Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2006:3
Kolofon
Titel:
Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2006:3
Resume:
Biblioteksstyrelsens kvartalsskrift.
Udgiver:
Biblioteksstyrelsen
Ansvarlig institution:
Nyt fra Biblioteksstyrelsen
Forfatter:
Jens Thorhauge
Sprog:
Dansk
URL:
http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2006/3/index.htm
Digital ISBN nr:
1604-6056
ISSN nr:
1604-6048
Versionsdato:
13-10-2006
Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js
Udgiverkategori:
statslig
Emneord:
Biblioteksstyrelsen
Fotograf:
Nils Lund Pedersen
Redaktion:
Sine Storr. Joy Amandus Andersen
Serietitel og -nummer:
Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2006:3
Øvrig redaktion:
Tove Marie Rosendal, Lone Hansen og Herluf Henneberg Pedersen
Indholdsfortegnelse
Biblioteksstyrelsen i nye rammer
Opskrifter på Læselyst
Biblioteksledermødet 4.-5. december 2006
Økonomisk tilskud til lektiehjælp på bibliotekerne
Automatisk fjernlån af bibliotek.dk-bestillinger
Fantastiske Fortællinger – på biblioteket
Det Innovative Bibliotek
Børnekultur i hele landet
Reorganisering af DEFF
Google og bibliotekerne
RFID i biblioteker
Biblioteksnumre
Biblioteksafgift 2006
P2 Romanlæseklubben: Sæsonen er i gang - igen
Tips- og lottomidler til særlige biblioteker og biblioteksformål 2006-2007
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
INTERNATIONALT
- WLIC 2006
- CDNL
- BS deltager i seminar om udvikling af de koreanske folkebiblioteker
- JISC/CNI meeting 6-7. juli 2006 i York
- EU konference i Salzburg 21. - 22. juni 2006
- NRG
- 70. norske biblioteksmøde
- SRU/SRW internationalt møde
- ALA
- BioOne LAB
INFO
PUBLIKATIONER
PERSONNYT
Biblioteksstyrelsen i nye rammer
Kommentar: Jens Thorhauge
Biblioteksstyrelsen (BS) er flyttet. En æra i Nyhavn er slut, men en ny begynder. Allerede sidste år tog BS de første skridt til flytningen, bl.a. ved at ændre navnet på denne publikation fra Nyt fra Nyhavn til Nyt fra Biblioteksstyrelsen. Dermed løste vi et mindre problem for værtshusholderne i kvarteret, for ’Nyt fra Nyhavn’ kom altid op som første post, hvis man søgte på ’Nyhavn’ på Google.
Vi flytter hverken for at løse dette problem, eller fordi vi er kede af vores domicil i Nyhavn, tværtimod var vi glade for vores gode hus, der netop kunne rumme de 60 medarbejdere, vi er i dag. Og det er flere, end da Rigsbibliotekarembedet og Bibliotekstilsynet flyttede ind i Nyhavn for 20 år siden, for tre år senere at blive samlet i Statens Bibliotekstjeneste, der i 1997 blev til Biblioteksstyrelsen.
Biblioteksstyrelsen flytter, fordi der opstod en chance for at flytte i bofællesskab med Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Kulturministeriets nye Administrationscenter. Disse fire parter har nu fælles reception, mødelokaler, kantine og har lagt en række administrative opgaver over i Administrationscentret. Vi forbliver selvstændige styrelser, men kunne ikke lade denne chance for en trimning af virksomheden gå fra os – og vi vil indgå i en løbende dialog for at finde nye områder, hvor der vil være fordele ved samarbejde.
Vi er flyttet sammen på adressen H.C. Andersens Boulevard 2, København V i et markant hus, der tidligere har huset Deloitte, og som vil være kendt af mange, blandt andet for de to iøjnefaldende skulpturer af Bjørn Nørgaard, der flankerede indgangspartiet på bygningens hjørne. Skulpturerne er flyttet med til Deloittes nye domicil, men huset i sig selv skal vi nok vide at markere i vores samarbejdspartneres bevidsthed. Vi får bedre receptions-, møde- og lagerfaciliteter og frem for at være fordelt over seks etager, som i Nyhavn, er Biblioteksstyrelsen
nu samlet på én etage. Det håber vi vil styrke virksomhedskulturen yderligere. En lang række af den type møder, vi tidligere måtte henlægge til lokaler uden for vores hus, kan nu afholdes i eget regi.
Men perspektivet på den lange bane er endnu mere spændende. Det handler om en bredere dialog om de ideelle rammer for ikke blot bibliotekerne, men for kulturen i vidensamfundet. Det handler om gensidig inspiration og mulighed for nye samarbejdsrelationer på tværs af de forvaltningsskel, vi kender i dag.
Danmark er i øjeblikket midt i en fusionsbølge. Kommuner, uddannelses- og andre institutioner, små og store private virksomheder fusionerer. Den umiddelbare årsag er, at der kan dokumenteres besparelser ved samdrift indtil et vist niveau. Biblioteksstyrelsen indgår med flytningen ikke i en fusion. Styrelserne er stadig selvstændige. Vores flytning er ikke resultat af et påbud, men en frivillig handling, som styrelserne selv har taget initiativ til og som gennemføres indenfor den eksisterende budgetramme med serviceforbedringer til følge.
Nu skal vi finde os til rette i de nye rammer, derefter skal vi arbejde med yderligere at optimere vores samarbejde – velkommen på H.C. Andersens Boulevard.
Opskrifter på Læselyst
Anna Enemark Brandt
Den populære Læselystkampagne går nu ind i sit fjerde år 2006-2007 med en ny kampagneplan, der indeholder både kendte elementer og nye koncepter.
Læselystkampagnen har siden 2004 været en fælles satsning for Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. De tre ministerier har set det som et fælles ansvar at skærpe børns og unges appetit på læsning og at styrke deres læselyst, læseevne og læseglæde gennem en række forskellige læse- og fortælleaktiviteter.
Gratis læseguf i poser
Læselystkampagnen slutter i sin nuværende form med udgangen af 2007. Derfor sættes der i denne sidste kampagneperiode et særligt fokus på, hvordan erfaringerne og de gode resultater kan forankres og videreføres, når kampagnen er afsluttet. Et godt eksempel på dette er Holbæk Biblioteks Læselystposer, der er lavet til børn og deres forældre. Ordningen går ud på, at man via nettet tegner et abonnement på en pose med bøger, pcspil, film og musik efter eget valg eller tilpasset en særlig aldersgruppe.
Initiativet med Læseposer så dagens lys i 2005, da et tilskud fra Læselystkampag-nen på 150.000 kr., gav 50 såkaldte Læselystfamilier mulighed for at få enten Putteposen (for de mindste), Skolestartsposen (for de mindste skolebørn), Bøllepo-
sen (for børnehavebørnene), eller Læsløs-posen (for de større læseheste) leveret. Efter projektperiodens ophør har Holbæk Bibliotek valgt at videreføre konceptet og udvide antallet af Læselystfamilier ved at droppe leveringen af posen ved gadedøren som i det oprindelige projekt og i stedet tilbyde familierne at bringe posen til nærmeste bibliotek i kommunen. I løbet af de første tre dage efter, at det blev annonceret at tiltaget blev permanent, har 25 nye Læselystfamilier tilmeldt sig ordningen.
De lokale og regionale projekter vil fortsat spille en meget vigtig rolle i den kommende kampagneperiode, hvor der er afsat ca. 2.5 mio. kr. i en pulje, der kan søges inden 15. november 2006. Af kampagneprogrammet (se www.laeselyst.nu), fremgår det, hvilke fokusområder, der prioriteres særligt i denne periode, og det drejer sig bl.a. om, at give familien nye muligheder for at møde bøger og læsning, dér hvor de færdes i deres dagligdag. Det kan være på biblioteket, i børnehaven, i svømmehallen, på indkøb og overalt i hverdagen, ligesom der efterspørges nye måder at koble interaktive oplevelser til bøgerne, som matcher børn og unges lyst til oplevelser, der rummer mange medier og måder at opleve på.
Kogebog
Læselystkampagnen har også i år nogle markante fyrtårnsprojekter bl.a.: Orlapri-sen, hvor børn og unge over hele landet deltager i udvælgelsen af femseks værker til lancering og præmiering i en direkte udsendelse på DR i foråret 2007, og DM i højtlæsning for børn i 6. klasse – en turnering, der begynder på de enkelte skoler
og afsluttes med en landskonkurrence. Et vigtigt element i den kommende Læselyst-kampagne vil desuden være at distribuere erfaring og viden om de mange projekter til en så bred kreds som muligt. Der udgives bl.a. en dvd med smagsprøver fra forskellige Læselystprojekter, og i den tilhørende kogebog findes der opskrifter på læselyst, der helt sikkert giver appetit på mere.
Endelig vil styregruppen bag Læselystkampagnen lade forskere nærstudere tre succesfulde Læselystprojekter for at undersøge, hvordan erfaringerne kan bruges og videreføres. Der er tale om Med lommerne fulde af bøger – en samlet læsestrategi for børn og unge i Odense, Orlaprisen og Forfatterskolen for børn og unge i Brønderslev.
Biblioteksledermødet 4.-5. december 2006
Jens Thorhauge
Her og nu er den største udfordring for bibliotekerne i Danmark, at vi er på vej mod et nyt bibliotekslandkort med færre og større biblioteker. Kommunernes fusioner er blevet dyrere end beregnet, og bibliotekerne er et af spareemnerne. Det giver sig ikke blot udtryk i sammenlægninger af bibliotekssystemer, men også i lukning af en række betjeningssteder.
CVUerne og en række universiteter er i fusionsproces. Det betyder bl.a. at en række små biblioteker kan blive større. Hvordan tackles processen, hvilke typer af planer og mål kan opstilles? Det er det faglige hovedtema for Biblioteksstyrelsens ledermøde den 4.-5. december 2006.
På mødet vil der være en førstehåndsberetning ved Michael Cotta-Schønberg for sammenlægningen og det nye sammenspil mellem Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og lægevidenskabelige Bibliotek og institutbiblioteker på Københavns Universitet. Her er både de store og de små fusioner i spil.
Til inspiration for bibliotekerne leverer administrerende direktør Søren Kaare Andersen fra BG-Bank en beretning om BG-Banks fusion med Den Danske Bank og om udvikling af ebank-konceptet, der har været en enorm succes med flere produkter, flere bankforretninger og større indtjening til følge. BG-Bank er også interessant i bibliotekssammenhæng ved at profilere sig som litteratursponsor. Selvom der er stor forskel mellem banker og biblioteker, er der ikke tvivl om, at bibliotekerne kan lære af bankernes erfaring.
Et andet tema på mødet er markedsføring og branding, der er mere påkrævet end nogensinde før, men også vanskeligere end tidligere. Hvad er det for et bibliotekskoncept, hvad er det for ydelser, der skal markedsføres?
