografiske områder. Denne fordeling er på ingen måde repræsentativ, men den afspejler udvalget af gymnasier og det antal elever, en undersøgelsesansvarlige på det enkelte gymnasium har valgt at lade indgå i undersøgelsen. Det fremgår af oversigten, at især ungdomsuddannelser fra Midt- og Nordjylland har en fremtrædende placering på samme måde som elever fra det sjællandske område har. Antallet af elever fra især Københavnsområder er forholdsvis lille.

Tabel 3: Elevernes bopæl. Antal og %

  Antal

%

1000-2999

94

9

3000-4999

319

32

5000-6999

142

14

7000-7999

231

23

8000-8999

109

11

9000-9999

102

10

Total

997

100

Det forhold at eleverne ikke fordeler sig proportionalt på geografisk område har formentlig kun en forholdsvis ringe indflydelse på resultaterne af de kommende analyser, når man ser bort fra benyttelsesfrekvensen i forhold til bibliotekerne.

Den næste tabel viser, at næsten alle eleverne på ungdomsuddannelserne har internetadgang hjemmefra. Der er faktisk ingen forskel i forhold til typen af uddannelsesinstitution, hvorimod der kan konstateres, at lidt flere mandlige elever end kvindelig svarer ja til spørgsmålet.

Tabel 4: Andel elever, der har adgang til internet hjemmefra fordelt på type ungdomsuddannelse. Søjle %

  Alment gymnasium Handels-gymnasium Teknisk gymnasium Total
Ja

97

95

96

96

Nej

3

5

4

4

Antal

481

366

141

988

98 % af de mandlige elever mod 94 % af de kvindelige elever angiver, at de har internetadgang hjemmefra. Forskellen er som sagt lille, men den kan være udtryk for en svag tendens.

Vi vil nu vende os mod elevernes biblioteksbenyttelse. Det første spørgsmål, der blev stillet var, om skolen havde et bibliotek/studiecenter. 97 % af eleverne har svaret bekræftende på dette spørgsmål og det fremgår af materialet, at de elever der svarer nej, alle kommer fra en enkelt institution, der i øvrigt har en samarbejdsaftale med det lokale folkebibliotek. Vi kan altså konstatere, at stort set alle ungdomsuddannelser har enten et bibliotek eller et studiecenter, hvor eleverne har mulighed for at komme i kontakt med informationsressourcer. Der er derfor ingen grund til at analysere i forhold til denne baggrundsvariabel.

Vi har herefter spurgt om eleverne bruger skolens bibliotek/studiecenter. Det er der 67 % der gør.

Tabel 5: Sammenhæng mellem "Bruger du skolens bibliotek/studiecenter?" og type ungdomsuddannelse. Søjle %

  Alment gymnasium Handels-gymnasium Teknisk gymnasium Total
Ja

69

65

67

67

Nej

31

35

33

33

Antal

483

367

141

991

Anderledes sagt er det så 33 %, der svarer nej til dette spørgsmål. Procentueringen er foretaget i forhold til det antal elever, der har valgt at svare på spørgsmålet. Forskellen mellem de forskellige gymnasietyper er ikke signifikante, så vi kan ikke slutte, at der er forskel. Vi kan derimod konkludere, at kvindelige elever i større udstrækning end mandlige elever svarer ja til spørgsmålet. Det er 71 % af de kvindelige elever der svarer ja mod 63 % af de mandlige. Bag disse oplysninger er der dog et interessent mønster. Kvindelige og mandlige elever i det almene gymnasium anvender biblioteket i samme omfang. Det er derimod ikke tilfældet, når vi ser på handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. I begge disse tilfælde angiver de kvindelige elever i større udstrækning end de mandlige at de er brugere af skolens bibliotek eller studiecenter. For handelsgymnasiernes vedkommende er det 70 % af de kvindelige elever mod 61 % af de mandlige, der klassificerer sig som brugere. De tilsvarende andele for de tekniske gymnasier er 76 % mod 62 %.

Det fremgår klart af den næste tabel, at især eleverne på tredje år anvender uddannelsesinstitutionens bibliotek eller studiecenter.

Tabel 6: Brug af bibliotek/studiecenter og studietrin. Søjle %

 

1. år

2. år

3.år

Total

Bruger

61

60

81

67

Bruger ikke

39

40

19

33

Total

367

295

328

990

Vi ser herefter på forholdet mellem typen af ungdomsuddannelse, klassetrin og brug eller ikke brug af skolens bibliotek. Det interessante er naturligvis, at brugen er meget ensartet, når vi ser på tredje studieår. Her er der kun minimale forskelle. Herudover er det især værd at bemærke den forholdsvis lave andel af elever i handelsgymnasierne på andet studieår som erklærer sig som brugere. Tilsvarende er det en meget lille andel af første års eleverne i de tekniske gymnasier, der klassificerer sig som brugere af skolens bibliotek eller uddannelsescenter.

Tabel 7: Andele af studerende på forskellige typer uddannelser fordelt på klassetrin som bruger skolens bibliotek

 

1. år

2. år

3. år

Alment gymnasium

65

65

78

Handelsgymnasium

64

48

85

Teknisk gymnasium

40

74

82

Inden for hvert enkelt klassetrin er der en større andel kvindelige elever end mandlige, der angiver at de bruger skolens bibliotek. Forskellen afhængig af køn er dog mindre på de senere klassetrin end på det første.

Vi har også spurgt eleverne om de bruger et folkebibliotek. I denne forbindelse skal det understreges, at spørgsmålet ikke udelukkende vedrører brug af folkebibliotek til uddannelsesformål. Spørgsmålet er altså generelt.

65 % af alle eleverne svarer bekræftende på, at de bruger et folkebibliotek. Det fremgår af den næste tabel, at der er markante forskelle i forhold til de forskellige typer af ungdomsuddannelser. Det er især eleverne fra de almene gymnasier, som i stor udstrækning kommer på et folkebibliotek, mens eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier gør det i meget mindre udstrækning.

Tabel 8: Sammenhæng mellem “Bruger du et folkebibliotek?” og type ungdomsuddannelse. Søjle %

  Alment gymnasium Handelsgymnasium Teknisk gymnasium Total

Ja

78

53

52

65

Nej

22

47

48

35

Antal

483

367

141

991

Når vi inddrager elevernes køn får vi igen et meget mere differentieret billede af folkebiblioteksbrugen. 75 % af de kvindelige elever mod 53 % af de mandlige elever angiver, at de kommer på eller bruger et folkebibliotek. Ser vi på forskelle i brug af folkebiblioteker fordelt både på typen af ungdomsuddannelse og køn tegner der sig følgende billede: I det almene gymnasium er det 83 % af kvinderne mod 70 % af mændene, der bruger folkebiblioteket. De tilsvarende andele i handelsgymnasierne er 63 % mod 42 %. I de tekniske gymnasier er det 67 % mod blot 44 % af de mandlige elever. Der er altså en væsentlig forskel mellem eleverne fra især de almene gymnasier og de andre.

Når vi kigger på brugen af folkebiblioteker i forhold til både gymnasietype og klassetrin får vi et endnu tydeligere billede, der viser, at folkebiblioteksbenyttelsen stiger med klassetrin.

Tabel 9: Andele af elever fordelt på uddannelsestype og klassetrin, der bruger et folkebibliotek

  1. år 2. år 3. år
Alment gymnasium

75

74

87

Handelsgymnasium

51

39

70

Teknisk gymnasium

38

48

64

Det er dog mærkværdigt, at andet klassetrin på handelsgymnasierne viser en i forhold til de øvrige mere begrænset benyttelsesgrad af folkebibliotekerne. Dette forhold kan skyldes skævheder i stikprøven.

Vi vil herefter se på elevernes anvendelse af skolebiblioteket og folkebiblioteket. Vi kombinerer svarene på spørgsmålene om brug af de to typer biblioteker. Knap halvdelen, nemlig 47 % af alle eleverne angiver, at de bruger begge typer af biblioteker. 15 % af eleverne angiver, at de ikke bruger nogle af bibliotekerne. Næsten en femtedel, 18 % af de studerende, angiver at de bruger et folkebibliotek, men ikke gymnasiets bibliotek. Det er interessant nok næsten den samme andel, der angiver at de anvender et gymnasiebibliotek, men ikke et folkebibliotek, idet 20 % placerer sig her.

Tabel 10: Elevernes anvendelse af gymnasiebibliotek og folkebibliotek. Total %

  Bruger du skolens bibliotek eller studiecenter  
  Ja Nej  Total %  Antal

Bruger du et folkebibliotek

Ja

47

18

65

 649

      

Nej

20

15

35

 349

Total %

 

67

 33

 

 

Antal

 

672

 326

 

 998

Tabel 10 viser biblioteksbrugen på materialet som helhed. Herefter laver vi samme kombination af spørgsmål, blot fordelt på de tre gymnasietyper. Det er på basis af de tidligere analyser forventeligt, at der er forskelle. Det fremgår tydeligt, at der er en ganske stor forskel i brugen af biblioteker afhængig af gymnasietype. Det billede der er givet ovenfor vedrørende eleverne på det almene gymnasium og deres biblioteksbenyttelse bekræftes.

De er ganske simpelt brugere i større udstrækning end eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. Eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier minder meget om hinanden i forhold til fordelingen af deres biblioteksbrug.

Tabel 11: Anvendelse af bibliotekstyper fordelt på gymnasietype. Række %

  Begge Ingen Kun skolebibliotek Kun folkebibliotek Antal
Alment gymnasium

55

8

14

23

483

Handelsgymnasium

40

22

22

13

367

Teknisk gymnasium

38

19

29

14

141

Det er ligeledes interessant, at cirka en femtedel af eleverne fra de tekniske gymnasier og handelsgymnasierne angiver, at de ikke bruger biblioteker eller studiecentre. Det er på samme måde slående, at det kun er en lille del af eleverne fra det almene gymnasium, der nøjes med at bruge gymnasiebiblioteket, hvorimod en fjerdedel af dem klarer sig med folkebiblioteket. Der er få elever fra handelsgymnasierne og fra de tekniske gymnasier, der udelukkende bruger folkebibliotekerne. Det er naturligvis meget vigtigt at være opmærksom på, at folkebiblioteksbrug ikke kun er defineret som brug til skoleformål og med fagprofilerne in mente er det sandsynligt, at elever fra det almene gymnasium i større udstrækning end de øvrige er interesserede i folkebibliotekernes brede vifte af forskellige litterære og kulturelle tilbud.

Andelen af elever, der slet ikke anvender nogle af bibliotekerne, er meget tæt knyttet til klassetrin. Hvis vi ser på materialet som helhed er der på første klassetrin 18 %, der angiver, at de hverken anvender gymnasiets bibliotek eller studiecenter og heller ikke folkebiblioteket. Denne andel falder til 6 % på tredje klassetrin. På samme måde forholder det sig med den andel af elever, der bruger både folkebiblioteker og gymnasiebibliotek. Den stiger fra 39 % på første klassetrin til 64 % på tredje klassetrin. Sagt anderledes, den samlede benyttelse af biblioteker stiger med klassetrin.

Nogle af de basale sammenhænge repeteres her. Brug af biblioteker hænger meget tæt sammen med gymnasietype. På den ene side har vi eleverne i det almene gymnasium der anvender biblioteker i langt større udstrækning end eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier.

Det er ikke overraskende, at der er en meget stor forskel, når vi ser på biblioteksbenyttelsen i forhold til køn, når man tænker på den kønsmæssige sammensætning af eleverne. 54 % af de kvindelige elever bruger begge typer af biblioteker mod kun 38 % af de mandlige elever. 9 % mod 22 % af henholdsvis kvinder og mænd bruger ikke nogle af bibliotekerne. Umiddelbart ser det altså ud til at kønnet spiller en vis rolle, men vi ser på, om køn eller gymnasietype har den største betydning for brugsmønsteret.

Tabel 12: Brug af biblioteker fordelt på køn og gymnasietype. Søjle %

 

Alment

Handel

Teknisk

  Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd
Begge

58

49

47

33

51

30

Skolebibliotek

12

18

23

28

25

32

Folkebibliotek

25

21

16

10

16

13

Ingen

5

12

14

30

6

25

 

208

174

195

172

49

92

Konklusionerne af disse delanalyser er krystalklare. Når vi ser på hver enkelt gymnasietype isoleret og analyserer køn i forhold til biblioteksbrug er det for hver gymnasietype således, at de kvindelige elever i større udstrækning end de mandlige anvender begge bibliotekstyper og der er væsentlig færre kvinder end mænd, der svarer at de ikke anvender nogen af bibliotekerne. Disse lidt komplicerede sammenhænge fremstilles i ovenstående tabel.

Der er flere interessante iagttagelser man kan gøre sig ud fra denne tabel. Der er for det første den kønsmæssige forskel i benyttelsen af biblioteker som træder tydeligt frem. Det træder også tydeligt frem, at mandlige elever uafhængigt af gymnasietyper har en større tilbøjelighed til at anvende skolebibliotek eller studiecenter, hvis de kun anvender et bibliotek. Undtagelsen er de mandlige elever i det almene gymnasium.

Den enkeltstående faktor, som synes at have størst betydning for benyttelsen af biblioteker, er dog klassetrin. Fra første klassetrin til tredje vokser brugen af biblioteker markant og andelen af elever der angiver at de slet ikke bruger biblioteker falder markant. På første klassetrin er der 39 % af eleverne, der anvender begge bibliotekstyper. Det vokser til 64 % på tredje klassetrin. Tilsvarende falder andelen af elever, der angiver at de slet ikke anvender nogen af bibliotekstyperne fra 18 % til 6 % fra første til tredje klassetrin. Dette betyder også overordnet set, at andelen af elever, der kun bruger et bibliotek falder. Det er i øvrigt således, at ændringerne finder sted i forhold til især tredje klassetrin. Biblioteksbenyttelsen er meget ens på første og andet klassetrin.

Når klassetrin ses i forhold til både køn og gymnasietype genfindes samlet set det samme mønster. Fra første trin til tredje stiger andelen af kvinder der bruger begge biblioteker fra 46 % til 72 % mens det tilsvarende mønster for mændene er 28 % til 55 %. Andelen af kvinder der ikke bruger nogle biblioteker falder fra 10 % til 2 %. For mændenes vedkommende er faldet fra 29 % til 9 %.

Vi ser et tilsvarende mønster, når vi ser på ændringer i brugsmønsteret i forhold til klassetrin og gymnasietype. Blandt eleverne i det almene gymnasium stiger andelen af dem der bruger begge bibliotekstyper fra 49 % til 69 %. Andelen der angiver at de ikke bruger biblioteker falder fra 9 % til 4 %. Tilsvarende forhold gør sig gældende for eleverne i handelsgymnasierne. Andelen, der bruger begge biblioteker stiger fra 35 % til 62 %. Andelen der ikke bruger nogle af bibliotekerne falder fra 21 % til 8 %. For eleverne i de tekniske gymnasier stiger andelen der bruger begge bibliotekstyper fra 13 % til 54 %, mens andelen af ikke-brugere falder fra 36 % til 8 %.

Generelt er det således, at forskellene især kommer frem som ændringer mellem de to første klassetrin og det tredje. Dette billede er dog lidt anderledes blandt eleverne i de tekniske gymnasier, idet man her finder en lidt mere glidende udvikling.

I kultur- og fritidsundersøgelsen10 peges der på urbaniseringsgradens indflydelse på biblioteksbenyttelse forstået på den måde, at jo større bysamfund man lever i jo mere omfattende er ens anvendelse af de fleste kulturaktiviteter, herunder biblioteker. Denne sammenhæng er også undersøgt her.

Resultaterne er helt klare. Kultur- og fritidsundersøgelsens resultater bekræftes her, idet vi ser meget klare sammenhænge mellem elevernes bopæl og deres biblioteksbenyttelse.

Det er 68 % af elverne, der bor i postnummer 1000-2999, altså København og nogle af forstæderne, der benytter både et folkebibliotek og skolens bibliotek. Der er 14 % i denne gruppe, der kun benytter gymnasiets bibliotek og 13 % der kun benytter et folkebibliotek. Der er kun 5 %, der angiver, at de ikke bruger nogen af bibliotekstyperne.

Mønsteret er ikke så forskelligt, når vi ser på de studerende, der bor i postnummer 3000-4999, det vil sige resten af det storsjællandske område. Her er det 61 %, der anvender begge typer af biblioteker. 16 %, der blot anvender skolens bibliotek. Samme % anvender kun folkebiblioteket og ikke-brugerne udgør 7 %.

Eleverne fra det fynske og jyske område adskiller sig markant fra dette billede. Her ser vi andele, der angiver at de bruger begge typer af biblioteker svinge mellem 34 % og 38 %. Andelen af ikke-brugere svinger mellem 15 % og 27 %. Andelen, der kun bruger skolens bibliotek varierer mellem 13 % og 32 %, mens de tilsvarende andele for elever, der kun bruger folkebiblioteker varierer mellem 16 % og 30 %. Urbaniseringsgraden har tydeligvis en meget stor indflydelse på omfanget af brug af biblioteker. Dette mønster genfindes også når der kontrolleres for kønsfordeling og uddannelsesretning eller gymnasietype.

I dette kapitel er der givet et forholdsvis detaljeret signalement af eleverne ved ungdomsuddannelserne. Interessen har især koncentreret sig om brug af skolens bibliotek eller studiecenter samt brug af folkebibliotek.

