Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Tema: Portaler

Folkebibliotekerne og den kommunale borgerservice

Lektor Christian Sørbye Friis, Roskilde Universitetscenter

På Biblioteksstyrelsens biblioteksledermøde den 1. november holdt lektor Christian Sørbye Friis et oplæg under temaet: Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling.

Efterfølgende har vi opfordret Christian Sørbye Friis til at omsætte sit oplæg til en artikel.

Fokus i Chr. Sørbye Friis’ artikel er folkebibliotekerne og den kommunale forvaltning, men overvejelserne i forbindelse med en adgang for borgeren til de kommunale ydelser kan også bruges i andre sammenhænge.

Gennem de sidste 20 år har de danske kommunale forvaltninger undergået en omfattende modernisering. Systemerne er ikke længere så byrokratiske. Personalet er mere serviceorienteret. Brugerne har fået indflydelse på institutionerne. Men vi har også fået en mere fragmenteret og opsplittet forvaltning – hvor de enkelte enheder er mere selvstændige end tidligere. Det er ikke nødvendigvis blevet nemmere for den enkelte bruger at overskue forvaltningen. Slutresultatet er en offentlig forvaltning, der på trods af mange gode intentioner har svært ved at levere en sammenhængende service til brugerne.

I samme periode har informationsteknologien gjort sit indtog i kommunerne. I dag taler vi om ’call-centre’, ’digital sagsbehandling’ og ’hjemmesider på Internet’. Teknologien er på dagsordenen i alle dele af forvaltningen. Det er moderne at indføre IT.

Hvordan hænger moderniseringen af forvaltningerne sammen med indførslen af IT? Ikke godt, vil jeg hævde. De to processer er ikke koordineret og udvikles efter hver sin egen indre logik: IT-logikken og Forvaltningslogikken. Der er behov for at samtænke den teknologiske udvikling med den forvaltningsmæssige. Det kan man meget passende gøre ved at sætte borgeren i centrum.

Elektroniske serviceydelser med borgeren i centrum

Når man gør det, ser man for eksempel på, hvilke behov borgerne kan have for elektroniske serviceydelser fra forvaltningerne. Nogle af disse behov eller forventninger er:

Disse forventninger og behov kan man sammenfatte i et enkelt begreb: One Stop Government (OSG). Begrebet One-Stop signalerer en forvaltning som elektronisk gør alt for at indrette sig efter brugerens behov, så alle brugerens transaktioner kan gennemføres gennem en enkelt kontakt -personligt, telefonisk, via Internet eller på andre måder. OSG-brugere skal ikke stilles om og forklare deres problem igen og igen. OSG-services er nemt tilgængelige, personlige, hurtige og omfattende.

OSG indebærer for eksempel:

Vi er ikke i mål endnu

Hvorfor er det ikke sådan i dag ret mange steder? Hvorfor er det stadig sådan at de fleste kommuner ikke har særlig veludviklede strategier eller visioner for den elektroniske borgerbetjening i fremtiden? 

I en nylig europæisk undersøgelse af OSG-projekter i Europa fandt vi at en af de væsentligste barrierer for udviklingen af elektroniske services med borgeren i centrum var mangelfuldt samarbejde mellem myndighederne. Amtet kan ikke samarbejde med kommunen, kommunens forvaltninger samarbejder slet ikke, og man kan overhovedet ikke samarbejde med de private servicevirksomheder, der leverer offentligt finansierede services - i hvert fald kan man ikke samarbejde om at dele data med hinanden. Dette er IKKE et økonomisk problem, det er et kulturelt, institutionelt problem. Myndighederne er nødt til at samarbejde og dele data og information med hinanden, hvis de reelt ønsker at sætte borgeren i centrum. Og nogen må tage initiativet.

Andre væsentlige hurdler var den manglende juridiske regulering af digital signatur og kryptering, de personlige kompetencer hos de involverede medarbejdere og den politiske opbakning til projekterne. Og naturligvis - som altid de økonomiske resurser der var tilgængelige. Men det ser faktisk ikke ud, som om økonomien for alvor er en væsentlig barriere for realiseringen af de cirka 100 projekter, vi undersøgte.

Folkebibliotekernes rolle

Jeg mener at folkebibliotekerne er eller bør være centrale aktører i den kommunale udvikling af elektroniske services til borgerne. Hvorfor?

