bibliotek.dk - skidt eller kanel?

Kommentar: Jens Thorhauge

bibliotek.dk og kørselsordningen er de mest roste af Biblioteksstyrelsens udviklingsinitiativer efter gennemførelsen af biblioteksloven i 2000. Men tiden går – og selvom vi fra første færd har arbejdet med løbende forbedringer, indkalder forslag til udvikling og sender en udviklingsplan i høring, så må vi se i øjnene, at i disse tider, hvor udviklingen ofte går meget hurtigt, så kan det, der var smart i går være forældet i dag.

Itudvikler Thomas Madsen-Mygdal slog på en konference tidligere på året et ordendtligt slag i bolledejen. Han gennemheglede bibliotek.dk og gav udtryk for, at vi var meget langt fra det ønskelige niveau. Vi må derfor spørge os selv om vi er på fejl kurs, eller slet og ret agterudsejlet? Det mener jeg ikke. Angrebet så bort fra en række grundlæggende vilkår, bl.a. gældende ophavsretslovgivning og det faktum, at der er grænser for hvad vi har penge til. Vi skal lytte, både til brugernes ønsker og til konstruktiv kritik, men vi skal også sortere.

Angrebet rettede sig især imod søgegrænsefladen og det forhold, at der ikke var nær nok digitaliseret materiale - at der var for meget katalog og for lidt fuldtekstdatabase. Han gjorde også tykt nar af den organisation med årsplaner og høringer af principielt hele bibliotekssektoren, som vi praktiserer i Biblioteksstyrelsen. Det er - ifølge Madsen-Mygdal - nemlig ikke den slags statslige organisationer, der kan skabe udvikling. Det kan derimod den slags små hurtige selvstyrende udviklingsgrupper, som han selv har arbejdet i. Endelig kritiserede han - og det var seminarets emne - fraværet af web 2.0 tænkning.

Det er fint at pege på digitaliseringsproblemet, men det er ikke bibliotekernes skyld, at det ikke er løst. Det er rettighedshavernes. Og det er fint nok at pege på Google og etfelt søgning, der kan være en valgmulighed, men ikke erstatte den søgning, vi har i bibliotek.dk, som beskyldes for at være alt for kompliceret. Ikke desto mindre er der mange, der kan bruge den – selvom den forudsætter, at man kender begreberne ’forfatter’ og ’titel’. Det er tilsyneladende ikke almindeligt blandt it-folk? Det er også vigtigt at forstå, at bibliotek.dk ikke kun består af en søgegrænseflade, men også af en underliggende infrastruktur (håndtering af bestillinger, dataintegration etc.). Og det er vigtigt at gøre det klart, at der i dagens bevillinger er plads til 2-3 årsvæk, der arbejder med udvikling af bibliotek.dk. De 15 eller 30 udviklingsårsværk, som kritikerne efterlyser, er ikke rundt om hjørnet.

Som de tidligere år har udviklingsplanen for bibliotek.dk 2007 været igennem en høring i november 2006 med en række skriftlige høringssvar og et opfølgende møde i december med lederforeninger m.v. I referatet fra dette møde er alle forslag kommenteret, og alle rejste spørgsmål besvaret. Det gælder også et længere, konstruktivt høringssvar fra fem enkeltpersoner, "Hvad er vigtigst i bibliotek.dk?", der bl.a. argumenterer for inddragelse af de sociale bibliotek.2.0 teknologier. Biblioteksstyrelsen har holdt et særskilt møde med denne gruppe, hvor også DBC var tilstede.

I forlængelse heraf vil der i 2007 blive arbejdet med, hvordan bibliotek.dk kan udvikles med inddragelse af idéerne bag web 2.0 og bibliotek 2.0. En ting er at vi faktisk er meget langt med effektiv biblioteksservice (automatisering af fjernlånsrutiner, som er en del af den udenlandske bibliotek 2.0 diskussion), en anden ting er brugerinddragelse. Biblioteksstyrelsen vil fastholde fokus på adgang til materiale på offentlige biblioteker og supplere med brugerinput og brugerspor de steder, hvor det understøtter dette fokus. Vi må se i øjnene at alene organisationskompleksiteten i det danske biblioteksvæsen er af en sådan art, at vi ikke kan tilfredsstille de mest kræsne nørders krav til søgefaciliteter. Men på den anden side, så har vi en infrastruktur som fungerer for rigtigt mange mennesker, og som vi til stadighed skal forbedre.