Det giver forfatteren til The Dream Society, fremtidsforskeren Rolf Jensen et bud på. Han følges af Jens Krog, direktør i marketingsfirmaet Advance, der fra det praktiske marketingsfirmas platform giver nogle bud på opgaven.
Kulturminister Brian Mikkelsen har givet tilsagn om at deltage, og Biblioteksstyrelsen vil traditionen tro aflægge beretning og især fokusere på implementering af strategien Fra information til viden.
Årets temamøder fokuserer på samspillet mellem bibliotekskataloger og andre webressourcer, på strategien for de nye uddannelsesbiblioteker, på earkiver og epublisering i nordisk perspektiv. Andre emner er den nye borgerservice, med Århus som case.
Det er med et stænk af vemod, at Biblioteksstyrelsen inviterer til årets ledermøde.
Fusionerne indebærer mere end en halvering af antallet af bibliotekschefer. Det indebærer, at det traditionsrige møde afholdes for sidste gang i år i den form, som år efter år er blevet så godt evalueret. Men på årets møde vil Biblioteksstyrelsen spille ud med et bud på, hvordan den fremtidige dialog om den stadige biblioteksudvikling kan finde sted. Vi håber derfor, at rigtig mange biblioteksledere vil møde op og være med til at gøre årets ledermøde til en inspirerende og vigtig begivenhed.
|
Temamøder |
|
Økonomisk tilskud til lektiehjælp på bibliotekerne
Ann Poulsen
En del biblioteker har allerede etableret lektiehjælpsordninger på biblioteket –oftest i områder med en høj koncentration af etniske minoriteter. Den ubegrænsende adgang til viden i både bøger og elektroniske medier samt ekspertise i informationskompetence giver biblioteket gode rammer for at tilbyde en lektiehjælpsordning. Bibliotekets personale kan påtage sig den praktiske organisering og kontakten til børnene og deres forældre, mens lektiehjælperne f.eks. kan være frivillige.
For at opmuntre endnu flere biblioteker til at lave en lektiehjælpsordning vil det fra dette efterår blive muligt at søge Biblioteksstyrelsen om økonomisk tilskud til at etablere lektiehjælp. BiblioteksCenter for Integration giver gerne råd og vejledning om den praktiske tilrettelæggelse – www.indvandrerbiblioteket.dk.
Tilbuddet om støtte er et konkret resultat af det samarbejde, som Integrationsministeriet og Kulturministeriet gennem Biblioteksstyrelsen og BiblioteksCenter for Integration er i gang med at etablere. Samarbejdet vil blive meldt ud i løbet af oktober måned, og i den forbindelse vil der til alle kommuner og biblioteker blive sendt en handlingsorienteret pjece med ideer til, hvordan biblioteket ud over lektiehjælpen kan fungere som uformelt læringscenter og kulturelt mødested for etniske minoriteter.
Alle biblioteker vil få direkte besked, når det kan lade sig gøre at søge om midlerne til lektiehjælp. Der vil blive udarbejdet en særskilt vejledning, som kan downloades fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside www.bs.dk.
Automatisk fjernlån af bibliotek.dk-bestillinger
Anders-Henrik Petersen, DBC
En forårsdag for et par år siden sad en fynsk bibliotekar og ordnede dagens bibliotek.dk-bestillinger i BOB-basen.
Undervejs tænkte han, at en del af dette arbejde da egentlig var ret trivielt:
- Kontrollér, at materialet ikke er undervejs eller meget nyt
- Kontrollér, at der er biblioteker, der vil låne materialet ud
- Kontrollér materialets udlånsstatus i bibliotekernes webkataloger ved hjælp af slåop-linket (klik! – klik! –klik!)
- Send bestilling til det bibliotek, hvor det er hjemme, eller der har hurtigst leveringstid (klik – klik – klik) – og så forfra med næste bestilling.
Og han tænkte: “Al den undersøgen og alt det klikkeri må da (for pokker!) kunne udføres af en maskine!” Gennem Bibliotekarforbundets it-faggruppe indsendte bibliotekaren (Morten Nielsen fra Årslev Bibliotek) så et forslag til Biblioteksstyrelsen og DBC om, at BOB-systemet overtog arbejdet med at finde de biblioteker, der vil udlåne og derefter sende bestillingerne til dem. Fuldstændig som om bestillingerne var født i DanBib.
På DBC spurgte vi os selv:
- Hvilke af disse fire trin kan vi sætte maskiner til at udføre?
- Hvilke trin vil bibliotekerne gerne slippe for?
- Hvilke vil de stadig gerne have styr på?
Efter drøftelser med flere biblioteker lavede DBC så et oplæg til Biblioteksstyrelsen til et projekt Automatisk fjernlån af bibliotek.dk-bestillinger. Vi forestillede os et system, der kunne undersøge:
- Er dette en bestilling, der opfylder biblioteket egne betingelser for at kunne laves til et fjernlån med det samme?
- Og er der nogle biblioteker, der har sagt JA til at modtage en sådan bestilling automatisk?
- Og hvilke af disse biblioteker kan levere materialet først?
Hvis bestillingen så ikke opfylder bibliotekets betingelser, eller hvis ingen biblioteker vil eller kan levere materialet – ja, så laves bestillingen ikke om til automatisk fjernlån, men lander i brugerens bibliotek som en almindelig bibliotek.dk-be-stilling som hidtil!
Vi satte som en forudsætning, at bibliotekets betingelser kunne sættes op som parametre af biblioteket selv i VIP-basen. Derudover skulle de løbende kunne rettes til efterhånden som bibliotekerne får erfaringer med systemet.
Hvor langt er vi nået?
Biblioteksstyrelsen godkendte projektforslaget i slutningen af 2004. I 2005 arbejdede vi med bibliotekernes betingelser for automatisk fjernlån, herunder krav til hvordan VIP-basen skulle styre dette. Næste fase var et praktisk forsøg med afmærkning af kandidater til automatisk fjernlån i BOB-basen for deltagerbibliotekerne. Dette forsøg skulle teste den nye VIP-base og de forskellige muligheder for at sige ja/nej til automatisk fjernlån. Forsøget blev afsluttet i juni 2006 (med positivt resultat). Vi går derfor nu i efteråret
2006 i gang med den afsluttende udvikling af systemet. Den vigtigste milepæl i sidste fase er opslaget i de lokale systemer med det formål at finde det bibliotek blandt de mulige leverandører, der kan levere først.
Lisbet Elkær fra Herning Centralbibliotek deltog i begge arbejdsgrupper: Den, der opstillede reglerne for automatisk fjernlån, og i den, der gennemførte det praktiske forsøg med afmærkning af bestillinger i foråret 2006. Her er hendes beretning:
Virker det?
JA, det virker! Testfasen viser, at det er muligt at automatisere en pæn del af de bibliotek.dk-bestillinger, som bibliotekerne modtager. Hvis vi vil! Det er op til det enkelte bibliotek, om man vil automatisere helt eller delvist eller fortsat lave manuelle fjernlån på baggrund af modtagne bibliotek.dk-bestillinger. Her kommer VIP-basen ind i billedet. I VIP-basen findes de parametre som muliggør, at det enkelte bibliotek kan afgøre hvor stor en del af den samlede bestillingsmængde, der skal behandles automatisk. VIP-basens parametre er fastlagt på baggrund af anbefalinger fra en projektgruppe bestående af små og store folke- og forskningsbiblioteker. De parametre, som det enkelte bibliotek kan skrue på, vedrører materialetype, materialets alder samt oplysninger om, hvem man ønsker at låne fra og til. Man kan altså undgå at bestille den helt nye roman, som man selv køber i næste uge. Ønsker man ikke at automatisere bestillinger på playstationspil eller materialer, der kun findes på et institutbibliotek, er det også muligt.
I VIP-basen definerer det enkelte bibliotek både, hvordan det ønsker at agere som långiver og som låntager. I testfasen har bibliotekerne primært koncentreret sig om rollen som låntager. Diskussionerne har gået på, hvilke typer af bestillinger det ville være hensigtsmæssigt at videresende automatisk. Hvordan kunne man tilgodese ønsket om at automatisere så meget som muligt, samtidig med at man f.eks. gerne ville se bestemte typer af bestillinger af hensyn til eget indkøb? I sidste ende vil det være op til lokale forhold og lokal prioritering hvor meget og hvad, man vil automatisere.
Vigtigt at mange vil være med
Set i et bredere perspektiv er det rollen som långiver, der er vigtigst i forhold til om automatisering af bibliotek.dk-arbej-det bliver en succes. Det er helt afgørende, at en stor procentdel af danske folkeog forskningsbiblioteker ønsker at fungere som långiver i forhold til automatiske bibliotek.dk-bestillinger. Ellers giver det ikke mening at få en maskine til at finde ud af, hvor materialet er hjemme, eller hvorfra det kan leveres hurtigst.
De tekniske forudsætninger, for at bibliotekerne kan være med, er ved at være på plads, idet de fleste bibliotekssystemer i dag kan levere de nødvendige data.
Hvor automatisk kan det blive?
De seks centralbiblioteker, som har deltaget i dette forsøg, har i en testperiode haft til opgave at tjekke om VIP-basen var i stand til at håndtere de handlemuligheder, som vi havde ønsket i forhold til at afgive og modtage automatiske bestillinger. Det var den! Testbibliotekerne har generelt trimmet VIP-basen rimeligt ens i forhold til at agere som långiver.
Findes materialet i vores base må og kan det bestilles – også automatisk. Når testbibliotekerne skulle agere låntager, var der derimod ret forskellige trimmemåder. Nogle ønskede ikke at automatisere bestillinger af danske bøger, andre ikke de udenlandske og atter andre ikke musikmaterialer. Der var også stor forskel på, hvor nye materialer man ønskede at bestille automatisk.
Disse og flere andre forskelligheder påvirker automatiseringsgraden, således at der blandt de seks testbiblioteker kunne noteres en automatiseringsgrad, som svingede fra 40 til 75 % af samtlige modtagne bestillinger.
Bortset fra ovennævnte procenttal er det interessant at forholde sig til om automatiseringen faktisk virker efter hensigten. Altså, er det de rigtige bestillinger, som bliver automatiseret. Her er succesraten ganske høj. Der sker fejl, som en maskine ikke kan fange, men som kunne være opdaget af en opmærksom bibliotekar. Fejlene er dog ganske få og sjældent til særlig gene for låneren.
Mange vil nok antage, at tidsbesparelsen på at automatisere bibliotek.dk-arbejdet først og fremmest vil komme de store biblioteker til gode. Det viser den gennemførte test ikke! Vejle og Herning har lavet en sideløbende test i forhold til Give Bibliotek og Vestbibliotekerne. I begge tilfælde er der pæne automatiseringsprocenter på henholdsvis 67 % og 64 %. Vi er jo vældig glade for at kunne lave en rationalisering af det trivielle arbejde. Men det allervigtigste resultat er jo, at brugerne alt andet lige får deres materiale hurtigere; i nogle tilfælde måske meget hurtigere end i dag.