Naturligvis er dette ikke en udviklingsproces der kan gennemløbes lynhurtigt. De byrokratiske strukturer ændres kun langsomt. De, der går forrest, vil også hurtigt mærke, at det er en udvikling, der ikke kan styres centralt - de enkelte lokale aktører skal overbevises om nødvendigheden af samarbejdet. Og der skal tænkes visionært.

Udviklingen i de kommende år vil være præget af følgende tendenser:

Det, vi borgere har behov for, er altså lokale netværkssamarbejder i kommunen omkring strategier og mål for elektroniske serviceydelser, der sætter borgernes og virksomhedernes servicebehov i centrum. Dette er for mig at se den bedste måde at skabe sammenhæng imellem den forvaltningsmæssige udvikling og den teknologiske udvikling på. Sætter vi ikke borgernes behov i centrum, risikerer vi en udvikling hvor teknologien blindt bliver indført i forvaltningen uden at nogen egentlig har spekuleret over hvorfor.

Man kan læse mere om dette forskningsprojekt på

1) http://www.fgtk.informatik.uni-bremen.de/cost

2) Et godt eksempel på en kommune, der har sat borgernes behov i centrum for udviklingen af deres hjemmesider er Frederikshavn Kommune ( http://www.frederikshavn.dk), der for nylig er tildelt prisen som Bedste Kommunale Hjemmeside 2000 (Se “Bedst På Nettet på http://www.bedstpaanettet.dk)

bibliotek.dk i luften

Leif Andresen

"Der er tale om en verdenspremiere - hverken mere eller mindre", sagde kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, da hun på biblioteksledermødet den 31. oktober 2000 "klippede snoren" over for adgang til bibliotek.dk. Danmark er det første land i verden, hvor brugerne har fri adgang til alle landets offentlige bibliotekers materialer på én gang, via den samme portal på nettet.

Starten på bibliotek.dk har været ganske fredsommelig, hvilket er med velberåd hu. Der blev udsendt en pressemeddelelse, men ikke ført en egentlig kampagne. Det kommer senere. Denne nye service til borgerne kræver forskellige justeringer i bibliotekerne som har kunnet ske uden et massivt pres. Endvidere har der som forventet - og næsten planlagt - været forskellige startproblemer med bibliotek. dk. De har ikke været store, men det er helt naturligt at f o r s kellige mindre fejl og uhensigtsmæssigheder først opdages når der er kommet rigtige brugere på. Det skal dog også nævnes at nogle problemer lokaliseret under bibliotekspersonalets test først er blevet løst efter åbningen af bibliotek.dk.

Det vigtigste er en forbedret match af samme udgave, således at princippet om en udgave - en post vist for publikum kommer en hel del tættere på.

Endvidere kan nævnes:

  • Afpudsning af visformater
  • Folkebiblioteksfilialer skal også vises som resultat af en søgning på hele ’væsenet’.
  • Engelsksproget brugergrænseflade
  • Rettelse af mindre registerfejl
  • Forsøg med kryptering af e-post med bestillinger til et lokalt bibliotek
  • Præsentation af bibliotek.dk statistik på DBC’s hjemmeside.

Der er endvidere sket en justering af startbilledet i bibliotek. dk, således at der umiddelbart kan søges på alt materiale bortset fra tidsskriftsartikler.

Det lokale bibliotek er også bibliotek.dk

For den enkelte bruger er bibliotek.dk en port til information og adgang til materiale på alle landets offentlige biblioteker. Det er også i denne ’port’at brugeren skal hente den nødvendige hjælp. Der opbygges ikke en central supportfunktion over for brugerne det er det lokale henholdsvis folke- og forskningsbibliotek som over for brugeren yder support på bibliotek.dk. DBC’s hotline yder bibliotekerne support på bibliotek.dk på linie med DanBib-support, mens der ikke er support til bibliotek.dk-brugere fra hverken DBC eller Biblioteksstyrelsen.

