TEMA: Læring
Lige siden begrebet ’information literacy’ introduceredes af American Library Association (ALA) i slutningen 1980’erne har bibliotekerne haft intentionen om at skabe et tættere samarbejde med uddannelse og arbejdsliv i håb om at udvikle kompetencer der kan understøtte borgeren i livslang læring.
Informationskompetence er således blevet et indsatsområde i mange biblioteker. Men informationskompetence hører ikke kun hjemme i biblioteksverdenen. Den dannes som en bred vifte af kompetencer der kun kan udvikles som en integreret del i undervisningen, i projektudviklingen, i situationen - nemlig der hvor behovet er tilstede. Udviklingen af informationskompetence er derfor en fælles opgave for læringsmiljøer og biblioteksverdenen.
Men ”Rom blev ikke bygget på en dag”, og det gør et tværgående samarbejde af denne karakter heller ikke. Der er brug for dialog om, forståelse af og respekt for hinandens kompetencer, og der skal skabes samarbejde og alliancer mellem eksperter i den hensigt at optimere de studerendes muligheder og kvalifikationer.
Mediekulturen bidrager på væsentlige områder til udvikling af både børn og voksnes kvalifikationer ligesom den bidrager til vores forståelse af fremtidige behov for at kunne begå sig i fremtidens netværks- og videnssamfund. Og skal det lykkes, er der brug for vidensdeling mellem bibliotekar og underviser, mellem underviser og studerende, mellem børn og voksne.
De følgende projekter viser at der er taget hul på processen.
Learning Objects web
Niels Jørgen Blaabjerg, Aalborg Universitetsbibliotek
Projekttitel: Learning Objects Web
Periode/ansøgningstermin: 15. jan. 2005 - 1. juni 2006
Projektansvarlig: Publikumschef Maj Rosenstand, Aalborg Universitetsbibliotek
Pulje/programområde:
Programområdet for E-læring
Beløb: 1.250.000 kr.
Internationalt netværk og videreudvikling
Learning Objects Web er et DEFF projekt som Aalborg Universitetsbibliotek har initieret. Projektet tager afsæt i de resultater og erfaringer som er opnået med vores tidligere projekt Streaming Webbased Information Modules (SWIM). Vi har et internationalt netværk af interessenter som giver os sparring og feedback i forhold til udviklingskoncept både omkring de teoretiske rammer og i forhold til praktisk anvendelse af vores undervisningskoncept. Med disse rygstød og input har vi forfulgt ønsket om at videreudvikle SWIM i det nye projekt Learning Objects Web.
Udviklingskonceptet
I SWIM er udgangspunktet den studerendes situation, karakteriseret af de behov som eksisterer i forskellige faser af den studerendes læreproces. Det er vores grundtanke bag de forskellige pædagogiske valg vi har foretaget i forbindelse med udviklingen af SWIM. I videreudviklingen af produkter, såvel som i tilrettelæggelse af undervisning, vil vi fortsat bygge på dette princip: Fokus på den studerendes situation og læreproces. Formålet med vore produkter er at facilitere den studerendes egen udvikling af informationskompetence. Midlet er at skabe refleksion omkring de forskellige muligheder der er til stede i forskellige situati-
oner. Vores erfaring med brugen af SWIM i undervisning er at der skabes engagement og motivation ved hjælp af vores interaktive multimedieprogram. Det er dette engagement som vi bygger videre på i den efterfølgende dialogbaserede studentercentrerede undervisning hvor fokus er rettet mod at skabe refleksion omkring informationssøgningsstrategier i forskellige faser af læreprocesser og at sætte fokus på at informationssøgningsprocessen er en integreret del af læreprocessen.
Mål og vision
Learning Objects Web projektet bygger videre på SWIMs grundlag, og projektet har to primære formål. Vi vil producere en engelsk version af produktet, dels for at kunne tilbyde undervisning til udenlandske studerende i Danmark og dels for at skabe mulighed for at udbrede konceptet til en langt større målgruppe. I forbindelse med udvikling af den engelske version samarbejder vi med flere eksperter på området for at få feedback og sparring omkring udviklingskoncept og produkter, blandt andre Professor Carol C. Kuhlthau og Jannica Heinström, PhD, Rutgers University, USA.
