Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Temamøder

Den 1. november blev der tilbudt fem temamøder hvor man havde mulighed for at deltage i to.
I det efterfølgende refereres de fem temamøder.

Kompetenceudvikling/ledelsesudvikling

Professor Steen Hildebrandt holdt et foredrag om udviklingstendenserne i offentlige institutioner, og de konsekvenser det har for organiseringen af arbejdet og for lederens rolle. Han fremhævede det pres der er på offentlige institutioner for at gennemføre effektivisering og i stadig stigende grad fungere på konkurrencelignende vilkår. Steen Hildebrandt mente at det er nødvendigt at forholde sig pragmatisk til denne udvikling og overvinde de fordomme vedrørende ledelse og effektivitet der stadig findes mange steder i den offentlige sektor.

Effektivitet og ledelsesresistens

Effektivitetsforbedringer i en offentlig institution kræver at man importerer nye ledelsesforståelser. Disse bør, ifølge Steen Hildebrandt, ikke ukritisk hentes fra den private sektor, men bør skabes inden for den enkelte institution eller det enkelte fagområde, idet man søger inspiration både i den private sektor og i de dele af den offentlige sektor hvor man har en høj grad af effektivitet.

Kravene om effektivitet er en understrøm i den offentlige sektor, som bl.a kommer til udtryk i den ’virksomhedsgørelse’der har præget store dele af den offentlige sektor i en del år. Steen Hildebrandt mente ikke at dette ubetinget er en positiv udvikling, men han konstaterede at det er et faktum og mente at man må forholde sig pragmatisk til denne udvikling. Han fremhævede at det er vigtigt at forstå denne understrøm, fordi den skaber et pres på offentlige institutioner som ledelsen er nødt til at forholde sig til.

Mange offentlige institutioner har ’ondt i ledelsen’. De er præget af dårlige administratorer der er blevet forvekslet med ledere i mange år. Men ledelse er ikke administration, problemet er at ledere administrerer, fordi de ikke ved hvad de ellers skal lave.

Offentlige lederes arbejdsvilkår

Ledelse skal gøres legitimt. Der skal udvikles et eget ledelsessprog og en ledelseskultur tilpasset institutionerne, således at det bliver meningsfuldt at tale om ledelse og at praktisere den effektivt.

Steen Hildebrandt pegede på en række faktorer som er centrale for de nye ledelsesformer:

  • Kvalitet
  • Brugerbehov og produkt/ydelse
  • Effektivitet
  • Ressourceindsats.

Med udgangspunkt i resultaterne fra den sidste undersøgelse Det Danske Ledelsesbarometer har foretaget gav han en beskrivelse af de faktorer der fokuseres på blandt offentlige ledere:

  • Kvalitetsudvikling- og styring
  • Ny Løn
  • Mål- og resultatstyring
  • Kompetenceudvikling
  • Ansættelse af kvalificerede medarbejdere.

De offentlige institutioner er kendetegnet ved at ledelsesformerne har helt andre betingelser end i den private sektor. Således har de offentlige institutioner en bredere kreds af interessenter. Disse omfatter:

  • Brugere/kunder
  • Politikere/lovgivere
  • Medarbejdere
  • Bestyrelse/politisk ledelse
  • Konkurrenter.

Organisationsformerne i det offentlige er i forandring. Organisationerne er ofte kendetegnede ved at være mere ’høje end ’flade’, og den enkelte leder har derfor et stadig større "span of control" (ansvars-/indflydelsesområde). Samtidig er organisationerne kendetegnede ved en høj grad af dekoncentreret beslutningskompetence, arbejdet udføres i stigende grad i medbestemmende grupper, og projektorganisering vinder voksende udbredelse. Organiseringen af institutionerne præges af et stigende behov for at tage hensyn til eksterne interessenter, og institutionerne indgår ofte i netværk med disse eksterne interessenter.

Ifølge Steen Hildebrandt kan fremtidens offentlige leder beskrives som:
Strateg/visionsskaber
Kvalitetsudvikler
Værdiskaber
Målstyrer
Formidler.