For brugeren er mulighederne i bibliotek.dk afhængig af hans/hendes bibliotek. Derfor har bibliotekerne udfyldt en lang række parametre i den såkaldte VIP-base. Det er fortsat hvert enkelt bibliotek som bestemmer serviceniveauet - herunder f.eks. forskelligt serviceniveau over for ansatte og studerende ved en uddannelsesinstitutions bibliotek og ek-sterne brugere. Eller udlån af video til kommunens egne borgere, men ikke til borgere fra andre kommuner.

bibliotek.dk betyder nye muligheder

Der kommer mange ændringer i kølvandet på bibliotek.dk. Nogle af dem er oplagte, men der er næppe nogen som nu er i stand til at overskue dem alle. Udfra en uformel rundspørge kort efter åbningen kan der her nævnes nogle af dem:

  • For den almindelige biblioteksbruger kommer den udenlandske litteratur tættere på. I bibliotek.dk kan man umiddelbart se alt hvad der er anskaffet på offentlige danske biblioteker og vil dermed kunne bliver ’fristet’ til at bestille flere titler, og det er en af flere faktorer, som har medført et stigende antal fjernlånsbestillinger fra folkebibliotekerne 0til forskningsbibliotekerne.

  • Der kommer nye brugere til. Det gælder f.eks. biblioteksfremmede Internetbrugere som nu pludselig opdager at deres lokale folkebibliotek har andet end børnebøger.

  • Da nye titler kommer i bibliotek.dk samtidig med de kommer i DanBib, betyder det at de er synlige for publikum før eventuel anskaffelse er besluttet. Allerede få dage efter åbningen kunne et bibliotek fortælle at de havde besluttet at købe nogle titler som de ellers ikke havde forventet at anskaffe, udfra bestillinger fra bibliotek.dk.

  • Brugerne har kun i begrænset omfang opdaget muligheden for at bestille tidsskriftsartikler. Problemet her er bl.a. på samme tid at synliggøre en service (som ikke alle biblioteker tilbyder!) og undgå at den forvirrer.

  • Det er blevet endnu mere vigtigt at folkebibliotekernes h-markering og forskningsbibl i o t e ke rnes tilsvarende afmærkning af ’Udlånes ikke’ svarer til de faktiske forhold. Derved kan mange forgæves bestillingsforsøg undgås. Derfor skal lyde en opfordring til at markere poster på bøger i håndbogssamling mv. som ’Udlånes ikke’ ved indberetning til DanBib.

Fra stort set alle forespurgte biblioteker kom der udsagn om begejstrede reaktioner fra publikum.
Fra en helt anden kant er der også kommet en positiv reaktion. En Internetportal med pensumlister med tilhørende lister over udbydere (med priser) begyndte få dage efter åbningen at linke til bibliotek.dk for de enkelte titler. Dvs. at brugeren for en enkelt titel får en liste over boghandlere med priser, eventuelt brugt-bøger udbudt samt et link til bibliotek.dk, som bringer brugeren direkte til muligheden for at bestille. Det er et glimrende eksempel på at bibliotek. dk bringer nye muligheder med sig. En vigtig ting er at man med bibliotek.dk ikke er bundet til en bestemt arbejdsgang. Nok er bibliotek.dk en portal til bibliotekernes samlinger, men "muren" er fuld af huller. Alle andre portaler kan linke direkte i bibliotek.dk, så en bruger af f.eks. en portal om hesteavl kan linkes direkte fra en oversigt over hestebøger til at kunne bestille en bestemt titel i bibliotek. dk.

Brugeren i fokus

Jonna Holmgaard Larsen og Rubina F. Afzal

Arbejdsgruppen til etablering af fælles folkebiblioteksindgang til bibliotekernes elektroniske ressourcer har afleveret sin rapport til Biblioteksstyrelsen og den bliver nu behandlet internt. Denne artikel resumerer kort rapportens anbefalinger.

Portaler er i øjenhøjde med brugeren! Portaler er baseret på gårsdagens IT-løsninger! Der er ikke mangel på hverken dystre eller begejstrede forudsigelser når talen falder på bibliotekernes forkærlighed for at udvikle portaler.

Nogle vil måske udbryde ’endnu én’ men ikke desto mindre anbefaler en arbejdsgruppe, nedsat af Biblioteksstyrelsen, at udvikle en folkebiblioteksportal under domænenavnet: bibliotek.dk, for at skabe en enkel tilgang for folkebiblioteksbrugeren til bibliotekernes ydelser.

Anbefalingen er at folkebiblioteksportalen skal understøtte de nettjenester der udvikles i bibliotekerne, og sikre en værdiberigelse af disse ved at samle dem i en fælles ramme og lægge tværgående services (f.eks. tværgående søgefunktioner) ’ovenpå’. Det indebærer at eksisterende og nye biblioteksydelser på Internettet udvikles i et samspil med det samarbejdende biblioteksvæsen.