Min konklusion er derfor: Det kan kun gå for langsomt med komme fra testfase til driftsfase.
Fantastiske Fortællinger – på biblioteket
Nyt samarbejde med Danmarks Radio
Sine Storr
Bibliotekerne og DR er gået sammen om at sætte fokus på danskernes egen fortælleglæde i kampagnen Fantastiske Fortællinger. Kampagnen har kørt i foråret, hvor DR har indsamlet 1000 af danskernes mest fantastiske – men virkelige – fortællinger. Bibliotekerne har fået mulighed for at bakke op om kampagnen med lokale initiativer og arrangementer.
I april 2006 lancerede DR Fantastiske Fortællinger, hvor målet i foråret var at indsamle og formidle alle danskernes fantastiske historier fra det virkelige liv. Projektet skulle vise, hvor varieret et folkefærd vi danskere er, og at der ude omkring i landet gemmer sig historier, som får os til at fundere over, hvor mangfoldig og uforudsigelig tilværelsen indimellem kan være. Projektet skulle ikke mindst stimulere danskernes læse- og fortællelyst. Der er foreløbig kommet omkring 1000 historier ind via DRs website, skrevet af unge som ældre. Fortællelysten blandt danskerne har vist sig at være stor. Alle historier kan læses på www.dr.dk/fantastiske; det hidtil største Danmarkskort af fortællinger på nettet er skabt.
Fantastiske Fortællinger foregår ude hos læsere, lyttere og seere. Det er derfor en direkte anledning til, at også andre kulturinstitutioner sætter fokus på fortælleog læselysten hos den almindelige dansker. Og hvilken er mere oplagt til at gøre dette end biblioteket, der er et centralt sted at få stimuleret sin læselyst.
Projekt med stort potentiale
I slutningen af maj blev Biblioteksstyrelsen kontaktet af DR, der var interesseret i at etablere et samarbejde med folkebibliotekerne landet over omkring kampagnen. Biblioteksstyrelsen så et potentiale i projektet og bad af hensyn til den videre planlægning og information i en invitation til bibliotekerne før sommerferien om en ’uforpligtende tilkendegivelse af interesse’. 36 biblioteker vendte interesserede tilbage over den næste måned –og samarbejdet blev hermed en realitet.
Idékatalog til 221 folkebiblioteker
I august udsendte Biblioteksstyrelsen et Idékatalog til alle folkebibliotekerne. Kataloget indeholder forslag til arrangementer og aktiviteter, som bibliotekerne frit kan vælge at realisere og afholde lokalt alt – efter ønske og ressourcer (se næste side). Med Idékataloget kan bibliotekerne være med til at sætte ekstra fokus på emnet Fantastiske Fortællinger, der yderligere aktualiseres via DRs programmer i radio og tv. Udsendelser med udgangspunkt i fantastiske fortællinger vises på DR2, genudsendes på DR1, på P4, P2 og DAB radio hele efteråret.
Ni forfattere skriver med
DR har engageret ni forfattere i Fantastiske Fortællinger, som, med inspiration fra en af de indsendte historier fra det virkelige liv, hver skriver en novelle. Alle ni noveller samles i en bog, der udgives til Bogmessen i Forum 17.-19. november. Bogen får også titlen Fantastiske Fortællinger. Samtidig produceres ni halvtimes programmer om forfatternes skriveproces. De ni forfatterprogrammer vil blive sendt hver søndag kl. 20.30 på DR2 fra 22. oktober.
De ni forfattere er valgt, fordi de i deres forfatterskaber bevæger sig i spændingsfeltet imellem virkelighed og fiktion. Derudover har de en personlig tilknytning til en bestemt egn i Danmark, og den historie, de lader sig inspirere af, stammer fra den egn. De ni egnsdele svarer til DRs regioner.
Forfatterne er:
- Svend Åge Madsen: Østjylland
- Lone Hørslev: Midt/vestjylland
- Mads Nygaard: Nordjylland
- Anne Marie Løn: Vestsjælland og Storstrøm
- Robert Zola Christensen: Trekantsområdet
- Sven Holm: Bornholm
- Erling Jepsen: Syd og Sønderjylland
- Maria Grønlykke: Fyn
- Charlotte Weitze: København og omegn.
De ni forfattere er bekendte med bibliotekernes involvering i Fantastiske Fortællinger og vil meget gerne møde bibliotekernes brugere til forfatterarrangementer i regi af denne kampagne.
Der bliver med andre ord stillet skarpt på danskernes egne fortællinger, forfatternes skriveproces og litteraturens tilblivelse i Fantastiske Fortællinger.
Øvrigt tilgængeligt materiale
Alle 1000 historier kan læses på DRs hjemmeside www.dr.dk/fantastiske.
De 21 tvfortællinger af hver 5-6 minutters varighed kan ses på www.dr.dk/fantastiske.
Litteratursiden sætter i samarbejde med DR fokus på Fantastiske Fortællinger. På www.litteratursiden.dk findes bl.a. mere information om de 9 forfattere.
Forfatterprogrammerne vil blive sendt på DR2 hver søndag aften kl. 20.30 fra 22. oktober.
|
Idékataloget |
|
Idékatalogets 11 forslag til mulige arrangementer og aktiviteter på biblioteker præsenteres hér i overskrifter
Idékataloget er udarbejdet af DR og Biblioteksstyrelsen og kan hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside www.bs.dk. |
|
Bogmessen i Forum |
|
Det Innovative Bibliotek
– en strategisk partner i svaret på digitaliseringens udfordringer
Jonna Holmgaard Larsen
Alle biblioteker udfordres voldsomt af den teknologiske udvikling. Det er især nødvendigt at tænke på innovation i forhold til de ydelser, bibliotekerne tilbyder. Mange biblioteker står desuden midt i en fusionsproces. Det gælder både for folkebiblioteker og for uddannelses- og forskningsbiblioteker. Med fusionerne øges innovationspresset.
Biblioteksstyrelsen gennemførte i foråret et projekt i samarbejde med Huset Mandag Morgen, hvor 12 biblioteker blev indbudt til at deltage i et projekt med det formål at analysere innovationstilstanden i danske folkebiblioteker. Det skete i form af en specialudgave af Mandag Morgens Innovation Cup – en konkurrence i fornyelseskraft blandt private og offentlige virksomheder.
Resultatet er beskrevet i rapporten Det Innovative Bibliotek – en strategisk partner i svaret på digitaliseringens udfordringer, som kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
Biblioteksstyrelsen har oplevet en stor interesse for projektet, og flere biblioteker har efterlyst en mulighed for at deltage i en tilsvarende konkurrence. Projektet er derfor fulgt op med indgåelse af en samarbejdsaftale med Huset Mandag Morgen. Aftalen giver bibliotekerne mulighed for at stille op til Innovation Cup 2007 til en reduceret pris på 12.500 kr. mod en normalpris på 15.000 kr. Desuden vil der, hvis mindst 15 biblioteker melder sig, blive udarbejdet en særlig branchemåling blandt bibliotekerne med kåring af branchens mest innovative virksomhed.
En anden opfølgning på projektet sker i form af en konference, som holdes i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole. Konferencen Det Innovative Bibliotek holdes i Middelfart Kulturhus den 26. oktober 2006. Formålet med konferencen er dels at præsentere rapporten fra forårets projekt for alle biblioteker og dels at lægge op til diskussion om, hvordan bibliotekerne fortsat kan arbejde med innovationskraften, og om mulighederne for at deltage i Innovation Cup 2007. Først og fremmest vil konferencen dog bidrage til, at bibliotekerne arbejder mere systematisk og mere professionelt med innovationsprocesserne.
Tilmelding til konferencen kan ske på Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside: www.db.dk.
|
Program | |
| 9.30-10.00 |
Ankomst og morgenkaffe
|
| 10.00-10.10 |
Velkomst og introduktion ved chefkonsulent Gitte Larsen, Danmarks Biblioteksskole
|
| 10.10-10.25 |
Koblingen mellem Det innovative Bibliotek og Biblioteksstyrelsens strategi ved konsulent Julie J. Kihl, Biblioteksstyrelsen
|
| 10.25-11.25 |
Innovation – hvordan og hvorfor? |
| 11.25-11.40 | Strækkeben pause |
| 11.40-12.20 |
Innovationsledelse i fremtidens bibliotek ved sekretariatschef Verner Kristiansen, Mandag Morgen. |
| 12.20-13.00 |
Frokost |
| 13.00-14.45 |
Bibliotekernes erfaringer – 3 cases Bibliotekernes innovationsprofiler ved overbibliotekar Tove Bang, ASB bibliotket. ASB biblioteket deltog i innovationsundersøgelsen for at se, hvorvidt det var lykkedes at omstille biblioteket fra traditionelt forskningsbibliotek organiseret efter industrisamfundets normer til vidensamfundets, hvor serviceudvikling skal afstemmes brugerdefinerede behov. Ledelsesengagement og innovation ved bibliotekschef Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotek. Innovation Cup 2006 ved kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne. Undersøgelsen viste, at Gentofte biblioteksvæsen er lige så innovativt som nogle af de bedste virksomheder. Bedømt på om kring 400 parametre matcher det mange af de bedste high techvirksomheder. Hvordan arbejder vi med innovation, og hvad lærte vi af at deltage i Innovation Cup?
|
| 14.45-15.10 |
Kaffepause
|
| 15.10-15.40 |
Innovation Cup 2007 ved Verner Kristiansen. |
| 15.40-16.00 | Opsamling og næste skridt ved direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen |
Børnekultur i hele landet
Benedicte Helvad
Kommunerne er i fuld gang med at sætte rammerne i de nye kommuner, der med Kommunalreformen skal fungere fra den 1. januar 2007. Både de kommuner, der skal sammenlægges og de kommuner, der fortsætter i deres tidligere rammer, er ved at finpudse deres politikker. Det gælder også børnekulturpolitikken.
Børnekulturens Netværk har en plan!
Børnekulturens Netværk har mange års erfaring med samarbejde om børn, kunst og kultur i kommunerne. Her har det været tydeligt, at en kommunes størrelse har betydning for mulighederne for udvikling og fastholdelse af kvaliteten i de børnekulturelle tilbud. Kommunalreformen sikrer, at langt de fleste kommuner fremover har en størrelse, der kan skabe disse rammer. Børnekulturens Netværk har derfor fundet det oplagt at indgå i et tættere samarbejde med kommunerne om at skabe så gode rammer som muligt for børnekulturen.