Det kræver omstilling at nå dertil, idet drivkraften - kravet om effektivitet - stadig opfattes meget negativt i mange dele af den offentlige sektor. Han fremhævede imidlertid at omstillingen er nødvendig, idet nogle af de organisationsformer vi benytter i dag er nogen vi har med fra industrisamfundet, og de hæmmer kompetenceudviklingen. Desuden er der et udviklingspres, fordi mange politikere mener at der stadig er "luft" (slack eller spild) i den offentlige sektor, og de vil derfor vedblive at presse på.

Nye ledelsesformer

Der er ifølge Steen Hildebrandt to hovedtyper af ledelsestænkning. I den første udøves ledelse gennem dialog, samarbejde, motivation, respekt, holdninger og værdier. Den anden lægger vægt på regler, direktiver, overvågning, kontrol og ordrer.

Det er den første type der er relevant i dag. Steen Hildebrandt fremhævede en indsigt fra psykologien, nemlig at hvis vi vil behandle mennesker ens, må vi behandle dem forskelligt. Dette er et paradoks også for traditionel ledelsestænkning. Derfor må den nye ledelse være målrettet og individuel, i sidste ende kan man tænke sig individualiserede personalepolitikker.

Steen Hildebrandt understregede at det er nødvendigt at have tid til at lede. Der skal være tid til selvrefleksion, og til at lederen udformer visioner. I modsat fald er der risiko for "at lederen kører med næsen nede i sporet uden at opdage at hun kører i det forkerte spor, fordi udviklingen har skiftet spor." Lederen bør med Hildebrandts ord være en indsigtsfuld pilgrim snarere end en skråsikker turist. Han ønskede at ledere overvejer hvilke begreber de har om ledelse, hvor de begreber kommer fra, hvad de siger noget om, og hvor gamle disse begreber er.

Som et eksempel på udvikling af nye begreber om ledelse nævnte han, at man nu kunne skrive om management og inddrage kærlighed (se Niels Åkerstrøm & Asmund Born, Kærlighed og omstilling, http://www.cbs.dk/departments/mpp/seminar.shtml) - noget der ville have været utænkeligt for nogle år siden, og at der er blevet introduceret en mere uortodoks sprogbrug (se eksempelvis Jonas Ridderstrale & Kjell Nordström, Funky Business: Talent Makes Capital Dance).

Nye organisationsformer og kompetencer

Steen Hildebrandt understregede at verden er forandret, men at mange steder har ledelsens tankesæt overlevet i en virkelighed der ikke længere findes. Han fremhævede konkurrence som en katalysator der kunne fremme udviklingen. Konkurrence er ikke perfekt, men i form af tæmmet konkurrence det bedste alternativ. Hvis offentlige ledere ikke vil beskæftige sig med konkurrence overgår opgaverne til den private sektor.

Steen Hildebrandt pegede på nogle udviklingstendenser inden for offentlige virksomheder, bl.a. at disse i højere grad vil blive organiseret efter opgaver og med mindre rigide strukturer.

Der vil ske en opløsning af fagområder, idet funktioner/ strukturer blot er midler til at løse arbejdsopgaverne. Han understregede dog samtidig at disse funktioner/strukturer kan have stor betydning for den enkelte medarbejders identitet. Hildebrandt mente at der ville blive behov for at styrke den uformelle kommunikation for at binde organisationen sammen i mangel af formelle strukturer.

Lederen som dirigent

Afslutningsvis pegede Steen Hildebrandt på begreber som han mente at fremtidens offentlige leder burde forholde sig til: Hastighed, kvalitet, effektivitet, fleksibilitet, viden/ kompetence samt netværk.

Fremtidens leder kan bedst sammenlignes med en deltager i en jamsession. Deltagerne i en jamsession har øvet meget, er professionelle og der er en ledelse selvom den ikke er så synlig som fx eksempel en dirigent for et symfoniorkester.

Et mere omfattende referat kan læses på www.bs.dk

Jakob H. Petersen

Nye roller for forskningsbibliotekerne – to eksempler

Temaet i workshoppen var samarbejde mellem bibliotek og universitet illustreret ved to praktiske eksempler. Ca. 60 biblioteksledere deltog i temamødet

Under overskriften “studiekoordinerende intranet” fortalte den første af de to indledere, centerleder Frede Mørch fra Learning Ressource Center (LRC) på Danmarks Tekniske Universitet om det webbaserede netværk CampusNet.