Målsætningen er at gøre opmærksom på de tilbud som netop folkebibliotekerne kan levere på en overskuelig måde, men som kræver en klar profil for at kunne slå igennem støjen fra kommercielle konkurrenter. Strategien er at knytte folkebibliotekerne sammen i et samlet dansk folkebiblioteksvæsen med en klar profil udadtil, uden at forhindre det enkelte biblioteks lokale profilering.

Rapporten er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

En portal til bibliotekernes musikformidling?

Charlotte C. Pedersen

Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 bliver formidling og udlån af musikbærende materialer og andre nye medier obligatorisk for folkebibliotekerne fra 1. januar 2003.

Den umiddelbare reaktion fra borgere, udlånsbibliotekarer og musikbibliotekarer har været glæde, overraskelse og ’det var på tide’-reaktioner. Der forestår nu en forberedelsesfase hvor de biblioteker der ikke har samlinger af musikcd’er og cdrom’er, kvalificerer sig til materialevalg og materialehåndtering af disse medier.

Som økonomisk støtte til forberedelsen har Biblioteksstyrelsen afsat en pulje under de særlige udviklingsmidler hvor der gives til opbygning af nye mediesamlinger og udgivet Musik på biblioteker.

En cd-samling er ikke bare en cd-samling

Så er ’den hellige grav vel forvaret’. Det kunne man fristes til at mene. Det er dog ikke muligt at yde en professionel rådgivning og musikformidling alene ved at stille en samling cd’er til rådighed. Med indkøbet af cd’er vil følge flere musikspørgsmål. Det vil stille nye krav til referencearbejdet. En musikbiblioteksportal med webadgang til de mest anvendte referenceværker, registranter, biografiske opslagsværker og om muligt webadgang til væsentlige leksika og håndbøger vil være et velkomment hjælpemiddel. Det vil også være en lettelse at få én elektronisk adgang til de mest anvendte musikreferenceværktøjer, frem for at skulle søge dels på nettet dels i trykte kilder. Ikke mindst vil det være en væsentlig service over for borgerne.

Distribution af musikbærende filer via nettet

Når vi nu har nævnt anvendelsen af Internettet og portalløsningen vedrørende referenceværktøjer, ligger det lige for også at overveje om ikke også bibliotekerne kunne distribuere og formidle eksempelvis MP3-filer og realaudiofiler. At det kan lade sig gøre at tilgængeliggøre musikbærende materiale, for så vidt materialet ikke er ophavsretsligt beskyttet, har man fået eksemplificeret med projektet ’Dansk Lydhistorie’. www.statsbiblioteket.dk/dlh

Biblioteksverdenens særlige indsats på dette område kunne have at gøre med aktiviteter som systematisering, emnesøgningsværktøjer, dokumentation, kvalitetsvurdering i materialevalget og ikke-kommerciel vejledning, samt en lang række andre services.

Det virtuelle musikbibliotek

I forbindelse med DEF projektet er startet ’Det virtuelle Musikbibliotek’. De musikressoucer der beskrives og stilles til rådighed i dette regi, er først og fremmest rettet mod musikforskningen og musiklivet. I ’Det virtuelle Musikbibliotek’ beskrives de musikressourcer der stilles til rådighed af danske forskningsbiblioteker og Dansk Musik Informations Center. Musikressourcer skal i denne sammenhæng forstås i bredeste forstand: noder, manuskripter, håndbøger, fonogrammer mv. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Dansk Musik Informations Center, Syddansk Universitetsbibliotek og Dansk BiblioteksCenter.

I forslaget om en mere alment tilgængelig, folkebiblioteksrelevant portal er det vigtigt at indtænke afgrænsning til og samarbejde med ’Det Virtuelle Musikbibliotek’.

Arbejdsgruppen vedrørende netbårne musikressourcer

Et meget vigtigt element i biblioteksportal-projekter, er at samle ressourcer inden for et område på ét sted, fremfor at folkebiblioteker og forskningsbiblioteker fordeler sig med et større antal decentrale linksamlinger der kun har det lokale tilhørsforhold at de er lokalt produceret. De fælles ressourcer udnyttes måske bedst af et eller to fælles “musik-netsteder” som alle biblioteker leverer inddata til. Og som alle biblioteker så bruger som led i referencearbejdet (lige-som vi som fast procedure bruger DanBib/bibliotek.dk, når det drejer sig om trykte materialer).