Sammen med Børne- og Kulturchefforeningen har Netværket lagt en plan for, hvordan kommunerne og Netværket kan komme i dialog med hinanden, og hvordan viden og inspiration og koordinering i dette arbejde kan få de bedste betingelser.
Den plan, de to parter har lagt, går ud på følgende:
- Landsdækkende konference for kommunale politikere og chefer på børnekultur og fritidsområdet
- Publikation om børnekultur i kommunerne
- Dialogseminarer fem forskellige steder i landet for nøglepersoner, der arbejder med børn og kultur i kommunerne.
Kommunekonferencen
Konferencen blev holdt i Århus den 29. maj 2006, hvor flere end 200 repræsentanter fra 73 kommuner deltog. Indholdet på konferencen var, ud over oplæg fra kulturministeren og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, en række oplæg om forskning, formidling og er-
faringer på børnekulturens felt. Tilsammen var indlæg og indslag illustrative eksempler på kultur af børn, med børn og for børn.
Målet med dagen var at give beslutningstagerne i kommunerne ideer og inspiration til børnekulturpolitikker eller rammer for kunst og kultur i børns hverdag i lokalområdet.
Samtidig opfordrede både Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen til, at de deltagende politikere og forvaltningschefer tog ideerne og inspirationen med sig tilbage i egne kommuner for der at sætte en debat eller et videre arbejde i gang om udviklingen af børnekultur lokalt.
Publikationen
Konferencen blev fulgt op af en publikation Børnekultur i kommunen, som blev udsendt til alle kommuner i slutningen af august måned. Publikationen indeholder artikler, som bygger på nogle af oplæggene fra kommunekonferencen suppleret med artikler fra forskere og best practice eksempler fra børnekulturelle aktiviteter fra hele landet.
Publikationen er ment som en optakt til dialogseminarerne og et inspirations- og debatværktøj i kommunernes arbejde med børnepolitik.
Dialogseminarerne
De fem dialogseminarer ligger i naturlig forlængelse af både konference og publikation. Her er der lagt op til, at nøglepersoner og medarbejdere, som arbejder med børn og kultur i kommunerne, deltager.
Med nøglepersoner og medarbejdere tænkes f.eks. på børnekulturkonsulenter, koordinatorer, museumsformidlere, børnebibliotekarer, pædagogiske konsulenter samt skoleledere og ledere af daginstitutioner. Men også politikere og forvaltningsledere er potentielle deltagere.
Det væsentligste element på seminarerne vil være dialogen, som skabes dels deltagerne imellem, dels deltagerne og arrangørerne i mellem, men deltagerne vil også blive præsenteret for nogle få inspirerende og orienterende oplæg.
Her vil endvidere kunne etableres samarbejde på tværs af kommunerne – selv om kommunerne bliver større, vil der stadig være behov for i nogle politikområder at gå udover kommunegrænsen.
Børnekulturens Netværk håber ved disse lejligheder at få tydeliggjort kommunernes behov og mulighederne for samarbejde staten og kommunerne imellem. Det er planen, at vidensopsamlingen og erfaringerne fra dialogseminarerne skal danne baggrund for Netværkets videre arbejde.
Men planen stopper ikke her!
Netværket har planer om at iværksætte modelforsøg om børnekultur i kommunerne indenfor Netværkets tre hovedtemaer i handlingsplan 2006-2007: Kultur i dagtilbud, Kultur i skolen og Kultur i familien. Netværket forventer, at dialogen på dialogseminarerne vil give inspiration til modelforsøget og vil umiddelbart efter det sidste seminar i december måned beslutte sig for det endelige indhold og rammerne for modelforsøget.
Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen har allerede nu givet hinanden håndslag på også at fortsætte samarbejdet her.
Reorganisering af DEFF
Jakob Heide Petersen
Indledning
Siden etableringen af DEFF i 1997 har de permanente arbejdsgrupper været den vigtigste faktor i udviklingen af DEFF og i de mange projekter, der er blevet gennemført. Disse arbejdsgrupper har fungeret både som igangsættere af projekter og har også i høj grad koordineret aktiviteterne inden for områderne. Grupperne har været sammensat af medarbejdere fra bibliotekerne, og DEFF-sekretariatet har fungeret som sekretærfunktion.
Siden 2003 har der været seks programkomiteer, der havde til opgave at koordinere indsatsen for de projekter, som Styregruppen valgte at støtte. Betegnelsen program skulle således signalere, at man, trods de mange forskelligartede projekter, arbejdede målrettet på grundlag af godkendte handlingsplaner. Strukturen skulle sikre, at man både fik inddraget en bredere kreds af biblioteker i projekter, og at aktiviteterne var målrettede og koordinerede.
Mandatet for de seks programkomiteer udløb med udgangen af 2005, men blev forlænget til august 2006. I mellemtiden har Styregruppen for DEFF drøftet, hvordan den nye organisering af DEFF bør tilrettelægges. Oplægget til denne organisering præsenteres her.
Formål med reorganiseringen
Et meget væsentligt formål med den nye organisering er at tilgodese behovene hos de mange mindre institutioner, der blev en del af DEFF med Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF. Desuden har Styregruppen ønsket en mere fokuseret indsats i forhold til strategiske målsætninger og gerne et større fokus på mulighederne for konsolidering
og fælles driftsløsninger. Endelig har Styregruppen ønsket at sikre en bedre koordinering mellem arbejdsgrupperne i DEFF og ønsket, at organiseringen skulle bidrage til en bedre projektgennemførelse gennem en ændret arbejdsform.
Organisation
Den nye organisering tager udgangspunkt i en tematisk opdeling, der afspejler trelagsarkitekturen som det fortsatte grundlag for udvikling i DEFF.
Der etableres således tre programkomiteer: Mødet med brugeren, Arkitektur & Middleware samt Informationsforsyning. Disse tre grupper suppleres af yderligere to grupper: Licensadministration og Mindre institutioner. De to sidstnævnte grupper passer ikke i den tematiske opdeling, men indgår i organiseringen på grund af deres strategiske betydning - se oversigten.
Opgaver
Licensadministrationen er en fortsættelse af den eksisterende licensgruppe under DEFF med tilsvarende referenceforhold. Gruppen er en væsentlig del af bibliotekernes samarbejde og en central del af DEFF. Den har stor betydning i kraft af de meget omfattende økonomiske ressourcer, som bibliotekerne kanaliserer gennem samarbejdet. Det overlades til licensgruppen og sekretariatet i fællesskab at fastlægge den nærmere organisering. Gruppen får en eller flere repræsentanter i programkomiteen for informationsforsyning.
Mindre institutioner er en ny gruppe, der etableres for at tilgodese mindre institutioners ønsker til udviklingen inden for DEFF. Gruppen opsamler, diskuterer og prioriterer ønsker fra mindre institutioner og leverer forslag til it-løsninger og projekter, der eventuelt kan udbydes til andre. Gruppen har en repræsentant i hver af de tre programkomiteer.
Programkomiteen for informationsforsyning vil arbejde med mange af de opgaver, der tidligere var spredt mellem DEFFs arbejdsgrupper for elæring, epublicering og licenser. Etableringen af gruppen afspejler en forventning om, at en række af problemstillingerne inden for disse tre områder vil få en større indbyrdes sammenhæng fremover. Gruppens arbejdsområder vil omfatte licenser, epublicering, institutional repositories, digitalisering, applikationer til slutbrugeres bearbejdning af indhold, elæring og ekompendier.
Arbejdsområdet for programkomiteen for Arkitektur og Middleware vil omfatte mange af de arbejdsopgaver, der i dag løses i DEFFs arbejdsgruppe for Systemarkitektur. Gruppen vil fokusere på udvikling af den fælles funktionalitet, som middleware tilbyder i en trelagsarkitektur. Som noget nyt vil gruppen også beskæftige sig med at idriftsætte løsninger, således at de udviklede løsninger kan drives i fællesskab eller af en leverandør. Gruppen vil desuden beskæftige sig med udvikling af den overordnede fælles arkitektur og forretningsprocesser inden for arkitekturen, herunder muligheden for at etablere shared services.
Mødet med brugeren er overskriften for de fælles aktiviteter, der gennemføres af den programkomité, der arbejder med aktiviteter i det øverste lag i trelagsarkitekturen. Aktiviteterne vil omfatte usability- og brugerundersøgelser, lokal indlejring af webservices, forsøg med nye brugergrænseflader, tværgående services som f.eks. biblioteksvagten og andre brugerrettede aktiviteter.
Finansiering
Styregruppen har besluttet at formulere mere faste, vejledende retningslinjer for finansiering. Udgangspunktet er således, at projekter gennemføres med en betydelig egenfinansiering, idet Styregruppen betragter institutionens bidrag som udtryk for, at projektet prioriteres højt af institutionen.
Det er fortsat en forudsætning for tilskud fra DEFF, at projekter er relevante for en bredere kreds af biblioteker. Det væsentligste kriterium for fastlæggelse af graden af finansiering fra DEFF er, i hvilken grad et givent projekt retter sig mod institutionen eller mod fællesskabet af biblioteker.
Det videre forløb
Så snart Styregruppen har udpeget formænd for grupperne, vil DEFF-sekretariatet kontakte relevante personer med tilbud om formandskabet og i samarbejde med formanden udpege de øvrige medlemmer af grupperne. Gruppernes første opgave vil være at udarbejde handlingsplaner med henblik på præsentation for Styregruppen.
Google og bibliotekerne
Leif Andresen
Google har lanceret en ny og samarbejdsorienteret strategi overfor bibliotekerne. Det er sket med lancering af Google Librarian Center og et Google Librarian Newsletter.
Det første nummer af Google Librarian Newsletter havde denne programerklæring: “Bibliotekarer og Google deler den samme mission: At organisere verdens information og gøre den universelt tilgængelig og brugbar. Målet med dette nyhedsbrev er at fremhæve måder, vi kan arbejde sammen på for at opfylde denne mission overfor lånere, studerende og brugere.”
Det er en ny attitude fra Google i forhold til biblioteker og bibliotekarer. Det er en strategisk satsning på biblioteker/biblio-tekarer som partnere og ikke som konkurrenter. Den illustreres af Googles deltagelse på den amerikanske biblioteksforening ALAs årsmøder. På mødet i 2005 deltog Google med en beskeden stand, mens de i juni 2006 i New Orleans havde en af de største stande med stor aktivitet samt afholdt møder med præsentation af deres nystartede biblioteksoffensiv.
Ved en af præsentationerne under ALA var forklaringen, at ansatte hos Google havde undret sig over en negativ holdning til Google hos mange bibliotekarer.
Googleansatte skal bruge 20 % af arbejdstiden til at arbejde og udvikle, hvad de selv synes er interessant. I efteråret 2005 brugte et antal Googleansatte denne tid til at gå ud og snakke med en masse bibliotekarer. Dette har så ført til etableringen af Google Librarian Center.
