---

---

Nyt fra Biblioteksstyrelsen. Temanummer december 2006

Kolofon

Titel:
Nyt fra Biblioteksstyrelsen. Temanummer december 2006

Resume:
Artikler og referater fra Biblioteksledermødet i Nyborg 4.-5. december 2006.

Udgiver:
Biblioteksstyrelsen

Ansvarlig institution:
Biblioteksstyrelsen

Forfatter:
Biblioteksstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2006/tema/index.htm

Digital ISBN nr:
1604-6056

ISSN nr:
1604-6048

Versionsdato:
18-12-2006

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Fotograf:
Nils Lund Pedersen

Redaktion:
Jens Thorhauge, Anna Christine Rasch og Joy Amandus Andersen

Øvrig redaktion:
Tove Marie Rosendal, Lone Hansen og Herluf Henneberg Pedersen

---

Indholdsfortegnelse

Vejen frem

Nye tider – nye opgaver

Verden ifølge Biblioteksstyrelsen

Fusioner  

Fremtidens Bibliotek

Temamøder

• Samspil mellem bibliotekskataloger og nettet
• ABM-fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettet
• Fremtidens biblioteksbetjening af børn
• Fælles opgaveområder mellem Borgerservice og biblioteker
• Uddannelsesbiblioteker: Fusioner i uddannelsessektoren

Møder, konferencer og publikationer

• Invitation til konference: Integration og Biblioteker – Stemmer udefra
• Dialogmøder
• Kunst i børns dagligdag

---

Fototema

Omkring 230 biblioteksledere deltog i det årlige biblioteksledermøde den 4.-5. december i Nyborg, en måned senere end sædvanlig. Biblioteksstyrelsen har derfor besluttet at udgive et ekstra temanummer med artikler og referater fra mødet.

Dette nummers fotografier gengiver således stemninger og øjebliksbilleder fra ledermødet, der i år for sidste gang blev afholdt i sin nuværende form.

Forside: Søren Kaare-Andersen, direktør i BG Bank.

Vejen frem

Kommentar: Jens Thorhauge

Biblioteksledermødets temaer fusion og ny profilering af biblioteket omfatter så mange biblioteker, både folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og uddannelsesbiblioteker, at forventningen
til nye resultater kommer til at smitte af på alle. Det er et af Biblioteksstyrelsens budskaber. Vi vil alle blive målt mere nøje på innovationsevne, på partnerskaber og på den organisatoriske omstillingsevne. Det hele står og falder med, at vi faktisk kan kommunikere, hvad vi gør.

Set med mine øjne var biblioteksledermødet den 4.-5. december særdeles tilfredsstillende. For det første demonstrerede Kulturministeren en meget klar støtte til den fortsatte biblioteksudvikling, ligesom han gav en præcis udmelding om hensigten med en centralbiblioteksreform. For det andet var dialogen med lederne både i og udenfor salen bekræftende
for Styrelsens strategi. For det tredje var der mange faglige 'eye-openers' på mødet – måske især fra de udefra kommende foredragsholdere.

Søren Kaare-Andersen fra BG Bank gav en meget stærk og kontant fremstilling af fusionserfaringerne i koncernen. BG Bank har fusioneret 73 gange, Søren Kaare-Andersen har dog kun været med til de fire. Et af hans vigtigste budskaber var vigtigheden af at skabe rum for forandring ved at finde de rigtige forandringsagenter og opløse de gamle, præserverende
hoffer. Han talte også om ’den brændende platform’, oplevelsen af, at det er helt nødvendig at levere en indsats, hvis man skal overleve. Midlet er blandt andet konstant leder- og medarbejderuddannelse og evnen til at skabe nye jobprofiler.

En anden oplægsholder med et stærkt budskab var Jens Krogh fra Advance, som vi havde bedt overveje bibliotekernes brand. Han definerede branding som samspillet mellem produkt, kommunikation og adfærd. Den centrale pointe var, at bibliotekerne har udvist stor innovativ styrke. I arbejdet med sit oplæg havde han til sin overraskelse fundet mange produkter, især de webbaserede, som han ikke anede eksisterede. Bibliotekernes store svaghed er deres kommunikation med omverden, sagde han. Biblioteket har ingen stemme, det er upersonligt.

Bibliotekets image er kedeligt, det er overfagligt. Brugerne har ikke kendskab til ydelserne, der er en kommunikationsbarriere. Et forslag til løsning lød: Tænk som en detailhandelskæde, skærp identiteten, få en stemme. Hans kritik gik også på, at brugerne er glade, mens ikke-brugerne er ligeglade og at biblioteket har karakter af en lukket klub. Opgaven er at gøre rummet mere åbent. For ham var duften af bøger og det personlige ansigt helt centrale, stærke sider.

Biblioteksstyrelsen har besluttet at igangsætte arbejdet med markedsføring, som er et af punkterne i strategien Fra information til viden. Vi vil medvirke til at definere et kommunikationsunivers og til at få central og lokal kommunikation til at spille sammen. I første omgang vil vi indlede en dialog med en række biblioteksorganisationer om branding og markedsføring.

Ledermødet havde også en god dialog på temamøderne om Integrated Search, nyt koncept for biblioteksbetjening af børn, borgerservice, de nye uddannelsesbiblioteker og endelig ABM-samarbejdet. Der er en intens debat om disse emner, som er med til at skabe udvikling på bibliotekerne. Det samme gælder diskussionen om web 2.0 og bibliotek 2.0, der ikke blev behandlet som et selvstændigt emne, men som vi til gengæld overvejer at afholde en temadag om.

Tak for dialogen. Det er af afgørende betydning for Biblioteksstyrelsens arbejde at fortsætte den gode dialog med jer. Derfor er det vigtigt for os at få tilbagemeldinger på, hvad I mener, er de bedste rammer for fremtidens biblioteksledermøder – når de mange fusioner er gennemført.

Nye tider – nye opgaver

Lone Sewerin

Kulturminister Brian Mikkelsens udmeldinger

Bibliotekerne har gode muligheder for at blive nøgleinstitutioner i fremtidens vidensamfund.

Men der skal omstilling til. Det var budskabet i kulturminister Brian Mikkelsens tale på årets biblioteksledermøde, hvor han lagde op til strukturændringer på biblioteksområdet.

Brian Mikkelsen tog udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi og fusionerne, der sker med kommunalreformen og universitetsreformen – strukturændringer, der også får betydning for bibliotekernes måde at organisere sig på fremover.