DotBot

Bente Buchhave

Som led i udforskningen af mulighederne har Biblioteksstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe der skal afklare hvorledes etablering og formidling af netbårne musikressourcer kan ske i det samarbejdende biblioteksvæsen. I arbejdsgruppen sidder en række af biblioteksverdenens eksperter i musikformidling.

Formålet er at have en god og tilgængelig løsning klar inden de nye mediesamlinger bliver obligatoriske i 2003.

Alle landets centralbiblioteker samt Frederiksberg og Københavns Kommunes Biblioteker samarbejder om DotBot Dit børnebibliotek på nettet, og ambitionen er at udvikle en børneprofil for det virtuelle folkebibliotek. DotBot er derfor ikke blot en børneudgave af Folkebibliotekernes Netguide.

Børnene skal gerne opleve det virtuelle bibliotek som en vigtig indgang til Internettet og projektgruppen har beskrevet formålet på følgende vis: “Det er vores mål, at børnebibliotekernes fællesside, bliver den side som børn og unge automatisk slår op på, når de har brug for hjælp, inspiration eller en god oplevelse”.

DotBot er en samling emneordnede links til relevante hjemmesider, men det er også en udvidet bogcafé, hvor børn anmelder, fortæller, quizzer og introducerer egne links. Bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet er lagt til grund for udvælgelsen, der er foretaget af ca. 50 erfarne bibliotekarer fra hele landet. De har anvendt hverdagens erfaringer fra mødet med børnene i folkebibliotekerne: vurderet anvendelighed i forhold til opgaveskrivning og fritidsbrug kombineret med børnenes formodede interesse. Bibliotekarerne har også lagt vægt på at medtage de links som barnet ikke umiddelbart selv finder.

DotBot er et virtuelt bibliotek for børn, men det fungerer også som et laboratorium for bibliotekarer der på tværs af kommuner og landsdele inddrager erfaringer fra det fysiske bibliotek og udvikler nye metoder i det virtuelle bibliotek.

Projektgruppen udtrykker det på følgende vis:

“Det vi får er et værktøj, vi kan bruge i det daglige, en netguide, som afspejler vores faglige ekspertise og som fungerer som udstillingsvindue for samtlige danske folkebiblioteker, her har vi muligheden for at blive kompetenceudviklet samtidigt med vi udfører et stykke praktisk arbejde, der må forventes snart at være en naturlig del af vores almindelige arbejdsopgaver.

Forskningsbibliotekerne mødes i DEFPortalen

Adrian Price, web-redaktør for DEFPortalen

I løbet af 2000 har der været intens aktivitet omkring udvikling af DEF portalprojekter og aktivitetsniveauet ser ud til at fortsætte uformindsket i 2001. Det er også nødvendigt hvis DEF tjenester skal udvikle sig til at være et væsentligt bidrag til dækning af forskernes informationsbehov.

Ordet ’portal’ er ved at være et begreb som er kendt og bruges af alle, men der synes at være mange meget forskellige definitioner og eksempler på hvad begrebet henviser til. Hvad er så en portal i DEF sammenhæng?

DEFPortalen

DEFPortalen kan defineres som en grænseflade der vil give brugerne en sammenhængende adgang til DEF tjenester. DEF tjenester er nu DEF Vejviser, de fem fagportaler som er under udvikling og de nye som skal igangsættes i 2001, og DEF Katalog der vil give mulighed for samsøgning i de 12 store forskningsbibliotekers bibliotekskataloger. Man hører tit at forskerne også er interesseret i søgninger i store informationsmængder - og det er alle efterhånden vant til med de store Internet søgemaskiner. DEFPortalen vil give brugerne adgang til samsøgning i alle DEF tjenester hvis det ønskes.

Men det skal samtidig også være muligt for brugerne at vælge de tjenester de vil søge i og benytte, f.eks. ud fra deres faglige interesse. En bruger der er interesseret i f.eks. klavermusik, vil måske foretrække at søge direkte i Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM), en af de fem DEF fagportaler under udvikling. At kombinere en søgning i flere fagportaler efter eget valg, vil også være relevant for mange emner som går på tværs af fagportalerne, og vil tilbydes fra DEFPortalens grænseflade: en søgning om f.eks. de økonomiske aspekter af vindenergi, kunne foretages i DEF fagportalerne, Energiportalen og BIZ*I*Gate, eller en søgning om musikterapi kunne foretages i DVM og fagportalen Klinisk Information.