Vi må først og fremmest tage en række forbehold i forhold til repræsentativiteten af de 998 respondenter. Det er tydeligt, at der er problemer med stikprøven. Den er skæv geografisk set, idet unge i de større byer er underrepræsenterede. Vi kan også se, at eleverne heller ikke fordeler sig som populationen når vi ser på deres fordeling i forhold til klassetrin. Der er heller ingen tvivl om, at især elever fra de tekniske gymnasier er underrepræsenterede.

En meget stor del af eleverne har skrevet deres navn og adresse af hensyn til lodtrækningen. Forbløffende få har udenlandsk klingende navne, hvilket indikerer at elever med en anden baggrund end dansk er stærkt underrepræsenterede i stikprøven.


10 Bille, T. et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter – med udviklingslinjer tilbage til 1964. Kbh. akf forlaget.


Disse forhold skyldes delvis indsamlingsmetoden. Fra Danmarks Statistik fik vi en oversigt over i alt 244 skoler. Gennem en simpel tilfældig stikprøve blev 100 valgt ud og disse 100 fik sendt et brev med opfordring til at deltage i undersøgelsen med 2-4 klasser udvalgt af gymnasiet. Selv efter rykkere lykkedes det kun at få positive svar fra knap halvdelen af gymnasierne. Få gymnasier svarede at de ikke havde mulighed for at deltage på grund af andet presserende arbejde. Endelig har nogle gymnasier forsøgt at besvare skemaet, men de kunne ikke komme ind på den webside, hvor besvarelsen skulle foregå.

Den lave svarprocent og respons kan undre, men den kan naturligvis skyldes mangler i gymnasiernes administrative systemer, travlhed med andre forhold eller en vurdering af, at tidspunktet var ubelejligt.

Disse forbehold betyder, at analyserne og de konklusioner, der er draget i undersøgelsen er formuleret med en vis grad af forsigtighed. Undersøgelsens tilrettelæggelse vil gøre det meget bekosteligt, at foretage en meget grundig kontrol af repræsentativiteten.

Forfatteren finder, at selvom undersøgelsen næppe er statistisk repræsentativ viser resultaterne dog, at undersøgelsen er troværdig, og der kan ikke være tvivl om, at undersøgelsen fremstiller brugsmønstre og adfærd, der er de dominerende blandt ungdomsuddannelsernes elever.

To tredjedele af eleverne uafhængigt af gymnasietype angiver, at de bruger skolernes biblioteker eller studiecentre. Der er endvidere en lidt større tilbøjelighed til at de kvindelige elever bruger skolernes biblioteker. Brugen stiger generelt med klassetrin og elever fra tredje klassetrin bruger skolens bibliotek eller studiecenter markant mere end de yngre elever.

Det er også cirka to tredjedele af eleverne der bruger et folkebibliotek. Det skal dog understreges, at folkebiblioteksbrugen ikke kun er knyttet til skolebrug. Det mest markante i fordelingen er, at det især er eleverne i det almene gymnasium, der karakteriserer sig selv som brugere af folkebibliotekerne. Det er næsten 80 % af denne gruppe, mens det kun er godt hver anden af eleverne fra de tekniske gymnasier og handelsgymnasier, der angiver at de bruger folkebibliotekerne. Et meget interessant resultat er at folkebiblioteksbrugen er knyttet meget tæt sammen med elevernes køn, således at det i alle tilfælde er de kvindelige elever, der har den største brugsfrekvens. Brugen af folkebibliotek stiger ligeledes markant jo længere frem i gymnasieuddannelsen de unge kommer. Dette gælder for alle gymnasietyperne.

I undersøgelsen har vi ligeledes opstillet brugertyper baseret på anvendelsen af folkebiblioteker og skolebiblioteker. På denne måde fremkommer der fire brugertyper gående fra en, hvor begge bibliotekstyper anvendes til en, hvor ingen af bibliotekerne anvendes. Denne typologi bekræfter nogle af de tidligere resultater idet den mest omfattende biblioteksbrug findes blandt eleverne i det almene gymnasium, der ligeledes har den markant mindste andel af elever, der ikke bruger biblioteker. Det er også eleverne i det almene gymnasium, der er mest orienterede mod folkebibliotekerne. Andelen af elever, der slet ikke bruger biblioteker falder dramatisk i takt med at gymnasieuddannelsen gennemføres. Detaljerede analyser bekræfter igen kønnets betydning for brugen af biblioteker og dermed hvilken brugertype, man placerer sig i. Betydningen af køn er betydelig, men endnu vigtigere er dog klassetrinnet.

Der kan altså drages den ikke uvæsentlige konklusion af behovene som de fremkommer gennem klassetrin er meget vigtig men at denne betydning modificeres og influeres af den tilbøjelighed til biblioteksbrug, der er knyttet til elevernes køn.

De studerendes bopæl har endvidere stor indflydelse på brugen af biblioteker. Biblioteksbenyttelsen stiger med øget urbaniseringsgrad.  

Brug af biblioteker og studiecentre

I dette kapitel analyseres elevernes brug af både ungdomsuddannelsernes biblioteker/studiecentre og folkebiblioteker. Fremstillingen starter med brugen af ungdomsuddannelsernes biblioteker eller studiecentre.

I analyserne indgår kun de elever, der har svaret ja til at de bruger enten skolebiblioteket eller et folkebibliotek. Der er altså tale om en analyse af de elever, der bruger bibliotekerne og ikke den gruppe, der angiver at de ikke bruger enten skolebiblioteket eller folkebiblioteket.

Brug af skolens bibliotek eller studiecenter

I analysen indgår kun de elever, der har svaret bekræftende på, at de bruger biblioteket eller studecentret. Elever, der har svaret nej til spørgsmålet om de bruger biblioteket eller studiecenteret er blevet ført videre til andre spørgsmål. Også i dette kapitel baserer procenttallene sig på antallet af besvarelser og ikke på de 998 respondenter. Godt og vel 50 % af de elever, der anvender gymnasieskolens bibliotek eller studiecenter angiver, at de gør det mindst en gang ugentligt. Benyttelsesfrekvensen er størst blandt eleverne på de almene gymnasier.

Tabel 13: Brugernes besøgshyppighed fordelt på type af uddannelsesinstitution. Søjle %

  Alment gymnasium Handels-gymnasium Teknisk gymnasium Total
Dagligt

17

11

15

15

Ugentligt

44

34

31

38

Månedligt

26

34

30

29

Kvartalsvis

9

14

16

12

Sjældnere

4

8

9

6

Antal

328

236

94

658

I denne tabel skal man være opmærksom på, at der blot indgår de godt to tredjedele af eleverne, der angiver, at de anvender skolens bibliotek eller studiecenter. Det fremgik af det foregående kapitel, at der var mange ligheder mellem eleverne fra handelsgymnasierne og fra de tekniske gymnasier. Denne lighed bestyrkes i den følgende tabel, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt i nogle af de følgende analyser at slå disse to grupper af elever sammen.

Overordnet set er der ingen forskel betinget af elevernes køn, når vi ser på besøgshyppigheden. Det er der i øvrigt heller ikke i forhold til klassetrin. Det vil sige, at den del af eleverne, der anvender deres skoles bibliotek eller studiecenter gør det jævnt uafhængigt af køn og klassetrin. Det forhindrer ikke at der kan være variationer bag denne mangel på sammenhæng.

Den næste tabel viser fordelingen af aktiviteter i forhold til gymnasiebiblioteket.

Tabel 14: Biblioteksbrugernes angivelse af, hvad de kommer på biblioteket for at foretage sig. Række %

  Ja, ofte Af og til Sjældent Aldrig Antal
Jeg kommer for at          
Låne litteratur og andre materialer til skolebrug

7

47

36

11

663

Lave en informationssøgning til skoleformål

24

42

22

12

659

For at studere på stedet

14

28

32

26

660

For at deltage i gruppearbejde

17

40

23

20

658

Bruge bibliotekets pc’ere

40

27

12

21

661

Søge i databaser

10

29

34

27

661

Læse aviser eller tidsskrifter

4

13

28

55

661

Biblioteket eller studiecentret anvendes i meget stor udstrækning til informationssøgning i forbindelse med skolearbejde. Pc’erne anvendes ligeledes hyppigt på samme måde som stedet ofte anvendes til forskellige former for gruppearbejde. Der er en forholdsvis begrænset anvendelse, der retter sig mod avislæsning eller orientering i tidsskrifter. Herefter ser vi på de enkelte aktiviteter i forbindelse med baggrundsvariablerne. Når vi ser på udsagnet “Jeg kommer for at låne litteratur og andre materialer til skolebrug” kan vi registrere en forskel i hyppighedsangivelsen mellem elever fra det almene gymnasium og de øvrige elever. Det er faktisk eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier, der låner i større udstrækning. 61 % af disse svarer “ja”, “ofte” eller “af og til” mod blot 46 % af brugerne i det almene gymnasium.

Derimod kommer eleverne fra det almene gymnasium oftere på skolens bibliotek eller studiecenter for at foretage en informationssøgning til skoleformål. 72 % af brugerne fra det almene gymnasium svarer “ofte” eller “af og til” mod blot 59 % af brugerne fra de øvrige gymnasietyper. Disse elever betjener sig også i større udstrækning af at lave informationssøgninger. Det er faktisk sådan, at når man ser bort fra at låne angiver eleverne fra de almene gymnasier i alle tilfælde et højere aktivitetsniveau end eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier.

Tabel 15: Andele af brugerne der svarer “ofte” eller “af og til” fordelt på gymnasietyper

  Alment gymnasium Øvrige gymnasier
Jeg kommer for at    
Låne litteratur og andre materialer til skolebrug*

46

61

Lave en informationssøgning til skoleformål*

72

59

For at studere på stedet*

49

37

For at deltage i gruppearbejde*

66

48

Bruge bibliotekets pc’ere*

83

51

Søge i databaser*

42

37

Læse aviser eller tidsskrifter

18

15

* betyder at der er signifikant forskel 

Udsagnene i forhold til elevernes køn giver færre forskelle. Der kan registreres en markant forskel i forhold til udsagnet “Jeg kommer for at lave informationssøgning til skoleformål” hvor 69 % af de kvindelige elever svarer, at de gør det ofte eller af og til. Den tilsvarende % for de mandlige elever er 51 %. Denne forskel skal formentlig ses i forhold til overvægten af kvindelige elever i det almene gymnasium. De mandlige elever anvender oftere biblioteket eller studiecenteret til at læse i aviser eller tidsskrifter. Her er det 22 % mod 13 % for de kvindelige elever.

I forhold til klassetrin er der ingen forskel i besvarelserne på udsagnene. Dette er faktisk et meget interessant resultat, fordi det betyder at dele af aktivitetsmønsteret i gymnasieskolernes biblioteker eller studiecentre er stabile og ikke fluktuerer i forhold til klassetrin og de eventuelle forskelle i krav vedrørende selvstændighed i forbindelse med skolearbejde som det vil være rimeligt at antage eksisterede.

I det foregående er der foretaget analyser af to faktorer i forhold til hinanden. Man får et mere differentieret billede, når man inddrager yderligere faktorer. Ulempen ved denne fremgangsmåde er blot, at resultaterne er lidt vanskeligere at forstå – og fremstille.

Hvis vi ser på aktivitetsmønsteret i forhold til både køn og gymnasietype er der næsten ingen forskelle. Det betyder, at det er gymnasietypen, der har den største indflydelse på aktivitetsmønsteret. Elevernes køn har kun indflydelse på to forhold, og det vedrører tilbøjeligheden til at læse aviser og tidsskrifter og tilbøjeligheden til at anvende biblioteket eller studiecenteret til gruppearbejde. Her er det henholdsvis de mandlige og de kvindelige elever, der skiller sig ud.

Det samme forhold er tilfældet når man ser på klassetrin og gymnasietype i forhold til aktiviteterne. Den eneste virkelig markante forskel er at eleverne fra det almene gymnasium i større udstrækning end de øvrige øger deres lån på skolebiblioteket i takt med at gymnasietiden skrider frem.

Brug af folkebiblioteker til skoleformål

I undersøgelsen indgår brugen af folkebiblioteker med forholdsvis stor vægt. Brugen af folkebiblioteker er søgt belyst både som brug, der relaterer sig til skoleformål og mere generel brug, det vil sige anvendelse af folkebiblioteker til private formål.

Folkebiblioteksbrugen undersøges i dette kapitel. I første omgang er eleverne blevet bedt om at svare på en række spørgsmål og udsagn vedrørende deres brug af folkebiblioteker til skoleformål. Disse spørgsmål vedrører altså ikke folkebiblioteksbrugen generelt, men kun uddannelsesformål. Fordelingen af svarene på spørgsmålene og udsagnene fremgår af den næste tabel, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, at procenterne er beregnet på basis af antal besvarelser og ikke stikprøven som helhed.

To tredjedele af folkebiblioteksbrugerne låner af og til eller oftere materiale til skoleformål og det gør de ofte fordi deres uddannelsessted ikke har det materiale, der skal anvendes. Næsten en tredjedel af folkebiblioteksbrugerne benytter med jævne mellemrum bibliotek.dk. Det er nogenlunde samme andel, der angiver, at de benytter folkebiblioteket, når der skal søges litteratur og andre materialer til skoleformål.

Der er forholdsvis få af ungdomsuddannelsernes elever, der angiver at de kommer for at studere på stedet eller for at bruge folkebibliotekernes pc’ere. Folkebiblioteket er heller ikke et sted, som ret mange vælger som stedet, hvor man kan lave gruppearbejde.

Overordnet set anvendes folkebiblioteket som et traditionelt bibliotek, hvor man får materialer enten fordi det er bekvemt eller fordi uddannelsesstedets eget bibliotek ikke har materialerne. Det er dog interessant, at konstatere, at anvendelsen af bibliotek.dk er ganske udbredt, idet næsten en tredjedel af de folkebiblioteksbrugende gymnasieelever angiver, at de benytter det af og til eller oftere.

Tabel 16: Elevernes svar på udsagn vedrørende hyppighed af aktiviteter til skoleformål. Række %

Jeg  Ja, ofte  Af og til  Sjældent   Aldrig  Antal
låner materiale til mit studium på folkebiblioteker

  14

52

 29

 6

 648

bruger folkebiblioteket, når mit uddannelsesbibliotek ikke har det materiale jeg skal bruge

 27

 48

 16

 8

647 

benytter folkebiblioteket til at afhente materiale jeg har bestilt gennem bibliotek.dk

 12

 18

 20

 50

 647

kommer på folkebiblioteket for at studere

 3

12

 24

 61

 646

kommer for at få svar på spørgsmål og anden vejledning

21

 31

 44

 648

kommer på folkebiblioteket for at deltage i gruppearbejde

 1

4

 14

 81

 644

kommer på folkebiblioteket, når jeg skal søge efter litteratur og andre materialer

 20

 42

 24

 14

 645

kommer for at bruge folkebibliotekets pc’ere

 2

8

 16

 45

 645

kommer for at søge i folkebibliotekets baser og elektroniske ressourcer

 5

16 

 23

 56

 648

Herefter vil vi se på forskellen i anvendelse af folkebibliotekerne til studieformål i forhold til gymnasietype, køn og klassetrin. Alle disse oplysninger medtages i en samlet oversigtstabel, hvor der kun er medtaget de udsagn og svarfordelinger, hvor der er en signifikant forskel. I tabellen er der foretaget en opdeling af eleverne i det almene gymnasium samtidig med at eleverne i de to øvrige gymnasietyper er slået sammen i en kategori.

I forhold til de ni udsagn er der kun signifikante forskelle ved fem af dem i forhold til en eller flere af baggrundsvariablerne.

Det er tydeligt, at eleverne i det almene gymnasium i større udstrækning anvender folkebiblioteket som et forsyningssted til skoleformål. Det indikeres også, kvindelige elever benytter folkebibliotekets materialer til skoleformål hyppigere end mandlige på samme måde som folkebiblioteket tydeligt bliver vigtigere for eleverne jo længere de kommer frem i deres ungdomsuddannelse. Dette forhold ses meget tydeligt i forhold til spørgsmålet vedrørende anvendelsen af bibliotek.dk.

Der er dog også en enkelt sammenhæng, der umiddelbart forekommer mærkelig og det er, at mandlige elever samt andet årselever i højere grad end øvrige angiver, at de anvender folkebiblioteket til gruppearbejde.

Tabel 17: Andele af elever, der har svaret ja, ofte eller af og til fordelt på gymnasietype, køn og klassetrin.

 Jeg Alment Øvrige Kvinde Mand 1.år 2.år 3.år
låner materiale til mit studium på folkebiblioteker

71

57

67

62

58

64

71

bruger folkebiblioteket, når mit uddannelses-bibliotek ikke har det materiale jeg skal bruge

78

72

78

71

66

79

82

benytter folkebiblioteket til at afhente materiale jeg har bestilt gennem bibliotek.dk

33

28

 

 

19

35

38

kommer på folkebiblioteket for at deltage i gruppearbejde

 

 

4

8

4

8

4

kommer på folkebiblioteket, når jeg skal søge efter litteratur og andre materialer

69

53

68

53

53

67

68

Sammenhængene kontrolleres i det følgende gennem anvendelse af multivariate analyseteknikker og mest markante resultater trækkes frem.