Frede Mørch indledte med at gøre opmærksom på at LRC (Learning Ressource Center) ikke er det samme på alle universiteter. Der er bl.a. forskellige målgrupper. LRC på DTU har to større aktiviteter:

CampusNet udarbejdes af LRC og er en applikation med det formål at lette adgangen til administrative og studierelaterede informationer, både for den enkelte studerende, for lærerne og studieadministrationen på DTU. Campusnet kan benyttes alle steder fra. Der er en adgangskontrol der sikrer at det er den enkeltes personlige hjemmeside der hentes frem – dvs. det er individuelt tilpassede ressourcer for den enkelte studerende.

Systemet bygger på eksterne oplysninger, der er ingen data lagret lokalt. Dette sikrer også løbende opdatering. På det enkelte skærmbillede er der gennemgående data: Tilknyttede institutter og tilmeldte kurser. Endvidere er der en menu, hvorfra den studerende kan gå til bl.a. karakterer, meddelelser, kursustilmeldinger og kalender.

Det er en personlig kalender, hvori undervisning er lagt. Der er links til det som læreren kan have tilføjet om en forelæsning, opgaver mv. Der kan være link til kursusmateriale, f.eks. hvis læreren har lagt nogle sider fra en lærebog op.

CampusNet ’erstatter’ også en række af de mere rutineprægede og administrative oplysninger som lærere traditionelt formidler til studerende.

En af Frede Mørchs pointer var at lærerne på DTU således er en vigtig målgruppe for CampusNet, da CampusNet også kan opfattes som et hjælpemiddel til den individuelle faglige vejledning.

Campusnet er blevet modtaget meget positivt, både fra lærere og studerende og demonstrationen af CampusNet viste et på mange måder forbilledligt eksempel på elektronisk servicering med en veludviklet, individuelt oplevet, grænseflade.

CampusNet bør kunne inspirere til lignende ’services’ f.eks. fra bibliotek til bruger.

Informationskompetencer og læringsprocessen

Den anden indleder, publikumschef Elisabeth Arkin, fra Aalborg Universitetsbibliotek, fortalte om ’læringsressour-cer’ fra en lidt anden vinkel. Formålet, at lette adgangen til relevant information, var dog et tema der gik igen.

LæringsRessourceCenteret (LRC) er et kompleks af informations- , elektroniske og menneskelige ressourcer forenet i aktiviteter, som understøtter læringsprocessen. Det overordnede formål med etablering af LRC er at understøtte den enkeltes læring ved at integrere informationskompetencer i læringsprocessen. Derved ønsker AUB at understøtte den studerendes og forskerens læringsforløb, og derved bidrage til bedre projekter og dygtigere kandidater der er bedre rustet til at indgå i livslange læringsprocesser.

Målsætningen er:

På Aalborg Universitetsbibliotek tilrettelægges biblioteksbetjeningen af de studerende udfra de grundlæggende antagelser at ’effektiv læring sker i et socialt miljø’ og ’dialog fremmer læreprocessen’. Det har betydet at man for det første tilstræber ’hjemlighed’i indretningen af biblioteket, at man gerne vil gøre biblioteket til de studerendes sted, hvor de stille og roligt kan tilegne sig styringen af ’egen læring’. Den personlige vejledning skal åbne den studerendes øjne for at ingen kender alle informationsressourcer, men at man kan lære sig nogle “transferable skills”, nogle måder at lære på, der kan overføres til andre/nye områder.

En sideeffekt af den dialogprægede og individuelle vejledning er at informationsvejlederens rolle måske kommer i konkurrence med pædagogens rolle.

Informationsvejledningen foregår parvis (teams) og Elizabeth Arkin understregede at de er informationsvejledere, ikke faglige eller studievejledere. Vejledningen er problemorienteret og tager udgangspunkt i det faglige problemområde. Med udgangspunkt heri søges efter relevant litteratur, der dels er anvendelig i forhold til det specifikke problem, og dels giver inspiration til reformulering af problemområdet.

