Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


2. Beretning

Årets hovedbegivenhed blev vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed torsdag den 4. maj 2000 med ikrafttræden den 1. juli 2000.

Vedtagelsen betød at Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen kunne gå i gang med iværksættelsen af de næste skridt til lovens implementering:

Det særlige udviklingsprogram

Som opfølgning på Lov om biblioteksvirksomhed har Biblioteksstyrelsen i 2000 iværksat et særligt udviklingsprogram som en støtte til folkebibliotekerne i perioden 2000 - 2002. Bevillingen er fordelt med 10,0 mio. kr. i 2000 og 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2001 og 2002.

Udviklingsprogrammet er meldt ud til bibliotekerne i efteråret 2000. Under programmet kan der søges om midler til fire forskellige formål:

  1. Opbygning og udbygning af nye mediesamlinger

  2. Udvikling af nye serviceydelser og øget samarbejde

  3. Kompetenceudvikling

  4. Lederudvikling.

Kompetenceudvikling i centralbiblioteksregi

Af programmets i alt 20,0 mio. kr. er de 5,0 mio. kr. afsat til støtte for kompetenceudvikling. Der er indgået en aftale med centralbibliotekerne samt København og Frederiksberg kommuner om at planlægningen foregår i fire netværksområder. I hvert af områderne arbejder fire centralbiblioteker sammen om at udbyde to uddannelsesforløb. Et for instruktører der siden skal stå til rådighed for områdets biblioteker og være det faglige eksperthold for rådgivning om de nye medier og formidling over for brugerne. Et andet for projektledere som skal kunne gennemføre samarbejds- og udviklingsprojekter. Planlægningen er gået i gang i de fire netværksområder og de første uddannelseshold kan starte i februar 2001.

Opbygning af nye mediesamlinger

I henhold til Lov om biblioteksvirksomhed er musik, cdrom, Internet og andre digitale medier obligatoriske for alle folkebiblioteker fra 2003.

For at stimulere især de mindre kommuner til opbygning og udbygning af disse nye mediesamlinger, kan der søges om tilskud til formålet. Midlerne er primært tiltænkt kommuner under 15.000 indbyggere. Den enkelte kommune kan højst søge om 30.000 kr.

Den første ansøgningsfrist til programmet var 1. november 2000. Ved fristens udløb var der indkommet 81 ansøgninger i alt (hvoraf nogle dækkede flere kommuner i samarbejde). Som resultat er der givet støtte til i alt 84 kommuner.

Lederudvikling

De nye opgaver stiller store krav til lederne hvor fokus rettes mod dialog og ændrede værdier for lederskab. Lederen skal i langt højere grad end tidligere indgå i tværkommunale og tværsektorielle samarbejder og sikre udvikling af nye ydelser og kompetencer. Der er derfor afsat midler til støtte for generel videreuddannelse af nuværende og kommende ledere i folkebibliotekerne.

  Støtten gives i to former:

De længerevarende uddannelsesforløb, som ledere kan søge individuelt og få støtte til, er afgrænset til diplom- og masteruddannelser, dvs. uddannelser, der opfylder kravene i Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne.

Ved udløbet af fristen for 1. ansøgningsrunde den 1. november, var der indkommet fem ansøgninger, som alle har modtaget støtte.

Til etablering af andre uddannelsestiltag med særligt fokus på biblioteksloven er der efter ansøgning givet en bevilling til Bibliotekslederforeningen, som i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole, Biblioteksstyrelsen og Bibliotekarforbundet har gennemført planlægningen af et forløb med kursusstart i september 2001.

Centralbibliotekerne

Biblioteksstyrelsen har i sommeren og efteråret 2000 forhandlet resultatkontrakter med de 16 kommuner hvis bibliotek fungerer som centralbibliotek.

På en række møder med samtlige centralbibliotekarer er der skabt forståelse for formålet med og den valgte metode til at etablere kontrakter.

Biblioteksstyrelsen har udarbejdet en grundig vejledning og gennemført individuelle forhandlinger med de 16 biblioteker. Der er i alle tilfælde opnået enighed om kontrakter med virkning fra 1. januar 2001 til 31. december 2002.

Udviklingskontrakterne ses som første skridt mod egentlige resultatkontrakter mellem Biblioteksstyrelsen og centralbibliotekskommunerne.