Hvis vi ser på de kvindelige elever er det tydeligt, at dem der går i det almene gymnasium i større udstrækning end de øvrige fremfører, at de bruger folkebiblioteket til at låne materiale til skolebrug. Derimod kan der ikke konstateres nogen forskel på de mandlige elever. Det samme forhold gør sig gældende, når vi ser på udsagnet om, at man bruger folkebiblioteket, når uddannelsesbiblioteket ikke har det søgte materiale. Både de kvindelige og mandlige elever i det almene gymnasium anvender bibliotek.dk noget mere end de kvindelige og mandlige elever i de øvrige gymnasietyper. De kvindelige elever fra det almene gymnasium kommer i langt højere grad end andre kvindelige elever for at få svar på spørgsmål og vejledning, hvorimod der ikke er nogen forskel blandt de forskellige grupper af mandlige elever. I forhold til udsagnet om at anvende folkebibliotekerne når man skal søge litteratur kan vi konstatere, at der er forskelle blandt både de kvindelige og de mandlige elever afhængig af uddannelsestype.

Besøgshyppighed

Den næste tabel viser, hvor ofte de elever, der har angivet at de anvender folkebiblioteket faktisk kommer der. Også her ser vi at der er forskelle i benyttelsesfrekvensen betinget af gymnasietype. Det er vigtigt at understrege, at besøgshyppigheden også dækker folkebiblioteksbrug til private formål. Fordelingerne kan altså ikke uden videre tages om udtryk for brugen af folkebiblioteker til skoleformål

Tabel 18: Brugernes besøgshyppighed på folkebibliotekerne fordelt på gymnasietype. Søjle %

  Alment gymnasium Handelsgymnasium Teknisk gymnasium Total
Dagligt

1

1

1

1

Ugentligt

12

5

11

10

Månedligt

49

34

33

43

Kvartalsvis

26

36

36

30

Sjældnere

12

24

18

16

Antal

376

193

72

641

Forskellene mellem eleverne fra de forskellige gymnasietyper er fordelt lidt anderledes end tilfældet var vedrørende brug af biblioteket eller studiecentret på uddannelsesinstitutionen. Eleverne fra det almene gymnasium kommer hyppigere på folkebiblioteket end de øvrige. Der er ingen forskel i besøgshyppighed, når vi ser på køn og klassetrin. Når vi inddrager en yderligere variabel og ser på kønsfordelingen i det almene gymnasium og de øvrige gymnasier må det konstateres, at gymnasiernes folkebiblioteksbrugere ikke adskiller sig i besøgshyppighed i forhold til køn. Når vi ser på folkebiblioteksbrugets omfang i forhold til klassetrin, kan der konstateres en svag sammenhæng blandt eleverne i det almene gymnasium, mens samme sammenhæng ikke kan genfindes når vi ser på de øvrige gymnasietyper.

Der er altså tale om, at forskelle i besøgshyppighed i højere grad synes at hænge sammen med gymnasietype end med køn eller klassetrin.

I dette kapitel er brugerne af skolernes biblioteker og studiecentre samt folkebiblioteksbrugerne blevet analyseret.

Der er altså to tredjedele af eleverne som angiver at de anvender skolens bibliotek eller studiecenter. Gruppen af brugere anvender det forholdsvis hyppigt, idet godt og vel halvdelen af dem anvender biblioteket mindst en gang om ugen. Benyttelseshyppigheden er størst blandt eleverne i det almene gymnasium. De to hyppigst forekommende aktiviteter er anvendelse af bibliotekets eller studiecenterets pc’ere og informationssøgning til opgaver og tilsvarende. Der er forholdsvis få, der anvender stedet som et opholdssted hvor der læses aviser eller tidsskrifter.

Der er nogle meget klare forskelle i brugsmønsteret mellem eleverne fra det almene gymnasium og eleverne fra de øvrige gymnasier. Bortset fra de direkte lån til skoleformål er det således, at eleverne fra de almene gymnasier har en noget mere intensiv benyttelse af næsten samtlige af skolebibliotekets eller studiecenterets tilbud.

Folkebiblioteksbenyttelsen – både generelt og i forhold til skoleformål – optræder med forholdsvis stor vægt i undersøgelsen og analysen viser da også, at cirka to tredjedele af eleverne anvender folkebiblioteket til skoleformål. Det er især materialeforsyningen, der synes at være meget vigtig. Det gælder både lån og det gælder folkebiblioteket som et sted, man anvender når skolens bibliotek ikke har materialet. Eleverne anvender ligeledes folkebiblioteket som et sted, hvor man søger materiale til opgaver, oplæg og tilsvarende. Svarfordelingen indikerer dog at materialesøgningen på folkebiblioteket er den mere traditionelle, idet kun en mindre del af eleverne angiver at de søger i bibliotekets baser og elektroniske ressourcer. Det indikerer næsten at folkebibliotekerne forbindes med bogsamlinger. Det er eleverne fra det almene gymnasium, der benytter sig mest af disse muligheder.

Vi kan ligeledes se, at kvindelige elever har en mere intensiv benyttelse af folkebiblioteker end mandlige. Omfanget af benyttelse af folkebibliotekernes materialemuligheder stiger markant med klassetrinene.

Man kan også se af svarene, at eleverne kun i meget begrænset omfang anvender folkebibliotekerne som et studiested til for eksempel gruppearbejde og studieplads.

Besøgshyppigheden på folkebiblioteker inkluderer også anvendelse af dette til private gøremål og det er igen eleverne fra det almene gymnasium, der i størst udstrækning anvender det.

Den overordnede konklusion vedrørende ungdomsuddannelserne og folkebibliotekerne er altså, at folkebibliotekerne har bedst fat i elever fra det almene gymnasium og blandt disse har man noget bedre fat i de kvindelige elever end i de mandlige.

Elevernes tilfredshed med bibliotekerne

I dette kapitel behandles elevernes udtrykte tilfredshed med henholdsvis skolens bibliotek og folkebiblioteket. Tilfredsheden fremstilles for henholdsvis skolebibliotek/studiecenter og folkebibliotek. Analysen betjener sig af en normering af tilfredshedsskalaen. Det betyder at tilfredsheden kan fremstilles på en overskuelig skala, der går fra 0-100.

Tilfredshed med skolens bibliotek og studiecenter

Vi vil herefter se på elevernes tilfredshed med en række dimensioner på deres skolebibliotek eller studiecenter. Op mod 50 af eleverne varierende efter spørgsmål har i øvrigt – formentlig ved en fejltagelse – indtastet et forkert tal, hvilket betyder at disse er taget ud af datagrundlaget.

Tabel 19: Elevernes tilfredshed med skolebibliotek/studiecenter. Række %.

  Frem-ragende Meget godt  Godt Nogen-lunde Mindre godt  Dårligt Meget dårligt  Antal
Personalets dygtighed

20

31

30

15

2

2

1

618

Service og imøde-kommenhed

21

28

26

16

4

4

2

625

Udbuddet af materialer i forhold til studiebehov

9

25

31

22

8

3

1

624

Fysisk indretning og atmosfære

14

20

31

23

8

3

2

647

Åbningstiden

14

23

30

19

7

5

2

632

Elektroniske ressourcer

13

26

29

19

7

4

2

644

Den ovenstående tabel viser meget klart en ganske stor tilfredshed med ungdomsuddannelsernes biblioteker og studiecentre. Der er en overvejende tilfredshed med personalets dygtighed og venlighed. Der er tydeligvis en klar fornemmelse af, at disse biblioteker og studiecentre ikke har alle de materialer man skal anvende. Det gælder både de fysiske og digitale ressourcer, men der er ingen særlig udbredt utilfredshed at spore. På samme måde er der en gennemgående tilfredshed med både åbningstid og den fysiske indretning. I det følgende fremstilles tilfredsheden på en skala fra 0-100, hvilket letter sammenligneligheden, idet tabellen ovenover kan forekomme uoverskuelig.

Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er markante forskelle i tilfredsheden med fem ud af de seks dimensioner af service.

Tabel 20: Elevernes tilfreds fordelt på gymnasietype. Skala 0-100.

  Alment Handel Teknisk Samlet
Personalets dygtighed*

74

76

70

74

Service og imødekommenhed

70

74

69

72

Udbuddet af materialer i forhold til studiebehov*

64

70

59

66

Fysisk indretning og atmosfære*

69

65

60

66

Åbningstiden*

69

65

57

66

Elektroniske ressourcer*

67

69

58

67

* udtrykker en signifikant forskel

Det er i alle tilfældene eleverne fra de tekniske gymnasier, der giver udtryk for den laveste grad af tilfredshed. Eleverne fra det almene gymnasium og handelsgymnasierne ligger meget tæt på hinanden, når de giver udtryk for deres tilfredshed eller det modsatte.

Det er desværre ikke muligt ud fra materialet at se, hvorfor eleverne fra de tekniske gymnasier giver udtryk for en mindre grad af tilfredshed end de øvrige.

Når man ser på tilfredsheden i forhold til køn kan det konstateres, at der ikke er nogen forskel overhovedet på den tilfredshed kvindelige og mandlige elever giver udtryk for.

Det er der til gengæld når vi ser på tilfredsheden i forhold til klassetrin. Her er der forskel i tilfredshedsniveau i forhold til alle seks servicedimensioner. Her er det således, at tilfredsheden i alle tilfældene er størst på det første klassetrin. I forhold til fem af dimensionerne er tilfredsheden mindst på andet klassetrin. Undtagelsen er åbningstiden, hvor tilfredsheden er mindst på tredje klassetrin. Der kan heller ikke ud fra materialet gives en forklaring på, at tilfredsheden er mindst blandt eleverne på andet klassetrin.

Vi vender os herefter mod spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der er en sammenhæng mellem hvor ofte man kommer på biblioteket eller studiecenteret og tilfredsheden med de forskellige dimensioner af servicen.

Vi kan konstatere, at der er en meget klar sammenhæng mellem vurderingen af de enkelte dimensioner og hyppigheden af biblioteksbesøget med blot en enkelt undtagelse. Undtagelsen vedrører vurderingen af personalets service og imødekommenhed. Den er uafhængig af besøgsfrekvensen, hvorimod det i forhold til alle de øvrige variabler er således, at høj tilfredshed følges med hyppig anvendelse og en mere sporadisk anvendelse følges af en lavere tilfredshed. Vi kan altså ikke sige om tilfredsheden genereres af biblioteksbesøgets hyppighed eller omvendt. Teoretisk kan der sagtens være en anden bagvedliggende faktor, der influerer på begge dele, men der er til gengæld en klar samvariation, hvilket betyder, at forholdene følges ad. Den stærkeste samvariation vedrører i øvrigt åbningstiden.

Tilfredshed med folkebiblioteket

Vi vender os nu mod den tilfredshed, der gives udtryk for af folkebiblioteksbrugerne. Spørgsmålene vedrørende tilfredshed dækker nøjagtig de samme forhold som skolebiblioteksbrugerne blev spurgt om og som blev analyseret tidligere i dette kapitel.

Analysen gennemføres ligeledes helt analogt. Vi starter med at give en oversigt over hvorledes angivelsen af tilfredshed med folkebibliotekernes service fordeler sig.

Det skal bemærkes, at cirka 50 elever havde angivet talværdier uden for det tilladte. Disse er fjernet fra analysen og det er grunden til, at der er færre valide besvarelser end der kunne være. Bortset fra dette tegner der sig et billede med en udbredt tilfredshed med de forskellige dimensioner af servicen.

Tabel 21: Tilfredshed med folkebibliotekernes service. Række %.

  Frem-ragende Meget
godt
 Godt Nogen-lunde Mindre
godt
 Dårligt Meget
dårligt
 Antal
Personalets dygtighed

14

34

36

14

1

1

0

592

Service og imødekom-menhed

12

33

29

16

2

1

0

569

Udbuddet af materialer i forhold til studiebehov

18

33

29

16

2

1

0

569

Indretning, atmosfære

14

26

32

21

5

2

0

595

Åbningstiden

10

23

30

24

9

3

2

591

Elektroniske ressourcer

10

26

30

25

5

3

1

502

Hurtighed materiale-fremskaffelse

15

25

30

24

5

1

1

526

Tilfredsheden er mindst i forhold til åbningstiden, hvor 14 % finder den relativ dårlig og en fjerdedel finder den kun nogenlunde. Det kan ikke afvises, at de unges livsstil og arbejdsmønster er sådan beskaffen, at folkebibliotekerne med fordel kunne overveje, i hvert fald forsøgsvis nogle andre åbningstider.

Vi vender os nu mod en analyse af tilfredsheden i forhold til de forskellige demografiske variable og vi gør det på samme måde som tidligere, det vil sige at tilfredsheden beregnes på en skala fra 0-100. Det skal i øvrigt bemærkes at tilfredshedsmålingen på folkebibliotekerne også inkluderer et dimension vedrørende hvorledes eleverne vurderer hastigheden med materialefremskaffelsen.

Når vi ser på tilfredsheden i forhold køn kan vi se en signifikant forskel i forhold til to af dimensionerne. De mandlige elever vurderer i højere grad end de kvindelige at personalet har en høj service og er imødekommende (72 mod 67). De mandlige elever har også en mere positiv vurdering af hastigheden med at fremskaffe materialer (72 mod 68). Der er ingen forskel i tilfredshedsniveauet i forhold til klassetrin

Tabel 22: Elevernes tilfredshed med folkebiblioteket fordelt på gymnasietype. Skala 0-100.

  Alment Handel Teknisk Samlet
Personalets dygtighed*

76

72

71

74

Service og imødekommenhed

70

67

65

69

Udbuddet af materialer i forhold til studiebehov

75

74

75

75

Fysisk indretning og atmosfære

71

69

69

70

Åbningstiden

64

66

65

64

Elektroniske ressourcer

67

67

63

66

Hurtighed materialefremskaffelse

70

68

66

69


* udtrykker en signifikant forskel

I forhold til skolernes biblioteker kunne vi konstatere en samvariation mellem besøgshyppigheden og tilfredsheden med de forskellige dimensioner. For samtlige dimensioner af tilfredsheden finder vi også her en meget klar samvariation mellem besøgshyppigheden og tilfredsheden. Samvariationen har en noget større styrke end den har i forhold til skolernes biblioteker. Det indikerer formentligt at vurderingskriterierne som følge af forskellige forventningsstrukturer er forskellig.

Samlet set er der ikke den store forskel på den udtrykte tilfredshed blandt skolernes biblioteker og folkebibliotekerne. Det er dog tankevækkende, at åbningstiderne i ingen af tilfældene får topkarakter. Det giver også anledning til overvejelse, at vurderingen af personalets service og imødekommenhed i folkebibliotekerne ikke er voldsom høj.

Tilfredsheden med skolernes biblioteker og studiecentre er lavest blandt eleverne fra de tekniske gymnasier.

Det er interessant at vurderingen af folkebibliotekernes materialer i forhold til studiebehov er meget ensartet fordelt mellem de forskellige gymnasietyper. Det er faktisk således at tilfredsheden med folkebibliotekerne bortset fra vurderingen af personalets dygtighed er jævnt fordelt i forhold til gymnasietype.

Graden af tilfredshed følges med besøgshyppigheden uden at vi dog af den grund er i stand til at afgøre en årsagssammenhæng.

Informationsadfærd og informationskompetence

I dette kapitel ser vi nærmere på spørgsmålene vedrørende de unges informationsadfærd og den undervisning, de har modtaget i informationskompetence. Vi starter med informationsadfærden. I afsnittet vedrørende informationsadfærd inddrages med forholdsvis stor vægt den faktor, der kan benævnes brugertyper, idet der søges undersøgt ligheder og forskelle afhængigt af, hvor meget man anvender biblioteker.

Informationsadfærd

Informationsadfærden belyses ved syv udsagn, der tilsammen dækker nogle centrale områder af informationsadfærden. De syv udsagn er et udvalg af de udsagn, der også blev stillet til studerende på de videregående uddannelser i undersøgelsen11 Studerende, Google og biblioteker. Udsagnene er:

  1. Jeg læser næsten ikke andet end pensum
  2. Jeg foretrækker elektroniske materialer frem for papirform
  3. Jeg foretrækker at foretage mine søgninger efter information og litteratur ved hjælp af Google eller andre generelle søgemaskiner
  4. Jeg har ofte brug for supplerende litteratur, f.eks. til opgaver eller oplæg
  5. Jeg spørger af og til bibliotekarer om hjælp til at finde litteratur og information
  6. Jeg synes at det er for besværligt at bruge bibliotekernes elektroniske ressourcer
  7. Jeg bestiller ofte litteratur fra andre biblioteker.

Udsagnene behandles i rækkefølge. Svarene på udsagnene er formuleret således, at eleverne kan erklære sig enige eller uenige i de enkelte udsagn. Den næste tabel viser fordelingen af svar på det første udsagn fordelt på gymnasietyper og samlet.

Tabel 23: Jeg læser næsten ikke andet end pensum. Fordelt på gymnasietyper. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

10

7

7

8

Overvejende uenig

18

13

21

17

Hverken enig eller uenig

22

22

20

22

Overvejende enig

32

38

38

35

Helt enig

18

22

14

19

Antal

468

352

133

953

Det skal understreges, at der ikke er en signifikant forskel i svarfordelingen afhængig af gymnasietype, men der er dog en tendens der peger i retning af, at eleverne i det almene gymnasium i lidt mindre udstrækning end de øvrige holder sig til pensum i forbindelse med skolearbejdet, men det overordnede indtryk er, at der ikke er særlig stor forskel.

Det er der derimod, når vi ser på svarene i forhold til elevernes køn. Forskellen findes især i den måde eleverne placerer sig i kategorien “helt enig”, idet 14 % af de kvindelige elever placerer sig her mod 24 % af de mandlige elever. Konklusionen er altså, at der nok er en tendens til at de kvindelige elever i lidt større udstrækning end de mandlige – set på materialet som helhed – læser mere.