Aktiviteterne i LæringsRessourceCenteret understøtter således i denne sammenhæng den søgelæreproces, der ofte er kendetegnende for den tidlige fase i et videnskabeligt arbejde ved Aalborg Universitet

Elizabeth Arkins fremlæggelse var atter et eksempel på beretningen om at samarbejde på nye vilkår kan udvikle ukendte muligheder for samarbejde mellem universitet og bibliotek. Til gavn for bibliotekets brugere og universitets ansatte.

Lone Hansen, Charlotte C. Pedersen og Anette Schneider  

Nye ydelser – hvordan får vi pengene ind?

Oplægsholdere var stadsbibliotekar Morten Fogh, Biblioteket for Vejle By og Amt og stadsbibliotekar Stig V. S. Hansen, Roskilde Bibliotek

Morten Fogh indledte med sit bud på hvad man kunne gøre for at få gang i salg af nye ydelser. Hans udgangspunkt var citatet “Skomager bliv ved din læst – gør ej noget, hvor andre er bedst”. Efter Morten Foghs opfattelse havde bibliotekerne holdt sig til dette i mange år.

Morten Fogh sammenlignede det tidligere driftsbudget for et bibliotek med et nyt budget efter vedtagelsen af den ny lov. Det ’gamle’ budget var præget af tryghed med stort T. I det nye budget er der et krav om initiativ fra bibliotekernes side for at få budgettet til at hænge sammen. Man må sikre sig en del af bloktilskuddet og sørge for at øge indtægterne, idet det er en forudsætning for at budgettet kan hænge sammen.

Efter Morten Foghs opfattelse vil den ny lov sandsynligvis ikke forandre så meget som forudsat på grund af at ambitionerne er højere end budgetterne. Overordnet mente Morten Fogh at det bibliotekerne kan sælge er informationer og oplevelser. Bibliotekerne kan søge og registrere, genfinde og formidle information. Etablere rammer for kulturelle aktiviteter.

Som andre eksempler på hvad bibliotekerne kan tilbyde at etablere nævnte Morten Fogh informationsovervågning og videnstyring og som helt konkrete eksempler Internet for ældre og Internet for landmænd. Derudover havde Morten Fogh en lang liste af muligheder.

Morten Fogh havde to hovedpointer i forhold til salg af nye ydelser, dels at bibliotekerne skal overveje at sælge til hinanden, idet salg mellem biblioteker efter hans opfattelse kan blive det største marked dels at man overlod markedsføringen til andre, idet det er hans opfattelse at bibliotekerne har behov for hjælp til dette.

Stig V. S. Hansen fandt ikke anledning til at anfægte nogen af de synspunkter som Morten Fogh havde lagt frem.

Tværtimod fandt Stig V. S. Hansen at Morten Fogh var kommet med en række gode ideer, især syntes han at ideen med Internet for landmænd var spændende.

Stig V. S. Hansen ville derfor koncentrere sig om at give sit bud på hvordan man får del af bloktilskuddet og fastholder de indtægter man oparbejder. Han indledte med at sige, at det med sikkerhed ikke udløser penge at kræve sin ret, eller at stille sig stejl og krævende an.

Udgangspunktet er at der ikke er nogen penge i bloktilskuddet der er øremærket til biblioteksområdet. Man må derfor anvise til hvilke formål man har brug for penge. Bibliotekerne må positionere sig i forhold til politikerne og embedsmændene og få sporet deres tankegang ind på bibliotekerne. Dette er den første forudsætning for at sikre sig del i bloktilskuddet. Herefter kan man argumentere for at styrke materialeindkøbet således at der også bliver penge til de nye medier.

Der skal fokuseres på hvad borgerne får for pengene og man skal vække politikernes interesse. Det forudsætter en tæt kontakt til det politiske liv. Det er gennem dialog og mødet med politikerne, at man kan give bud på konkrete løft som kan have effekt på biblioteks- og kulturområdet. Mange biblioteksledere har ikke direkte formel adgang til politikere, men så må man være parat til at tage dialogen også i mere uformelle sammenhænge. Politikere gemmer sig sjældent!