Det andet mål med projektet er at udvikle en webapplikation som vi vil tilbyde studerende for at bringe vore services og undervisningstilbud tættere på den studerende. Det vil sige tæt integreret i de virtuelle læringsmiljøer som anvendes af studerende. Webapplikationen skal tilbyde studerende en virtuel vejledning til at vælge informationssøgningsstrategi i forskellige situationer i forskellige faser af læreprocessen. Den studerende skal selv kunne tilpasse webapplikationen til det læringsforløb som er aktuelt for ham.
Derudover skal den også kunne tilpasses af udbyderen, hvilket vil sige biblioteket og uddannelsesstedet, hvorved der kan tilbydes relevante læringsobjekter i den aktuelle situation. Det bliver et arbejdsredskab som eksempelvis kan opsamle information for den studerende til brug for hans refleksionsproces for eksempel i forbindelse med opbygning af en eportfolio. Det kan være den studerendes egne noter i forbindelse med proces eller vejlederens kommentarer i forhold til fagligt indhold, proces, metodevalg og lignende. Grundtanken med brug af læringsobjekter er at undervisningsmaterialer kan være genanvendelige og fleksible så de kan indgå i mange forskellige sammenhænge. Vi vil integrere den engelske version af produktet som læringsobjekter i webapplikationen. Produktet bliver dermed endnu mere fleksibelt i forhold til forskellige anvendelsesscenarier.
Implementering og udbredelse
Som en del af vores udviklingsaktiviteter laver vi test af produkterne så vi får feedback på indhold, brugergrænseflade med mere. Når produkterne er klar til at tage i brug, vil vi lave tests med forskellige målgrupper både i Danmark og blandt vore samarbejdspartnere i udlandet. Disse tests skal give os erfaringer med anvendelse der kan indgå som vigtige input til manualer til produkterne. Til SWIM produkterne har vi udarbejdet manualer, og vi har gode erfaringer med dem som støttemateriale til implementering. Produkterne bliver frit tilgængelige ligesom SWIM.
Vi har allerede fået chancen for at udbrede kendskabet til konceptet på konferencer i USA og Norge. Konferenceindlæg er en del af vores informationsstrategi sammen med etableringen af en projekthjemmeside, publicering af artikler og arbejdspapirer samt afrapportering til DEFF.
Projektet skal afsluttes med en konference hvor vi blandt andet vil præsentere resultater fra projektet. Forskning og udvikling, praksis og fremtidsscenarier vil også være mulige emner for oplæg.
Mere information:
http://www.swiminfo.dk
http://www.learningobjectsweb.dk
Forskningsbiblioteker som facilitator for netbaseret undervisning
Lone Jensen, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus
Projekttitel: Forskningsbibliotekerne som facilitator for netbaseret undervisning
Periode/ansøgningstermin:
1. jan. 2005 - 31.dec.2005
Projektansvarlig: Overbibliotekar Tove Bang, Handelshøjskolens Bibliotek
Pulje/programområde: Programområdet for E-læring
Beløb: 120.000 kr.
Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) realiserer i øjeblikket et projekt der som overordnet formål skal bidrage til vidensoverførsel og erfaringsudveksling om udviklingen af ekompendier og bibliotekets rolle i den sammenhæng på Handelshøjskolen i Århus (HHÅ).
Baggrund
Baggrunden for ansøgningen er HBÅ’s udviklingsarbejde og deltagelse i en række projekter som alle har haft fokus på udvikling af bibliotekets rolle i elærings-miljøet og som har inddraget forskningsbiblioteket som en aktiv bidragyder til materialeforsyningen. Senest har HBÅ deltaget i det nu afsluttede Flexnetpro-jekt som var finansieret af Itvest.