Kontrakterne skal generelt medvirke til

I kontrakterne er der taget højde for de særlige forhold og strukturrelationer i centralbibliotekernes betjeningsområde.

Kontrakterne skal overordnet ses som et redskab til at tilpasse centralbiblioteksopgaven til netværkssamfundets krav. Det indebærer at faglig rådgivning herunder IT-planlægning, kompetenceudvikling og koordinering af regionale opgaver får en væsentlig stærkere rolle end tidligere.

I en række særskilte projekter er der indgået aftaler med centralbiblioteker om at udvikle nye specifikke ydelser, herunder netværksydelser ligesom samtlige centralbiblioteker via en særlig bevilling til Centralbibliotekspuljen er involveret i et landsdækkende kompetenceudviklingsprojekt for alle biblioteker.

bibliotek.dk

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen åbnede på biblioteksledermødet den 31. oktober 2000 for adgangen til bibliotek.dk og det var mindre end et halvt år efter vedtagelse af Lov om biblioteksvirksomhed.

Denne nye service til borgerne kræver forskellige justeringer i bibliotekerne, som har kunnet ske uden et massivt pres. Endvidere har der som forventet – og næsten planlagt – været forskellige startproblemer med bibliotek.dk. De har ikke været store, men det er helt naturligt at forskellige mindre fejl og uhensigtsmæssigheder først opdages når der er kommet rigtige brugere på.

Bibliotekerne har ydet en stor indsats i forbindelse med test af bibliotek.dk.

Det vigtigste er en forbedret match af samme udgave, således at princippet om en udgave – en post vist for publikum kommer en hel del tættere på.

Der forelå først kort efter nytår en færdig udviklingsplan for bibliotek.dk. Fastlæggelsen af denne plan er sket i dialog med bibliotekerne bl.a. på et møde med repræsentanter for lederforeningerne og opdragsgiverne den 18. december 2000.

Siden da har Biblioteksstyrelsen under forskellige former arbejdet med at formidle udviklingsplanens indhold til folke- og forskningsbiblioteker, til landets kommuner og til offentligheden.

Information om loven

Kurser i kommuneforeningsregi

Sammen med Kommunernes Landsforening og Danmarks Biblioteksforening har Biblioteksstyrelsen tilbudt alle landets kommuneforeninger at afholde et 1/2-dags kursus i Lov om biblioteksvirksomhed og dens konsekvenser for kommunerne. De fleste kommuneforeninger tog imod tilbuddet, og i løbet af efteråret 2000 medvirkede Biblioteksstyrelsen ved de 10 afholdte kurser rundt om i landet.

PR-kampagne

Efter godkendelse i Det Rådgivende Fordelingsudvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker er der afsat 2,0 mio. kr. af de ekstra udviklingsmidler, der fulgte med loven til en PR-kam-pagne. Kampagnen forventedes planlagt i et samarbejde med bibliotekernes interessenter.

På den baggrund er der i samarbejde med designbureauet Kontrapunkt planlagt en kampagne med bibliotek.dk og det udvidede biblioteksbegreb som hovedemnerne. Det første led i kampagnen blev afviklet i forbindelse med åbningen af bibliotek.dk den 31. oktober 2000. Der blev udsendt en pressemeddelelse sammen med en mappe med materiale om bibliotek.dk. Åbningen fik en pæn dækning i de landsdækkende medier. Et større tiltag med en husstandsomdelt folder som hovedindhold er planlagt til at finde sted i marts måned 2001.

Udviklingspuljen

Efter bestemmelsen i Lov om folkebiblioteker m.v. § 17 og fra 1. juli 2000 efter Lov om biblioteksvirksomhed § 18 fordeler Biblioteksstyrelsen tilskud til frie forsøg og særlige indsatsområder. Fordelingen foretages efter rådgivning fra et udvalg. Til 30. juni 2000: Det Rådgivende Fordelingsudvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, fra 1. juli 2000: Biblioteksstyrelsens Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

Der er udbetalt til følgende indsatsområder i 2000:

Forsøg: 3,9 mio. kr.
Beholdningsregistrering: 0,5 -
Overgang til heltid: 1,4 -
Internationale formål: 0,3 -
Tværkommunalt samarbejde: 1,5 -
På samme hammel: 0,7 -
Børnekulturkonsulenter i centralbiblioteksregi: 0,7 -
Skolebiblioteker: 2,4 -

Der var i 2000 to ansøgningsterminer til Udviklingspuljen.