11 Pors, Niels Ole (2005) Studerende, Google og biblioteker. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4


Umiddelbart ville man også forvente, at klassetrinet spiller en stor rolle i forbindelse med svarene på disse udsagn. Den umiddelbare forventning vil være, at eleverne i takt med at de bliver ældre udvider deres repertoire og i mindre udstrækning erklærer sig enige i udsagnet. Der er da også forskelle i svarfordelingen betinget af klassetrin, men der er samtidig tale om en interessant ændring i mønsteret. På første klassetrin er der 21 % af eleverne, der erklærer sig uenige i udsagnet. Det vokser til 24 % på andet klassetrin og 29 % på tredje år. Denne udvikling er ikke uventet. Det interessante er dog, at når vi i forhold til klassetrin ser på den andel af elever, der erklærer sig enige i udsagnet tegner der sig følgende billede: 52 % af eleverne på første klassetrin erklærer sig enige i udsagnet. Dette stiger til 57 % på tredje år. Der er tale om at kategorien “hverken enig eller uenig” falder fra 27 % til 14 %. Man kan tale om en polarisering af svarfordelingen i forhold til klassetrinene, hvor en del af eleverne oplever, at de i større udstrækning går uden for pensum, mens en anden gruppe i endnu større udstrækning oplever at de i stigende grad holder sig til det de oplever som nødvendigt.

Når vi inddrager brugertyperne tegner der sig følgende billede. De studerende, der anvender begge bibliotekstyper er for 46 % ’s vedkommende overvejende enige eller helt enige i udsagnet. Af de elever der kun bruger skolebiblioteket er der 62 % der er enige. Af dem der kun bruger folkebiblioteket er enighedsprocenten 54 %, mens den er 67 % blandt de elever, der ikke bruger et bibliotek. Der synes altså at være en meget klar sammenhæng mellem hvor meget man besøger biblioteket og hvor meget man læser ud over det strengt nødvendige pensum.

Det næste område der behandles vedrører præferencer i forhold til formatet på materialer. 40 % af eleverne er enige i udsagnet. Knap 30 % er uenige og næsten samme andel er hverken enige eller uenige. Der er altså en meget varieret holdning til præferencerne vedrørende materialers form.

Tabel 24: Jeg foretrækker elektroniske materialer frem for papirform. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt

Helt uenig

15

9

4

11

Overvejende uenig

22

16

14

18

Hverken enig eller uenig

31

28

32

30

Overvejende enig

16

21

22

18

Helt enig

17

27

28

22

Antal

468

353

134

955

Det er især eleverne fra de tekniske gymnasier og handelsgymnasierne der er positive overfor elektroniske materialer. Forskellen afhængig af gymnasietype er signifikant, men det skal understreges, at kønsfordelingen var forskellig i de tre gymnasietyper.

Der er stor forskel på kvindelige og mandlige elever i forhold til deres svarfordeling. 28 % af de kvindelige elever erklærer sig enige i udsagnet mod 57 % af de mandlige elever. Der er altså ingen tvivl om, at kvindelige elever i mindre omfang end mandlige er orienteret mod elektroniske eller digitale materialer.

Derimod kan der ikke konstateres nogen væsentlig forskel i holdningen til materialetype i forhold til elevernes klassetrin.

Der er ikke gennem ovenstående analyser givet svar på, at det er uddannelsestypen eller elevernes køn, der er den afgørende forklaring bag de forskelle, der fremkommer fra materialet. En multivariatanalyse indikerer, at der inden for hver af gymnasietyperne er forskel på de kvindelige og mandlige elevers præferencer. Kvindelige elever foretrækker generelt papirform i højere grad end mandlige elever. Det skal også understreges, at der hermed ikke er udelukket at gymnasietypen også spiller en rolle. Indflydelsen er blot også afhængig af køn og den forskellige sammensætning af kønnene i de forskellige gymnasietyper.

33 % af de elever, der anvender begge bibliotekstyper er enige i udsagnet. 50 % af dem, der kun bruger skolebiblioteket er enige mod 38 % af dem, der kun bruger et folkebibliotek. 58 % af de elever, der angiver at de ikke bruger biblioteker, er enige. Der synes altså at være en vis sammenhæng mellem biblioteksbrug og den type materialer man foretrækker.

Den næste analyse viser, at eleverne generelt foretrækker at anvende Google eller andre søgemaskiner til at søge efter litteratur og information. Det er over 80 % af eleverne, der er enige i udsagnet og under 5 % er uenige. Samlet set er der tale om en meget kraftig orientering mod Google og søgemaskiner.

Tabel 25: Jeg foretrækker at foretage mine søgninger efter information og litteratur ved hjælp af Google eller andre generelle søgemaskiner. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

1

1

0

1

Overvejende uenig

4

3

2

3

Hverken enig eller uenig

16

16

11

15

Overvejende enig

38

29

40

35

Helt enig

42

50

47

46

Antal

468

354

135

957

Der er ingen signifikant forskel på præferencerne betinget af typen af gymnasium. Det er der derimod i forhold til elevernes køn. Forskellen kommer til udtryk i forhold til placeringen i kategorien “helt enig”. 41 % af de kvindelige elever placerer sig i denne kategori mod 52 % af de mandlige elever. Den samlede enighed er meget ens blandt de to grupper, men de mandlige elever giver altså et stærkere udtryk for præferencen end de kvindelige.

Når man ser på fordelingen af svar i forhold til klassetrin er det overordnede billede, at der ikke er markante forskelle, men man skal dog hæfte sig ved, at 50 % af eleverne på første klassetrin erklærer sig helt enige i udsagnet. På andet klassetrin er det 47 % og på tredje klassetrin er det blot 39 %. Men der er altså blot tale om nuancer.

Blandt de elever, der anvender begge bibliotekstyper eller kun folkebiblioteket, er der i begge tilfælde 77 %, der angiver at de foretrækker at anvende Google og andre søgemaskiner. Blandt de elever, der kun anvender skolebiblioteket eller ingen biblioteker, er der 88 %, der er enige i udsagnet vedrørende Google. Der er altså en forskel i præferencestruktur i forhold til, hvorledes benyttelsen af biblioteker ser ud.

Den samlede konklusion er helt entydig. Ungdomsuddannelsernes elever er i meget høj grad orienteret mod Google og andre søgemaskiner, når de skal vælge, hvorledes de søger information og litteratur.

Det næste udsagn vedrører elevernes opfattelse af, i hvilken udstrækning de har brug for supplerende litteratur blandt andet til opgaver og oplæg. Næsten 60 % af alle eleverne erklærer sig enige i udsagnet, mens 12 % erklærer sig uenige.

Tabel 26: Jeg har ofte brug for supplerende litteratur, f.eks. til opgaver eller oplæg. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

3

3

2

3

Overvejende uenig

9

8

8

9

Hverken enig eller uenig

26

34

33

30

Overvejende enig

38

37

41

38

Helt enig

24

18

17

21

Antal

469

353

135

957

Der er ingen forskel på denne opfattelse afhængig af typen af ungdomsuddannelse. Det er der i forhold til elevernes køn. 65 % af de kvindelige elever erklærer sig enige i udsagnet mod blot 51 % af de mandlige elever. Kvinderne er også kun uenige for 8 % ’s vedkommende. Det tilsvarende tal er 16 % for de mandlige elever.

Mod forventning kan der ikke konstateres nogen sammenhæng mellem svarfordelingen og klassetrin. De studerende har altså ikke en oplevelse af, at man får mere brug for supplerende materiale jo længere fremme man er i skoleforløbet.

67 % af de elever, der anvender begge typer biblioteker er enige i udsagnet. 55 % af dem, der kun anvender et skolebibliotek er enige og af dem der blot anvender et folkebibliotek er hele 57 % enige. 40 % af ikke-brugerne er enige. Der kan altså konstateres en stærk sammenhæng mellem opfattelsen af kravene og biblioteksbenyttelsen. Det skal igen understreges, at der ikke nødvendigvis er tale om årsagssammenhænge

Det næste udsagn vedrører i hvilken udstrækning eleverne angiver at de spørger bibliotekarer om hjælp til at finde litteratur og information. Der skal understreges nogle forbehold i forhold til elevernes svar på dette udsagn. For det første er det ikke givet at udsagnet vedrørende en bibliotekar til hjælp er en bibliotekar. Det kan være en gymnasielærer. For det andet peger udsagnet ikke entydigt på uddannelsens bibliotek eller studiecenter. Det kan også opfattes som et folkebibliotek af eleverne. Der er altså tale om et udsagn, der i virkeligheden peger på, i hvilken udstrækning eleverne opfatter, at de får professionel hjælp til deres behov i forbindelse med søgning efter information og litteratur. Sagt anderledes, svarfordelingen er en indikation på elevernes tilbøjelighed til at søge hjælp. 43 % af eleverne erklærer sig enige i udsagnet og indikerer altså at de af og til får hjælp til informationssøgning. 37 % er uenige og indikerer dermed, at de ikke søger hjælp – i hvert fald i et meget ringe omfang.

Tabel 27: Jeg spørger af og til bibliotekarer om hjælp til at finde litteratur og information. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

17

20

21

19

Overvejende uenig

18

17

16

18

Hverken enig eller uenig

22

21

21

21

Overvejende enig

25

25

36

27

Helt enig

18

17

7

16

Antal

465

350

135

950

Der er ingen signifikant forskel i forhold til typen af ungdomsuddannelse, men der synes dog at være en svag tendens til, at eleverne fra de tekniske gymnasier i lidt mindre udstrækning end de øvrige er tilbøjelige til at søge hjælp.

Der er en ganske stor forskel i angivelsen af, om man søger hjælp til informationssøgning eller ej afhængig af køn. 48 % af de kvindelige elever angiver at de gør det mens den tilsvarende procent for de mandlige elever er 36 %. Dette modsvares af, at 29 % af kvinderne er uenige i udsagnet mod 45 % af de mandlige elever. Det kan yderligere konstateres, at når man analyserer dette forhold inden for hver gymnasietype isoleret, er der tale om en markant kønsmæssig forskel. Det er altså i højere grad elevernes køn end deres valg af ungdomsuddannelse, der er afgørende for, i hvilken udstrækning de søger hjælp til informationssøgning.

Når vi ser på det samme udsagn i forhold til klassetrin tegner der sig et interessant billede, idet andelen der søger hjælp fra første til tredje klassetrin vokser fra 39 % til 52 %.

55 % af eleverne som bruger begge bibliotekstyper er enige i udsagnet. Af ikke-brugerne er det blot 12 %, der er enige. De to øvrige brugertyper ligger lidt imellem, idet folkebiblioteksbrugerne er enige for 33 % ’s vedkommende mod skolebiblioteksbrugernes 46 %. Det kan naturligvis undre at 12 % af de elever som angiver at de ikke bruger et bibliotek alligevel for 12 % ’s vedkommende erklærer sig enige i at de af og til spørger en bibliotekar om hjælp. Det kan hænge sammen med, at deres anvendelse af for eksempel deres skolebibliotek er så begrænset at de uanset kontakt en gang imellem klassificerer sig som ikke-brugere. Men vi ser igen en stærk samvariation mellem studieadfærd og anvendelse af biblioteker.

Det næste udsagn vedrører oplevelsen af besværligheden ved at anvende bibliotekernes elektroniske ressourcer. Det skal understreges, at der ikke er foretaget en afgrænsning af, hvad der ligger i hverken biblioteksbegrebet eller i elektroniske ressourcer. Der er derfor tale om et udsagn, der indikerer en generel orientering i forhold til opfattelsen af, hvorledes digitale ressourcer er at anvende.

Knap en fjerdedel (23 %) af eleverne er enige i, at det er besværligt at anvende bibliotekernes elektroniske ressourcer. 40 % er uenige. At 23 % finder anvendelsen af bibliotekernes elektroniske ressourcer – hvad det så end måtte være – besværlig er et forhold, der må give anledning til eftertanke og måske yderligere og mere målrettet undersøgelse.

Tabel 28: Jeg synes, at det er for besværligt at bruge bibliotekernes elektroniske ressourcer. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

23

13

10

17

Overvejende uenig

25

21

21

23

Hverken enig eller uenig

32

42

44

38

Overvejende enig

13

13

16

14

Helt enig

7

11

10

9

Antal

466

354

135

955

Der er forskel i opfattelsen af besværligheden afhængig af gymnasietype, idet det klart fremgår, at eleverne i det almene gymnasium i noget mindre udstrækning end de øvrige elever finder det besværligt.

Der er også forskel på de kvindelige og mandlige elevers vurdering af dette forhold, idet de kvindelige elever finder anvendelsen af elektroniske ressourcer mindre besværlig end de mandlige. Denne forskel hænger dog i højere grad sammen med gymnasietype end med elevernes køn.

Det er overraskende, at der ikke kan registreres en sammenhæng mellem oplevelsen af besværlighed og klassetrin. Det kan skyldes to modsatrettede forhold. Det ene er, at man gennem studiet ganske vist anvender elektroniske ressourcer i stigende omfang. Det anet er, at man gennem studiet bliver mere bevist om for eksempel avancerede søgefaciliteter, operatorer eller hvad det nu måtte være.

De brugere der anvender begge bibliotekstyper synes kun for 15 % ’s vedkommende at bibliotekernes elektroniske ressourcer er besværlige at bruge. Tallet for ikke-brugerne er hele 31 %. Den gruppe, der finder de elektroniske ressourcer mest besværlige er den, der kun bruger et folkebibliotek. 34 % af disse er enige i at det er besværligt. 24 % af skolebiblioteksbrugerne finder de elektroniske ressourcer besværlige.

Den næste tabel vedrører elevernes enighed eller uenighed i forhold til et udsagn om, at man ofte bestiller litteratur fra andre biblioteker. Under en fjerdel af de studerende erklærer sig enige i større eller mindre udstrækning i dette udsagn. 55 % af eleverne er uenige, hvilket formentlig kan tages som et udtryk for, at de aldrig eller kun meget sjældent benytter sig af denne mulighed. Det skal erindres, at udsagnet er formuleret som en aktivitet, man foretager sig ofte. Generelt må man sige, at der samlet set er tale om en ganske stor del af eleverne, der betjener sig af fjernlån eller det interurbane lånesystem.

Tabel 29: Jeg bestiller ofte litteratur fra andre biblioteker. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Helt uenig

27

45

42

36

Overvejende uenig

18

18

22

19

Hverken enig eller uenig

23

21

19

22

Overvejende enig

19

9

13

14

Helt enig

14

6

5

10

Antal

465

353

135

953

Det er også meget tydeligt, at der er stor forskel på eleverne fra de forskellige gymnasietyper. Eleverne fra det almene gymnasium adskiller sig ganske meget fra de øvrige elever. 32 % af elverne fra det almene gymnasium erklærer sig enige i udsagnet om, at man ofte bestiller litteratur fra andre biblioteker. Det er der kun 15 % af eleverne fra handelsgymnasierne der gør. Det tilsvarende tal for de tekniske gymnasier er 18 %. Der er altså en markant forskel, der tydeligvis hænger sammen med gymnasietype.

Denne slutning understreges af de andele, der erklærer sig uenige i udsagnet. 45 % af eleverne i det almene gymnasium er uenige i udsagnet mod over 60 % i de øvrige gymnasietyper.

Det er ikke overraskende, at der fremkommer en forskel på kvindelige og mandlige elever, når man tager stikprøvernes sammensætning i betragtning. Kvindelige elever er enige i udsagnet for 28 % ’s vedkommende mens det tilsvarende tal er 19 % for de mandlige elever. En multivariatanalyse foretaget inden for hver af gymnasietyperne indikerer meget klart, at det i højere grad er gymnasietypen der er afgørende frem for elevernes køn. Der kan dog også isoleret set konstateres en lidt større tilbøjelighed blandt kvindelige elever til at bestille litteratur.

Der er meget naturligt en meget klar sammenhæng mellem aktiviteten og klassetrin, idet 15 % af eleverne på første klassetrin erklærer sig enige i udsagnet. Det stiger til over 28 % på andet klassetrin og er på 30 % på tredje klassetrin.

Hvis vi vender os mod de forskellige brugertyper tegner der sig også nogle klare sammenhænge, idet elever, der bruger begge bibliotekstyper, for 32 % ’s vedkommende bekræfter, at de ofte bestiller litteratur fra andre biblioteker. Folkebiblioteksbrugerne svarer for 28 % ’s vedkommende ligeledes bekræftende, mens andelen for elever, der kun bruger skolebibliotek eller ingen af bibliotekerne er henholdsvis 12 % og 7 %.

Informationskompetence

Dette afsnit vedrører forskellige dimensioner af informationskompetence. Det vedrører primært de studerendes oplevelse af hvilken undervisning de har haft inden for området, samarbejdet mellem bibliotek og uddannelse samt oplevelse af krav. Der er formuleret følgende spørgsmål:

  1. Har du i forbindelse med din gymnasieuddannelse fået undervisning i biblioteksbenyttelse?
  2. Har du i forbindelse med din gymnasieuddannelse fået en introduktion til databaser og elektroniske ressourcer på internettet?
  3. Samarbejder dine lærere med skolens bibliotek/studiecenter om undervisning?
  4. Har du vanskeligt ved selv at finde passende materialer til dit studie?
  5. Bliver biblioteket/studiecenteret ofte nævnt af lærerne som vigtigt?
  6. Stilles der i undervisningen krav om at I selv finder supplerende materialer til opgaver og lignende?

