Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Indfang Internettet
Eller hvordan bevarer man den digitale nutid for den spørgende eftertid?

 Charlotte C. Pedersen

I 2001 har der i dagspressen, i biblioteksverdenen og i dele af forskermiljøet været fokus på det faktum at Danmark ikke har en strategi for hvorledes eftertiden sikres indsigt i de informationer og oplevelser der udelukkende kommunikeres via Internettet. Det levende, dynamiske net forsvinder hvert øjeblik ud af vore bevidstheder - og der er ingen der automatisk eller systematisk gemmer det for os. Der tales om den virtuelle eller måske mere præcist om den digitale kulturarv der forsvinder. På Det Kongelige Bibliotek gemmes f.eks. IllustreretFamiliejournal fra 1877 og frem. Vi kan vende tilbage i tiden og studere tidligere tiders mode, familieliv og kommunikationsform. Men man vil ikke kunne vende tilbage og studere den første udgave af sin favoritsøgemaskine eller sit on-line rejsemagasin. Man vil ikke kunne studere moden, indholdet eller udtryksformen som den tog sig ud på Internettet i 1995, i 1998 eller for den sags skyld i 2001.

For flygtigt, for dyrt og for besværligt mener nogen. I f.eks. Sverige og Australien er man gået i gang med egentlige webarkiveringstiltag, og resultaterne er interessante.

Pligtaflevering

Det der i dag indsamles og anmeldes i Danmark i medfør af Pligtafleveringsloven er udelukkende statiske netpublikationer. Det er primært offentlige institutioner der anmelder og indsender links til deres netpublicerede udgivelser. Indsamlingsfilosofien afspejler at vi gør det der er muligt. Eller vi gør det man forestillede sig muligt i 1996-97, da den nuværende lov om pligtaflevering blev skabt. Man havde dog allerede dengang en klar formodning om at det ikke var en langstidsholdbar løsning der var etableret.

I bemærkningerne til Lov om Pligtaflevering står der “at den informationsteknologiske udvikling må antages at medføre behov for en revision af bestemmelserne om pligtaflevering inden for en kortere årrække.”

Samme sted anføres at sigtet med pligtafleveringsloven er “at sikre indsamling af de udgivne værker af hensyn til bevaring og videreførelse af den nationale kultur” samt “at sikre at de udgivne værker også i fremtiden er tilgængelige for forskningen og for almenheden”. I dag er det klart for de fleste at netpubliceret materiale er en integreret del af den nationale kultur og kommunikation.

Høring om kulturarven i Folketingets Kulturudvalg

Den 25. april afholdt Folketingets Kulturudvalg en høring med temaet Bevaring af kulturarven. Der blev dels sat fokus på de særlige problemer der knytter sig til bevaring af fysiske materialer, såsom skulpturer, malerier, radiobånd, videofilm og ikke mindst dokumenter i papirform - der var en erkendelse af at man må være selektiv i valget af bevaringsstrategi. Vi kan ikke og skal ikke gemme alle bygninger, skulpturer, trykte materialer mv. Det blev ligeledes betonet at der er kommet nye kulturformer og kommunikationsmidler ind i billedet, (læs: digitale data, hypertexttek-nologi og Internettet). På høringen udtrykte både historikere, forskere og politikere bekymring for de digitale data og deres bevaring. Det blev klart at de problemer der knytter sig til langstidsopbevaring af digitale data, skal afdækkes. Det gælder for digitaliseret materiale der er skabt på papir og senere konverteret til digitalt indhold, og det gælder det digitale indhold der er ’født’på nettet.

Konference om webarkivering

Den 18.-19. juni afholdt Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Center for Internet Forskning ved Århus Universitet, en konference med titlen Preserving the Present for the Future - Strategies for the Internet. To elementer var gennemgående: 1) Brugerinteresser i forhold til webarkivering og 2) Egentlige webarkiveringsstrategier.

En række eksperter og debattører kastede lys over det første: hvad er det forskere og brugere ønsker indsigt i, hvordan forskes der i kommunikationen på det levende net. Bl.a. sandsynliggjorde Seamus Ross, University of Glasgow, at eftertiden ikke alene vil interessere sig for de data der produceres, men i lige så høj grad for den kontekst de har været anvendt i, samt at der bør bruges energi på ikke kun at indsamle de forskningstunge og ’højkulturelle’ publikationer. I hans øjne vil f.eks. The Sun fortælle flere væsentlige historier fra hverdagslivet og dets sammenhænge end den mere kulturelle og korrekte The Times og skulle han vælge kun at arkivere en af de to aviser, ville han gemme den første.

Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning fremdrog eksempler på at det der i reglen har interesseret eftertiden mindst, er informationer der afspejler moralske og etiske vurderinger. Der skal være en vis tilfældighed i indsamlingsstrategien der afspejler et bredt spektrum af den faktiske kommunikation, det er ikke kun det politisk korrekte der bør gemmes.

Det andet tema drejede sig om hvordan problemstillingen gribes an i andre lande. Konferencearrangørerne havde inviteret eksperter fra bl.a. Sverige og Australien hvor man er gået i gang med webarkiveringen.

Snapshotmodellen

I Sverige har man siden 1997 indsamlet ’alt’ ved hjælp af den såkaldte snapshotmetode. Det betyder at man med bestemte mellemrum, halvårligt f.eks., høster alt hvad der ligger i .se-domænet, samt opsøger svenske .org, .com, .nu’er mv. Det er en større ’høst’, der tager sin tid, data lagres på projektets server. Der kan ikke søges i arkivet, og det er ej heller afklaret hvordan brugsrettighederne til det arkiverede skal komme i stand. Men data findes og de er gemt. De kan så tages i brug efter en given årrække, forudsat at genfindings- og ophavsretsproblematikkerne kan afklares.

Den selektive model

IT-chef på det australske nationalbibliotek, Warwick Cathro, berettede om den metode man i Australien har valgt i arkiveringen til det såkaldte PANDORA-arkiv der startede i 1996. Det er en selektiv strategi hvor man metodisk aftaler brugsretten med producenten, katalogiserer linket og tilgængeliggør de bibliografiske oplysninger via den webtilgængelige nationalbibliografi.

Projekter

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har valgt at støtte to projekter der skal kaste lys over det arbejde der vil forestå. Det ene projekt omhandler arkiveringsstrategier hvor der sættes fokus på en bestemt begivenhed: efterårets kommunalvalg. Pilotprojektet gennemføres som et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Center for Internetforskning. Det andet projekt forestås af Det Kongelige Bibliotek. Formålet med dette er at udføre forsøg med at skabe adgang til de på nettet indsamlede data ved hjælp af den teknologi der er udviklet i nordisk sammenhæng, NWA, Nordic Web Archive.

To strategier

Skal man indsamle ALT, eller skal man være kvalitetsvurderende, selektiv i sin tilgang til webarkiveringen? Det er hovedspørgsmålet når det gælder valg af indsamlingstrategi. Der er gode grunde til at gøre begge dele. En af konklusionerne på junikonferencen var da også at både den svenske og den australske deltager kunne oplyse at de ville supplere deres indsamlingsstrategi med det den anden part havde valgt.

Den selektive kvalitetsvurderede tilgang bør følges, primært af rationelle grunde. Det er mest praktisk og pålideligt, og helt i tråd med det borgerne forventer af bibliotekerne at lade vurderede links indgå i nationalbibliografien på linie med andre informationsbærende materialetyper.

Den brede, altfavnende indsamlingsstrategi kan være et supplement der kan tilgodese det faktum at vi næppe nu og her er i stand til at forudse præcis hvilke indfaldsvinkler der vil være fremherskende i eftertidens studier af form og indhold på nettet. Med andre ord skal bibliotekerne vælge en strategi hvor man som informationsformidlere kan være autoritative uden at udøve censur.

En strategi for den fremtidige webarkivering

Den svenske deltager i webarkiveringskonferencen, Allan Arvidsson slog fast at det ikke kræver en hel hær at arkivere den nationale del af Internettet, en to-tre mennesker og den rette teknologi er tilstrækkelig. Det samme budskab kom fra den australske IT-chef. Konklusionen går i retningen af at det ikke er en uoverskuelig opgave. Erfaringerne fra Sverige og Australien viser at den bedste strategi vil være at følge begge spor. Både at have en selektiv strategi for det der stilles til rådighed her og nu, samt en bredere indsamling der tilgodeser de behov der ikke er forudsigelige for nutiden. Folketingets kulturudvalg har som konklusion på den før omtalte høring besluttet at der skal sættes to udredningsarbejder i gang, dels et om bevaringen af de traditionelle materialer og dels et om bevaringen af den digitale kulturarv. En strategi for arkivering af den danske del af Internettet synes at ligge forude.

Links: http://www.pligtaflevering.dk/lovstof/loven.htm http://www.deflink.dk/nyheder/nyheder2.asp?id=701 http://pandora.nla.gov.au/index.html http://kulturarw3.kb.se/   





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 10 af 18 til publikationen "Nyt fra Nyhavn".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2001/1/index.htm
© 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10