Sammenfattende mente Stig V. S. Hansen at nøglen til at få andel i pengene var dialog og gennemslagskraft over for økonomer og andet embedsværk på Rådhuset og over for politikerne. Der er ingen nemme smutveje til succes, men brug for hårdt arbejde med at skabe tillid og forståelse.

Efter de to oplæg var der debat. En del af mødedeltagerne var meget skeptiske i forhold til mulighederne for at få andel i bloktilskuddet. Andre mente at det var for tidligt at sige noget om den generelle situation i kommunerne, da implementeringen af loven først skal være fuldt ud gennemført i 2003. Der var også skepsis over for i hvor høj grad salg af nye ydelser kunne tilføre nok penge til sektoren.

Flere mente at der i høj grad var brug for metodeudvikling og vidensdeling på dette område. En enkelt tvivlede på at salg af ydelser ville kunne indbringe tilstrækkeligt økonomisk grundlag og foreslog at man i stedet kiggede på mulighederne for rationalisering af driften.

Det blev foreslået at bibliotekerne begyndte at tænke mere utraditionelt og i langt højere grad samarbejder med private virksomheder. Ikke kun for at afsætte ydelser men også ved at producere ydelser i et samarbejde. Der blev nævnt eksempler på at biblioteker kunne få høje indtægter ved et sådant samarbejde.

Som konklusion på mødet var der enighed om at metodeudvikling og vidensdeling var vejen frem. Der var også enighed om at der var et behov for en opfølgning på mødet f.eks. i form af en egentlig workshop.

Anders K.Jensen

Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling

Temaet blev belyst af to indlægsholdere: Lektor Chr. Sørbye Friis fra Roskilde Universitetscenter og stadsbibliotekar Børge Søndergaard, Horsens Bibliotek.

Lektor Chr. Sørbye Friis’ oplæg er omskrevet til en artikel som kan læses på side fire. Nedenfor er det derfor kun Børge Søndergaards oplæg der er refereret.

Børge Søndergård fremlagde projektet Biblioteket som fremskudt borgerservice og offentlig informationskiosk. der er et titlen på et forsøg på Horsens Bibliotek. Forsøget får støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebibliotekerne.

Børge Søndergård understregede at bibliotekerne altid har haft en vigtig rolle i tværgående formidling af offentlig information. Samtidig har bibliotekerne i løbet af de sidste 3-4 år markeret sig stærkt hvad angår kompetence på det informationsteknologiske område. Derfor er det oplagt at bibliotekerne er proaktive i arbejdet med at strukturere, præsentere samt skabe formidlingsmæssig sammenhæng i den offentlige information. Målet med projektet er at udvikle en metode der kan afprøve og styrke bibliotekernes mulighed for at blive indgangen til information fra og om det offentlige Danmark samt EU. Endvidere vil projektet udvide bibliotekets rolle som informationscenter således at man fra kun at forsyne folk med information går til at hjælpe dem med at bruge den i det omfang det er muligt. Børge Søndergårds vurdering er at biblioteket er godt rustet til at påtage sig denne opgave, da det har brugervenlige åbningstider, adgang til alle kildetyper og offentlig information samt ikke mindst har borgernes tillid. Disse forhold giver biblioteket et godt udgangspunkt for at etablere sig som den centrale instans i formidling af og rådgivning om den offentlige information.

Hovedelementerne i projektet er bl.a. at:

Yderligere information om projektet kan findes på www.bibliotek.horsens.dk/fakta_om_biblioteket/projekt1.htm eller hos projektleder: Jytte Bræmer, tlf. 76 29 24 27, e-post: bibjbp@horsens.dk

Jan Trane Hansen

De små og mellemstore bibliotekers adgang til elektroniske ydelser

Godt 50 biblioteksledere valgte at deltage i workshoppen om De små og mellemstore bibliotekers adgang til elektroniske ydelser, som Anette Schneider styrede. Temaet var hvordan kan de store biblioteker give adgang til og sikre at de mindre biblioteker også får glæde af den litteratur der er tilgængelig elektronisk?

Vibeke Ring, Økonomisk Institut, Københavns Universitet startede med at fortælle om instituttets overgang til elektroniske tidsskrifter.