Fremover får vi færre lokale folkebiblioteker, konstaterede ministeren. Han understregede, at beslutningen om filiallukninger er et kommunalt ansvar.

"Ideelt set skal der være en samlet plan for udviklingen af bibliotekerne. Der bør tænkes i nye baner – og i alternativer til lukningen, så vi sikrer, at borgerne fortsætter med at have et reelt og godt bibliotekstilbud," sagde Brian Mikkelsen.

Han lagde samtidig op til, at centralbibliotekernes status skal revurderes. "Centralbibliotekerne er en del af fundamentet i det danske bibliotekssystem. De har i mange år udført et stort og flot arbejde for at sikre, at borgere selv i den fjerneste afkrog af riget kan få adgang til en hvilken som helst publikation – og de har som rådgivere og udviklere en stor del af æren for det niveau, vi er på i dag. Vi skal også have centralbiblioteker i fremtiden. Og indkøbet af speciel, smal og videregående litteratur til udlån over hele landet vil stadig være den dominerende opgave. Men jeg har forstået, at der i bibliotekssektoren er bred opbakning bag den opfattelse, at det efter strukturreformens realisering vil være ønskeligt at slanke systemet og overføre frigjorte midler til netbibliotekerne," sagde han.

"Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed er det som bekendt kulturministeren, der afgør hvilke biblioteker, der skal tjene som centralbiblioteker. Den beslutning tager jeg naturligvis efter rådgivning fra Biblioteksstyrelsen, og jeg forventer, at Biblioteksstyrelsens rådgivning er baseret på solide analyser. Der har i efterårets løb været en dialog mellem Biblioteksstyrelsen og Kulturministeriets departement, og jeg har ved flere lejligheder drøftet sagen med Biblioteksstyrelsen. Jeg er indstillet på at sende et forslag om en ny struktur til høring først i det nye år. Afhængigt af høringssvarene vil jeg overveje den videre proces. Og lad mig sige det direkte: Ingen her er i tvivl om, at ét er at udtænke den optimale model – noget andet er at realisere den i et minefelt af lokalpolitiske interesser. Hvis kommunerne og bibliotekerne virkelig ønsker den optimale model for centralbibliotekerne, så kræver det, at I ser på helheden og ikke kun på egne interesser".

Skal passe til tiden

Fremtidens biblioteker får, sagde Brian Mikkelsen, nye opgaver. "Selvfølgelig skal man stadig kunne gå hen på biblioteket og låne en god bog med hjem, men bibliotekerne skal tænke nyt og udvide deres tilbud, så de passer til tiden og til brugernes behov," sagde Brian Mikkelsen, som henviste til Biblioteksstyrelsens strategi Fra information til viden:
"Vi skal for det første bevare vores biblioteker, men det gør vi ved at udvikle dem til aktive kultur- og læringshuse, der er lokale inspirationscentre med romanlæseklubber, højtlæsning, eventyrfortælling, vidensquizzer og mødesteder for fagnørder af alle slags.

Vi skal for det andet sikre, at de muligheder, der er for at formidle viden via nettet udnyttes til at styrke både uddannelse, forskning og livslang læring," sagde han.

"Vi skal for det tredje tage konsekvensen af, at viden er mere flydende end tidligere. Det kan ske ved, at bibliotekaren er mere opsøgende og går ud, hvor folk er. I børnehaver, på skoler og uddannelsessteder, i foreninger og idrætsliv og arbejdspladser".

Brian Mikkelsen fremhævede blandt andet om lektiehjælpscaféer som gode eksempler på, hvordan bibliotekerne kan redefinere deres opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Og så skal der gøres en særlig indsats for børnene, sagde han: "Jeg har netop nedsat et udvalg, som skal se på, hvordan udviklingen kan vendes, så børnebibliotekerne fortsat kan spille en rolle i et godt børneliv. Jeg mener nemlig ikke, at børnene kan undvære biblioteket. Det er her, de kan få udfordret og stimuleret deres sprog og læsefærdighed. Det er her, de kan få ny viden i andre, mere afslappede rammer, end skolen kan tilbyde".

Brian Mikkelsen om:

• Fusioner
  "Det er en vigtig pointe, at fusionerne især skal ses som sammenføring af kompetencer, der skal få noget nyt til at opstå. Vi kan tale om et innovationskrav, som vi må se som et grundkrav i fremtiden". 
  
  
• DEFF
  "Forskningsbibliotekerne skal selvfølgelig understøtte videnproduktionen på de nye storuniversiteter. I DEFF – Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek – har vi en forbilledlig organisation, som koordinerer det tværgående samarbejde. DEFF startede som en internet-service på de store universitetsbiblioteker, men siden har den bevæget sig bredt ud i uddannelsessystemet. Det er en udfordring at sikre, at bevægelsen fortsætter – også ud til gymnasiernes biblioteker".
  
  
• Børn og biblioteker
  "Jeg ved jo fra min egen familie, at børn i dag er utroligt selvbevidste og målrettede, De ved, hvad de vil have, og bøger er ikke altid nok. Men heldigvis er børn lige så nysgerrige, som de altid har været, og derfor kan bibliotekerne stadig nå dem. Vi skal bare have fundet ud af, hvordan vi bedst kan gøre det, så der også fremover er et bibliotekstilbud, som passer til børnene".
  
  
• Lektiehjælpscaféer på bibliotekerne
  "Aftalen er et skulderklap til bibliotekernes ansatte, som her har udviklet et nyt, relevant tilbud. Og dog ... så langt væk ligger det alligevel ikke. For lektiecaféer er jo netop oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet på én og samme tid. Men på en ny måde". 
  
  
• Biblioteker og internettet
  "Der er rigtig mange, der er blevet introduceret til internettet og dets mange muligheder på biblioteket. Det kan være overvældende med så mange informationer på én gang – så er det godt, at bibliotekets personale står klar til at hjælpe med at finde frem til det, der er relevant".
  
  
• Biblioteker og globalisering
  Set fra min ministerstol har bibliotekerne gode muligheder for at spille en central rolle fremover på netop disse områder: Oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det gælder i forhold til globaliseringen og de kulturelle udfordringer, Danmark står overfor. Det gælder i forhold til strukturreformen, og det gælder i forhold til universitetsreformen".