HBÅ har i kølvandet af disse erfaringer udviklet en model for det digitale kompendium, eller ekompendiet som fra efterårssemestret 2004 er udbudt til alle institutter på HHÅ. Resultater og viden fra dette arbejde, som kun er muligt ved omfattende håndtering af ophavsretlige forhold, spredes nu til kollegabiblioteker i DEFF.
Startskud med fokus på ophavsret
Projektet blev skudt i gang den 10. marts på HHÅ med en temadag om biblioteker og ophavsret. Formålet med denne dag var at give deltagerne fra de indbudte bi-
Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2005:2
13 blioteker en fundamental viden om ophavsret og specielt bibliotekers berøringsflade med ophavsretslige spørgsmål. Indholdet blev leveret af juristerne Annette Birkmann Dilley og Thomas Maagaard Dyekjær. Temadagen havde fokus på:
- introduktion til ophavsretten
- CopyDans rolle i forbindelse med ophavsret på universitetsområdet
- bibliotekernes licensaftaler med forlag og informationsleverandører.
Vidensoverførsel - hvordan griber vi det an?
Vi har valgt en projektform der baserer sig på workshops afviklet på de enkelte biblioteker. Overskriften på disse workshops er i høj grad dialog, således at deltagerne aktiveres og får mulighed for at præsentere deres indfaldsvinkel til problematikken. De enkelte institutioner har meget forskellige forudsætninger og vilkår på dette område. Det betyder at HBÅ’s model ikke umiddelbart er til at overføre til andre biblioteker. Vores udgangspunkt er således ikke at vi præsenterer best practice på området. Vi håber at vi ved diskussion og præsentation af vores viden og erfaringer kan inspirere de deltagende biblioteker til at angribe problemerne på deres egen institution. Samtidig kan vores dokumenterede erfaringer optimalt bidrage til at de deltagende biblioteker kan springe udviklingstrin over. Dette er helt i tråd med DEFFs tanker på erfaringsudvekslingsområdet. Vi skal dele hinandens erfaringer og på den måde undgå dyrt dobbeltarbejde.
Workshopformen indebærer at deltagernes egen viden sættes i spil, og omdrejningspunktet er en eller flere cases som hvert enkelt bibliotek leverer - helst i samarbejde med en interesseret underviser.
Disse cases er grundlaget for en diskussion af fordele og ulemper ved at digitalisere kompendier som også inddrager overvejelser om organisatoriske ændringer på institutionen. Derudover anvendes casematerialet som baggrund for at afprøve de værktøjer som HBÅ har udviklet til at håndtere processerne med. Det drejer sig om en søgbar database indeholdende bibliografiske oplysninger på de artikler som indscannes fra bibliotekets trykte samling og et procesdiagram som beskriver de involverede processer.
DEFF shareware og hotlinefunktion
Efterfølgende bliver de udviklede værktøjer tilbudt bibliotekerne som en form for shareware i DEFF. Bibliotekerne er velkomne til at inddrage produkterne i deres udvikling og anvende hele eller dele af disse værktøjer som stilles til rådighed via internettet.
Kompetencerne vil ligeledes være til rådighed efter workshoppen, da workshopdeltagerne inviteres til efterfølgende at trække på HBÅ’s viden via en hotlinefunktion.
Udbytte for de deltagende biblioteker
Bibliotekerne opnår en grundig indsigt i HBÅ’s model for at tilbyde ekompendier som service til studerende og undervisere. Workshopformen er med til at afdække egne problemstillinger og øge afklaringen i forhold til løsningsmuligheder. En vigtig del af workshoppen er at geare bibliotekerne til at kunne håndtere ophavsretten på en ressourcemæssig forsvarlig måde, og her videregiver vi vores erfaringer med CopyDan som licensaftalepartner på indscanningsområdet.
Et af de aspekter som vi diskuterer på workshoppen, er at vi ved at tilbyde ekompendier ikke blot sætter strøm til et trykt kompendium. Vi bidrager også til en forbedring af de studerendes læringsunderstøttende faciliteter ved f.eks. øgede søgemuligheder i pensummateriale og mulighed for at sammensætte sit personlige kompendium.