DEF Vejviser (www.deff.dk)

DEF Vejviseren åbnede i oktober 1999. Vejviseren giver adgang til ressourcerne som findes på forskningsbibliotekernes websider samt en oversigt over deres hjemmesider og bibliotekskataloger. Ressourcerne udvælges og beskrives af bibliotekerne selv, men samtidig bliver de 12 store forskningsbibliotekers websider indekseret i fuldtekst af en robot.

Med i Vejviseren er nu de 12 store forskningsbiblioteker samt 15 mellemstore og mindre biblioteker, og flere kommer til. De store biblioteker er selvfølgelig en vigtig kilde til information, men samtidig bliver det spændende at se hvordan ressourcer fra de mindre, og oftest mere specialiserede, biblioteker kan formidles i Vejviseren.

DEF Vejviseren vil utvivlsomt ændre karakter og udvikle sig i løbet af 2001. F.eks. skal Vejviserens relation til fagportalerne klarlægges, fælles ressourcer, som f.eks. elektroniske tidsskrifter, skal formidles på en mere tilgængelig måde og adgang til almindelig vejviserinformation om bibliotekerne skal forbedres.

DEF’s 26 emnegrupper (www.deff.dk/lister/nyeemner. htm)

Til klassificering af ressourcer i Vejviseren anvendes et system bestående af 26 overordnede emnegrupper fordelt mellem 4 hovedgrupper: almene emner, humanistiske fag, samfundsfag og teknik og naturvidenskaber. Fagportalerne anvender også de 26 emnegrupper, dog har de selvfølgelig et behov for emnesystemer på et meget mere detaljeret niveau og som afspejler deres emneområder.

DEF fagportaler

Beslutningen om at igangsætte fem fagportaler blev truffet i slutningen af 1999 og udviklingen gik for alvor i gang i begyndelsen af 2000. En fagportal, som kan defineres som en emneafgrænset database over netbaserede ressourcer, er et relativt nyt arbejdsområde i Danmark, og etablering af tjenesterne har nok for de fleste deltagere været mere krævende end forventet. Krævende både tidsmæssigt, men ikke mindst også med hensyn til indføring af nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer – og det er også et nyt arbejdsområde for bibliotekerne.

Det er for tidligt at give en detaljeret beskrivelse af de fem fagportaler, deres indhold og hvordan de bruges, men der kan gives en kort beskrivelse af de fem fagportaler som skal gå i luften i begyndelsen af 2001 samt links til den interne dokumentation der er et vigtigt element i ethvert projektarbejde:

Klinisk Information

Fagportalen er et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Psykiatrisk Videncenter, Århus Universitet, Jordemoderskolen i Aalborg, Sygeplejeskolen i Århus, Ergo- og Fysioterapeutskolen i København, Viborg Sygehus og Faggruppen for Medicinsk Information.

Emnedækning er klinisk information for læger, forskere, sygeplejersker og andet plejepersonale og omfatter beskrivelser af webressourcer og tidsskriftartikler i fuldtekst. I modsætning til de andre fagportaler indsamles og beskrives webressourcer af en decentral ’linksamler gruppe’for-delt over fagportalens 31 emnegrupper.

Links:

Projekthjemmeside: www.statsbiblioteket.dk/klinfo/
Metadata format: www.statsbiblioteket.dk/klinfo/Referater/metadataSamlet.pdf

Kvalitets (selektions) kriteria: www.statsbiblioteket.dk/klinfo/Referater/Kvalitetskriterier.pdf

Energiportalen

Energiportalen er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek, Risø Bibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek. Energiportalen satser på at medtage de vigtigste internationale ressourcer inden for energiteknologi og at dække det danske energiområde. Udover web-ressourcer vil der komme adgang til den danske nationallicens på Energy Technology Data Exchange (finansieret af Energistyrelsen) som før kun har været tilgængelig via en række danske forskningsbibliotekers netværk, og Nordic Energy Index fra Risø Bibliotek.

Food-i – en vejviser til fødevarer og ernæring

Food-i fagportal dækker et stort emneområde – faktisk hele ’jord til bord’ spektrummet plus ernæring. Fagportalen er et samarbejde mellem Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek og Danmarks Jordbrugsforskning – Flakkebjerg. I den første fase af projektet er indholdet koncentreret om at beskrive webressourcer inden for emneområdet.