Instituttet begyndte i 1997 med at undersøge de gratis tilgængelige tidsskrifter. I 1998 blev der givet adgang for instituttets ansatte og studerende ved hjælp af en liste på intranettet. Instituttets arbejde med at udvikle adgangen til elektroniske tidsskrifter har hele tiden bygget på princippet ’de små skridt’.

Instituttets ansatte begyndte at stille krav om adgang til de centrale tidsskrifter, og Økonomisk Institut valgte derfor at gå med i DEF-licensen på Academic Press. Dette skete på eget initiativ da Det Kongelige Bibliotek (KB) som Økonomisk Institut ellers var i samarbejde med, fravalgte denne licens. Efterhånden er Instituttet kommet med på næsten alle DEF-licenser. Der er adgang til den fulde tekst via KB, eller via Ingenta som instituttet selv har valgt at anvende som adgang.

I dag har Instituttet 273 titler tilgængelige via deres egen hjemmeside. 77 titler er kun tilgængelige online, og 20 af titlerne er retrospektivt tilgængelige via JSTOR.

Vibeke Ring ønskede som repræsentant for de små biblioteker at blive betragtet som en ligeværdig partner i licenssamarbejdet, og understregede at det udover respekt fra de store og mellemstore biblioteker også kræver en aktiv indsats af de små biblioteker. Det betyder bl.a. at de store biblioteker skal respektere de små bibliotekers viden og erfaring i forhold til slutbrugeren, som bibliotekspersonalet på de små biblioteker er meget tættere på end på de store biblioteker.

Vibeke Ring ønskede et nationalt initiativ på arkiveringspunktet. Det er vigtigt at finde en løsning på hele arkiveringsområdet: hvem, hvor og hvad der skal arkiveres.

På kontraktområdet havde Vibeke Ring følgende ønsker/krav til dem der indgår kontrakterne:

Af andre krav fremhævede Vibeke Ring følgende krav til de store biblioteker:

Erland Kolding Nielsen kommenterede Vibeke Rings indlæg og foreslog at KB og institutterne puljede deres midler til indkøb.

Efterfølgende fortalte Niels-Henrik Gylstorff, Statsbiblioteket om arbejdet i licensgruppen: DEF har en licensg ruppe der består af en repræsentant fra de 12 store forskningsbiblioteker, en repræsentant fra De Små Chefers Forum (DSC)og en repræsentant fra centralbibliotekerne. Licensgruppen udsender spørgeskemaer for at undersøge interessen for bestemte produkter. Forhandlinger foretages i samarbejde mellem en repræsentant fra Licensgruppen og DEF-repræsentanter. I de hidtidige kontrakter er der blevet givet tilskud fra DEF på 0-100%. Gruppen beskæftiger sig også med en lang række af afledte problemer – information, gateway, adgangskontrol, bevaring af papirudgave, arkivproblem, øget decentralisering (http://www.deflink.dk).

I Århus har Statsbiblioteket taget initiativer over for amtets forskningsbiblioteker, bl.a. på det kliniske område. Det offentlige sygehussystem har problemer hvis de er uden for universitetshospitalerne. Der er ikke blot tale om biblioteksfaglige problemer men også økonomiske problemer i denne sammenhæng.

Lægerne har behov for litteratur inden for:

Statsbiblioteket arbejder på en model, hvor amtets hospitaler gøres til én site (fire hospitaler i Århus Amt). Der skal bl.a. gives adgang til Medline med link til fuldtekstartikler. P.t. overvejer Århus Amt at finansiere projektet. Der skal skabes en sammenhæng mellem brugere og pris. Sammenfattende kan man konkludere at der i arbejdet med en rationel udnyttelse af biblioteksressourcerne er brug for tæt samarbejde mellem alle implicerede parter: store og små biblioteker men ikke mindst med slutbrugerne. Det er kun i dialog med slutbrugeren bibliotekerne kan kvalificere de relevante biblioteksydelser. Lone Hansen og Anette Schneider





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 4 af 16 til publikationen "Nyt fra NYhavn".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2000/4/index.htm
© 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10