Eleverne kan svare på hvert af spørgsmålene ved at angive “ja”, “nej” eller “ved ikke”. Andelen af svar, hvor eleverne svarer “ved ikke” er i de fleste tilfælde mellem 10 % og 20 %. Undtagelsen er dog svarene på spørgsmålet om samarbejde mellem bibliotek/studiecenter og lærerne, idet der her er over 40 %, der svarer “ved ikke”. “Ved ikke” svarene er naturligvis meget vanskelige at fortolke. De kan være udtryk for hukommelsessvigt, men de kan også være udtryk for en lidt anderledes fortolkning af, hvad der nøjagtigt ligger i spørgsmålet. I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål i forhold til de demografiske variable.

Det første spørgsmål vedrører om man har fået undervisning i biblioteksbenyttelse i forbindelse med gymnasieuddannelsen. Fordelingen af svar på materialet som helhed og i forhold til gymnasietyper fremgår af den næste tabel. Næsten 60 % af eleverne svarer ja til spørgsmålet. En tredjedel svarer entydigt nej og en tiendedel angiver, at de ikke ved det. Det er tydeligt, at der er en markant forskel afhængigt af gymnasietype. Eleverne på de almene gymnasier har for næsten tre fjerdedels vedkommende fået undervisning i biblioteksbenyttelse. Denne andel er væsentligt lavere på de to øvrige gymnasietyper, hvor eleverne også har vanskeligere ved at identificere om de har modtaget denne type undervisning.

Tabel 30: Har du i forbindelse med din gymnasieuddannelse fået undervisning i biblioteksbenyttelse? Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja

73

41

50

58

Nej

20

47

33

32

Ved ikke

7

12

17

10

Antal

469

358

136

963

Generelt er der altså forskelle i aktivitetsniveauet – eller i det mindste i det oplevede aktivitetsniveau – afhængig af, hvad type gymnasium eleverne frekventerer.

Der er ingen sammenhæng mellem besvarelsen af dette spørgsmål og elevernes køn. Derimod kan der registreres en markant forskel afhængig af klassetrin. Der er især variationer i den andel af elever, der svarer, at de ikke ved det. Denne andel er 7 % på første år, 13 % på andet år og 12 % på tredje år. Det kan måske skyldes, at en del elever har fået en introduktion første år, men at de har vanskeligt ved at gengælde sig aktiviteten senere. Dette er dog blot en antagelse. Andelen af dem, der siger ja og dem, der siger nej til spørgsmålet fluktuerer lidt, men ikke særligt meget. Man kan under alle omstændigheder konkludere, at især elever på første klassetrin svarer ja. Det gør de for 62 % ’s vedkommende og 31 % svarer nej. Der ligger altså for mange elever tydeligt en undervisningsaktivitet i første år af ungdomsuddannelsen.

Det næste spørgsmål vedrører om man har fået en introduktion til baser og ressourcer på internettet. Det skal understreges, at man ikke ud fra spørgsmålet kan slutte om denne aktivitet er foregået på biblioteket eller studiecenteret. Den kan også være foregået i selve undervisningen eller i et samarbejde med det lokale folkebibliotek.

Næsten 80 % af eleverne kan svare bekræftende og kun 13 % svarer benægtende. 9 % svarer at de ikke ved det.

Tabel 31: Har du i forbindelse med din gymnasieuddannelse fået en introduktion til databaser og elektroniske ressourcer på internettet? Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja

81

79

70

79

Nej

12

14

12

13

Ved ikke

7

7

18

9

Antal

468

359

136

963

Der synes ikke at være forskel i andelen af elever, der har modtaget denne type undervisning i det almene gymnasium og i handelsgymnasiet. Her er fordelingerne meget ens. Eleverne ved de tekniske gymnasier skiller sig lidt ud, idet næsten hver femte ikke ved om de har fået denne undervisning. Det er dette forhold, der gør, at der tilsyneladende er forskel mellem gymnasietyperne.

Derimod er der ingen forskel i svarfordelingen afhængig af de studerendes køn. Det er der dog i forhold til klassetrin. Godt og vel 80 % af eleverne på første og andet klassetrin svarer bekræftende på spørgsmålet, mens kun 73 % af eleverne på tredje klassetrin gør det. Dette tyder på, at undervisning i informationsressourcer på internettet i stigende grad vinder indpas i forbindelse med gymnasiernes undervisning.

Det næste spørgsmål er et eleverne har haft vanskeligt ved at svare på, idet de er spurgt om deres lærere samarbejder med skolens bibliotek eller studiecenter. I spørgsmålet er der ikke angivet indikatorer på, hvad et samarbejde kunne være eller hvilket omfang det kan antage. Der er kort sagt tale om et spørgsmål, som mange elever har fundet det vanskeligt at forholde sig til.

Næsten halvdelen af eleverne svarer “ved ikke”, hvilket formentlig ikke er mærkeligt. Der kan være megen usikkerhed om, hvad der foregår bag scenen. Knap 20 % af eleverne svarer nej til spørgsmålet mens 37 % svarer ja.

Tabel 32: Samarbejder dine lærere med skolens bibliotek/studiecenter om undervisning. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja

37

38

32

37

Nej

20

15

20

18

Ved ikke

43

47

48

45

Antal

465

358

137

960

Der er ingen forskel overhovedet på svarfordelingen afhængig af type af ungdomsuddannelse. Der er en forskel i forhold til køn, men denne har ingen retning. Forskellen synes primært opstået fordi kvindelige elever har en større tilbøjelighed til at anvende kategorien “ved ikke”, mens de mandlige tenderer til at svare nej.

Elever på tredje klassetrin svarer i større udstrækning ja til spørgsmålet. Ellers er det mest markante, at andelen af elever, der svarer “ved ikke” falder fra 53 % på første klassetrin til under 40 % på tredje klassetrin. Man kan næppe konkludere, at der samarbejdes væsentligt mere på tredje klassetrin, men måske snarere at elevernes fortolkningsberedskab er anderledes. De ved formentlig mere om, hvad der foregår jo længere fremme i forløbet de er.

De næste analyser vedrører elevernes opfattelse af om de har vanskeligt ved selv at finde passende materialer til studieformål. Det er markant, at kun en femtedel af de studerende mener, at de har vanskeligt ved dette, mens næsten to tredjedele mener, at de ikke har nogen vanskeligheder i denne sammenhæng.

Tabel 33: Har du vanskeligt ved selv at finde passende materialer til dit studie. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja 20 21 20 20
Nej 62 62 66 63
Ved ikke 18 17 14 17
Antal 469 359 137 965

Det er interessant, at der er en meget ensartet fordeling i svarmønsteret afhængig af gymnasietype. Generelt har eleverne tilsyneladende en ganske stor tiltro til egen formåen i forhold til materialefremskaffelse til studiet.

Der er i øvrigt en markant forskel på svarmønsteret afhængig af elevernes køn. 23 % af de kvindelige elever finder, at de har vanskeligheder mod kun 16 % af de mandlige elever. Der er også flere kvindelige elever end mandlige, der giver udtryk for den usikkerhed, der kan ligge i svarkategorien “ved ikke”, idet 20 % af kvinderne placerer sig her, mens det kun er 13 % af de mandlige elever. 71 % af de mandlige elever svarer klart nej til spørgsmålet. Det er 57 % for kvindernes vedkommende. Der synes at være en kønsmæssig forskel i den måde man vurderer situationen på.

Andelen af elever, der ikke synes at de har vanskeligt ved at finde materialer til studiet, er stabilt i forhold til klassetrin, hvorimod andelen af elever, der finder at de har vanskeligheder, især er stort på andet studietrin, hvor andelen udgør 26 %. På andet år er der til gengæld få elever, der svarer at de ikke ved det. Det generelle mønster er altså, at der opstår en fornemmelse af vanskeligheder, der vokser noget med klassetrinene. Det skyldes formentligt, at man har prøvet mere og har en større erkendelse af de mange muligheder og vanskelighederne i forhold til nogle af dem.

Det næste spørgsmål vedrører elevernes opfattelse af i hvilken udstrækning lærerne nævner skolens bibliotek eller studiecenter som vigtigt.

Næsten halvdelen af eleverne har den opfattelse, at biblioteket eller studiecenteret ikke nævnes af lærerne i forbindelse med undervisningen. Knap en tredjedel af eleverne svarer ja til spørgsmålet og cirka en femtedel er usikre på deres besvarelse.

Tabel 34: Bliver biblioteket/studiecenteret ofte nævnt af lærerne som vigtigt? Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja

32

32

27

31

Nej

48

46

55

48

Ved ikke

21

22

18

21

Antal

469

356

137

962

Der kan ikke registreres nogen forskelle i dette forhold betinget af gymnasietype om end der dog synes at være en svag tendens til at eleverne på de tekniske gymnasier er udsat for, at biblioteket nævnes lidt mindre hyppigt.

Der er heller ingen forskel på svarfordelingen afhængig af køn. Når vi ser på klassetrin forholder det sig omvendt, idet der er forskel. Forskellen er blot ikke retningsbestemt, idet “ja” svarene går fra 32 % på første år over 29 % på andet år til 33 % på tredje klassetrin. Tilsvarende udsving gør sig gældende for de øvrige svarkategorier, og det må konkluderes, at eleverne på de forskellige klassetrin har forskellige oplevelser, men der synes ikke at være et generelt mønster.

Næsten to tredjedele af alle eleverne oplever, at der stilles krav om at man selv skal finde supplerende materiale til opgaver og lignende aktiviteter. En femtedel af eleverne har ikke den oplevelse.

Tabel 35: Stilles der i undervisningen krav om at I selv finder supplerende materiale til opgaver og lignende. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Alment Handel Teknisk I alt
Ja

63

64

68

64

Nej

22

18

18

20

Ved ikke

15

18

14

16

Antal

466

359

134

959

Der er ingen forskel betinget af typen af ungdomsuddannelse. Kravene opleves bredt sagt meget ens uafhængig af, hvilken uddannelse man er i gang med at tage.

Der kan heller ikke registreres nogen forskel i forhold til elevernes køn.

Klassetrinnet spiller en signifikant rolle, idet andet klassetrin skiller sig markant ud. Her er det 69 % af eleverne, der svarer ja og andelen der svarer at de ikke ved det er nede på 14 %. Der er altså ingen tvivl om, at kravene til det supplerende materiale opleves stærkest på andet klassetrin. Dette er i øvrigt særlig udpræget i det almene gymnasium og i det tekniske gymnasium.

Afslutningsvis vil vi belyse spørgsmålet om der er forskelle i opfattelsen af dimensioner ved informationskompetence i forhold til, om eleverne angiver at de bruger eller ikke bruger skolens bibliotek eller studiecenter.

Der var seks spørgsmål vedrørende dimensioner af informationskompetence. Der kan konstateres en statistisk signifikant forskel i forhold til fire af spørgsmålene.

61 % af brugerne mod 50 % af ikke-brugerne svarer “ja” til spørgsmålet, om man har fået undervisning i biblioteksbenyttelse. Andelen af “ved ikke” svar er den samme.

43 % af brugerne mod 24 % af ikke-brugerne angiver, at lærerne samarbejder med biblioteket eller studiecenteret. Der er ingen forskel af betydning vedrørende de andele, der svarer “ved ikke”.

Der er også en meget stor forskel på de to grupper i forhold til, hvorledes de opfatter at biblioteket nævnes som vigtigt i undervisningen. 37 % af brugerne svarer “ja”, mens kun 18 % af ikke-brugerne gør det samme.

68 % mod 55 % blandt henholdsvis brugerne og ikke-brugerne oplever, at der i forbindelse med undervisningen stilles krav om, at de skal finde skal finde supplerende materiale til opgaver og tilsvarende.

Der er ingen forskel i svarfordelingen i forhold til spørgsmålet vedrørende undervisning i internetressourcer og i forhold til spørgsmålet om man finder det vanskeligt at finde materiale.

Det skal understreges, at der er tale om samvariation og at man ikke uden videre kan drage slutninger om årsag og virkning. Det forhindrer dog ikke at fordelingsmønstrene er meget tankevækkende. Der synes altså at være tale om, at en eksponering af biblioteksressourcer og omtale af vigtigheden af biblioteksressourcer i forbindelse med skolearbejdet påvirker brugen af biblioteker i positiv retning.

I dette kapitel er der behandlet forskellige problemstillinger vedrørende både informationsadfærd og informationskompetence. Der tegner sig flere interessante sammenhænge i materialet. Der er for det første det forhold, at elever der angiver, at de anvender det samlede felt af biblioteker i mindre udstrækning end de øvrige elever holder sig til pensum. De orienterer sig kort sagt i mere materiale.

Der er også klare sammenhænge mellem type af ungdomsuddannelse og holdningen til elektroniske materialer. Denne er mest positiv blandt eleverne på handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. Det er endvidere generelt således, at kvindelige elever i større udstrækning end mandlige foretrækker de traditionelle trykte materialer. Det indikeres ligeledes, at elever der anvender biblioteker, herunder især folkebiblioteker, alt andet lige har et mere “gammeldags” forhold til materialer. Det viser sig også i forhold til søgemaskiner. Der er ingen tvivl om at kvindelige elever anvender Google meget, men deres præference for at anvende den er mindre end de mandlige elevers. På samme måde hænger præferencen for Google også sammen med mønsteret for biblioteksbenyttelsen, idet anvendelse af begge bibliotekstyper samt alene – anvendelse af folkebiblioteket medfører en lidt lavere præference for Google som søgeredskab.

Oplevelsen af de krav der stilles er tilsyneladende afhængig af køn. Kvindelige elever giver i større udstrækning end mandlige elever udtryk for at der stilles krav om at der skal inddrages supplerende materiale. Oplevelsen af dette er ligeledes stærkest blandt de elever, der anvender begge typer biblioteker eller kun folkebiblioteket.

Forskellen afhængigt af køn slår også igennem, når man ser på tilbøjeligheden til at søge bibliotekarisk assistance, når litteratur og andre materialer skal findes. Her er de kvindelige elever helt anderledes spørgende end de mandlige. Det skal dog også understreges, at tilbøjeligheden til at søge hjælp generelt stiger meget med klassetrin.

Generelt adskiller eleverne sig i det almene gymnasium sig fra de andre elever i forhold til flere af dimensionerne af informationsadfærd. Nogle af forskellene hænger i højere grad sammen med den kønsmæssige fordeling end med gymnasietypen, men generelt kan det konkluderes at begge disse variabler interagerer og begge spiller en rolle.

Analysen har også meget klart bekræftet at dette samspil lader sig genfinde i den brugertypologi, som indeholder fire brugstyper. Det kan altså konkluderes, at også biblioteksbrugen hænger sammen med gymnasietype, køn og andre baggrundsvariable og at aspekterne af informationsadfærd inden for hver af de fire brugertyper har en noget forskellig vægtning. Det er slet ikke det samme som at begynde at etablere årsagssammenhænge. Man kan jo sagtens forestille sig forskellige intervenerende faktorer og bagvedliggende faktorer, der influerer både holdninger, anvendelse af biblioteker og aspekter af informationsadfærd.

Det er tydeligt, at det er eleverne i det almene gymnasium, der i størst udstrækning har fået undervisning i biblioteksbenyttelse. Undervisning i benyttelse af informationsressourcer på internettet er mere ligeligt fordelt om end eleverne fra de tekniske gymnasier tilsyneladende har fået det i lidt mindre udstrækning end de to andre grupper af elever. Oplevelsen af et samarbejde mellem bibliotek eller studiecenter og skolens lærere er ikke særlig dominerende. Der er dog næsten 40 %, der svarer ja til spørgsmålet, men andelen der svarer “ved ikke” er meget høj, idet hele 45 % ikke ved det. Det er også markant, at elever generelt ikke synes at de har vanskeligt ved at finde materiale til skoleformål. Det er især de mandlige elever der ikke finder at de har besvær hermed og det er også de mandlige elever, der har den laveste grad af biblioteksbenyttelse. Det er også tydeligt, at eleverne som helhed ikke har en oplevelse af, at lærerne i forbindelse med undervisning hyppigt refererer til biblioteket eller studiecenteret som vigtigt. Næsten halvdelen af eleverne mener ikke, at biblioteket omtales i forbindelse med undervisningen. Dette gælder alle gymnasietyperne og det er for så vidt et interessant billede, idet næsten to tredjedele af eleverne oplever, at der stilles krav i undervisningen om, at man selv skal finde supplerende materiale.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der faktisk i denne undersøgelse kan findes en samvariation mellem svarfordelingen på fire ud af de seks spørgsmål vedrørende informationskompetence og elevernes brug af biblioteker. De elever, der har fået undervisning i biblioteksbenyttelse er noget mere tilbøjelige til at benytte biblioteket eller studiecenteret. En endnu stærkere samvariation ser man dog i forhold til spørgsmålet vedrørende oplevelsen af samarbejde. Samme stærke samvariation genfindes i forhold til spørgsmålet om biblioteket bliver nævnt i undervisningen.

Der er næppe nogen tvivl om, at undervisningen og lærernes ageren i forhold til samarbejde med biblioteket eller studiecenteret og deres fremhævelse af dets betydning for studierne er af stor betydning for elevernes tilbøjelighed til at udnytte tilbuddet.

Folkebibliotekernes: Kvalitet, behov og betydning

I dette kapitel behandles elevernes vurdering af folkebibliotekernes ydelser og den betydning disse tillægges i forhold til de unges behov undersøges.