Læs ministerens tale på Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk

Verden ifølge Biblioteksstyrelsen

Anna Christine Rasch

Turbulens før fornyelse

Fusionsbølgen i kommunerne og i universitets- og uddannelsesverdenen dannede i tråd med biblioteksledermødets overordnede tema udgangspunkt for Jens Thorhauges mundtlige beretning. "Uanset hvor turbulent processen er, og uanset om man oplever midlertidigt at blive sat tilbage, så er fusionsperspektivet rigtigt. Fusionerne handler først og fremmest om sammenføring af kompetencer, og det bør være en inspirationskilde, der fører til fornyelser. Fornyelser er, hvad både biblioteksejerne og brugerne må antages at forvente – og det vil vi blive målt på", understregede Jens Thorhauge.

Velfærd 2.0

I det perspektiv er den strategiske planlægning central for hver eneste institution. En af de indikatorer, vi har for en ny standard for offentlige ydelser, er regeringens kvalitetsreform, der netop er skudt i gang, påpegede Jens Thorhauge. Reformens fokus er blandt andet brugerindflydelse og frit valg, bedre organisering og sammenhæng i tilbuddene samt bedre motivation og medinddragelse af medarbejdere.

"Selvom kvalitetsreformen primært er rettet imod velfærdsydelser, er det klart, at tænkningen vil smitte af på andre områder. Der er en meget klar pointe i, at Statsministeren taler om velfærd 2.0. Idéen er at skabe mere brugerdreven innovation i det offentlige”, poienterede Thorhauge.

Alle gode gange tre

Biblioteksstyrelsens strategi peger, ifølge Thorhauge helt overordnet på de tre parallelle udviklingslinier: 'Web-vejen', 'Det forunderlige hus' og 'Get moving'. Den første linie handler om, at biblioteket stræber efter at give let og sikker adgang til i princippet alt materiale via webben. Den anden handler om det nye fysiske biblioteksrum, lærings- og kulturcentret med en ny aktivitetsprofil, mens den tredje handler om at få de bibliotekariske kompetencer i spil udenfor biblioteket, hvor brugerne er.

Sæt i værk

Biblioteksstyrelsen er i gang med at implementere strategien Fra information til viden og udarbejde handlingsplaner. Jens Thorhauge pegede her på en række områder, hvor arbejdet er i fuld gang: På forskningsbiblioteksområdet nævnte han arbejdet med platformen for levering af eydelser, DK-AAI, Forskningsformidlingsportalen samt arbejdet med at få uddannelsesbibliotekerne integreret i DEFF. En særlig omtale blev givet af omlægningen af netbibliotekerne, hvor planen er at nedsætte en styregruppe i begyndelsen af det nye år. På folkebiblioteksområdet var det desuden arbejdet med fremtidens biblioteksbetjening af børn og integrationsarbejdet, der var i fokus, ligesom der var stor ros til Bibliotekernes Netmusik.

Overvejelse

Ligeledes valgte Jens Thorhauge at sætte fokus på nogle af de nye tendenser på biblioteksområdet, først og fremmest Integrated Search og idéerne med bibliotek 2.0.

“Spørgsmålet i hele 2.0 tænkningen er, hvordan man sikrer, at brugerinddragelsen faktisk er berigende og ikke forurenende. Men alene det gennemslag, der i øjeblikket er for wikipedia og andre wikitiltag, gør, at vi må interessere os for denne udvikling” sagde han.

Digitalisering

Der blev også peget på, at et øget fokus på biblioteker i EU, primært inden for rammerne af European Digital Library, har ført til øget interesse for digitalisering i Danmark. Eksempelvis fremhævede han nedsættelsen af et udvalg i kulturministerielt regi, der har til formål at udarbejde en sammenhængende dansk digitaliseringsstrategi. Fokus i den europæiske diskussion er dog primært på kulturarven og mindre på aktuelt materiale. Endvidere har det lange udsigter, før der er den digitale adgang, som vi gerne vil have. Dette er én af mange grunde til, at bogen fortsat er et helt afgørende kulturbærende medie, som vi hele tiden må revitalisere formidlingen af, slog Thorhauge fast.

CB-reform og Udviklingspuljen

Til slut kom Jens Thorhauge ind på Biblioteksstyrelsens overvejelser om en centralbiblioteksreform og Udviklingspuljen. Han pegede på, at kommunalreformen tilsiger færre centralbiblioteker samt på behovet for at styrke netbibliotekerne. Endelig understregede han, at en CB-reform er ministerens beslutning. Med hensyn til Udviklingspuljen var meldingen, at Biblioteksstyrelsen i 2007 vil forsøge at finde en vej til at udnytte nogle af puljens midler til større nationale udviklingstiltag.

Se flere billeder og præsentationerne fra Biblioteksledermødet 2006 på http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={DD13F0F0-F721-4C20-90A2-2F14842552C9}

Fusioner  

Lone Sewerin

Tænd for bunsenbrænderen

Hvad har banker og biblioteker til fælles? Temmelig meget, hvis man ser bort fra den lille detalje, at banker arbejder med penge og biblioteker med viden. For både banker og biblioteker har filialer over hele landet – og både banker og biblioteker har fået færre af dem.

Men mens bankerne har en lang tradition for fusioner, skal folkebibliotekerne først for alvor i gang med sammenlægningerne nu, hvor et stort antal biblioteksfilialer forsvinder i forbindelse med kommunalreformen.

Også universitetsbibliotekerne står overfor forandringer, så de bedre kan matche de nye storuniversiteter, som universitetsreformen skaber.

Søren Kaare-Andersen, direktør i BG Bank, har deltaget i fire fusioner, senest i 2000, hvor BG Bank blev en del af Danske Bankkoncernen. På årets biblioteksledermøde delte han ud af sine erfaringer med fusioner. Det samme gjorde vicedirektør/universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg, Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek, der i 2005 fusionerede med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek.

Innovation Søren Kaare-Andersen: "Det at drive tingene til laveste omkostninger gør, at man har råd til at udvikle sig". Michael Cotta-Schønberg: "Ved inspirationsevne forstås, at medarbejdergruppen har en størrelse, sammensætning og kompetenceprofil, der tillader et rigt, fælles idéflow, kreativ opfangning og omsætning af nye idéer og teknologier fra omverdenen, og et organisatorisk overskud, der tillader, at man en gang imellem hæver sig over daglig drift og akut problemløsning og fokuserer på såvel de store linjer som de skæve indfaldsvinkler. Det er min vurdering, at en stor fælles biblioteksorganisation for Københavns Universitet har væsentlig bedre mulighed for at udvikle innovationskraft end et stort antal separate, parallelle biblioteksenheder med hver deres ledelse."

