Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Europæisk litteraturkonference

Lise Vandborg

Den 11.-12. november 2000 holdt Litteraturrådet en konference om litteraturpolitik i Europa. Der var deltagere fra 25 europæiske lande, og de repræsenterede primært de nationale litteraturråd, men der var også forfattere, forlæggere og biblioteksfolk.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen åbnede konferencen med en pointering af at bogen er for dyrebar til at overlade til markedskræfterne og at der derfor bør findes flere penge til bogen. Ifølge statsministeren har vi i det moderne samfund ikke længere en fælles referenceramme, men litteraturen er vores redningsplanke, da den åbner for fordybelse, drømme og visioner. Derfor er der brug for en ny politik for litteraturen, fastslog statsministeren.

Konferencedeltagerne mente også at litteraturen bør få større opmærksomhed på politisk niveau og det er der da også udsigt til eftersom et af formålene med konferencen var at etablere et samarbejde mellem litteraturfolk i Europa i kraft af et netværk med udveksling og inspiration mellem landene.

Workshop om biblioteker

På konferencens anden dag var der workshops om offentlige myndigheders litteraturstøtte, og en af dem handlede om hvad bibliotekerne kan gøre for at støtte litteraturen. Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge, var ordstyrer i denne workshop som også havde deltagere fra Storbritannien, Italien, Finland, Sverige og Danmark. I gruppen var der enighed om at bibliotekerne kan støtte litteraturen på tre planer: Gennem at købe litteraturen og dermed betale biblioteksafgift til forfatterne, ved at styrke den klassiske biblioteksopgave og ved at promovere litteraturen.

Jens Thorhauge indledte med at redegøre for den danske biblioteksafgift idet Danmark på mange måder er et foregangsland på området. Ud over at være det første land til at indføre afgiften, er Danmark også det land som giver den højeste biblioteksafgift.

Et EU direktiv (92-/100/EEC af 19. november 1992) pålægger medlemslandene at etablere biblioteksafgiftsordninger men overlader det til de enkelte lande at indrette deres egne ordninger i overensstemmelse med deres behov for kulturfremme. Indtil nu har Danmark, England, Finland, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig indført biblioteksafgift og den er under indførelse i Frankrig.

Alle eksisterende biblioteksafgiftsordninger er indbyrdes meget forskellige.

Det blev fremhævet i gruppen at det nok vil være vanskeligt at udarbejde fælles europæiske regler om biblioteksafgift da det kræver en politisk beslutning, men der var enighed om at det ville være positivt at have fælles regler om retten til at låne bøger gratis.

Gruppen kom også ind på problemerne i forbindelse med at bibliotekerne overalt i Europa har færre penge på bogbudgetterne i kraft af investeringen i de nye medier. Man anså det for realistisk at der i fremtiden ikke vil blive indkøbt så mange titler, men at en satsning på digitalisering vil fremme adgangen til dem. Disse perspektiver førte til en diskussion af bibliotekernes forskydning i fokus fra bogen til læsning.

Jens Thorhauge fremhævede at bibliotekerne i takt med den stigende digitalisering kan blive udgivere af e-tekster og levere print-on-demand. Med den tiltagende kommercialisering af bogmarkedet og ophævelsen af fastprissystemet, kan bibliotekerne blive de eneste som påtager sig at udgive de smalle bøger elektronisk og på den måde fungere som lokale forlag. Det blev dog bemærket i gruppen at bibliotekerne og forfatterne nemt kan komme til at stå på hver sin side i dette spørgsmål.

I kraft af digitaliseringen bliver bibliotekarernes rolle i endnu højere grad at rådgive lånerne i forbindelse med at vælge kvalitetslitteratur. Den nye rolle hænger sammen med paradigmeskiftet på bibliotekerne, og der blev diskuteret hvorvidt bibliotekerne primært skal være litterære centre eller videns- og informationscentre. Deltagerne fra Storbritannien var bekymrede over bibliotekernes ændrede rolle som informationscentre, men der var stort set enighed om at bibliotekerne nødvendigvis må følge IT-udviklingen og at der ikke er et modsætningsforhold mellem at bibliotekerne på én gang promoverer litteraturen og samtidig er på forkant med de nye medier. Tværtimod kan der opstå en synergieffekt mellem informationsdelen og litteraturdelen.

Samtidig med at bibliotekerne får mere og mere karakter af videns- og informationscentre skal skønlitteraturen stadig fastholdes som en essentiel del. Man skal gøre mere for at synliggøre og markedsføre skønlitteraturen så den appellerer til lånerne.

Der var enighed om at man for alt i verden må undgå biblioteker der ligner museer. I forlængelse heraf talte man om at bibliotekerne vil have behov for specialisering i fremtiden. F.eks. kunne man forestille sig at tre til fire biblioteker i København vil fungere som litterære centre med litterære caféer, skriveværksteder, forfatteroplæsningsarrangementer, bogudstillinger og workshops om litteratur, hvilket naturligvis fordrer bibliotekarer med udpræget litterære kompetencer.

Endelig var der også et fælles ønske i gruppen om at øge forskningen i værdien af læsning og således undersøge hvad læsning gør ved mennesker og ved samfundet.





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 12 af 16 til publikationen "Nyt fra NYhavn".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2000/4/index.htm
© 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10