I afsnittet om ydelser og behov består respondenterne af den del af eleverne, der karakteriserer sig selv som folkebiblioteksbrugere. Når vi vender os mod spørgsmålet om betydningen af de enkelte ydelser har alle eleverne haft mulighed for at svare uanset om de karakteriserer sig selv som brugere eller ikke-brugere af folkebibliotekerne. Det har givet mulighed for at foretage sammenligninger af brugeres præferencer i forhold til ikke-brugerne.

Ydelser og behov

Eleverne er blevet spurgt om deres generelle brug og vurdering af folkebibliotekerne. Det er der gode grunde til. Det er rimeligt at antage, at der er en sammenhæng mellem brug af folkebibliotekerne til privat brug og til skolebrug.

Der er i forhold til ti materialekategorier stillet følgende spørgsmål: “I hvor høj grad passer udvalget af materialer inden for følgende kategorier til dine behov?” Svarfordelingen fremgår af følgende tabel.

Tabel 36: Folkebiblioteksbrugernes svar på spørgsmålet: I hvor høj grad passer udvalget af materialer inden for følgende kategorier til dine behov? Række % baseret på de elever, der anvender folkebibliotekerne.

  I høj grad Nogenlunde Slet ikke/Ved ikke Antal
Skønlitteratur

36

41

23

636

Klassisk musik

4

16

80

633

Ny musik

16

28

56

637

Fagbøger

28

44

28

637

Film

10

30

60

634

Aviser og tidsskrifter

13

23

64

637

Lydbøger

5

13

81

636

Cdrom

6

22

72

634

Pc og internetadgang

14

22

64

636

Playstationspil

3

10

87

634

Analysen af spørgsmålet åbner for flere muligheder. Der er 998 respondenter i alt. Godt og vel 300 af dem angiver at de ikke bruger folkebiblioteker. Der resterer, inklusive det almindelige frafald, således mulighed for omkring 650 svar. En af svarkategorierne er dog “ved ikke”. Der falder en del svar indenfor denne kategori. Denne kategori kan være udtryk for to forhold. Det ene er, at man ikke er i stand til at vurdere udvalget inden for en kategori, måske fordi man aldrig har tænkt over det. Det andet forhold er at kategorien sandsynligvis er en indikator på omfanget af brug. Det vil sige at kategorier med mange “ved ikke” besvarelser sandsynligvis kun anvendes lidt af målgruppen som helhed. Det giver derfor en stor forskel i procenterne, hvad der vælges som procentueringsbasis. I dette tilfælde vælges der at procentuere på basis af besvarelser, hvor “ved ikke” kategorien er fjernet. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at kategorien “slet ikke” også kan være problematisk at fortolke. Kategorien “slet ikke” har formentlig trukket to typer svar. Det ene er det intenderede, det vil sige at respondenterne gennem afkrydsning har givet udtryk for at ens behov ikke opfyldes. Det andet kan sagtens tænkes at være et svar, der måske mere går i retning af “ved ikke”, eller “har ikke brug for”. Rent metodisk er usikkerheden vedrørende de to nævnte svarkategorier ordnet således, at de er slået sammen til en kategori, der i virkeligheden betyder at man enten ikke har taget stilling på grund af manglende brug eller at der er tale om at udvalget ikke passer. Det er en fornuftig disposition i forhold til nogle af de følgende analyser, men det betyder også, at “ved ikke” svarene indgår i beregningen. Der er ingen tvivl om, at antallet af svar i kategorien “slet ikke/ved ikke” er en indikation på omfanget af interesse. En høj procent indikerer utvivlsomt, at der ikke er det store træk på denne type ydelser. Der er naturligvis også tale om en indikation af, at nogle måske finder ydelsen ude af trit med egne behov.

Hvis denne tolkning accepteres, er de materialetyper, der anvendes mest ikke overraskende faglitteratur og skønlitteratur. Dette følges på en tredjeplads af ny musik.

Vi vil herefter se på vurderingen i forhold til nogle af de traditionelle baggrundsfaktorer. Når vi ser på de tre gymnasieretninger kan det konstateres, at vurderingen af udvalget af skønlitteratur i forhold til behov kun udviser en markant forskel ved vurderingen i forhold til én materialekategori, og det drejer sig om faglitteratur. Eleverne fra de almene gymnasier har en markant mere positiv vurdering end eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. Eleverne fra de almene gymnasier udtaler, at udvalget af faglitteratur for 33 % ’s vedkommende i høj grad stemmer overens med behovene og at udvalget af faglitteratur for 44 % ’s vedkommende stemmer nogenlunde overens med behovene. Der er kun godt 20 % af eleverne fra de tekniske uddannelser og fra handelsgymnasierne, der angiver “i høj grad” og andelen der angiver “nogenlunde” ligger mellem 40 og 49 %. Der er altså ingen tvivl om, at oplevelsen er, at udvalget af faglitteratur i højere grad er i overensstemmelse med det oplevede behov blandt eleverne fra det almene gymnasium. Det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at udvalget af faglitteratur er dårligere i forhold til behovene eller om der er tale om forskellige sammensætninger af forventninger, men set i sammenhæng med de forskellige brugsmønstre forekommer det rimeligt at antage, at folkebibliotekernes anskaffelser i højere grad tilgodeser den type fag, der med størst vægt indgår i det almene gymnasiums studieplaner

Når vi ser på de ti materialetyper i forhold til elevernes køn kan vi konstatere et andet mønster. De kvindelige elever svarer vedrørende skønlitteraturen “i høj grad” i 43 % af tilfældene mod 24 % for de mandlige elever. Der er kun 16 % af de kvindelige elever, der falder i kategorien “slet ikke/ved ikke” mod 35 % af de mandlige elever. Dette skal utvivlsomt tages som udtryk for, at kvindelige elever i større udstrækning end mandlige er orienteret mod lån af skønlitteratur. Billedet er modsat, når vi ser på aviser og tidsskrifter, hvor udvalget tilsyneladende i højere grad appellerer til de mandlige elever. 21 % af disse svarer “i høj grad” mod 9 % af de kvindelige elever. 59 % af de mandlige elever mod 67 % af de kvindelige svarer “slet ikke/ved ikke”. Det samme billede tegner sig for Cdrom og for vurderingen af pc’ere og internetadgang, hvor også de mandlige elever finder den største overensstemmelse mellem udbud og behov. Der synes altså generelt at være en betydelig forskel på kvindelige og mandlige elvers vurdering af ydelser i forhold til oplevelsen af egne behov.

Betydningen af de forskellige ydelser

I forlængelse af foregående afsnit er eleverne blevet spurgt om, hvilken betydning de tillægger en række forskellige ydelser. Spørgsmålene vedrørende betydning var formuleret således: “Der følger nogle spørgsmål om hvilken betydning forskellige ydelser i folkebiblioteket har for dig. Du kan også besvare spørgsmålet selvom du ikke eller næsten ikke bruger et folkebibliotek. Hvilken betydning har følgende for dig?”

Hensigten med spørgsmålene har været at undersøge elevernes prioriteringer af væsentligheden af forskellige serviceudbud. Det fremgår af spørgsmålsformuleringen at også elever, der har angivet at de ikke bruger folkebibliotekerne har haft mulighed for at svare. Det er der naturligvis ikke alle der har, men en del har dog. Samlet set kan den næste tabel anvendes til at få et overblik over, hvilken betydning forskellige forhold ved biblioteket tillægges af eleverne. Generelt er det et meget klart mønster der træder frem og det er faktisk også meget traditionelt. Kort sagt vil eleverne have en venlig og imødekommende betjening i rare og varierede omgivelser og de tillægger de traditionelle medier langt den største betydning. Svarfordelingen ser således ud:

Tabel 37: Fordeling af svar på spørgsmålet: Der følger nogle spørgsmål om hvilken betydning forskellige ydelser i folkebiblioteket har for dig. Du kan også besvare spørgsmålet selvom du ikke eller næsten ikke bruger et folkebibliotek. Hvilken betydning har følgende for dig? Række %.

 

  Betydning 

  lille nogen middel stor meget stor Antal 

Udvalget af skønlitteratur

19

9

27

25

21

 782

Udvalget af faglitteratur

11

9

26

30

24

 786

Udvalget af film

36

14

26

13

11

 772

Udvalget af musik

35

13

22

16

15

 778

Bibliotekets pc’ere

41

14

22

15

8

 760

Folkebibliotekets hjemmeside

41

14

25

12

8

 749

At der er studiepladser

43

14

21

14

8

 735

At der er trådløst netværk

38

10

21

14

17

 756

At man kan arbejde i grupper

42

12

21

15

11

 744

At der er plads til afslapning og hygge

30

15

22

18

15

 771

At der er udstillinger, arrangementer og foredrag

48

15

20

11

7

 735

At der er mulighed for fred og ro

17

10

21

26

26

 794

At der er venlig betjening

9

6

15

29

41

799 

Pæne og indbydende lokaler

11

8

24

30

28

 796

At det ikke ligger for langt væk

10

7

21

30

33

 794

Der er altså nogle interessante forskelle. Disse forskelle skal dog ikke overskygge en forholdsvis stor enighed om, hvilke serviceydelser, der tillægges den største betydning. I prioriteret rækkefølge er de serviceydelser, som gymnasieeleverne vægter vigtigst først og fremmest en venlig betjening. Det følges af afstanden til biblioteket og pæne og indbydende lokaler. Det er også interessant at muligheden for fred og ro prioriteres højt. Først på fjerdepladsen kommer faglitteraturen og på sjettepladsen kommer skønlitteraturen. Det kan vel også ses som et interessant fænomen, at man tillægger eksistensen af et trådløst netværk større betydning end man tillægger bibliotekets pc’ere.

Det er ligeledes tydeligt, at folkebiblioteket som et sted, hvor man arbejder i grupper og hvor man studerer ikke er slået særligt stærkt igennem i elevernes bevidsthed.

Tabellen med procentfordelingen kan være vanskelig at overskue, hvorfor der er foretaget en såkaldt normering af svarfordelingen. Den består i alt sin enkelthed af, at de forskellige grader af betydning har fået tildelt en værdi. Lille betydning har fået tildelt værdien 0. Nogen betydning har fået tildelt værdien 25. Middel betydning har fået tildelt værdien 50 og så videre. Hvis alle i forhold til en kategori svarer meget stor betydning vil man komme ud med en værdi på 100, hvilket er det samme som at ydelsen har meget stor betydning for alle. Denne beregningsform, der genfindes i andre måleinstrumenter, er god til at sammenligne forskellige skalaer og forhold. Den anvendes i det følgende, hvor betydningen ses i forhold til de forskellige gymnasietyper.

Det fremgår som tidligere, at der på en række faktorer er forskelle mellem på den ene side eleverne fra det almene gymnasium og eleverne fra de to øvrige typer af gymnasier. Der er markante forskelle i forhold til 8 ud af 15 serviceydelser.

Udvalget af faglitteratur og skønlitteratur betyder væsentligt mere for eleverne i det almene gymnasium end det gør for de øvrige gymnasieelever. Det samme gør udvalget af musik og bibliotekets hjemmeside. Det er tydeligvis også således, at lokaler, betjeningens kvalitet samt muligheden for fred og ro betyder mere for eleverne i det almene gymnasium end tilfældet er for de øvrige elever.

Fortolkningen kan være lidt vanskelig, men det må være således, at værdier under 50 betyder, at forholdet har nogen eller forholdsvis lille betydning. De forskellige ydelser betyder ganske simpelt lidt mere for eleverne i det almene gymnasium end for de øvrige elever.

Tabellen viser, at der er forskel på eleverne i de almene gymnasier og de to øvrige typer, men da elevsammensætningen både med hensyn til klassetrin og med hensyn til køn var forskellig vil det være hensigtsmæssigt at se på fordelingerne i forhold til disse to baggrundsvariable.

Tabel 38: Fordeling af svar på spørgsmålet: Der følger nogle spørgsmål om hvilken betydning forskellige ydelser i folkebiblioteket har for dig. Hvilken betydning har følgende for dig? Fordelt på gymnasietyper. Skala 0-100 og rangorden.

  Alment Handel Teknik Total Samlet rang
Udvalget af skønlitteratur*

61

49

49

55

6

Udvalget af faglitteratur*

70

54

52

62

4

Udvalget af film

37

37

37

37

10

Udvalget af musik*

45

36

38

41

8

Bibliotekets pc’ere

35

33

33

34

14

Folkebibliotekets hjemmeside*

37

28

33

34

14

At der er studiepladser

34

32

29

33

13

At der er trådløst netværk

38

42

43

40

9

At man kan arbejde i grupper

33

39

34

35

11

At der er plads til afslapning og hygge

44

45

39

43

7

At der er udstillinger, arrangementer og foredrag

29

29

27

28

15

At der er mulighed for fred og ro*

63

55

51

59

5

At der er venlig betjening*

77

68

63

72

1

Pæne og indbydende lokaler*

68

61

59

64

3

At det ikke ligger for langt væk*

74

61

61

67

2

* markerer en signifikant forskel

Det fremgår også, at der er forskelle i betydningen af nogle af de enkelte serviceydelser afhængig af respondenternes køn og klassetrin. Generelt kan vi konkludere at udvalget af både fag- og skønlitteratur betyder mere for de kvindelige elever end for de mandlige. Dette forhold korrelerer udmærket med brugsmønsteret, hvor vi så at kvindelige elever i større udstrækning end mandlige anvendte folkebiblioteket til at låne. Betjeningen, lokalerne og afstanden betyder også mere for de kvindelige elever end for de mandlige, mens pc’ere og internetadgang har den største betydning for de mandlige. Det er heller ikke mærkeligt, idet kvindelige elever har en noget større tilbøjelighed end mandlige til at spørge bibliotekarer og dermed direkte opleve kvaliteten af den personlige betjening.

Tabel 39: Fordeling af svar på spørgsmålet: Der følger nogle spørgsmål om hvilken betydning forskellige ydelser i folkebiblioteket har for dig. Fordelt på køn og klassetrin. Skala 0-100. Der medtages kun faktorer med signifikant forskel.

  kvinde mand 1.år 2.år 3.år
Udvalget af skønlitteratur

63

44

 

 

 

Udvalget af faglitteratur

66

56

56

61

68

Bibliotekets pc’ere

32

37

 

 

 

Folkebibliotekets hjemmeside

 

 

28

36

37

At der er studiepladser

 

 

38

30

29

At der er trådløst netværk

 

 

45

40

35

At man kan arbejde i grupper

 

 

41

35

28

At der er plads til afslapning og hygge

 

 

49

44

36

At der er venlig betjening

76

66

 

 

 

Pæne og indbydende lokaler

67

60

 

 

 

At det ikke ligger for langt væk

72

61

 

   

Nogle af de forskelle vi ser mellem betydningen af litteraturudvalget og køn har en type parallel i forhold til anvendelse af Google, hvor der var lige mange mandlige og kvindelige elever der brugte denne søgemaskine, men hvor kvindelige elever anvendte den mindre hyppigt end de mandlige elever.

Betydningen af faglitteratur og hjemmesider vokser i forhold til klassetrinene, hvorimod betydningen af nogle af folkebibliotekernes infrastrukturelle forhold som netværk, studiepladser, muligheder for gruppearbejde samt biblioteket som et rum til afslapning og hygge falder i forhold til klasetrinene. Umiddelbart kan dette fortolkes som et forhold, der peger på, at de sociale rammer betyder mest især for de yngre studerende, hvor man måske har størst behov for neutrale rammer før der for alvor er dannet venskabs- og arbejdsgrupper og tilsvarende. Der er under alle omstændigheder tale om nogle markante forskelle i den betydning bibliotekernes tilbud tillægges. Det generelle mønster synes at være, at materialerne kommer til at betyde mere for eleverne jo længere frem de kommer i gymnasieforløbet, mens rammerne og den teknologiske infrastruktur kommer til at betyde mindre jo længere man kommer i gymnasieforløbet.

Der er grund til at opholde sig ved et af de mest markante resultater. Det vedrører afstandsproblemet. Der er en meget udbredt enighed om, at det betyder meget for eleverne at folkebiblioteket ikke ligger for langt væk.

I de indledende kapitler i denne undersøgelse så vi, at benyttelsesfrekvensen i nogen udstrækning spillede sammen med det geografiske område på den måde, at biblioteksbenyttelsen var størst i det københavnske område. Det indikerer, men beviser naturligvis ikke, at afstanden har en betydning. Denne undersøgelse kan heller ikke give fingerpeg om hvad der mere nøjagtigt ligger i afstandsbegrebet. I forhold til gymnasieelever kan man i det mindste forestille sig to forhold. Det ene er afstanden fra den studerendes bopæl. Det andet er afstanden til elevens skole. Det kan ikke ud af denne undersøgelse afgøres, hvilket forhold der er af størst betydning. Vi kan blot konstatere, at afstand tilsyneladende har en ganske stor betydning for eleverne på ungdomsuddannelserne.

Betydning og brug eller ikke brug af folkebiblioteket

Betydningen af ydelserne er et spørgsmål, som kunne besvares af både brugerne af folkebiblioteket og af den gruppe af elever, der ikke bruger folkebiblioteket. En del af den sidste gruppe har besvaret spørgsmålene. De sammenlignes i det følgende med brugerne. Der anvendes samme skala som tidligere. Skalaen går fra 0-100. Det skal dog understreges at de oprindelige fordelinger er testet med en ikke-parametrisk test og der er overensstemmelse med de resultater skalatransformationen giver.