Bedre service

De to var enige om, at man skal arbejde med fusionerne – ikke imod.

"I en omverden, der udvikler sig meget hurtigt, koster det organisationen mere energi at forblive uændret end at forandre sig. Jeg synes derfor klart, at der skal sættes en forandringsdagsorden for biblioteksområdet ved Københavns Universitet,” sagde Michael Cotta-Schønberg. Søren Kaare-Andersen sammenlignede bibliotekerne med virksomheder, som hele tiden skal tilpasses brugernes behov. “Hvis man laver fusioner for sent, kan man ikke selv påvirke dem," advarede han.

Sæt klare mål for, hvad I vil opnå med fusionen, lød hans råd til bibliotekslederne. “I er i servicebranchen, ligesom jeg er. Og medarbejderne er ikke det vigtigste. Det er kunderne. Derfor skal man hele tiden måle på, om forandringen er til gavn for kunderne,” sagde Søren Kaare-Andersen.

Michael Cotta-Schønberg havde gjort samme erfaring: "Vi kan kun overbevise vores brugere om fordelene ved en fælles biblioteksorganisation på én måde, og det er ved at give bedre service. Hvis vi ikke kan, så er det faktisk lige meget med en fælles organisation", sagde han.

Væk med lokale hoffer

Michael Cotta-Schønberg blev ansat på Det Kongelige Bibliotek som led i fusionen med universitetsbiblioteket.

"Jeg er blevet noget overrasket over den meget intense opmærksomhed, der er på forhold af symbolsk karakter og på, hvilke afdelinger i den nye organisation, der får hvad," sagde han.

"Jeg må nok erkende, at jeg som udefra kommende chef måske ikke er helt fintunet nok til at opfange alle vibrationerne på dette område".

Men ifølge Søren Kaare-Andersen det en fordel for fusionsprocessen, hvis der kommer nye ansigter i ledergruppen. De gamle, lokale hoffer, skal brydes ned, sagde han, og ledelsens vigtigste opgave er at få medarbejderne til at forstå, hvorfor der fusioneres og hvad det skal føre til.

"Skab en brændende platform. Tænd bunsenbrænderen under stolen på medarbejderne, så de bliver nødt til at flytte sig. Folk vil godt have forandring, men ingen vil forandres. Derfor: Skab behovet for forandring," sagde Søren Kaare-Andersen.

 

Problemerne Søren Kaare-Andersen: "Vi havde utilfredse medarbejdere, da BG Bank blev købt af Danske Bank. Nu, efter tre år er vi det sted, hvor man er mest tilfreds". Michael Cotta-Schønberg: "Jeg synes faktisk, at de frygtede katastrofer er udeblevet, men det er tydeligt, at der er problemer og ubalancer, som stadig påvirker organisationsklimaet – og det vil de efter min mening blive ved med i ti år til. Hele processen kræver en god portion tålmodighed, og selvfølgelig også ordentlig ledelseshåndtering".

Medarbejderne Søren Kaare-Andersen: "Forandring starter fra toppen. Lederen skal give ansvaret fra sig og lede i forhold til den enkelte medarbejder. Ellers kommer der forskelligartede resultater. Medarbejderne skal have klar feedback på, hvad der er godt og hvad der er skidt". Michael Cotta-Schønberg: "Organisationen vil kunne give medarbejderne mulighed for varierede karriereforløb, baseret på interne stillingsopslag for hele organisationen og egentlige stillingsskift mellem enhederne. En sådan ordning vil være godt i trit med tendenserne på det yngre jobmarked – også for bibliotekarer. Den vil således også være velegnet til at sikre fastholdelse af unge talentfulde medarbejdere, der ikke ønsker for tidligt i karriereforløbet at blive bundet til den samme opgaveprofil på ubestemt tid".

Søren Kaare-Andersen er direktør for BG Bank, som fusionerede med Danske Bank i 2000. På biblioteksledermødet holdt han plenumoplægget Inspiration fra bankverdenens fusioner.

Michael Cotta-Schønberg er vicedirektør/universitetsbibliotekar på KUB, Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek, som fusionerede i 2005. På biblioteksledermødet holdt han plenumoplægget Biblioteksfusioner: Københavns Universitet som case.

  

Fremtidens Bibliotek

Lone Sewerin

En lukket klub

Jens Krog har mange bøger liggende på sit natbord. Men kun én af dem er lånt på biblioteket – og det er en børnebog. For Jens Krog kommer mest på biblioteket for sine børns skyld.

"Jeg opfatter bibliotekerne lidt som en lukket klub. Der er ikke nogen, der kalder på mig og siger kom ind,” lyder forklaringen fra Jens Krog, der til daglig er direktør på kommunikationsbureauet Advance. På biblioteksledermødet stillede han skarpt på bibliotekernes fremtid. Det samme gjorde fremtidsforskeren Rolf Jensen, direktør i Dream Company.

Diagnosen fra de to var klar: Bibliotekerne virker alt for kedelige. De skal blive bedre til at fortælle om sig selv, og de skal skabe oplevelser, som taler til folks hjerter. Bibliotekerne skal kort sagt opføre sig som en virksomhed, der reklamerer for sine produkter og kommer kundernes behov i møde.

Deltagelse

Til gengæld var kommunikationsdirektøren og fremtidsforskeren også enige om, at bibliotekerne har gode muligheder for at erobre nye markedsandele. "Vi står med den ene fod i informationssamfundet og den anden i oplevelsesøkonomien, " sagde Rolf Jensen.

I oplevelsesøkonomien køber folk ting, der har en historie eller en oplevelse indbygget – varer, der taler til følelserne. Derfor foreslog Rolf Jensen, at bibliotekerne lancerer sig selv som de store og små oplevelsers tempel.

"Trenden er deltagelse. Vi vil gerne være med," sagde han. Samtidig skal bibliotekerne, sagde Rolf Jensen, finde deres egen kernefortælling. “Hvis fortællingen er god nok, så tiltrækker man kunderne,” forklarede han.

Duften af bog

Jens Krog gik mere hårdt til bibliotekerne.
"I mangler et entydigt brand," konstaterede han. Han opfordrede bibliotekerne til at få en samlet kommunikationsstrategi og samtidig overveje, om der er behov for et centralt talerør for bibliotekerne.