Links:

Projekthjemmeside: www.agrsci.dk/isf/mbh/guf/

Kvalitets kriteria: www.agrsci.dk/isf/mbh/guf/hand/kvali.htm

BIZ*I*Gate – Gatewayen til erhvervsøkonomiske informationsressourcer

BIZ*I*Gate er et fagportalsamarbejde mellem Handelshøjskolens Bibliotek i Århus og København, Syddansk Universitetsbibliotek og Danmarks Statistiks Bibliotek. Emneområdet for BIZ*I*Gate er også stort og omfatter ressourcer inden for erhvervsøkonomi og statistik.

Links:

Projekthjemmeside: www.lib.hha.dk/bizigate/
Katalogiseringsmanual: www.lib.hha.dk/bizigate/Redaktionsgruppenkatalogiseringsmanual.htm

Kvalitets (selektions) kriteria: www.lib.hha.dk/bizigate/Redaktionsgruppenkvalitetskriterier.htm

Det Virtuelle Musikbibliotek – DVM

DVM dækker dansk musik og danske og udenlandske musikressourcer. Institutioner involveret i projektet er: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Dansk Musik Informations Center (MIC). Indholdet vil med tiden sprede sig over f.eks. webressourcer, musiksamlinger, musikspecialer, noder, litteratur, digitalisering af Dansk Musik Tidsskrift og en samkatalog over de deltagende bibliotekers kataloger.

Links:

Projekthjemmeside: www.def-musikportal.dk/index.htm
Metadata format: www.def-musikportal.dk/meta/index.htm
Kvalitets (selektions) kriteria: www.def-musikportal.dk/profil/udv.htm

En samlet oversigt over fagportalernes metadataformat kan ses på: www.deff.dk/fagportaler/metadataprofilerna.htm

Egne løsninger, samme udgangspunkt

Fagportalerne arbejder alle på egne løsninger baseret på emneområdet, brugerbehov, informationskilder osv., men disse løsninger er baseret på et sæt fælles spørgsmål som er ens for alle og som alle skal tage stilling til i udviklingsarbejdet. F.eks. fastlæggelse af metadataformatet, anvendelse af forskellige sprog, spørgsmål vedrørende en fuldtekstindeksering af websider (såkaldt harvesting af ressourcerne), valg, anvendelsen og eventuel udvikling af klassifikation og/eller browsing systemer, behov for international kontakt, markedsføring, organisationen bag fagportalen og brugerinvolvering i både opbygning og evaluering af fagportalen.

Det er hvordan disse spørgsmål ’besvares’ af den enkelte fagportal der giver hver fagportal sit særpræg.

Portalredaktionen (www.deff.dk/admin.html)

Til DEFPortalen er der knyttet en fast redaktion. Den første opgave for redaktionen var etablering af DEF Vejviser og fastlæggelse af DEF metadataformatet. Metadataformatet er nødvendigt, da det er grundlaget for fastholdelse af interoperabilitet mellem DEF tjenesterne, en forudsætning hvis disse tjenester, i forskellige konstellationer som kan bestemmes af brugerne, skal danne en distribueret, virtuel database.  

Redaktionen har i 2000 arbejdet mest med fagportalerne og en udvidelse af metadataformatet med fagportalers specielle behov, f.eks. behovet for andre ressourcetyper og emnefelter. En anden vigtig opgave har været etablering af et sæt kvalitetskriteria (www.deff.dk/fagportaler/kvali-tet_forslag.html), som alle fagportaler kunne enes om og overholde. Disse kvalitetskriteria gælder to områder: (1) service kvalitet, som omhandler en fagportal som helhed, dvs. at check af links i databaserne skal foretages jævnligt, at websteder beskrevet i fagportalerne skal kontrolleres med jævne mellemrum, og (2) selektionskriteria, at valg af ressourcer til en fagportal først skal vurderes, før de medtages i databasen.

Videreudvikling

Når fagportalerne åbner i januar 2001, vil de være tilgængelige som link fra DEF Vejviseren samt via egen webadresse. Nogle måneder senere vil grænsefladen til DEF Portalen være på plads, hvorefter brugeren kan samsøge på tværs af Vejviseren og fagportalerne. Efterhånden som nye fagportaler og andre DEF tjenester kommer til, vil de kobles til DEFPortalen.  





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 2 af 16 til publikationen "Nyt fra NYhavn".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2000/4/index.htm
© 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10