En anden årsag, til at Google nu fokuserer mere på biblioteker, er tjenesten Google Book Search (se: http://books.google.com/). Den hed oprindeligt Google Print og var om digitalisering af bøger. Hos Google er de ganske klar over, at ikke al information findes på nettet, men visionen med digitaliseringsprojektet er at bringe også tidligere trykt materiale på nettet.
Med navneskiftet til Google Book Search er også sket et skifte af indholdet. Der er nu lanceret en mulighed for også at søge i bibliotekernes samlinger. Google har 24. august 2006 frigivet en ny udgave af Google Book Search, som også giver adgang til foreløbig femten fælleskataloger fra USA, Kina, Australien, Israel samt Sverige, Danmark, Island og seks andre europæiske lande. Herunder har Google brugt de data, som i øvrigt er anvendt til at lave links i særtjenesten Google Scholar til bibliotek.dk, og dermed er der adgang også til danske biblioteker via Google Book Search.
Efter resultaterne fra en søgning i selve BookSearch-basen kommer teksten: “Search library catalogs for:” Og herefter kommer links til poster leveret fra en af de fælleskataloger som Google aktuelt har samarbejde med. Det er også muligt i avanceret søgning at vælge alene at søge i bibliotekskataloger. Som de første vises så titler, som stammer fra ens eget land.
For en bruger fra domæne .dk er linkene til bibliotek.dk.
Google Librarian Newsletter med foreløbigt fire numre indeholder tips om, hvordan Google kan bruges mere effektivt, succeshistorier om bibliotekernes brug af Google og baggrundsinformation om Google’s funktioner.
Google er ikke en trussel eller en fjende. Google er del af en hastigt skiftende verden og er som sådan et vigtigt værktøj – men er netop ét værktøj blandt mange andre. Da det er et vigtigt værktøj, er det oplagt, at bibliotekerne skal være dygtige til at bruge Google. Ikke mindst de mange ekstra funktioner og avancerede søgemetoder.
For det meste bruges alene den enkle søgeboks i Google. Men Google tilbyder langt flere faciliteter med særlige grænseflader og tjenester og en lang række specielle features.
Biblioteksstyrelsen anbefaler, at de danske biblioteker bruger den fremstrakte hånd til at blive Danmarks dygtigste Google-brugere og til at betjene bibliotekernes brugere også med dette værktøj på en kvalificeret måde.
Se mere på http://www.google.com/librariancenter/index.html
RFID i biblioteker
Morten Hein og Leif Andresen
I august 2004 publicerede Biblioteksstyrelsen en politik om indførelsen af RFID i biblioteker, hvor ibrugtagen blev frarådet på grundlag af usikkerheden om indhold, data struktur m.v. Biblioteksstyrelsen ændrede i august 2005 denne politik om RFID med at anbefale indførelse af RFID på grundlag af en specifikation og data model godkendt af Dansk Standards udvalg om teknisk interoperabilitet (S24/u4).
Kravene til RFID i biblioteker var – og er fortsat – at RFID kan anvendes i det interurbane lånesamarbejde, leverandøruafhængighed, bagudkompabilitet og overensstemmelse med internationale standarder.
Siden da er der sket en udvikling i relation til RFID i biblioteker, som gør det fornuftig at give en samlet præsentation. Efterfølgende henvisninger til dokumenter på Biblioteksstyrelsens hjemmeside nås nemmest ved at bruge http://www. bs.dk/rfid.
Specifikationen er udkommet
Lige før sommerferien i år udkom DS/INF 163-1 RFID-datamodel i biblioteker vedtaget og udgivet af Dansk Standard. Modellen er udviklet af en arbejdsgruppe med Morten Hein som formand og bestående af leverandørerne 3M, Tagsys, Bibliotheca, P.V. Supa, TagVision, Codeco, FKI Logistex og Draupnir samt Axiell Bibliotek, Dantek, Tårnby Kommunebiblioteker og Hein Information Tools.
Formålet med datamodellen er at sikre ensartet implementering af RFID systemer, så det giver bibliotekerne en frihed i valg af løsninger og mulighed for at videreføre et lånesamarbejde baseret på den nye teknologi.
Datamodellen indeholder som obligatoriske dataelementer:
- Standard version
- Anvendelsestype
- Antal sammenhørende enheder
- Partnummer på enhed
- Primært identifikationsnummer (’stregkode’)
- Landekode
- Bibliotekskode.
Antal sammenhørende enheder og partnummer på enhed bruges til at holde både sammensat materiale og cd’er i dobbelt-cd sammen ved udlån og aflevering, så manuel kontrol ikke er nødvendig.
DS/INF 163-1 er på engelsk med dansk forord og indledning. Publikationen henvender sig til chefer og it-ansvarlige i bibliotekerne samt it-ansvarlige i kommunerne. DS/INF 163-1 RFID-datamodel i biblioteker kan bestilles på Dansk Standard: http://www.ds.dk/3196
International proces i gang
DS/INF 163-1 er på engelsk også af hensyn til brugen af det danske input til en international standardiseringsproces på området. Den kaldes ’den danske data model’ i udlandet. Den vil bidrage til, at biblioteker kan drage nytte af RFID-tek-nologien og samtidig deltage i det nationale og internationale lånesamarbejde.
Danmark er blevet opfordret til at tage initiativ til en international standard med afsæt i den danske model. Processen er formelt begyndt juli 2006 med Dansk Standard som forslagsstiller. Det første trin i en internationalisering er den afstemning om NWIP – New Work Item Proposal – som er i gang, og som lukkes 12. oktober 2006. Der er allerede gjort de første forberedelser til at gå videre efter en forventet vedtagelse. I samråd med internationale samarbejdspartnere fra USA, England og Australien har Dansk Standard forberedt en workshop for eksperter fra andre deltagende lande i starten af december i år.
Internationalt gennemslag
Datamodellen er blevet vel modtaget i udlandet, hvor den markedsføres af de nævnte firmaer, og den er blevet kopieret som nationale de facto standarder. Finland har allerede formelt taget den danske specifikation til sig, og datamodellen anvendes allerede af en række firmaer som f.eks. 3M, Bibliotheca, P.V. Supa og TagVision. Den danske datamodel anvendes i en række lande, og sidst har leverandører omtalt implementeringer i Malaysia, Kina og Taiwan.
Under den amerikanske biblioteksforening ALAs årsmøde i juni præsenterede Leif Andresen fra Biblioteksstyrelsen den danske datamodel for anvendelsen af RFID i biblioteker. På mødet i den amerikanske biblioteksforenings RFID interessegruppe var der stor anerkendelse til det danske arbejde, og det fremgik, at USA ikke udvikler en national model, men vil bidrage til det internationale arbejde.
Undersøgelse af danske bibliotekers anvendelse
Biblioteksstyrelsen har i maj 2006 gennemført en undersøgelse af bibliotekernes anvendelse af RFID og selvbetjening ved udlån/aflevering. Undersøgelsens resultat kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside i dokumentet Rapport om RFID og selvbetjeningsautomater på danske biblioteker.
Undersøgelsen dækker 83 % af folkebibliotekerne. Det betyder formentlig, at den er dækkende for så vidt angår brugen af RFID. På selvbetjeningsområdet kan det ses, at der blandt de ikke-besva-rende folkebiblioteker er to, som for 2005 har indberettet statistik med selvbetjente udlån.
11 % af folkebibliotekerne og 4 % af de større forskningsbiblioteker forventer at have RFID i drift ved årets udgang – og derudover 42 % af folkebibliotekerne og 21 % af de større forskningsbiblioteker i 2007 eller kommende år.
Sagt på en anden måde var der 9 folkebiblioteker med RFID ved starten af 2006 og 21 ved udgangen af året. Dertil kommer, at 77 biblioteker planlægger at indføre RFID de kommende år. Den standardisering som DS/INF 163 er udtryk for, må derfor siges at være kommet i rette tid.
Første implementeringsspørgsmål
Det første egentlige implementeringsspørgsmål har været rejst. Det handler om et ønske om faustnummer indlejret i RFID-taggen. Det kan være meget relevant i relation mellem en materialeleverandør og et bibliotek, men Biblioteksstyrelsen tilråder stærkt, at det slettes inden materialet går til udlån af hensyn til privatlivets fred. Se nærmere på Biblioteksstyrelsens hjemmeside i dokumentet RFID og faustnumre.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet om genkendbare data på en RFID-tag kan være et meget følsomt spørgsmål. Selvom det i praksis er svært for udenforstående at læse en RFID-tag på et biblioteksmateriale, fraråder Biblioteksstyrelsen, i lighed med f.eks. den amerikanske biblioteksforening ALA, at medtage information, som i offentlige databaser kan bruges til at identificere titlen – og dermed også et faustnr.
Information om RFID
Foranlediget af dette implementeringsspørgsmål har Biblioteksstyrelsen besluttet at anvende danEDItEUR listen til udsendelse af informationer om RFID i biblioteker. Bibliotekernes ansvarlige for området opfordres derfor til at melde sig til denne liste, som desuden omhandler transaktioner i forbindelse med materialevalg- og bestilling. Se nærmere om beslutningen og danEDItEUR-listen på Biblioteksstyrelsens hjemmeside i nyheden RFID-nyheder på danEDItEUR-listen.
EDItEUR er en international standardiseringsorganisation med fokus på udveksling af data i bogbranchen i bred forstand – og dermed også biblioteker. Biblioteksstyrelsen er medlem af EDItEUR, der har etablerede danEDItEUR i 1998, som stod for udvikling af et dansk XML format for materialeordre m.v. Dette forum rummer bogbranchen, bibliotekssystemleverandører, materialeleverandører og biblioteksrepræsentanter. Formentlig vil den kommende udvikling indenfor RFID-området bl.a. handle om effektivisering af samspillet mellem biblioteker og materialeleverandører, og derfor er danEDItEUR listen et passende sted at bruge til information om RFID.
Både materialeleverandører og bibliotekssystemleverandører er gjort særskilt opmærksomme på denne nye brug af danEDItEUR-listen. Biblioteksstyrelsen vil fortsat løbende informere på hjemmesiden om RFID-spørgsmål – og undersiden om RFID kan nås enkelt: www.bs.dk/rfid.
|
Morten Hein var formand for RFID Data Model for Libraries Working Group og er medlem af project leadership for den kommende internationale standard. |
Biblioteksnumre
Lone Hansen og Leif Andresen
Biblioteksstyrelsen har gennem det sidste år kørt arbejdet med at omorganisere en række biblioteksnumre i forlængelse af implementeringen af ISO standarden ISO 15511 Information and documentation – International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL). Ændringerne forventes først afsluttet i løbet af 2007. Omorganiseringen indebærer bl.a.:
- Samling af biblioteksnumre i Biblioteksstyrelsen
- Ændring af folkebiblioteksnumrene som følge af strukturreformen
- Overgang af amtslige biblioteker til statsligt regi
- Ændring af skolebiblioteksnumre som følge af strukturreformen.