"I mit hoved har biblioteksvæsenet ingen stemme. Hvad er det i det hele taget for et væsen? Jeg savner en klar afsender, når I kommunikerer,” sagde han. “I har faktisk mange ydelser på hylderne, men der er så mange nye, og jeg kender dem slet ikke. Og jeg forventer heller ikke nødvendigvis, at I har dem".

Jens Krog fremhævede bibliotekernes SMS-service, som et eksempel på, at bibliotekerne har gjort det rigtige: Taget den digitale tidsalder til sig og benyttet den til at komme nærmere på brugerne. "Jeg kan fornemme, at I har enormt meget fokus på fagligheden og på jeres produkter. I kan blive ved med at innovere og innovere, men I er nødt til at fortælle os noget mere om det. Ellers virker det ikke".

Konkret foreslog Jens Krog, at bibliotekerne bruger duften af bøger som brand. For bøger taler til hjertet. De signalerer hygge. Udfordringen ligger i at få brugerne til også at opfatte bibliotekerne som hyggelige. Det gør de ikke i dag, mente Jens Krog.

"Når man tænker bibliotek, så tænker man på, at man skal være stille. Og man tænker på den bøde, man en gang fik".

Fremtiden og….

• Bøgerne
  Rolf Jensen: "Hver gang vi får ny teknologi, tror vi, den erstatter det foregående. Det gør den ikke. Den supplerer. Vi kan selv downloade en bog, men jeg har prøvet at have sådan en stabel A4 ark liggende til at læse igennem. Det gider man ikke".
  
  Jens Krog: "Bøgerne som fænomen er blevet et statussymbol. Når de står i min reol, siger de noget om mig. Det er min iscenesættelse, min fortælling. Jeg er ret sikker på, at det at eje bøger er interessant af den årsag". 
  
  
• Bibliotekernes opgaver
  Rolf Jensen: "Trenden er deltagelse og involvering – fra passiv til aktiv. Så I skal til at lave rollespil og det, I gør i stort omfang allerede: Mød forfatteren, mød instruktøren. Jeg har også læst om jeres samarbejde med Danmarks Radio omkring Fantastiske Fortællinger. Der har vi den igen. Deltagelse. Inddragelse. Være med. Vi er alle sammen både forfattere og brugere".
  
  Jens Krog: “Bibliotekerne har et ben i vidensamfundet. Det, jeg har brug for, er, at nogen hjælper mig med at navigere. Det er jeg helt sikker på, at bibliotekerne kan gøre – der er ingen tvivl om, at I proaktivt vil kunne hjælpe mig."
  
  
• Bibliotekernes udfordring
  Rolf Jensen: "I skal have en kernefortælling. Kernefortællingen er et eventyr med indbygget morale. Jeg bruger Klodshans som eksempel, når jeg snakker til virksomheder, som et eksempel på fokus på kunden. Læg mærke til de to kloge brødre. De vidste en hel masse, og det begyndte de så at fortælle om, mens Klodshans havde fokus på kunden, altså prinsessen. Han kunne se, at hun havde brug for at blive muntret op. Så der skal lidt skæg og ballade ind i det".
  
  Jens Krog: “Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne indeholder mange stærke værdier. Det er svært ikke at holde af biblioteket. Men som kommunikationsmand må jeg sige, at det ikke er noget entydigt brand, der tegner sig. I forhold til de ydelser, I rent faktisk leverer, og den opfattelse, der er i mit hoved, er der rimeligt langt. Min pointe er, at vi som brugere er enormt fordomsfulde. Vi har vores forestillinger, som er svære at viske væk. Hvis vi én gang har haft en dårlig oplevelse eller en god, så husker vi den." 

Rolf Jensen er direktør i konsulentfirmaet Dream Company. På biblioteksledermødet holdt han plenumoplægget Bibliotekets fremtidige fortælling. Jens Krog er direktør i reklamebureauet Advance. På biblioteksledersmødet holdt han plenumoplægget Bibliotekernes fremtidige marketingudfordringer.

 

Temamøder

Samspil mellem bibliotekskataloger og nettet

Mødeleder: Erik Thorlund Jepsen Referat: Ulla Kvist Oplægsholdere: Kirsten Larsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket (SB)

Temamødet satte fokus på aktuelle problemstillinger vedrørende fremtidens søgesystemer/formidlingsmåder. Ligeledes blev bibliotekernes roller i denne sammenhæng diskuteret med udgangspunkt i bibliotek.dk og Summa, Statsbibliotekets nye søgesystem. Tankerne bag udviklingen af Summa blev præsenteret af Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket (SB), og temamødets anden oplægsholder Kirsten Larsen fra Dansk BiblioteksCenter (DBC) satte fokus på, hvordan brugerundersøgelser benyttes i relation til bibliotek.dk.

Summa – ny søgeteknologi på brugerens præmisser

Undersøgelser af brugeres adfærd viser, at bibliotekskatalogen primært bliver brugt til lokalisering og ikke til identificering af materialerne og at brugerne hellere anvender Google og Amazon til deres informationssøgning. Endvidere viser undersøgelserne, at brugerne efter adfærd typisk kan opdeles i tre typer.

På SB har man valgt specielt at fokusere på 'drive-in-brugeren' (brugeren som sjældent kommer på biblioteket, men som opfatter sig som meget informationskompetent) ved at udvikle en ny søgeteknologi på 'drive-in-brugerens' præmisser, baseret på Integrated Search.

I januar 2006 lancerede SB den første betaversion, og i oktober blev etstrengs-søgefeltet tilgængeligt på SBs hjemmeside. Med Summa tilbyder SB deres brugere et simpelt søgeinterface til struktureret information med mulighed for søgninger på tværs af mange forskellige datakilder og præsentation af hits i et samlet søgeresultat, sorteret efter en relevansalgoritme.

På sigt er det meningen, at relevanssorteringen skal udbygges og målrettes den enkelte bruger, f.eks. ved berigelse af posterne med analyser, samt oplysninger om den enkelte studerendes lånemønster. Det endelige mål er: At de første 40 hit i en søgning også skal være de 40 vigtigste – for hver eneste bruger.