Til ansøgningsterminen 15. april indkom i alt 54 ansøgninger fordelt på 42 ansøgere (kommuner, enkeltpersoner og organisationer). Til ansøgningsterminen 1. november 2000 indkom i alt 153 ansøgninger fordelt på 153 ansøgere (kommuner og organisationer).

Virksomhedsregnskab 2000 11 Fra den nye bibliotekslovs ikrafttræden er det ikke længere muligt at opnå statstilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til overgang til biblioteksordning med faguddannet heltidsbeskæftiget leder.

Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed blev tilskudsmuligheder fra Udviklingspuljen i overgangsperioden 2000-2002 øget med 20,0 mio. kr. Bevillingen er fordelt med 10,0 mio. kr. i 2000, 5,0 mio. kr. i 2001 og 5,0 mio. kr. i 2002 og er iværksat som et særligt udviklingsprogram:

Opbygning og udbygning af nye mediesamlinger,
primært til kommuner under 15.000 indbyggere.
Reserveret i alt: 5,0 mio. kr.
Udvikling af nye serviceydelser og øget samarbejde. Reserveret i alt: 4,0 mio. kr.
Kompetenceudvikling. Reserveret i alt: 5,0 mio. kr.
Lederudvikling. Reserveret i alt: 3,8 mio. kr.

Endvidere er der reserveret 2,0 mio. kr. til PR og markedsføring af loven samt 0,2 mio. kr. til evaluering af Det særlige udviklingsprogram.

Statistik

Forskningsbibliotekerne

I 2000 blev der udarbejdet et revideret biblioteksstatistikgrundlag for forskningsbiblioteker, som blev sendt til høring blandt udvalgte repræsentanter for forskningsbibliotekerne. Repræsentanterne afviste ændringen for 2001. Det blev i stedet aftalt at indberetningsgrundlaget for 2001 blev en lettere redigeret version af grundlaget for 2000. Det blev ligeledes aftalt – også i Biblioteksrådet – at der nedsættes en arbejdsgruppe i foråret 2001 med henblik på at udarbejde et nyt indberetningsgrundlag for forskningsbiblioteksstatistikken for virksomhedsåret 2002. Dette grundlag vil blive sendt til høring i alle forskningsbiblioteker i sommeren 2001. Baggrunden for revisionen af forskningsbiblioteksstatistikken er ændringer i den kommende reviderede internationale standard for biblioteksstatistik der indeholder opgørelser af bibliotekernes elektroniske ressourcer, ligesom der tilstræbes den størst mulige overensstemmelse mellem opgørelserne i bibliotekernes statistik, resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber.

Indsamling af statistik

Folkebiblioteker

Opgørelse af statistik for virksomhedsåret 2000 foregår i overensstemmelse med den i oktober 2000 udsendte Vejledning om indberetning af statistik for folkebiblioteker i virksomhedsåret 2000 (Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen, 8).

Folkebibliotekerne indberetter virksomhedstallene i en kombination af filindberetning og indberetning via Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Indholdsmæssigt indsamles de samme data som tidligere suppleret med opgørelse af visse elektroniske ydelser. Som forberedelse til indsamlingen af data blev der afholdt tre orienteringsmøder for folkebibliotekerne i oktober 2000 i henholdsvis Aalborg, København og Vejle.

For 2000 og 2001 er det fortsat muligt at indberette en del af de statistiske oplysninger både som filindberetning og via web. Fra og med virksomhedsåret 2002, dvs. ved indberetning af statistik i begyndelsen af 2003, vil oplysninger der bør filindberettes kun blive modtaget som filindberet-ninger. Leverer bibliotekerne ikke data, vil der i den publicerede statistik blive anført ”ikke oplyst”.

Forskningsbiblioteker

Fra virksomhedsåret 1999 blev det muligt for samtlige forskningsbiblioteker at indberette de statistiske oplysninger via Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Indberetningen for 2000 foregår på samme måde, og de data der skal leveres er de hidtil indsamlede oplysninger suppleret med oplysninger om visse elektroniske ydelser.