Samling af biblioteksnumre i Biblioteksstyrelsen
Omorganiseringen betyder, at det er Biblioteksstyrelsen alene, der kan tildele biblioteksnumre til såvel folke-, forsknings-, skole- og private biblioteker. Det er fremtidigt nødvendigt at have et biblioteksnummer tildelt af Biblioteksstyrelsen, såfremt et bibliotek ønsker at bruge ’bestil-funktionen’ i DanBib.
Dansk BiblioteksCenter (DBC) fortsætter med at bruge kundenumre til kunder, der i øvrigt ønsker at handle med DBC. Kundenumre vil være i sekvensen 5xxxxx for andre end biblioteker. Numre tildelt af Biblioteksstyrelsen vil være som følger:
- Folkebiblioteker i sekvensen 7xxxxx
- Forskningsbiblioteker i sekvensen 8xxxxx
- Kommunale folkeskolebiblioteker i sekvensen 6xxxxx.
Folkebiblioteksnumrene og strukturreformen
Forberedelserne med ændring af biblioteksnumre skrider planmæssigt frem. Alle folkebiblioteker har fået henvendelse om ændring af biblioteksnumre m.m., og Biblioteksstyrelsen vedligeholder en liste over samtlige betjeningssteder på hjemmesiden under ’aktuelle indsatsområder’. Listen indeholder oplysninger før og efter strukturreformen om:
- Biblioteksnumre
- Betjeningsstedernes navne
- Betjeningsstedets status
- Biblioteksvæsnernes navne
- Tilhørsforhold til hovedbibliotek
- Knudepunkt i forbindelse med kørselsordningen
- Centralbibliotekstilhørsforhold.
Der er indgået aftaler med DBC om håndteringen af ændring af biblioteksnumre. Det betyder bl.a., at biblioteker, der skifter biblioteksnummer, bliver kontaktet af DBC med henblik på aftale om tidspunkt for nummerændringen og de deraf afledte aktiviteter.
Ikke alle kommuner har truffet beslutning om biblioteksstrukturen endnu, hvilket betyder, at der er praktiske problemer med implementeringen af ændringen af biblioteksnumrene. Biblioteksstyrelsen har besluttet med virkning pr. 1. januar 2007 at registrere og kommunikere med de nye biblioteksvæsner uanset om de praktiske forhold vedrørende f.eks. basesammenlægninger er gennemført.
Biblioteksstyrelsen har truffet aftale med DBC om håndteringen af biblioteksvæsner, der ikke har gennemført basesammenlægning m.v. Præsentationen i biblioteksvejviseren i bibliotek.dk og i lister over biblioteker vil i en overgangsperiode indeholde noter m.v. som afspejler de tekniske forhold ved den forsinkede sammenlægning af databaser i en del af de nye kommunale biblioteksvæsener.
Overgang af amtslige biblioteker til statsligt regi
Centre for undervisningsmidler overgår til CVUerne. Denne ændring har en konsekvens for Biblioteksstyrelsens håndtering af CVU-biblioteker.
Hidtil har Biblioteksstyrelsen ladet de enkelte CVUer bestemme om bibliotekerne på et CVU blev registreret som ét biblioteksvæsen eller som flere biblioteksvæsener – men afvist at lave f.eks. DanBib-rabat-model for biblioteker på samme CVU, som ikke er ét væsen.
Biblioteksstyrelsen vil i løbet af efteråret foranledige, at registreringerne af samtlige CVU-biblioteker bliver ændret, så ét CVU med flere biblioteksbetjeningssteder bliver struktureret som ét biblioteksvæsen med et antal betjeningssteder. Biblioteksstyrelsen retter henvendelse til de respektive CVU-biblioteker.
Skolebiblioteker og strukturreform
I forlængelse af strukturreformen ændrer skolerne også numre og dermed skal en række skolebibliotekerne ændre biblioteksnummer. Denne ændring vil blive foretaget i løbet af sommeren 2007, så indberetning til Biblioteksafgiften på nye biblioteksnumre vil kunne ske for 2007 (primo 2008). De berørte skolebiblioteker vil blive kontaktet herom.
Biblioteksafgift 2006
C.H. Henriksen
Kulturministeriet har i år lagt en top 100 liste over modtagere af biblioteksafgift på sin hjemmeside, og det forstærkede dagspressens interesse for hvem, der nu fik de største beløb.
Det er naturligvis også interessant, men at 95 af de 100 fik mere end 200.000 kr., heraf 4 mere end 500.000 kr., det største beløb var 738.357 kr., får let læserne til at glemme, at det at udgive bøger ikke er et særlig lukrativt erhverv, og at kun ganske få kan leve af deres biblioteksafgift.
Sandheden er, at halvdelen, 4.111 personer, af de 8.589 som faktisk fik udbetalt biblioteksafgift, fik mindre end 5.000 og andre 1.790 personer, godt en femtedel, fik mellem 5.000 og 10.000 kr.
Går man ned til under folkepensionens grundbeløb, så er det stadig kun 614 personer, der fik mere end 50.000 kr.
Og så er der de 60 %, 12.855 ud af de 21.444, som har tilmeldt sig ordningen og får beregnet deres afgiftsbeløb, der ikke fik dem udbetalt, fordi de er mindre end den fastsatte beløbsgrænse på 1.696 kr.
Der var 146.869.087 kr. til fordeling i år. Af dem fik 266 personer, 3 % af de, der fik del i bevillingen, mere end 100.000 kr., i alt 53.541.183 kr. eller 36 % af den samlede bevilling, medens de 5.901 personer, 69 %, der fik mindre end 10.000 kr., delte 24.895.694 kr. eller 17 % af bevillingen.
Biblioteksafgiftens fordeling 2006
|
EGNE |
EFTERLEVENDE |
SAMLET | |||
| Interval | Antal | Sum af beløb | Antal | Sum af beløb | Sum af beløb |
|
0-1.696 kr. |
12.278 |
(6.125.627) |
575 |
(306.655) |
(6.432.282) |
|
1.696-5.000 kr. |
3.897 |
11.570.440 |
214 |
661.084 |
12.231.524 |
|
5.000-10.000 kr. |
1.692 |
11.976.244 |
98 |
687.926 |
12.664.170 |
|
10.000-20.000 kr. |
1.137 |
15.969.966 |
62 |
916.428 |
16.886.394 |
|
20.000-50.000 kr. |
828 |
25.711.733 |
47 |
1.477.626 |
27.189.359 |
|
50.000-100.000 kr. |
323 |
22.301.821 |
25 |
1.754.636 |
24.056.457 |
|
100.000-200.000 kr. |
162 |
22.424.921 |
9 |
1.211.081 |
23.636.002 |
|
200.000-300.000 kr. |
47 |
11.520.951 |
3 |
687.161 |
12.208.112 |
|
300.000-400.000 kr. |
24 |
8.251.785 |
1 |
333.497 |
8.585.282 |
|
400.000-500.000 kr. |
16 |
7.079.114 |
0 |
0 |
7.070.114 |
|
500.000-600.000 kr. |
3 |
1.603.316 |
0 |
0 |
1.603.316 |
|
600.000-700.000 kr. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
700.000-800.000 kr. |
1 |
738.357 |
0 |
0 |
738.357 |
|
Sum |
20.408 |
145.265.275 |
1.034 |
8.036.094 |
153.301.369 |
Beløb under 1.696 kr. udbetales ikke. Det ikke udbetalte beløb omfordeles til de øvrige afgiftsmodtagere.
Fordeling af biblioteksafgift på hovedgrupper af bidragydere 2006 (2005)
| Skønlitteratur | Primære % bidragsydere | Sekundære % bidragsydere | Oversættere % | I alt % | ||||
| Bøger for voksne |
16.84 |
(16.88) |
0.27 |
(0.27) |
6.78 |
(6.88) |
23.89 |
(24.04) |
|
Bøger for børn |
13.68 |
(13.8) |
1.24 |
(1.25) |
4.92 |
(4.89) |
19.84 |
(19.94) |
|
Bøger for skoler |
4.03 |
(3.98) |
0.64 |
(0.62) |
0.17 |
(0.17) |
4.84 |
(4.77) |
|
I alt |
34.55 |
(34.66) |
2.15 |
(2.14) |
11.87 |
(11.94) |
48.57 |
(48.75) |
|
Faglitteratur | ||||||||
|
Bøger for voksne |
28.79 |
(28.84) |
4.13 |
(4.09) |
3.96 |
(3.94) |
36.88 |
(36.88) |
|
Bøger for børn |
2.57 |
(2.58) |
0.5 |
(0.5) |
0.95 |
(0.92) |
4.01 |
(4.01) |
|
Bøger for skoler |
8.56 |
(8.44) |
1.74 |
(1.7) |
0.23 |
(0.23) |
10.53 |
(10.36) |
|
I alt |
39.92 |
(39.96) |
6.37 |
(6.29) |
5.14 |
(5.09) |
51.42 |
(51.25) |
P2 Romanlæseklubben: Sæsonen er i gang - igen
Sine Storr
51 biblioteker tilmeldte sig i sensommeren P2 Romanlæseklubbens anden sæson og dermed gik startskuddet til fortsættelsen af samarbejdet med Danmarks Radios P2. 32 biblioteker er gengangere med gode erfaringer fra første sæson, 19 tilmeldte biblioteker er nye – de 51 biblioteker fordeler sig over hele landkortet.
Historik
I premieresæsonen deltog 55 biblioteker med aktivt læsende romanlæseklubber:
- 77 % af de deltagende biblioteker dannede én læseklub
- 13 % dannede flere læseklubber
- Flere end 3/4 af bibliotekerne læste femseks eller alle syv romaner.
Og 38.000 lyttere stillede ind på Alfabet på P2, når læseklubbernes diskussion i redigerede klip blev præsenteret for forfatterne. Samarbejdet mellem DR, Alfabet og biblioteker over hele landet var en succes.
Få ændringer til et velfungerende koncept
Med baggrund i bibliotekernes langt overvejende positive evaluering af P2 Romanlæseklubbens første sæson, tilrettelagde samarbejdspartnerne i DR med Biblioteksstyrelsen før sommerferien den igangværende sæson. PR-materialet ville i år bestå af en plakat, bogmærker i akrylholdere og en programoversigt på DR P2. Og et nyudviklet materiale.