Brugerundersøgelser på bibliotek.dk

Undersøgelserne viste ligeledes her, at brugere kan opdeles i tre typer, og DBC satser på at udarbejde løsninger, så flest mulige brugertyper bliver tilgodeset. Brugergrænsefladen udvikles således hele tiden for at kunne understøtte de øgede informationskompetencer. En løbende overvågning af brugen af bibliotek.dk, årlige brugerundersøgelser samt inddragelse af brugerne i alle større ændringer er nogle af de værktøjer, DBC benytter. Med Library 2.0 teknologien kan bibliotekskatalogen forbedres, idet posterne kan beriges ved hjælp af informationer fra brugerne. Mange af Library 2.0 faciliteterne er allerede nu en del af bibliotek.dk, f.eks. litteratur om forfatter, henvisning til Biblioteksvagten, favoritbibliotek m.m. En grænseflade kan ikke opfylde alle behov, så derfor er en række specialiserede grænseflader blevet udviklet, således at både den lejlighedsvise og intensive bruger prioriteres. Brugsstatistik har vist, at ca. halvdelen af alle brugere benytter den alm. søgeside, mens resten benytter de specielt udviklede sider.

Til slut blev der vist eksempler på, at kombinationen af et søgefelt og en relevansrangordnet præsentation af bibliografiske poster kan give uhensigtsmæssigheder i søgeresultatet. Til gengæld blev der peget på behovet for en ændring af katalogiseringsregler og praksis med henblik på at skabe bedre slutbrugermålrettede data.

ABM-fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettet

Mødeleder: Leif Andresen Referat: Inger Frydendahl Oplægsholder: Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen

I 2006 har et forslag til fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettet været til høring i sektorerne. Henrik Jarl Hansen fra Dataafdelingen i Kulturarvsstyrelsen beskrev på temamødet baggrunden for- og resultatet af et tværsektorielt samarbejde om fastlæggelse af standarder for dataindhold, dataformater og datatransport. Arbejdet har resulteret i en 'værktøjskasse', der kan anvendes i forbindelse med præsentation af fælles data i både regionale forsøg og landsdækkende initiativer til ABM-samarbejde.

Som reaktion på det voksende lokale ABM-samarbejde nedsatte Kulturministeriet i 2003 en styregruppe og en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger for det digitale samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer. Kulturministeriet så et behov for koordination af den vildtvoksende indsats. Det var et ønske at kommende regionale forsøg ikke udvikles i forskellige retninger til skade for integrationen. Arbejdsgruppen bestod af Statens Arkiver, Sammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver, Biblioteksstyrelsen, Statsbiblioteket og Kulturarvsstyrelsen. Gruppen afleverede en rapport med tekniske anbefalinger senere på året, og en mapning af ABM-sek-torernes registreringsformater til Dublin Core standarden gik for alvor i gang i 2005.

Det er resultatet af dette arbejde, der nu har været til høring i 2006. Med enkelte ændringer, som følge af høringsrunden, vil det blive det værktøj, som lokale, regionale og nationale databaser bør anvende til fælles repræsentation af materialer fra museer, biblioteker og arkiver. Det er ikke tanken, at alle data fra databaser i A, B og M-institutionerne skal kunne indgå i den fælles ramme. Således bliver det alene dem, der har betydning i forhold til præsentation og søgning for borgerne. Det er derfor også kun de data, der konverteres til det fælles format, hvor Dublin Core er valgt med dkdcplus til nationale danske udvidelser.

Kravet til detailrigdom i registreringerne ligger ikke på samme niveau som i de forskellige institutioners egne databaser. Det skal afklares, hvordan man, efter at have fundet en relevant post i en fælles præsentation, kan komme videre til institutionernes egne databaser, og dér få adgang til de fulde informationer, så man f.eks. kan bestille en bog.

I overensstemmelse med anbefalinger fra IT- og Telestyrelsen er XML valgt som udvekslingsformat. Arbejdsgruppen anbefaler, at de data der præsenteres, konverteres og lægges i en fælles database. Der er udviklet et metadataskema og et XML schema til formålet – kaldet dkabm. Disse kan også anvendes, hvis et projekt vælger at konvertere data i forbindelse med selve søgningen 'on the fly'.

Der lægges nu op til at formatet, XML schema og mapningstabeller gøres offentligt tilgængelige som sektorstandarder. Senere kan disse værktøjer suppleres med XSLT scripts, som kan udføre konvertering fra sektorspecifikke formater til dkabmformat. Det foreslås endvidere at oprette et ABM-sektorstandardiserings-udvalg, som skal vedligeholde formater og vejledning, sikre anvendelse af dkdcplus som fælles platform, koordinere initiativer til standardisering af dataudveksling, godkende fælles abmstandarder for dataudveksling og sikre koordinering i forhold til OIOXML fra IT- og Telestyrelsen.

Afslutningsvis bemærkedes det, at formidlingen er mindst lige så vigtig i et ABM-projekt som det tekniske, og at det er de lokale projekter, som leverer 'story-tellingen'. Arbejdsgruppen har blot leveret en 'værktøjskasse', som gør det nemmere at fortælle de spændende historier.

Fremtidens biblioteksbetjening af børn

Mødeleder: Anna Enemark Brandt Referat: Ann Poulsen Oplægsholder: Lotte Nyboe, Syddansk Universitet

På temamødet tog Lotte Nyboe i sit oplæg primært udgangspunkt i rapporterne Når børn stiller spørgsmål og Børnebiblioteket som læringsrum. Desuden henviste hun til bogen Børnekultur, der peger på en række ændrede træk i børns kultur og hverdag. Barndommen er blevet institutionaliseret – især for børn under 10 år. Børnene er også blevet medialiserede, og de er blevet forbrugere. Barndommen er blevet aftraditionaliseret og differentieret, og børn har i dag deres egen stemme. De er aktører i eget liv.

De fleste børn over 10 år bruger computeren i deres fritid, mest til spil (især drengene) og til at gå på internettet (e-mails, Messenger, chat og downloading). Mobiltelefonen er vigtig, men større børn ser mindre TV end tidligere. Mediekulturen er præget af konvergens, og medierne bruges parallelt. Børnene kan også godt lide muligheden for interaktivitet og mobilitet, som giver dem følelsen af at være med og online. Den kommercielle mediekultur fylder meget.