Børnekulturarbejdet

I 2000 har Biblioteksstyrelsen forsat arbejdet med børnekulturen i lyset af den børnekulturpolitiske redegørelse og Kulturrådet for Børns handleplan (2000-2001) der blev offentliggjort den 22. august 2000.

Det er sket gennem udviklingsprojekter, informationsvirksomhed, værktøjskasser, konferencer og kontinuerlig dialog mellem Biblioteksstyrelsen, Uddannesesstyrelsen, Kulturrådet for Børn og Amtsrådsforeningen. Under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker har Biblioteksstyrelsen arbejdet med tre indsatsområder hvor regionale og lokale folkebiblioteker har kunnet søge støtte til projekter: På samme hammel (1999-ca. 2002), Børnekulturkonsulenter i centralbiblioteksregi (2000-) og Lokale børnekulturkonsulenter (2000-2003).

Indsatsområderne har til hensigt at stimulere biblioteksudvikling regionalt og lokalt, men de tjener samtidig til modeludvikling på det børnekulturelle område.

Under Biblioteksstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed er der afholdt 27 foredrag om børnekultur i folkebiblioteker, kommuner, amter og uddannelsesinstitutioner.

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker har ydet tilskud til tre børnekulturelle indsatsområder i 2000: På samme hammel undersøger mulighederne for intensiveret samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker med det formål at give børn og unge den bedst mulige samlede service. Projektet er påbegyndt i 1999. Grundet stor interesse for projektet blev den samlede budgetramme i 2000 udvidet fra 2,6 mio. kr. til 7,3 mio. kr. hvilket bl.a. dækker over et tilskud (2000 og 2001) fra Skolebibliotekernes Udviklingspulje. I 2000 har 28 lokale projekter opnået støtte. Disse projekter fordeler sig tematisk: Sproglig opmærksomhed og læsning (14), elektroniske medier, æstetisk skaben og informationsteknologi (10), biblioteket som idé i forhold til lokale/regionale børne- og ungepolitikker og formidlingsbegrebet (4). De 28 projekter dækker over 31 kommuner hvoraf de 10 er under 15.000 indbyggere. De to faglige konsulenter fra henholdsvis Uddannelsesstyrelsen og Biblioteksstyrelsen arbejder tæt sammen med projektets styregruppe (etableret i 2000) om at kvalificere det enkelte projekt og grundlaget for modeludvikling. Der er tale om ét forsøg med 28 lokale satellitter.

Børnekulturkonsulenter blev en funktion ved otte centralbiblioteker i 2000. Projektet opnåede støtte fra Udviklingspuljen (650.000 kr.) og Centralbibliotekspuljen (500.000) i december 1999, og var oprindelig tænkt som et etårigt projekt. En del af bevillingen fra Udviklingspuljen var øremærket evalueringen af projektet. Mette Holmegaard og Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier afleverede i november 2000 rapporten: Børnekulturkonsulenter - en procesevaluering af otte forsøg i centralbiblioteksregi.

Biblioteksstyrelsens faglige konsulent har været koordinator for det samlede projekt, og afholdt jævnlige møder med konsulenterne og samarbejdspartnerne i Kulturrådet for Børn, Amtsrådsforeningen, konsulenter i amternes forvaltninger. Det enkelte centralbiblioteks ledelse har ansvaret for det regionale projekt.

Børnekulturkonsulenter i centralbiblioteksregi fortsætter i år 2001 med støtte fra Centralbibliotekspuljen (125.000 kr. pr. projekt). Et resultat af de regionale børnekulturkonsulenters arbejde var den store interesse for indsatsområdet “Kunsten at bane nye veje”, et forsøg med lokale børnekulturkonsulenter.

Lokale børnekulturkonsulenter i folkebiblioteksregi blev udbudt som indsatsområde i efteråret 2000, og ved ansøgningsfristen 30. november modtog Biblioteksstyrelsen 62 ansøgninger fra i alt 71 kommuner. Heraf blev 16 projekter (i alt 17 kommuner) udvalgt til projektmodning med mulighed for at søge om egentlig projektstøtte 15. april 2001. Forsøget er et samarbejdsprojekt mellem Biblioteksstyrelsen og Kulturrådet for Børn, og det skal ses i forlængelse af redegørelsen Børn og Kultur og Kulturrådets handleplan. De faglige konsulenter i Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen koordinerer projektet og bidrager kontinuerligt til at kvalificere projektet gennem besøgsrunder, kurser og møder. Tidshorisonten er årene 2000-2003 og den samlede økonomiske ramme er 3,8 mio.kr. hvoraf Kulturrådet bidrager med 3,0 mio. kr.