DELA - redskab til understøttelse af læring
Hannah Kamstrup Wermuth, DTV/DEFF
Projekttitel: DELA - Digital Educational Library Access
Periode/ansøgningstermin: 1. april 2005 - 1. nov. 2005
Projektansvarlig: Konsulent Stig Broström, Danmarks Tekniske Videncenter
Pulje/programområde: Programområdet for E-læring
Beløb: 1.950.000 kr.
DELA, Digital Educational Library Access, er et DEFF-støttet samarbejde mellem DTU, Handelshøjskolen i Århus, RUC og Syddansk Universitet. DELA-pro-jektets formål er at give adgang til de biblioteksressourcer som DEFF og de pågældende institutioner råder over direkte i institutionens virtuelle læringsmiljø også kaldet LMS, Learning Management System, elearning-platform m.m.
Hvad bruges et VLE til?
Den studerende logger på undervisningsstedets virtuelle læringsmiljø (VLE) for f.eks. at søge information om et kursus, downloade materiale, poste en meddelelse til en medstuderende eller underviser. Underviseren uploader materiale, kursusplan og kommunikerer med sine studerende i VLE’et. Når den studerende, forskeren eller underviseren skal bruge noget materiale der ikke ligger elektronisk i VLE’et, men i stedet på bibliotekets website, er det i nogle systemer i dag nødvendigt igen at logge på f.eks. det lokale forskningsbibliotek for at søge efter læringsmateriale. Brugerundersøgelser viser at brugerne ønsker single signon, dvs. at
der kun skal logges på én gang med ét password hvorefter man har adgang til alle services og alt materiale.
Hvad vil DELA udvikle?
Det skal være muligt at dele ressourcer på tværs af institutioner, på graduerede niveauer. De adgangs- og rettighedsmæssige problematikker skal løses af projektet. Endvidere skal der gives adgang til at søge i metadata for alle typer af materialer, f.eks. videomateriale, ebøger, danske og internationale etidsskrifter m.m. Hvis institutionen har licens til en fuldtekstversion, skal denne kunne tilgås. Særligt er et repository for læringsobjekter en væsentlig opgave for projektet, idet disse forventes at få en stor betydning i læringssammenhæng i de kommende år. Det skal være muligt at uploade egne læringsobjekter til deling med andre. Disse skal også være søgbare i VLE’et.
Hvorfor koblingen med et VLE?
Da et VLE i stigende grad bruges til kommunikation mellem såvel institution og studerende som underviser og studerende, er det en oplagt kanal at koble bibliotekssøgninger med samt at tage udgangspunkt i brugeradgangsstyringen.
Endvidere viser forskning på området at aktiv inddragelse af et VLE i undervisning kan øge læringen hos i hvert fald en del studerende. Et VLE er et redskab til refleksion og giver mulighed for aktiv deltagelse, også for de der har brug for mere tid til at arbejde med stoffet eller er mere skriftlige. Når der arbejdes med stoffet, vil der være brug for at opsøge information. Her kommer biblioteket på banen. Ved at give den studerende én samlet indgang til informationssøgning der søger i alle relevante databaser, understøttes den studerendes adgang til læringsressourcer.
De valgte VLE’er
I projektgruppen sidder repræsentanter fra institutioner der anvender Campus-Net og Blackboard. Desuden udvikles til et Open Source system (RUCs) som forventes at kunne integreres forholdsvis nemt med andre systemer der anvender gængse standarder på området. Campus-Net anvendes på tre universiteter samt de ingeniørtekniske højskoler. Blackboard anvendes også på tre universiteter samt alle erhvervstekniske skoler i DK.
Status for projektet og info
Projektet er inddelt i fire delprojekter der arbejder parallelt. Opgaverne under de enkelte delprojekter er:
Delprojekt 1: Design af brugerlaget
Delprojekt 2: Brugeradgang og -rettigheder
Delprojekt 3: Udvikling af supplerende repositories
Delprojekt 4: Repository for læringsobjekter. Case: Det tværgående kursus LFF (Læreanstal-ternes Fælles Formidlingskursus).