Dagens børn kommer mindre hyppigt på børnebiblioteket end tidligere, især aldersgruppen mellem 7-15 år. Der er relativt stille i biblioteket, og bibliotekarerne kan næsten have karakter af kustoder. Der er tale om et samspil af flere faktorer: Bredere sociale og kulturelle ændringer samt ændring af mediernes rolle og funktion i hverdagen. Måske opfattes børnebiblioteket også som gammeldags.

Der er meget stor forskel på børnenes kommunikationsmønstre i det offentlige og det virtuelle rum. I det fysiske bibliotek kommer børnene for at bruge computeren, låne materialer til lystlæsning eller hente oplysninger i forbindelse med skoleopgaver. Ofte kommer de sammen med en voksen, der i givet fald overtager eller deltager i samtalen mellem barn og bibliotekar.

På webtjenesten Spørg Olivia spørger børnene også om hjælp til personlige problemer. I det hele taget synes børnene, at man kan spørge Olivia om meget mere end det, man kan spørge bibliotekaren i børnebiblioteket om.

Der er i fremtiden brug for en radikal ændring og der blev på temamødet foreslået følgende fokus i det fysiske børnebibliotek fremover:

• Personlig kommunikation (dog ikke personlige problemer) i stedet for materialer
  
  
• Funktion som 'gørested' i højere grad end 'værested'
  
  
• Indholdet skal appellere til brugerne
  
  
• Indholdet skal brandes
  
  
• En radikalt ændret bibliotekarrolle. Viden om børns kultur og evnen til at kommunikere online er vigtig.

Det fysiske børnebibliotek skal være 'noget mere' end i dag. Måske skal det tilbyde:

• Rådgivning og vejledning til søgning på nettet. Børnene har problemer med at finde og tolke oplysninger
  
  
• Undervisning i f.eks. animation og konstruktion af hjemmesider
  
  
• Hjælp til lektierne
  
  
• Snak med bibliotekaren om computerspil og links.

Overordnet spiller folkebiblioteket stadig en vigtig rolle i forhold til kultur og demokrati, men rollen er i dag mere diffus end tidligere, bl.a. fordi mediedistributionen foregår ad så mange kanaler.

Fælles opgaveområder mellem Borgerservice og biblioteker

Mødeleder: Jonna Holmgaard Larsen Referat: Anja Otterstrøm Oplægsholder: Rasmus Ry, Århus Kommunes Biblioteker

Rasmus Ry, udviklingschef for borgerservice i Århus, tog på temamødet udgangspunkt i de tanker, man i Århus har gjort sig i forbindelse med at få etableret borgerservice i samarbejde med bibliotekerne.

En af visionerne for borgerservice i Århus er, at der skal være fysiske betjeningssteder i borgernes nærmiljøer samt at borgerservicemedarbejderne skal bringes op på et ’generalistniveau’. Dette indebærer, at medarbejderne som udgangspunkt søger for en ’straksafklaring’ af sagen, således at borgeren kan få hjælp med løsningen af problemet med det samme. Til at understøtte dette er der bl.a. oprettet en hotline, således at borgerservicemedarbejderne har mulighed for at ringe til medarbejdere i kommunen, som så evt. vil kunne svare med det samme eller alternativt sende forespørgslen videre til en egentlig sagsbehandling. En anden forudsætning er, at der ikke er en fysisk sag, men at man derimod arbejder på digitaliserede sager. De opgaver, man i første omgang har koncentreret sig om i samarbejdet, er modtagelse af ansøgning om dagpenge, melding af flytning samt sager vedr. børnefamilieydelser.

Derudover arbejder man i Århus med principperne for ’den gode videresendelse’. Dette betyder, at man, hvis man som medarbejder i borgerservice ikke selv er i stand til at give borgeren et svar på spørgsmålet, skal sørge for at orientere borgeren om, hvor han/hun så skal gå hen, hvem han/hun skal snakke med, om der er blanketter, der skal tages med – og evt. aftale et møde med sagsbehandleren med det samme m.v.

Et andet princip, man ligeledes kører efter, er 'medbetjening', dvs. at man forsøger at løse opgaven sammen med borgeren i stedet for at løse opgaven for borgeren. Det er målet, at alle borgere skal have oplevet at få tilbudt ’medbetje-ning’. Idéen bag medbetjening er, at man skal lære borgeren at blive selvhjulpen i borgerservicesystemet.

I forbindelse med, at man har lavet en filial for borgerservice på biblioteket, har man udstationeret personale. Dette har medført praktiske problemstillinger, som man har skullet (er ved at) forholde sig til, f.eks. har de forskellige åbningstider været drøftet (biblioteket har én åbningstid, kommunen en anden).

I borgerservice kan man udelukkende finde de ting, der er borgerrettet. Der er således ikke adgang til forvaltningernes sagsbehandlingssystemer, og der overføres ikke myndighedskompetence fra kommunen til bibliotekerne. Således gives der i borgerservice vejledning og ikke juridisk bindende rådgivning.

Det er hensigten, at man ved en evaluering i 2007 vil se på antallet af henvendelser, henvendelsestidspunkt, hvor meget tid der bruges m.v.

Afslutningsvis redegjorde Biblioteksstyrelsen for den netop indgåede samarbejdsaftale mellem Biblioteksstyrelsen og Den Digitale Taskforce om formidling af den nye fællesoffentlige borgerportal borger.dk. I den forbindelse er borger.dk gjort til indsatsområde for 2007 i centralbibliotekernes kompetenceudviklingsprogram. Dvs. at trænernes uddannelse på området udbygges og at alle kommuner får tilbud om kompetenceudvikling på området, når der udpeges en kontaktperson til opgaven. Biblioteksstyrelsen er ved at etablere et borger.dk-kon-taktudvalg med relevante interessenter fra biblioteksverdenen, som skal koordinere og understøtte dette arbejde.

Uddannelsesbiblioteker: Fusioner i uddannelsessektoren

Mødeleder: Julie J. Kihl Referat: Anette Schneider Oplægsholdere: Peter Rubeck, CVU Nordjylland og Tove Schmidt, CVU Vest

Temamødet tog udgangspunkt i rapporten Viden i spil. Biblioteksorganisation og biblioteksudvikling i Professionshøjskolerne, som er udarbejdet af Tove Schmidt, Peter Rubeck og Claus Bjerg. Rapporten er udarbejdet efter opfordring fra Undervisningsministeriet og er den første chance for at få indflydelse på udviklingen inden for området. Rapporten vil blive fremlagt for CVU rektorkollegiet og forventes at være tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside www.vtu.dk i løbet af december 2006.