Biblioteksafgift

Biblioteksafgiftsadministrationen arbejder løbende med

Til den endelige gennemførelse af ændringerne af biblioteksafgiftsordningen ved Lov nr. 1021 af 28. december 1998 udstedtes en ny lovbekendtgørelse om biblioteksafgift, nr. 21 af 11. januar 2000, og en ny bekendtgørelse, nr. 218 af 28. marts 2000.

Biblioteksstyrelsen udarbejdede i den forbindelse en ny vejledning, Bibliotekspengene 2000, til udsendelse til alle afgiftsmodtagere ved afgiftsudbetalingen i juni 2000 og til information ved nytilmeldinger.

Samtidig udarbejdedes en ny informationsfolder med kort information om biblioteksafgiften, som udsendtes til alle biblioteker og forlag. Endvidere blev information om biblioteksafgift på Biblioteksstyrelsens hjemmeside udbygget og forbedret, herunder med tilmeldingsskemaer til downloading.

Antallet af nytilmeldinger til afgiftsordningen øgedes til 975. De ændringer af betingelserne for at opnå berettigelse til biblioteksafgift for redaktionelle og andre bidrag, der fulgte af den seneste lovændring, medførte som det forudgående år en omfattende rådgivning og sagsbehandling af ansøgninger, hvortil tilførtes ekstra arbejdskraftressourcer ved en bevilling fra tips- og lottomidlerne.

Den gennemgribende revision af biblioteksafgiftens forfatter- og titelregister, som tidligere var påbegyndt med en særlig bevilling fra tips- og lottomidlerne, blev fortsat året igennem.

Årets finanslovsbevilling til den almindelige biblioteksafgift, 146,0 mio. kr., blev fordelt som følger:

Udbetaling fordelt på intervaller Antal modtagere 1.000 kr.
0-25 1.259 5
25-1.000 6.783 2.717
1.000 - 10.000 7.305 25.672
10.000 - 20.000 1.134 15.939
20.000 - 50.000 829 25.690
50.000 - 100.000 328 22.918
100.000 - 200.000 168 22.362
200.000 - 300.000 48 11.777
300.000 - 400.000 27 9.184
400.000 - 500.000 17 7.635
500.000 - 600.000 1 529
600.000 - 700.000 1 600
700.000 - 800.000 1 739

Nordbok

Sekretariatet

Den 1. januar 2000 overtog Biblioteksstyrelsen sekretariatet for Nordisk Ministerråds komité for litteratur- og bibliotekssamarbejde (Nordbok). Nordbok har til formål at støtte og udvikle det nordiske samarbejde på området og fungere som rådgivende og initiativtagende organ for Nordisk Ministerråd. Til Nordboks arbejdsopgaver hører at forvalte støtteordningerne for nordisk folkebibliotekssamarbejde og for oversættelse af nordisk litteratur til andre nordiske sprog og baltisk. Til at træffe beslutning om de to støtteordninger, er der nedsat to arbejdsgrupper, som Biblioteksstyrelsen også er sekretariat for; en for oversættelsesstøtte og en for bibliotekssamarbejde.

En væsentlig opgave i 2000 har været at udvikle de administrative redskaber så som ansøgningsskema og indkaldelsesrutiner, kontraktsystem for forskellige typer af bidragsmodtagere, database til håndtering af ansøgninger og økonomisk forvaltning.

Nordbok modtog i 2000 i alt 332 ansøgninger til et beløb på 20.033.204 kr. Komitéen bevilgede 6.349.000 kr. til 216 projekter.

Sekretariatet har bl.a. udviklet projekter om en nordisk litteraturportal og en helhedssatsning i forbindelse med Nordisk Råds litteraturpris samt initieret samarbejde med andre af Nordisk Ministerråds organer og Foreningerne Nordens Forbund.