Enter X
Karin Gaardsted, Kommunernes Skolebiblioteksforening
Projekttitel: Enter X - Udvikling af netbaseret elæringsapplikation for børn
Periode/ansøgningstermin: 1.11.2004
Projektansvarlig: Kommunernes Skolebiblioteksforening
Pulje/programområde: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
Beløb: 1.070.000 kr.
Baggrund
Alle børn bruger computere. I skolen, i fritiden og på børnebiblioteket. Nogle gange bruges de for sjov, andre gange mere for alvor, afhængigt af om der skal løses opgaver, findes informationer eller søges underholdning.
På baggrund af forskningsrapporten Skolen på nettet, Danmarks Pædagogiske Universitet (Niels Kryger og Mette Høgh Mogensen, 2004) samt de daglige erfaringer fra folke- og skolebiblioteket kan det konstateres at børns søgeteknikker omkring internettet er mangelfulde.
Udfordringen for børnene, for lærerne og for bibliotekarerne er hvordan børnene lærer at beherske kvalificerede søgestrategier og søgeteknikker, hvordan de får styr på begrebshierarkiet, samt hvordan de lærer at vurdere indhold med hensyn til kvalitet og relevans og kommer til at beherske metodisk indholdslæsning. Store områder som er helt afgørende for hvorledes og med hvor stort udbytte børnene kommer til at tilegne sig viden.
Skolebiblioteket og folkebiblioteket har en fælles interesse i at samarbejde om at møde denne udfordring, at forbedre elevernes søgekompetencer og at trække på hinandens ekspertiser omkring formidling og pædagogik.
Formål
Med støtte fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje er et samarbejdsprojekt mellem folke- og skolebiblioteker derfor netop igangsat med det formål at fremstille en netbaseret elærings applikation som kan blive et centralt omdrejningspunkt i forhold til udvikling og opkvalificering af børns søgning på internettet. Redskabet skal kunne anvendes i såvel undervisnings- som folkebibliotekssammenhænge. Vi ønsker at gøre redskabet så attraktivt at det også kan appellere til børn som møder det uden for undervisningsog bibliotekssammenhænge, f.eks. på Dotbot og EMU.
Projektforløb og organisering
E-læringsapplikationen forventes at være færdig pr. 1. januar 2006 og stilles herefter gratis til rådighed for alle.
Målgruppen er skolens 4.-6. årgang samt formidlere i folkeskolen og på folkebiblioteket.
Bag initiativet står Dotbot, Odense Centralbibliotek, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening.
Internettet og de nye medier
Bodil Malthe, Herning Centralbibliotek
Projekttitel: Internettet og de ’nye’ medier - en model til videreudvikling af informationskompetencen hos pædagoger
Periode/ansøgningstermin: 1.11.2003
Projektansvarlig: Herning Centralbibliotek
Pulje/programområde: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
Beløb: 100.000 kr.
Idé og formål
Børn og unge lever i en mediekultur. Internettet og de nye medier er en integreret del af deres hverdag. De tilhører onlinegenerationen, og en stor del af deres fritid bruges i selskab med medierne. De voksne ’off-linere’ har ikke altid tilstrækkelig viden om eller forståelse for kulturen der afskrives som useriøs eller endda skadelig.
Børnebibliotekarer har en viden om børnekultur og informationskompetence, og vi har erfaring med formidling af internettet og de nye medier til børn. Vi mener at mediekulturen på væsentlige områder bidrager til børns optimale udvikling og gør dem parate til fremtidens netværks- og videnssamfund.
Vi finder det vigtigt at denne viden kommer børnene til gode, og det er baggrunden for dette projekt. Hovedformålet har været at udvikle en model for hvordan bibliotekarer kan bidrage til at øge viden om og respekt for børns mediekultur hos voksne og dermed medvirke til at sikre de bedste udviklingsbetingelser for børn og unge.