Tabel 40: Fordeling af svar på spørgsmålet: Der følger nogle spørgsmål om hvilken betydning forskellige ydelser i folkebiblioteket har for dig. Hvilken betydning har følgende for dig? Fordelt på Ikke-brug og brug af folkebiblioteket. Skala 0-100.

  Ikke-bruger Bruger
Udvalget af skønlitteratur*

35

62

Udvalget af faglitteratur*

43

69

Udvalget af film

38

37

Udvalget af musik

38

42

Bibliotekets pc’ere*

39

32

Folkebibliotekets hjemmeside*

23

37

At der er studiepladser*

38

30

At der er trådløst netværk*

50

36

At man kan arbejde i grupper*

50

29

At der er plads til afslapning og hygge*

49

41

At der er udstillinger, arrangementer og foredrag

31

27

At der er mulighed for fred og ro

56

60

At der er venlig betjening*

66

74

Pæne og indbydende lokaler*

58

66

At det ikke ligger for langt væk*

55

72

* markerer en signifikant forskel

Der er tale om hvilken betydning eleverne tillægger forskellige serviceydelser og forhold på folkebiblioteket. Det er interessant at bemærke, at ud af de 15 forhold, der er spurgt om, er der en markant og signifikant forskel i 11 forhold. Det er ganske mange og det indikerer, at brugerne og ikke-brugerne vurderer meget forskelligt.

Det er markant, at litteraturen, hvad enten det er skønlitteratur eller faglitteratur betyder noget mindre for de elever, der ikke bruger biblioteket. Det gør informationer man får gennem bibliotekernes hjemmesider ligeledes. Det er interessant, at personalets venlighed, pæne og indbydende lokaler samt afstand også betyder mindre for ikke-brugerne. Det der ifølge deres angivelse betyder mere for dem end for brugerne er informationsteknologiske forhold, altså at der trådløst netværk og pc’ere med internetadgang. Ikke-brugerne vægter i højere grad end brugerne at man kan arbejde i grupper, og at der er mulighed for afslapning, hygge og tilsvarende. Man kan uden videre konkludere, at den betydning forskellige forhold tillægges af brugere og ikke-brugere af folkebiblioteket er meget forskellig. Det er meget slående, at ikke-brugerne angiver en række forhold som gruppearbejde og informationsteknologi som vigtige og det gør de også i en udstrækning, der er væsentlig større end brugernes. Dette rejser jo det interessante spørgsmål, som desværre ikke kan besvares gennem den foreliggende undersøgelse, nemlig om ikke-brugerne har deres status som ikke-brugere fordi deres lokale folkebiblioteker ikke lever op til deres behov vedrørende informationsteknologi, lokaler til gruppearbejde og lokaler til afslapning og hygge eller om der er tale om at man er ikke-bruger blandt andet fordi det mentale billede man har af folkebiblioteket og dets faciliteter er bundet i fordomme snarere end viden.

I dette kapitel er der behandlet en række forskellige forhold vedrørende elevernes vurderinger og præferencer til folkebibliotekernes ydelser og tilbud. Der er ikke tvivl om, at nogle af oplysningerne i dette kapitel må vække til overvejelser.

Der indikeres for det første at det er bøger, hvad enten vi taler om faglitteratur eller skønlitteratur, der er i centrum for elevernes interesse. Dette indikeres af undersøgelserne af, hvorledes udvalget passer til behovene. Det vigtigste her er i virkeligheden svarkategorierne “slet ikke” og “ved ikke”, der i det mindste kan tages som et delvist udtryk for manglende behov eller interesse. Det indikeres også meget klart, at udvalget på bibliotekerne i større udstrækning stemmer overens med de behov, som eleverne fra de almene gymnasier giver udtryk for. Analyserne tyder endvidere på, at skønlitteratur primært er for de kvindelige elever, hvorimod de mandlige elever finder den teknologiske infrastruktur vigtigere end kvinderne. Der tegner sig altså et billede af en gruppe brugere, hvor der er ganske store forskelle afhængig af køn i forhold til hvorledes man oplever behovsopfyldelsen og også i forhold til hvad man foretrækker. Dette bestyrkes i næste afsnit, der mere målrettet undersøger elevernes fortolkning af, hvilke ydelser, der har størst betydning for dem.

Når man ser på gruppen af elever fra ungdomsuddannelserne som helhed er det slående, at der er to forhold, der tilsyneladende er af afgørende betydning. Det ene forhold vedrører ønsket om en venlig betjening i pæne og indbydende rammer. Det andet vedrører udvalget af trykte materialer. Det er altså betjening og bøger, der står øverst på elevernes ønskeseddel. Andre medier har væsentlig mindre betydning. Det er naturligvis ikke det samme som at sige at de er overflødige, blot at de – måske endnu ikke – betyder lige så meget. Der udtrykkes i øvrigt også ønsker om flere forskellige typer af muligheder i forbindelse med ophold i bibliotekerne. Det ene forhold er fred og ro som en mulighed. Det andet er at der også ønskes mulighed for afslapning og hygge. Tilsammen taler dette for at bibliotekerne skal indrette lokaler, der kan anvendes til mange forskellige typer af formål.

Der er altså tale om meget traditionelle prioriteringer og præferencer i forhold til folkebibliotekernes ydelser. Dette skal dog ikke skjule den kendsgerning, at der bag ved dette tilsyneladende fælles mønster er nogle meget vigtige nuancer og forskelle mellem de forskellige grupper og segmenter. Der er klare forskelle i prioriteringen af ydelser mellem eleverne fra de almene gymnasier og de øvrige gymnasietyper. Her fremtræder eleverne fra de almene gymnasier i højere grad end de øvrige, som stærkt orienteret mod de trykte medier. Der er ligeledes markante forskelle mellem kvindelige og mandlige elever, hvor det især er de kvindelige elever, der har præferencer for bøger, mens de mandlige i større udstrækning har præferencer for den teknologiske infrastruktur.

Det har været overraskende at konstatere, at der også er store forskelle i præferencerne afhængigt af, hvor langt fremme man er i sit gymnasieforløb. I starten af gymnasietiden gives der i større udstrækning udtryk for, at gruppelokaler, studiepladser, trådløst netværk, rum til afslapning og hygge er vigtigt, mens eleverne i slutningen af uddannelsen bliver væsentligt mere orienteret mod bøger. Betydningen af hjemmesiden, det vil sige indgangen til elektroniske ressourcer vokser ligeledes jo længere frem man kommer i uddannelsen. Fælles for alle eleverne er dog, at en venlig betjening er meget vigtig og også at hele atmosfæren gennem lokaleindretning og tilsvarende er pæn og indbydende.

Præferencerne er undersøgt i forhold til både brugere og ikke-brugere af folkebibliotekerne og der er nogle meget markante forskelle. Det er helt tydeligt at brugernes og ikke-brugernes præferencestruktur på afgørende punkter er forskellig. Brugerne er som helhed orienteret mod bøger og venlighed i betjeningen, mens ikke-brugerne i langt højere grad er orienteret mod mere gruppeorienterede aktiviteter. Det kan ikke ud fra undersøgelsen afgøres om de forskellige udtryk for prioriteringer for ikke-bru-gernes vedkommende stammer fra skuffede forventninger eller om det er billeder, der er dannet som medfører at man har opgivet at bruge biblioteket, fordi man tror, at det ikke kan leve op til ønskerne.

Det centrale er dog, at undersøgelsen klart dokumenterer forskelle i prioriteringer og præferencer mellem brugere og ikke-brugere.

Endelig skal der peges på et sidste interessant træk. Det er at gymnasieeleverne i stor udstrækning finder det vigtigt, at man på folkebibliotekerne har mulighed for fred og ro. Samtidig udtrykkes der også ønske om folkebibliotekerne som et sted, hvor de er plads til afslapning og hygge. Det er muligvis to modsatrettede behov. Der synes at være behov for flere funktioner og forskelligartede zoner i samme hus og måske også regler og adfærdsnormer, der tager hensyn til de unge og ikke kun udspringer af bibliotekarprofessionens normer.

 

Google, bibliotek.dk og alle de andre

I undersøgelsen har vi også interesseret os for elevernes anvendelse af internetvejvisere og søgemaskiner. Endvidere har vi set på forskellige baser, der er relevante for uddannelserne. Vi starter med søgemaskiner og internetvejvisere.

Søgemaskiner og internetvejvisere

Følgende overordnede spørgsmål blev formuleret: “Hvor ofte anvender du en eller flere af nedenstående internetvejvisere eller søgemaskiner til skoleformål?”. Der er altså tale om et spørgsmål vedrørende hyppighed og der er endvidere tale om, at spørgsmålet retter sig mod brug til skoleformål.

Der er spurgt om flere internetvejvisere og søgemaskiner. Der er spurgt om anvendelsen af følgende:

  1. Google
  2. Yahoo
  3. Jubii
  4. Alta Vista
  5. Bibliotekernes Netguide
  6. Andre søgemaskiner.

Af den næste tabel fremgår det, at anvendelsen af Google til skoleformål er meget omfattende. 95 % af eleverne angiver, at de bruger Google til skoleformål mindst ugentligt. Der er kun 1 %, der angiver, at de aldrig anvender Google.

Tabel 41: Hvor ofte anvender du en eller flere af nedenstående internetvejvisere eller søgemaskiner til skoleformål. Anvendelse af Google til skoleformål fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Almen Handel Teknik I alt
Dagligt

57

71

79

65

Ugentligt

35

26

20

30

Månedligt

6

2

0

4

Kvartalsvis

0,5

0

0

0

Sjældnere

0,5

0

0

0

Aldrig

1

1

1

1

Antal

459

349

135

943

Anvendelsen af Google er afhængig af typen af ungdomsuddannelse. Den mest intensive brug har eleverne fra de tekniske gymnasier fulgt af eleverne fra handelsgymnasierne. Det almene gymnasiums elever anvender Google til skoleformål lidt mindre hyppigt end de øvrige, men andelen af elever, der bruger Google er den samme.

Der er en ganske stor forskel på anvendelsen af Google betinget af køn. De mandlige elever er noget hyppigere anvendere af Google end de kvindelige. De mandlige elever anvender for 78 % ’s vedkommende Google dagligt mens det tilsvarende tal for de kvindelige elever blot er 55 %. Andelen af brugere fordelt på køn er den samme, så de kvindelige elever bruger ganske simpelt Google lidt mindre hyppigt end de mandlige. Vi så tidligere, at der var flest kvindelige elever i det almene gymnasium, hvorfor det undersøges om det er kønsforskellen eller uddannelsestype, der har størst indflydelse på omfanget af anvendelse af Google.

For alle tre typer af ungdomsuddannelser gælder det, at de mandlige elever anvender Google noget hyppigere end de kvindelige, hvorfor det kan konkluderes, at anvendelsen er mere afhængig af køn end den er af gymnasietype, der dog også har en indflydelse om end ikke helt så kraftig.

Anvendelsen af Google er uafhængig af det klassetrin, som eleverne er på, det vil sige at omfanget af Googleanvendelse er nogenlunde det samme på hvert af de tre klassetrin.

Den meget omfattende anvendelse af Google smitter meget kraftigt af på anvendelsen af de øvrige generelle søgemaskiner. De bruges men kun meget lidt.

Hvis vi først ser på Yahoo kan vi konstatere, at 62 % angiver, at de aldrig anvender den. 5 % anvender den ugentligt eller dagligt. Godt og vel en tredjedel anvender den månedligt eller sjældnere.

Den danske pendant Jubii anvendes en smule mere. Her er det 55 %, der angiver, at de aldrig anvender den. 6 % anvender den dagligt eller ugentligt. 40 % anvender den månedligt eller sjældnere. Her er det i øvrigt interessant at konstatere, at Jubii er noget mere populær blandt handelsgymnasiernes elever end blandt de øvrige. 9 % af denne gruppe anvender Jubii dagligt eller ugentligt og det er blot 46 %, der angiver, at de aldrig bruger den. Der er i øvrigt også en tendens til at de kvindelige elever anvender Jubii lidt oftere end de mandlige elever.

Den førhen så populære Alta Vista falder ikke i gymnasieelevernes smag. 71 % anvender den aldrig og blot 3 % anvender den dagligt eller ugentligt. Der er ingen sammenhæng mellem omfanget af anvendelse og type af ungdomsuddannelse.

Endelig har vi bibliotekernes netguide. Den kan i denne sammenhæng betragtes som en kvalitetssikret internetvejviser i højere grad end en søgemaskine. Den er heller ikke slået igennem blandt eleverne. 65 % angiver, at de aldrig anvender den til skoleformål og blot 3 % angiver, at de bruger den dagligt eller ugentligt.

Det skal understreges, at kvindelige elever anvender den lidt mere end mandlige elever. Forskellen er dog meget lille.

Anvendelsen af netguiden er uafhængig af klassetrin. Der er således ikke noget der tyder på, at elevernes repertoire udvides i takt med at de kommer længere frem i studierne. Der er Google – og næsten ikke andet.

Databaser

I spørgeskemaet var der mulighed for at tilføje søgemaskiner. To træder frem som nogle en del studerende angiver, at de anvender. Den ene er MSN.com, hvilket er Microsofts søgemaskine. Den anden er wikipedia.com, der nok mere har karakter af et internetleksikon. Den er derfor ikke en søgemaskine i traditionel forstand, men tydeligvis en informationskilde, der anvendes af mange elever på ungdomsuddannelserne.

Foruden søgemaskiner og internetvejvisere har vi spurgt eleverne om hvor meget de bruger databaser og andre mere biblioteksorienterede digitale tjenester. Disse er:

  1. Bibliotek.dk
  2. Biblioteksvagten
  3. Infomedia
  4. Faktalink
  5. Opgavecentralen
  6. Litteratursiden.dk
  7. BibliotekernesNetmusik
  8. Musikbibliotek.dk
  9. Forfatterweb.dk
  10. EMU.dk
  11. Mimers Brønd
  12. Skoda
  13. Skrivopgave.dk

Spørgsmålene er formuleret helt analogt med den måde de formuleredes på i forhold til søgemaskinerne. Det er stillet således: “Hvor ofte anvender du en eller flere af følgende internetbaserede indgange til materialer til skoleformål?”

Her er det igen vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de internetbaserede indgange ikke uden videre har som hovedformål at understøtte læringsprocesser. Det gælder primært BibliotekernesNetmu-sik og Musikbibliotek.dk. Svarene vedrørende omfang af brug skal derfor tages med et meget stort forbehold vedrørende i det mindste disse to tjenester, der i samme udstrækning er orienteret mod rekreative aktiviteter.

Den næste tabel angiver elevernes brug af databaser og andre digitale hjælpemidler, som findes på nettet og som er vurderet relevante for ungdomsuddannelsernes elever.

Det fremgår, at næsten alle har ulejliget sig med at svare på spørgsmålene. Det mest interessante i tabellen finder man i kolonnen “aldrig”, idet vi her finder den andel af eleverne, der hævder, at de aldrig bruger den pågældende tjeneste. Det er interessant at bemærke, at det kun er 2 ud af de 13 tjenester, der anvendes af mere end halvdelen af eleverne og det er Infomedia og Skoda. Skoda er en skræddersyet tjeneste for uddannelsessøgende, mens Infomedia er en fuldtekstbase med primært avisartikler.

Tabel 42: Hvor ofte anvender du en eller flere af følgende internetbaserede indgange til materialer til skoleformål? Række %

  Dagligt Ugent-ligt Måned-ligt Kvartals-vis Sjæld-nere Aldrig Antal
Bibliotek.dk

1

4

11

9

15

60

944

Biblioteksvagten

1

1

3

3

11

81

940

Infomedia

1

6

16

12

16

49

943

Faktalink

1

3

9

8

15

66

938

Opgavecentralen

0

1

3

3

12

81

942

Litteratursiden.dk

0

2

8

6

13

71

939

Bibliotekernes
Netmusik

0

1

2

3

8

87

942

Musikbibliotek.dk

0

1

2

3

8

86

942

Forfatterweb.dk

0

2

8

10

15

65

938

EMU.dk

0

4

13

12

20

51

939

Mimers Brønd

0

1

1

2

8

87

932

Skoda

1

8

20

14

19

39

942

Skrivopgave.dk

0

1

3

4

11

81

938

I det følgende ser vi på bibliotek.dk, der er en tjeneste, der potentielt er meget interessant for alle uddannelsessøgende.

Nedenfor vises svarfordelingen i forhold til bibliotek.dk. 60 % af eleverne anvender den aldrig. 5 % anvender tjenesten ugentligt eller dagligt. 16 % anvender den mindst en gang om måneden.

Tabel 43: Hvor ofte anvender du en eller flere af følgende internetbaserede indgange til materialer til skoleformål? bibliotek.dk. Fordelt på gymnasietype. Søjle %.

  Almen Handel Teknik I alt
Dagligt

1

1

1

1

Ugentligt

6

3

3

4

Månedligt

12

10

12

11

Kvartalsvis

10

9

4

9

Sjældnere

14

14

19

15

Aldrig

58

63

61

60

Antal

456

347

135

838

Der er ingen forskel i brugen i forhold til typen af ungdomsuddannelse. Der er heller ingen markant forskel på omfanget af brug i forhold til køn om end der er en svag tendens til at de kvindelige elever anvender den lidt mere end de mandlige.

Derimod kan der registreres en forskel i brugen af bibliotek.dk i forhold til klassetrin. Det er eleverne på tredje klassetrin, der anvender bibliotek.dk mere end de to første klassetrin. 21 % af eleverne på tredje klassetrin bruger tjenesten mindst en gang om måneden og andelen af ikke-brugere på dette klassetrin er nede på 51 %.