PR-materialet udvidet
Et bibliotek, der læste med i første sæson, havde i evalueringsskemaet efterspurgt webmateriale til bibliotekets hjemmeside. Et af de nye tiltag blev derfor en webpakke med bannere udviklet af DR specielt til bibliotekernes hjemmesider. Bannerne kan bibliotekerne benytte på deres hjemmeside til at reklamere for den lokale læseklub / de lokale læseklubber eller blot Alfabetudsendelserne på P2. Webpakken indeholder P2 romanlæseklub-bannere i forskellige formater med de samme billeder, der er på de tilsendte plakaten og bogmærket samt en lille vejledning til den lokale webmaster. Idéen er, at bibliotekerne kan benytte materialet efter behov, f.eks. bruge et banner til at linke fra forsiden videre til information om bibliotekets egen lokale romanlæseklub.
Syv x optagelse til radioen
Syv bibliotekers lokale læseklub får mulighed for at medvirke i optagelse til radioen. Første optagelse foregik på Stadsbiblioteket i Lyngby, hvor den lokale læseklub diskuterede Ida Jessens roman Det første jeg tænker på. Romanen her i oktober er Knud Romers
Den som blinker er bange for døden (Athe-ne), den diskuteres i læseklubberne lokalt i ugen 23.-27. oktober, og optagelse til radioen vil finde sted på Nykøbing Falster Centralbibliotek først i den uge. DR P2 sender litteraturmagasinet Alfabet lørdag 28. oktober kl. 13-15 med klip fra en lokale læseklubs debat af bogen.
Litteratursiden.dk
Litteratursiden supporterer gennem hele sæsonen P2 Romanlæseklubben ved at tilrettelægge baggrundsmateriale til de valgte romantitler i form af pletskud, anbefalinger, analyser, forfatterportrætter, videoklip mv.
Romanerne på lydbog og e-bog
Danmarks Blindebibliotek understøtter også i denne sæson blinde og læsehandicappedes mulighed for at deltage i P2 Romanlæseklubben. DBB oplyser, at de syv romaner også vil kunne fås som lydbog og ebog. Bestilling kan ske direkte til DBB på telefon 39 27 44 44 eller via email: biblioteket@dbb.dk.
Tips- og lottomidler til særlige biblioteker og biblioteksformål 2006-2007
Ulla Kvist og Lone Hansen
Biblioteksstyrelsen administrerer Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål. Puljen fordeles af Kulturministeriet på baggrund af kriterier, der kan ses i publikationen: Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål. Kriterier og Vejledning.
Biblioteksstyrelsen modtog til ansøgningsperioden 1. april 2006 - 31. marts 2007 15 ansøgninger på godt 14 mio. kr. til puljen.
Kulturministeriet har på baggrund af Finansudvalgets beslutning om aktstykket vedrørende den samlede fordeling af Tips- og lottomidler bevilget knap 11,5 mio. kr. for perioden 1. april 2006-31. marts 2007.
Fordelingen blandt tilskudsmodtagerne kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
Lone Hansen
Webansøgning
Webansøgningsblanketten til ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til ansøgningsterminen 1. november 2006 kl. 16.00 er åbnet 24. august 2006.
Ansøgning om tilskud kan kun ske ved anvendelse af Biblioteksstyrelsens webanøgningblanket jf. afsnit 3.5 i Vejledning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen (Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 19), hvori der bl.a. står:
- Ansøgere skal anvende webansøgningen på Biblioteksstyrelsens hjemmeside
- Den elektroniske ansøgning skal være afsendt senest den 1. november kl. 16.00.
- For sent modtagne ansøgninger vil ikke komme i betragtning.
Ændringer i vejledningen
Vejledning vedrørende Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen (Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen; 19) er revideret og publiceret på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Udover en række redaktionelle ændringer er der foretaget følgende principielle ændringer i vejledningen vedrørende:
- Hvem kan søge Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
- Krav til revision
- Formidling af resultater.
Nærmere orientering kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
Til ansøgningsterminen 1. november 2006 kan der søges om tilskud til:
- Frie forsøg
samt til følgende indsatsområder:
- Bibliotekerne og Borgerservice
- Bibliotekets rolle som “demokratisk væksthus"
- Bibliotekets rolle som kulturmødested
- Bibliotekets rolle som støtte til den danske vidensstrategi
- Etablering af adgang til digitalt indhold
- Fremtidens bibliotekstilbud til børn
- Skolebiblioteket.
Særlige vejledninger for indsatsområderne er publiceret på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
INTERNATIONALT
WLIC 2006
Biblioteksstyrelsen (ved Erik Thorlund Jepsen og Jens Thorhauge) deltog i slutningen af august i den årlige IFLA-konfe-rence, der nu går under navnet World Library and Information Conference, der denne gang blev afholdt i Seoul, Korea. Konferencen dækker i parallelsessioner udviklingen i stort set alle bibliotekstyper, ligesom alle centrale problemstillinger i biblioteksverdenen kan dækkes af IFLAs 45 fagkommitteer. Konferencen giver derfor et billede af bibliotekernes status og udfordringer her og nu. Årets tema var Libraries: Dynamic Engines for the Knowledge and Information Society. Det er naturligvis kun muligt at deltage i et begrænset udvalg af de mange sessioner, men her er mit bud på nogle centrale hovedlinier: Nationalbibliotekernes session om katalogen i fremtiden, med oplæg fra British Library, Library of Congress og Library of Australia konkluderede, at katalogiseringen ikke vil dø, men vil indgå i bredere og mere fleksible sammenhæng med andre informationskilder.
Forskningsbibliotekerne fokuserede på elæring og informationskompetence, ligesom digitalisering gennemgående var et centralt emne. Folkebibliotekerne havde valgt nye digitale services som samlende emne, hvor det mest avancerede, der blev budt på var det danske ’Biblioteker-ne netmusik’ (ved Lene Byrialsen og Kent Skov, Odense). Børnebibliotekernes tema var læsning i familien (family literacy). hvor der også var et dansk indlæg (Lene Muurmann, Værløse).
Centrale indlæg om den globale udvikling på ophavsretsområdet var der også i ’Copyright and other legal matters’ (igen med dansk indlæg ved Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket). Her var Google’s storstilede digitaliseringsprojekt også på dagsordenen.
For mig er IFLA-konferencen et redskab til måle danske biblioteksaktiviteter op imod udenlandske. Min konklusion er, at strategisk er vi på samme spor som de lande, vi plejer at sammenligne os med
og løsninger som Bibliotek.dk og kørselsordningen er stadig blandt de fremmeste, men vi er bagud i forhold til især digitaliserings- og læringsprogrammer. IFLA-konferencen er altid stærkt præget af den verdensdel eller det land, den foregår i. For de koreanske kolleger var konferencen en enorm succes, fordi den eksponerede bibliotekerne og deres udfordringer meget flot. Der var en halv times udsendelse i CNN-Asia om konferencen og de koreanske biblioteker, og der var en tæt national pressedækning. Det var velfortjent, bl.a. fordi der var en markant regeringsstøtte til konferencen, der blandt andet resulterede i måske det flotteste kulturprogram, der har været til nogen IFLA-konference.
Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen
CDNL
Traditionelt er én af aktiviterne på IFLA-konferencen en éndags konference for nationalbiblioteksdirektører fra hele verden, Conference of Directors of National Libraries (CDNL). På grund af den særlige danske model for nationale biblioteksopgaver, hvor Biblioteksstyrelsen er central operatør, deltager Biblioteksstyrelsens direktør som observatør. CDNL bidrager også til en justering af ’state of the art’, omend på en lidt mere sporadisk måde end den samlede IFLA-konference. CDNL er naturligvis stærkt optaget af den digitale udvikling og har et særligt ansvar i forhold til bevaring og sikring af fortsat tilgængelighed til den digitale kulturarv. Centralt på dette års konference var en række oplæg om de strategiske udfordringer, hvor jeg især hæftede mig ved direktøren for British Library, Lyn Brindleys oplæg, hvor den overordnede konklusion var, at både fortsat udvikling af de digitale ydelser, udvikling af læringstilbud og en ændring af det fysiske biblioteksrum var helt i tråd med den danske strategi tænkning.
Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen
BS deltager i seminar om udvikling af de koreanske folkebiblioteker
I umiddelbar forlængelse af IFLA-konferencen afholdt det koreanske nationalbibliotek et seminar om udviklingen af de koreanske folkebiblioteker og deres samspil eller manglende sådant med det voksende antal private biblioteker i Korea. Til seminaret var inviteret hvad arrangørerne præsenterede som to internationale eksperter, professor og dekan ved California State University og tidligere ALA-præsident Michael Gorman samt Biblioteksstyrelsens direktør. Vores opgave var at præsentere vores landes bibliotekssystemer i relation til den koreanske situation. En helt afgørende forskel mellem det amerikanske og det danske system er det statslige engagement, der i USA ikke forekommer på folkebiblioteksområdet. Det fik den koreanske moderator til at konkludere, at det danske system var mest interessant i forhold til det koreanske dilemma, der består i, at der er mangel på folkebiblioteker, derfor er de næsten tre tusinde private biblioteker (og antallet vokser stadigt) på sin vis et gode, men på den anden side er de små, og mangler ressourcer til fortsat samlingsopbygning, mangler lånesamarbejdsopbakning og drives ofte af frivillige. Der er groft taget to modeller for udviklingen: At lade de private biblioteker sejle i deres egen sø eller lade det offentlige bibliotekssystem (der er ambitiøst og up to date) understøtte de private biblioteker. En vigtig pointe er, at der ikke er faglige ressourcer til at udfylde de mange jobs, selvom det blev besluttet at indlemme de private biblioteker i det samlede system. Biblioteksstyrelsens råd var på den ene side at arbejde for en konstruktiv udnyttelse af de ressourcer man havde, herunder frivillig arbejdskraft og på den anden at etablere en langsigtet strategi.
Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen
JISC/CNI meeting 6-7. juli 2006 i York
Joint Information Systems Committee (JISC) og Coalition Coalition for Networked Information (CNI) afholder hvert andet år en fælles konference på højt fagligt niveau. Bo Öhrström deltog i konferencen i forbindelse med et møde om Knowledge Exchange initiativet. Konferencen samler typisk eksperter fra USA og Europa om emner indenfor informationssystemer, digitale services og ressourcer til læring, undervisning og forskning. JISC/CNI konferencen demonstrerer det mangeårige samarbejde mellem JISC og CNI, og en lang række kendte foredragsholdere gav i år deres input om bl.a. E-learning, Institutional Repositories, Open Access samt bevaring og søgning i digitale ressourcer. Årets konference havde titlen “Envisioning future challenges in networked information”, og de enkelte præsentationer kan findes på www.ukoln.ac.uk/events/jisc-cni-2006/programme.html
Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen
EU konference i Salzburg 21. - 22. juni 2006
Konferencen havde titlen An Expedition to European Digital Cultural Heritage - Collecting, Connecting - and Conserving? og forløb over to dage. Den overordnede politiske ramme var sat med EU-kom-missionens i2010 strategi og med the National Representatives Group’s (NRG’s) Dynamic Action Plan (DAP), som begge sætter en konkret dagsorden for kulturarven. I2010-indsatsen er tidligere i år offentliggjort af EU-kommissionen, og den forventes at skabe et europæisk digitalt bibliotek, som er tænkt som et sted, hvor borgerne kan få onlineadgang til den skrevne og audiovisuelle kulturarv. Der er allerede fastlagt en plan, hvor de europæiske nationalbibliotekers The European Library (TEL) skal være udgangspunkt for et distribueret europæisk digitalt bibliotek, som også inkluderer museer og arkiver, og som skal være klar i 2010.
Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen, deltog i konferencen sammen med Steen Bille Larsen, Det Kongelige Bibliotek.
Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen
NRG
Fredag d. 23. juni blev 10th Meeting of the National Representatives Group (NRG) for the EU coordination of the digitisation of cultural and scientific content holdt i Salzburg. NRG består af officielt udpegede eksperter fra hvert medlemsland, og den blev etableret som en styregruppe for aktiviteterne relateret til koordineringen af digitaliseringspolitikker og programmer med specielt fokus på kulturelle og videnskabelige ressourcer og programmer og på bidraget fra offentlige kultur institutioner. NRGs mission er at overvåge fremskridt i forholdt til målene omfattet af Lund Principles.
Lund Principles omhandler koordinering af digitaliserings mekanismer og har en tilknyttet handlingsplan, Lund Action Plan. Lund Principles stammer fra et ekspertmøde i Lund 4. april 2001.
NRGs Dynamic Action Plan (DAP) er en fornyelse af Lund Action Plan. DAP rummer fem indsatsområder:
- Brugere og indhold
- Teknologier for digitalisering
- Opretholdelse af indhold
- Digital bevaring
- Overvågning af fremdrift.
Bo Öhrström deltog som dansk repræsentation i mødet sammen med Steen Bille Larsen, Det Kongelige Bibliotek.
Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen
70. norske biblioteksmøde
På temamøde om Fjernlån arrangeret af Norges Biblioteksforenings spesialgruppe for referanse og fjernlån holdt Leif Andresen 24. marts 2006 et oplæg bibliotek.dk – historikk og utviklingsplaner. Der var tilmeldt 120 deltagere til temamødet, som derudover omhandlede de fælles lånerkort og om forskellige forslag
til forsøg med automatisering af fjernlån. Der var stor interesse for bibliotek.dk, som flere gav udtryk for, at det ville de gerne gøre efter.
Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen
SRU/SRW internationalt møde
Der var 1. og 2. marts 2006 et SRU Implementors group meeting og 3. marts en workshop Integrating Services - Integrating Standards. Fra Danmark deltog Rikke Lose, DBC og Adam Dickmeiss, Index Data samt Leif Andresen fra Biblioteksstyrelsen. Det var det første egentlige møde om SRU/SRW (databasesøgning som web service - en videreførelse af Z39. 50), men det var ikke ulig tidligere Z39.
50 ZIG-møder. Der var mange detaljer, men mest interessant nok en enighed om at søge gennemført en standardiseringsproces i OASIS-regi sammen med OpenSearch. Leif Andresen havde en kort præsentation om MarcXchange. Endvidere aftaltes et generelt bibliografisk context set (”søgeveje”), hvor Leif Andresen indgår i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har over sommeren 2006 lavet sit første dokument, og efter en høringsrunde i august 2006 begynder arbejdet med at udarbejde de egentlige specifikationer.
Nærmere information: http://www.loc.gov/standards/sru/march06-meeting/
Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen
ALA
I juni 2006 deltog Leif Andresen i årsmødet i ALA – American Library Association i New Orleans. Under årsmødet deltog han i to møder arrangeret af LITAs interessegruppe om RFID dels med et oplæg om den danske datamodel og international standardisering på et fagligt og dels som paneldeltager på interessegruppens møde. Se nærmere i artiklen “RFID og biblioteker” i dette nummer. ALAs årsmøder er gigantiske og med en af verdenens største biblioteksudstillinger. På bibliotekssystemfronten var indtrykket, at systemer med visuel præsentation af søgning og løbende analyse af aktuelle søgesæt er det, der satses på i år. En løbende analyse kan f.eks. være emneord i søgesættet med hyppigts forekommende øverst. Google havde en stor stand og præsenterede sin biblioteksoffensiv –herom mere i artiklen “Google og bibliotekerne” i dette nummer.
Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen
BioOne LAB
4. juli 2006 afholdt BioOne deres første europæiske Library Advisory Board møde. 20 konsortieadministratorer, biblioteksledere og andre interesserede var indbudt til mødet, som blev afholdt på Observatoriemuseet i Stockholm.
Desværre mødte kun to deltagere op, men vi fik i sagens natur mulighed for at fremkomme med alle vores ideer, ønsker og løsningsforslag. BioOne ønskede at høre biblioteker og konsortier om udvidelse af antal tidsskrifter, mulighed for eonly adgang, priser, fremtidig licensmodel m.v.
BIOONE er udviklet og vedligeholdes i det samarbejde mellem videnskabelige foreninger, biblioteker, akademikere og den private sektor. Den faglige vinkel er indenfor BioScience.
Fra DEFF-sekretariatet deltog Anette Schneider.
Anette Schneider, Biblioteksstyrelsen
INFO
Høring af udkast til bibliotek.dk udviklingsplan 2007
Den offentlige høring af udkast til bibliotek.dk udviklingsplan 2007 vil ske med offentliggørelse 6. november 2006 på Biblioteksstyrelsens hjemmeside med frist for høringssvar 27. november 2006.
Leif Andresen
Biblioteksstyrelsens nye adresse
Biblioteksstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V.
Telefonnummer, e-mail etc. er uændret.
PUBLIKATIONER
Oversigt: rapporter modtaget i perioden 1. maj 2006 - 31. august 2006
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
Biblioteket som det fremskudte dige
Tilskudsmodtager: Roskilde Bibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.11.2003: kr. 223.750
Projekt Livslang Læring
Tilskudsmodtager: Viborg Centralbibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.11.2003: kr. 565.000
Den flyvende kuffert
Tilskudsmodtager: Greve Bibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.03.2003: kr. 75.000
Skræddersyet biblioteksservice i små lokalsamfund
Tilskudsmodtager: Horsens Bibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.06.2005: kr. 345.000
Fremtidens lokale bibliotek i en global verden
Tilskudsmodtager: Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.06.2005: kr. 200.000
Café Dansk
Tilskudsmodtager: Vamdrup Bibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.11.2004: kr. 97.600
Lån og læs
Tilskudsmodtager: Slagelse Centralbibliotek
Tilskud fra Udviklingspuljen 1.11.2004: kr. 100.000
Lone Hansen, Biblioteksstyrelsen
Nordic Public Libraries in the knowledge society er produceret i samarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Bogen er anden udgave af sin slags og ’afløser’ Nordic Public Libraries - The Nordic cultural sphere and its public libraries fra 2002. Temaet i den nye udgave er folkebibliotekerne i vidensamfundet og bogen giver gennem artikler og illustrationer et indblik i status netop nu i de nordiske lande. Jonna Holmgaard Larsen er redaktør og Biblioteksstyrelsen har stået for produktionen. Bogen, der er på 94 sider, kan bestilles på www.bs.dk. Pris: kr. 250 incl. moms, men excl. forsendelse.
Scandinavian Public Library Quarterly 4. 2006 er udkommet og udsendt. Temaet er denne gang brugerinvolvering og udvikling af dialog med brugerne af bibliotekerne. Perspektivet er rettet mod både netbrugere og brugerne af det fysiske bibliotek.
Databasefællesskaber, Råd & Vink fra Biblioteksstyrelsen 14 giver råd og vink til små biblioteker om valg af driftsløsninger vedrørende bibliotekssystemer. Publikationen gennemgår de forskellige perspektiver vedrørende køb af nyt lokalt bibliotekssystem eller indgåelse i større fællesskaber om systemer og data. Publikationen gennegår detaljeret alle faser i processen og er tilrettelagt som en ’How-to-do’-vejledning. Kan rekvireres på www.bs.dk.
Danish Library Statistics 2005. Hovedstatistikker over folke- og forskningsbiblioteker. Kan hentes som pdf på www.bs.dk.
PERSONNYT
Projektleder Theis Barenkopf Dinesen er fratrådt i Børnekulturens Netværk efter projektafslutning den 1. juni 2006.
Kathrine Westermanns projektperiode for Børnekulturens Netværk er afsluttet 1. august 2006.
Kontorfuldmægtig Annelise Lindstrøm, Børnekulturens Netværk, er gået på efterløn den 1. august 2006.
Tine Hansen er fratrådt som studentermedhjælp 15. juni 2006 og Martin Gyldstrand er 26. juni ansat som ny student i Børnekulturens Netværk.
Tina Holst Nielsen er fratrådt 1. juni 2006 som student i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, og Signe Wej Jensen er ny student i DEFF fra 17. juli 2006.
Henriette Fenger Grønfeldt er 1. juli 2006 fratrådt som juridisk specialkonsulent i Biblioteksstyrelsen.
Gitte Krejbich er projektansat som international sekretær for Nordbib og Knowledge Exchange fra 15. juni 2006.
Kommunikationskonsulent Sine Storr er fratrådt som barselsvikar 30. september 2006.
|
Fototema: Lyngby Bibliotek reklamerer med Danmarks smukkeste biblioteksudsigt ud mod Mølleåen. Brugerne kan nyde udsigten fra de mange studie- og læsepladser i stueplan og på 1. sal samtidig med, at de skriver, læser, arbejder, lytter eller blot slår sig ned. Biblioteket består, med undtagelse af en mindre studielæsesal, af ét stort rum i forskellige niveauer, med mulighed for forskellige grader af ro og fordybelse, alene eller i grupper, med og uden pc’er. Børneområdet har lyddæmpende lofter, fsordi de mindre børn skal have lov til at udfolde sig. De er ofte på biblioteket over længere tid, enten med dagpleje, institution, skole eller familie – og de større børn skal have mulighed for at slænge sig og hænge ud i ’time-out’-møblerne. Der er lagt vægt på, at biblioteket er et attraktivt møde- og værested. Indgangspartiet, i forskudte planer, er en kombination af et cafémiljø og en lounge med bl.a. internet, aviser og tidsskrifter, og fungerer i høj grad som et værested for store og små. Området summer af liv og aktivitet og benyttes til mange forskellige formål. Det er blevet ’et nyt torv i byen’, med skiftende udstillinger, bruncharrangementer lørdag formiddag og mange andre typer arrangementer. Signalet er, at det skal være en god oplevelse at komme på biblioteket, og at biblioteket kan bruges til mange forskellige ting. Der kommer godt 400.000 besøgende om året, og tallet er stigende. Foto: Nils Lund Pedersen |
Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2006:3".
UdskrivPublikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2006/3/index.htm
© 2006