Målgruppe og samarbejdspartnere
Herning Centralbibliotek har taget initiativ til projektet som er et samarbejdsprojekt med CVU-Midt/Vest.
Vi har taget udgangspunkt i de professionelle voksne der omgiver børnene i deres fritid, og vores målgruppe blev pædagoger i klubber og SFOer.
Vi ville videreformidle medieviden og sætte en debat i gang ved at afholde temadage med os selv i rollen som undervisere.
Til dette formål skulle der findes en samarbejdspartner der kendte til pædagogers arbejdsbetingelser og -kultur, som havde erfaring med efteruddannelsestilbud til faggruppen og som havde kontakter og netværk i pædagogverdenen. Samtidig havde vi brug for vejledning og sparring på det undervisningsmæssige område. Valget faldt på CVU-Midt Vest som en oplagt samarbejdspartner.
Indhold
I løbet af projektperioden gennemførte vi tre typer temadage hvor undervisningen vekslede mellem teori og praktiske øvelser:
- Børn og internet
- Børn og computerspil
- Børn og pædagoger laver en hjemmeside.
Der blev afholdt i alt otte temadage i Viborg, Skive og Herning.
Erfaringer og perspektiver
Tilbuddet om temadage blev godt modtaget af pædagogerne, og der var stor interesse for at deltage. Reaktionerne på undervisningen har været positive; emnevalg og indhold relevant. Mange har fået lyst, inspiration og mod til at gå i gang med pædagogiske computeraktiviteter hjemme i institutionerne. Til det formål havde vi udarbejdet et grundigt undervisningsmateriale.
Målgruppe og niveau var nøje beskrevet i informationsfolderen om kurserne. Alligevel mødte pædagogerne med forskellige forudsætninger, hvilket gjorde det sværere at ramme det rigtige niveau for alle.
Som formidlere er vi vant til at holde foredrag og oplæg, og vores faglige viden om internet og børnekultur er stor. Vi har erfaring med børns brug af computere og medier. Inden temadagene havde vi afprøvet alle aktiviteter med børn ved at lave værkstedsarrangementer i børnebiblioteket.
Bibliotekarer har mindre erfaring og viden når det gælder undervisningslære og voksenpædagogik. Vores baggrund for at undervise er ofte kortere undervisningskurser, erfaringer fra foredrag og brugerundervisning, biblioteksorienteringer og booktalks.
Derfor bliver vejledning og sparring med en samarbejdspartner som CVU afgørende for succes.
Ny formidlerrolle og nye kompetencer
Projektet understreger betydningen af at formidlerrollen er under forandring. Der bliver i stigende grad brug for mere undervisningsmæssige og pædagogiske kompetencer, samtidig med at den faglige viden om børn, medier og kultur skal være intakt. Et projekt som dette udvikler i høj grad disse kompetencer, men man skal være opmærksom på at bibliotekarer som faggruppe ikke automatisk besidder de undervisningsmæssige kompetencer i tilstrækkelig høj grad. Midler til at opnå dem kan, som projektet viser, være sparring med relevant samarbejdspartner, deltagelse i udviklingsprojekter og erfaringsudveksling med kolleger samt kurser.
Helhed, sammenhæng og synergi
Pædagoger har en stor pædagogisk/ psykologisk viden om børn. Bibliotekarerne ved noget om kultur og medier. Begge faggrupper beskæftiger sig med børn og børns fritid. Ved at bringe de to faggrupper sammen og diskutere børn, kultur og medier opnår man stor synergieffekt og forstærker muligheden for at få skabt helhed og sammenhæng i børns liv og erfaringsverdener.
Vi har fået udviklet en model der viser hvilken rolle bibliotekarer kan spille i forbindelse med læring og udvikling af informationskompetence hos andre faggrupper der arbejder med børn.
Denne side er kapitel 5 af 13 til publikationen "Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2005:2".
UdskrivPublikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2005/2/index.htm
© 2005