Biblioteksvagten er den digitale spørgetjeneste, som potentielt er meget interessant for gymnasieelever og studerende, men hovedparten af eleverne angiver dog, at de aldrig anvender den. Det drejer sig om 82 % og der kan ikke konstateres forskel i forhold til gymnasietype. Det betyder på den anden side, at 18 % af eleverne anvender biblioteksvagten. Hovedparten af denne anvendelse sker dog meget sjældent, idet 11 % ud af de 18 angiver, at de anvender den mindre end en gang i kvartalet. Der er ingen forskelle i omfanget af brug, hverken i forhold til køn eller i forhold til klassetrin.

Infomedia er en af de mest populære af tjenesterne, idet 51 % af eleverne angiver, at de anvender den i det mindste en gang imellem. Anvendelsen af Infomedia er uafhængig af gymnasietype. Kvindelige elever er i større udstrækning end mandlige brugere af servicen, idet 54 % mod 46 % angiver, at de anvender den. Anvendelsen af Infomedia hænger også sammen med klassetrin, idet anvendelsen stiger fra 43 % til 56 % fra første til tredje klassetrin.

Faktalink anvendes lidt mere i handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier end i det almene gymnasium. Det er kun 30 % af eleverne i det almene gymnasium, der angiver, at de bruger den, mens de tilsvarende brugsandele for handelsgymnasier og tekniske gymnasier er 39 % og 37 %. Brugen af Faktalink er uafhængig af køn og klassetrin.

Anvendelsen af opgavecentralen er uafhængig af typen af ungdomsuddannelse og klassetrin, men der er en svag tendens til at de mandlige elever anvender den lidt mere end de kvindelige. 21 % af de mandlige mod 17 % af de kvindelige elever angiver sig selv som brugere.

Der er ingen sammenhæng mellem brugen af Litteratursiden og gymnasietype. 32 % af de kvindelige elever mod 25 % af de mandlige bruger servicen og der er altså tale om en forskel. Forskellen i brugsmønster bliver endnu mere markant, når vi ser på brugen i forhold til klassetrin, idet andelen af brugere vokser fra 22 % til 39 %, når man går fra første til tredje klassetrin.

Brugen af BibliotekernesNetmusik er uafhængig af gymnasietype, køn og klassetrin. Der kan dog spores en svag tendens til at især eleverne på de tekniske gymnasier anvender tjenesten lidt mere end de øvrige.

Anvendelsen af Musikbibliotek.dk er også meget begrænset og der kan ikke konstateres nogen sammenhæng med elevernes valg af gymnasietype, køn eller klassetrin.

Anvendelsen af Forfatterweb.dk er uafhængig af gymnasietype. Kvindelige elever anvender dog denne mere end mandlige, idet 40 % af de kvindelige elever mod 29 % af de mandlige angiver at de er brugere. Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem brugsomfang og klassetrin, idet andelen af brugere på hvert af de tre klassetrin fordeler sig således, at henholdsvis 28 %, 33 % og 45 % af eleverne på første, andet og tredje klassetrin bruger tjenesten i det mindste en gang imellem.

Anvendelsen af Emu.dk viser en svag sammenhæng med gymnasietype, idet eleverne fra de tekniske gymnasier anvender den i lidt større omfang end de øvrige elever. 56 % af eleverne fra de tekniske gymnasier anvender denne service. Den laveste brugsandel er de almene gymnasier, hvor blot 46 % anvender den. Brugen hænger ikke sammen med køn, men derimod med klassetrin, idet den anvendes mindst af elever på første klassetrin.

Der er ikke mange elever, der angiver at de anvender Mimers brønd, men anvendelsen hænger dog lidt sammen med gymnasietype, idet 9 % af eleverne fra det almene gymnasium siger, at de sommetider anvender den. Det tilsvarende tal for handelsgymnasiernes og de tekniske gymnasiers elever er 16 %. Der er ingen sammenhæng af betydning mellem brug og køn. Ej heller klassetrin spiller nogen signifikant rolle her.

Skoda var det mest anvendte af de 13 hjælpemidler eller databaser. Anvendelsen af Skoda er afhængig af gymnasietype. 51 % af eleverne på de almene gymnasier anvender den. Hele 74 % af elverne på handelsgymnasierne angiver, at de bruger den, mens 60 % af eleverne fra de tekniske gymnasier angiver at de er brugere. Eleverne fra handelsgymnasierne bruger endvidere Skoda noget hyppigere end de øvrige elever. Vi finder også en klar sammenhæng med elevernes køn. 63 % af kvinderne bruger Skoda mod 58 % af de mandlige elever og kvindernes brugshyppighed er også lidt større end de mandlige elevers. Derimod er der ingen klar sammenhæng med anvendelsen af Skoda og klassetrin.

Den begrænsede anvendelse af Skrivopgave.dk er uafhængig af gymnasietype og køn, hvorimod der ses en sammenhæng med klassetrin, hvor brugen er svagt stigende med klassetrin uden at dette dog er markant.

Ved den frie angivelse af hvilke øvrige databaser og lignende der anvendes er de hyppigst nævnte igen Wikipedia.com og studieportalen.dk. Der er dog i begge tilfælde ikke mere end 5-10 elever, der nævner dem.

Google, digitale ressourcer og biblioteksbrug

Det er vel efterhånden blevet klart, at anvendelsen af Google ikke i sig selv er en konkurrent til biblioteksbrug. I den tidligere omtalte undersøgelse af studerende på de videregående uddannelser blev det klarlagt, at hyppig anvendelse af Google til studieformål korrelerede positivt med biblioteksbrug for en del af de studerende.

I dette afsnit vil vi se på relationen mellem biblioteksbrug udtrykt gennem de fire brugertyper og anvendelse af Google og nogle af de øvrige netressourcer.

Tabel 44: Anvendelse af Google fordelt på brugertyper. Søjle %

  Begge Skolebibliotek Folkebibliotek Ingen
Dagligt

67

69

55

68

Ugentligt

29

26

37

25

Sjældnere/aldrig

4

5

8

7

Antal

468

181

179

121

Det fremgår, at der ikke er den store forskel i anvendelsen af Google til studieformål afhængig af, i hvilken udstrækning man anvender bibliotekssystemet. Det mest markante er nok, at de elever, der kun bruger et folkebibliotek, anvender Google lidt mindre hyppigt end de øvrige grupper. Man kan nok heller ikke ud fra den foreliggende tabel konkludere, at Google anvendes i stedet for at bruge et bibliotek.

De øvrige søgemaskiner blev anvendt af så få studerende, at der ikke er grund til at behandle dem yderligere.

Vi vender os mod de netbaserede indgange og har grupperet materialet således at brugshyppigheden er beregnet som “månedligt” eller “oftere” og “sjældnere eller aldrig”. Svarmønsteret fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 45: Andele af brugertyper der anvender nedenstående internetbaserede indgange mindst månedligt.

  Begge Skolebibliotek Folkebibliotek Ingen
Bibliotek.dk*

22

9

16

7

Biblioteksvagten*

6

4

1

3

Infomedia*

30

22

15

13

Faktalink*

16

12

7

4

Opgavecentralen*

6

3

2

2

Litteratursiden.dk*

14

6

8

3

BibliotekernesNetmusik

3

2

3

3

Musikbibliotek.dk

5

2

3

2

Forfatterweb.dk*

14

8

6

5

EMU.dk

21

18

12

14

Mimers Brønd

3

2

1

3

Skoda*

34

25

21

22

Skrivopgave.dk

5

4

1

5


*betyder at der er en signifikant forskel

Der er signifikant forskel i forhold til 8 ud af 13 tjenester. Det er ikke overraskende, at brug af bibliotek.dk hænger tæt sammen med brug af biblioteker, herunder især folkebiblioteker. Der synes også at være en klar sammenhæng mellem brug af biblioteker og anvendelse af spørgetjenesten.

Det er faktisk således, at de studerende, der har angivet at de bruger begge bibliotekstyper i stort set samtlige tilfælde anvender de netbaserede indgange mere end de tre øvrige typer af brugere. Det er det ene væsentlige forhold. Et andet interessant billede er, at de studerende, der angiver at de kun anvender et folkebibliotek – og altså ikke et skolebibliotek eller studiecenter – ser ud til at have en forholdsvis ringe anvendelse af de netbaserede indgange. Undtagelsen er faktisk gruppens brug af bibliotek.dk. De meget folkebiblioteksorienterede elever er altså gennemgående meget lidt internetorienterede. Det så vi også i forhold til Google, hvor det var den gruppe, der adskilte sig fra de øvrige.

Det er også således, at de elever, der angiver, at de ikke kommer på et folkebibliotek eller på skolens bibliotek anvender de digitale ressourcer noget mindre end de øvrige grupper. Det skal dog samtidig bemærkes, at der optræder deciderede bibliotekstjenester som bibliotek.dk hos denne gruppe. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at gruppen udelukkende anvender tjenesten til bibliografisk orientering eller tilsvarende. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at man ikke anser afhentning af materiale bestilt gennem bibliotek.dk som noget, der bør klassificeres som biblioteksbrug.

Elever og studerende - sammenligninger

Denne undersøgelse udspringer af Biblioteksstyrelsens ønske om, i forlængelse af en undersøgelse af studerende ved videregående uddannelser, også at få dækket ungdomsuddannelserne på en måde, hvor man i det mindste på nogle områder kan foretage sammenligninger eller få nogen indsigt i generelle træk. Mange af ungdomsuddannelsernes elever går videre på enten korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser og der er grund til at tro, at mange vaner og præferencer vedrørende biblioteksbrug og anvendelse af informationsressourcer grundlægges før man starter på en videregående uddannelse. På denne baggrund ser vi i dette afsnit på nogle af resultaterne i denne undersøgelse i forhold til hovedresultaterne fra undersøgelsen vedrørende de studerende12.

Sammenligningen skal foretages med meget stor forsigtighed, idet der er markante forskelle i dataindsamlingsmetoderne. Der er endvidere nogle forskelle i en række af spørgsmålsformuleringerne og endelig er dataindsamlingen foretaget på forskellige tidspunkter. Dataindsamlingen vedrørende de studerende foregik i januar 2005, mens dataindsamlingen vedrørende gymnasieeleverne foregik i december 2006. Denne forskel på næsten to år kan tænkes at have en stor betydning især i forhold til hele det digitale informationsunivers, der udvikler sig overmåde hurtigt. Helt overordnet er der træk i begge undersøgelser, der peger på de samme forhold.


12 Pors, Niels Ole (2005) Studerende, Google og biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4.


I undersøgelsen af de studerende på de videregående uddannelser så vi, at studerende havde et forholdsvis traditionelt biblioteksbenyttelsesmønster, der var meget afhængigt af, hvilket fag eller fagområde, man studerede. I undersøgelsen var det især studerende fra de tekniske og naturvidenskabelige områder, der havde en behersket anvendelse af biblioteker og de studerende, der anvendte bibliotekerne mest var humanistisk orienterede studerende. I denne undersøgelse er der klare indikationer, der peger i samme retning, eller i det mindste peger på samme type forskelle, og det er, at det er eleverne fra det almene gymnasium, der i langt større udstrækning end de øvrige elever kommer på skolernes biblioteker og studiecentre på samme måde som de også benytter folkebibliotekerne mere. Vi så også, at anvendelsen af digitale informationsressourcer var ganske udbredt og at der igen var forskelle i præferencen for disse afhængig af fagområde. Et af de vigtigste resultater var, at studerende, der brugte Google og tilsvarende søgemaskiner meget for en stor dels vedkommende også tenderede til at anvende bibliotekssystemet ganske meget, mens en mindre del af de meget hyppige brugere af Google tenderede til at fravælge biblioteket. Denne opdeling blev fortolket som forskellige grader af tilbøjelighed til at anvende information i forbindelse med studierne. Vi så også, at benyttelsen af de fysiske biblioteker hang meget nøje sammen med studietrin. Det samme brugsmønster ses også i denne undersøgelse. Der ses klare indikationer på, at de elever, der anvender både skolens bibliotek og folkebibliotek generelt har et lige så højt niveau af benyttelse af digitale ressourcer som de elever der kun anvender et bibliotek. De elever, der ikke anvender biblioteker, synes at have en mindre anvendelse af digitale ressourcer end de øvrige grupper. Det skal dog også understreges, at de elever, der kun anvender folkebiblioteker til studieformål anvender digitale tjenester end de øvrige biblioteksbrugende grupper.

Det er også et fællestræk at både gymnasieelever og studerende på de videregående uddannelser for de flestes vedkommende har fået nogen introduktion til biblioteksbenyttelse og til digitale ressourcer på deres respektive uddannelsesinstitutioner. Undervisningen i biblioteksbenyttelse var meget skævt fordelt på de forskellige typer af videregående uddannelser, og det har den også vist sig at være i ungdomsuddannelserne, hvor der er en markant forskel på undervisningens omfang i biblioteksbenyttelse afhængig af gymnasietype. Det er dog interessant at se, at eleverne i gymnasierne i langt højere grad oplever et samarbejde mellem bibliotekerne og underviserne end de studerende gør. Fortolkningen af dette fænomen bør tage hensyn til den tidsmæssige forskydning i dataindsamlingen, idet de senere års fokus på informationskompetence kan tænkes at have influeret dette.

Der er også både ligheder og forskelle, når man betragter den generelle informationsadfærd mellem eleverne ved ungdomsuddannelserne og de studerende ved de videregående uddannelser. Der er for eksempel ikke de store forskelle i den måde grupperne forholder sig til spørgsmålet om man læser meget mere end pensum. Der er markante forskelle mellem de to grupper, når man ser på spørgsmålet om, i hvilken udstrækning man foretrækker at foretage søgninger ved hjælp af Google. Her er ungdomsuddannelsernes elever langt mere orienterede mod Google og de andre søgemaskiner end de studerende er. Det samme er tilfældet i forhold til elektroniske formater. Ungdomsuddannelsernes elever er langt mere positive overfor disse formattyper end de studerende knap to år tidligere gav udtryk for. Dette skyldes formentlig en kombination af alder, udvikling i formater og en stadig mere udbred anvendelse af digitale ressourcer.

Det var 58 % af de studerende ved de videregående uddannelser, der angav at de også brugte folkebiblioteker til studieformål. Denne andel er ikke direkte sammenlignelig med de 65 % af gymnasieeleverne, der angiver at de anvender et folkebibliotek, idet disses folkebiblioteksanvendelse også refererer til mere privat eller rekreativ brug. Dette forhindrer dog ikke, at nogle af de mønstre vi så blandt de studerende, for eksempel at der var meget stor forskel på biblioteksbenyttelse og fagområde også synes at genfindes blandt ungdomsuddannelsernes elever, hvor folkebibliotekerne især har tag i eleverne fra de almene gymnasier. De studerende på de videregående uddannelser øgede ikke deres brug af folkebiblioteker i takt med at studiet skred frem, men det gør eleverne ved ungdomsuddannelserne i meget høj grad. Her er der altså tale om en markant forskel. I begge tilfælde sidder man i øvrigt tilbage med indikationer, der peger i retning af, at folkebibliotekerne gennem både deres betjening og deres materialebestande i højere grad er orienteret mod de videregående humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser og mod eleverne i det almene gymnasium.

Der kan drages flere markante konklusioner ud af analyserne i dette kapitel. Det kan konstateres, at Google er det mest udbredte og anvendte værktøj i forbindelse med søgning af information til skoleformål. Der er stort set ingen elever, der ikke anvender søgemaskinen. Det er også således, at anvendelseshyppigheden er ganske stor. Øvrige søgemaskiner anvendes, men i et omfang der gør et rimeligt at tale om, at Google næsten har opnået et monopol. Det er i øvrigt også interessant at konstatere, at mandlige elever anvender Google lidt mere og hyppigere end kvindelige elever. På samme måde anvendes Google lidt hyppigere af elever fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. For alle tre typer af ungdomsuddannelser gælder det, at de mandlige elever anvender Google noget hyppigere end de kvindelige, hvorfor det kan konkluderes, at anvendelsen er mere afhængig af køn end den er af gymnasietype, der dog også har en indflydelse om end ikke helt så kraftig. Dette billede bliver endnu mere markant, når vi ser på anvendelse af søgemaskiner i forhold til biblioteksbenyttelsen. Her tegner der sig også et meget nuanceret billede af forholdet mellem brugen af Google og biblioteksbenyttelsen. Det er tydeligt at se, at elever med en omfattende biblioteksbenyttelse ikke benytter biblioteker i stedet for at anvende Google. Anvendelsen af Google til studieformål er nogenlunde ensartet for de elever, der bruger begge bibliotekstyper, kun skolebiblioteker eller studiecentre eller ingen, hvorimod anvendelse af Google for de elever, der bruger folkebiblioteker til studieformål er lidt mindre intensiv. Dette er et forhold, der går igen også i forhold til brugen af databaser. Man kan også formulere det således, at der synes at være tendenser til, at anvendelse af folkebiblioteker følges ad med et lidt mere traditionelt orienteret forhold til materialer. Dette må ikke fortolkes således, at de elever der er afhængige af folkebiblioteker ikke anvender digitale ressourcer. De gør det blot i lidt mindre omfang og er formentlig mere orienterede mod trykte materialer end de øvrige elever.  




Forside | Til sidens top

Udskriv Udskriv
Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Gymnasieelever og biblioteker".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm
© 2007
Biblioteksstyrelsen | H.C. Andersens Boulevard 2 | 1553 København V | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10