Baggrunden for rapporten er de mange fusioner, der har fundet sted og vil finde sted på uddannelsesinstitutionerne. I 2000 var der 200 uddannelsesinstitutioner (sygeplejeskoler, seminarier mv.). Dette blev i 2001 til 22 institutioner (CVUer og pædagogiske CVUer). I 2007 vil disse 22 institutioner blive omdannet til 7-8 professionshøjskoler. Alle de 200 institutioner har haft sit eget bibliotek. Nogen dog mere velfungerende end andre. På nuværende tidspunkt er alle CVUer ikke organisatorisk samlet, og nogle skoler (inden for et CVU) har heller ikke samme EDB-system.

Professionshøjskolerne vil være tværfaglige skoler, nogle samlet indenfor et geografisk område, andre spredt ud geografisk og med meget store antal elever. Skolerne skal være gældende fra den 1. januar 2008.

Indholdselementerne i rapporten er følgende:

• Professionshøjskolebibliotekets informationsressourcer
  
  
• Professionshøjskolebibliotekets informationskompetencearbejde
  
  
• Professionshøjskolebiblioteket og udviklings- og videncenterarbejdet
  
  
• Centre for Undervisningsmidler
  
  
• Uddannelsesbiblioteket i professionshøjskolens organisation
  
  
• Teknisk platform
  
  
• Professionshøjskolebiblioteket og det samarbejdende biblioteksvæsen
  
  
• Eksterne brugere.

De traditionelle biblioteksydelser skal fortsat findes, og der skal afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer, men hvordan skaffes økonomien? Det er også vigtigt, at der er fagligt uddannet personale til stede.

Informationskompetence skal bygges ind som standard i uddannelserne. Den skal evt. være obligatorisk, og det er vigtigt, at standarden er ens – på højskoleniveau. Informationskompetence skal blive en naturlig del af uddannelsen.

Bibliotekerne har gode kompetencer inden for opbygning, registrering og formidling af information. Biblioteket er ikke bare en stabsfunktion, men er afhængigt af økonomien. Der skal derfor etableres samarbejdsaftaler med videncentre. Der skal opbygges professionelle videnindsamlings-, videndelings- og informationsformidlingssystemer. Således er det nødvendigt, at professionshøjskolerne investerer i de nødvendige it-værktøjer

M.h.t. Centre for undervisningsmidler, skal det undersøges, hvordan samarbejdet kan etableres. Hver højskole skal forpligtes til at nedsætte et udvalg, der skal se på dette problem. På nuværende tidspunkt er der uklarhed omkring samlingerne. Men det forventes at blive et aftaleområde.

Bibliotekets indplacering i organisationen er vigtig. Rapporten anbefaler, at der etableres en tværgående biblioteksorganisation, som er ledelsesmæssigt og organisatorisk indlejret i skolens organisation, på et overordnet niveau. Lederen skal have en biblioteksfaglig baggrund. Organisationen skal støtte et regionalt studiemiljø og være synlig her.

Et fælles bibliotekssystem for hele skolen er alfa og omega for en velfungerende skole. Skolerne skal arbejde på at blive en del af det fælles landsdækkende adgangsstyringssystem og fælles forskningsregistreringssystem.

Der skal samarbejdes på tværs af biblioteksvæsenet. Der skal sikres økonomi, der giver mulighed for adgang til nationale og internationale licenser. Der er også lagt op til deltagelse i kørselsordning, og videnproduktionen skal være synlig i både DanBib og forskningsdatabasen.

De primære brugere for uddannelsesbibliotekerne er i første omgang studerende, ansatte og andre med tilknytning til skolen. For nogle af de skoler, der fusioneres ind i professionshøjskolerne, skal forholdene for de biblioteker, der p.t. er en del af Lov om biblioteksvirksomhed, afklares politisk.

Der er opstillet kvalitetskriterier/kontrolspørgsmål for alle punkter, og disse er en del af rapporten. Arbejdet med etablering af professionshøjskoler vil være en stor opgave, og der kræves professionel sparring. Undervisningsministeriet har derfor besluttet at frikøbe Peter Rubeck på halv tid i tre år.

Møder, konferencer og publikationer

Næste års biblioteksledermøde afholdes på Hotel Nyborg Strand den 13. og 14. november 2007.

Invitation til konference: Integration og Biblioteker – Stemmer udefra

Konferencen sætter fokus på visioner og strategier for fremtiden og skal give inspiration til bibliotekernes muligheder for at understøtte integrationsarbejdet i Danmark samt til bibliotekets rolle som center for 'aktivt medborgerskab'.

Mød blandt andet Maureen O’Connor, Queens Library, New York, der fortæller om best practise på et af verdens førende biblioteker med hensyn til tilbud for etniske minoriteter – og Shiraz Durrani, London Metropolitan University, der tager udgangspunkt i bibliotekssektorens rolle i det multikulturelle samfund. Fra de hjemlige breddegrader deltager journalist og forfatter Georg Metz og direktør for KVINFO, Elisabeth Møller Jensen. Begge med nye vinkler på aktivt medborgerskab, partnerskaber og biblioteker.

Tid: Tirsdag 23. januar 2007 Sted: Eigtveds Pakhus, København

Konferencen er arrangeret af Statsbiblioteket i samarbejde med Biblioteksstyrelsen, Odense Centralbibliotek og Århus Kommunes Biblioteker.

Læs mere om konferencen på statsbiblioteket.dk/sbci

Dialogmøder

Biblioteksstyrelsen afholder i løbet af foråret en række dialogmøder om fremtidens bibliotekstilbud til børn. Sæt allerede nu kryds i kalenderen:

• Kolding den 28. februar
• Gentofte den 7. marts
• Århus den 14. marts.

Yderligere oplysninger kan findes på www.bs.dk under aktuelle indsatsområder eller ved henvendelse til børnebibliotekskonsulent Anna Enemark Brandt aeb@bs.dk

Kunst i børns dagligdag

Tre nye publikationer fra Børnekulturens Netværk giver inspiration til lærere, pædagoger o.a. om hvordan man kan anvende kunst i undervisningen.

De tre publikationer - alle med fællestitlen Kunst i børns dagligdag - kan bestilles eller hentes i pdfformat på www.boernekultur.dk

---

---

Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Nyt fra Biblioteksstyrelsen. Temanummer december 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2006/tema/index.htm
© 2006