Sekretariatet har i 2000 satset på at styrke informationen om Nordbok gennem bl.a. udvikling af en hjemmeside, en informationsbrochure og forskellige artikler. Sekretariatet har derudover arrangeret en workshop om “Den kulturelle arv” på den nordiske ministerkonference i august og et seminar på bog- og biblioteksmessen i Göteborg samt haft stande på diverse bogmesser med information om Nordbok.

Ministerkonference

I august holdt Kulturministeriet og Nordisk Ministerråd en konference over to dage om nordisk værdigrundlag og nordisk identitet. Biblioteksstyrelsen var sekretariat for konferencen som havde til formål at belyse hvordan værdier og identitet kan bruges i udviklingen af det fremtidige fællesnordiske kultursamarbejde. I forbindelse med konferencen stod Biblioteksstyrelsen for udgivelsen af essaysamlingen Nordic Identity – seen from without. Der var 11 kulturministre til stede på konferencen, som havde god pressedækning. Biblioteksstyrelsen stod også for konferencerapporten, der udkom i Nordisk Ministerråds publikationsserie Divs 2000:836.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

DEF-projektet har i 2000 markeret sig på flere fronter ved at være på forkant med - eller være toneangivende i udviklingen af elektroniske services. Et af højdepunkterne var afholdelsen af den internationale konference om fremtidige strategier for digitalisering af tidsskrifter Digitising Journals Conference on future strategies for European Libraries i marts 2000. Konferencen blev en succes og begyndelsen på et fremtidigt europæisk samarbejde om digitalisering af tidsskrifter hvor udnyttelse af fælles ressourcer i forbindelse med tekniske standarder, metoder og kompetencer vil være i fokus.

DEF har i løbet af efteråret 2000 startet et tæt samarbejde med projektet Det Virtuelle Universitet (DVUNI) om udvikling af et fælles brugeradministrationssystem, som skal sikre, at slutbrugeren med ét single signon kan anvende både DEF’s som DVUNI’s servicetilbud. Samarbejdet med DVUNI vil være starten på et nyt og tæt samarbejde mellem undervisere og studerende i forbindelse med udviklingen af teknologistøttet undervisning og fjernundervisning. Bibliotekerne vil få nye roller at udfylde.

På opfordring fra Forskningsministeriet og på baggrund af et udtrykt ønske fra en amtslig miljøforvaltning vil DEF i fremtiden arbejde mod at tilbyde den offentlige forvaltning i kommuner og amter at indgå i relevante licenskonsortier. Dermed bliver DEF-portalen stedet, som tilbyder adgang til elektroniske informationer fra internationale kommercielle informationsbaser til et bredt spektrum af brugergrupper.

På baggrund af de sidste tre års udviklingsarbejde og projekter kan DEF i det kommende år gå i udbud med brugeradgangssystem og brugergrænseflade med tilhørende søgetjenester til DEF-portalen. Der udarbejdes kravspecifikationer baseret på en 3-lags systemarkitektur, der skal indarbejdes i de eksisterende DEF-produkter og skal danne grundlaget for den kommende DEF-portal systemarkitektur.

Efter Niels Christian Nielsens holdt op som formand pr. 1. januar 2000 gik der ni måneder inden Kim Østrup, underdirektør i IBM DK, overtog formandsposten. Manglen på formand forsinkede arbejdet i DEF-Styregruppen. Fra september er der nu igen en stor og mærkbar fremdrift i ledelsen af projektet.

Styregruppen holdt medio december et internatmøde, hvor succeskriterier for hele projektet og for de enkelte indsatsområder blev fastsat. Disse succeskriterier blev afstemt med Koordinationsudvalget på internatmødet og danner nu kernen i Handlingsplan år 2001 – 2002. Handlingsplanen kan læses i sin helhed på www.def.dk.

Internationale kulturaftalemidler

Som led i forvaltningen af kulturaftalemidlerne har Biblioteksstyrelsen givet støtte til i alt 24 stipendiater fra Egypten (1), Albanien (4), Tjekkiet (1), Spanien (8), Italien (2), Portugal (5) og Rusland (3) rejse og ophold for en person til konferencen “The Internet Librarian” i Monterey, Californien.

Indtægtsdækket virksomhed

Biblioteksstyrelsen driver indtægtsdækket virksomhed efter de generelle regler herfor. Virksomheden er foranlediget af en efterspørgsel efter målrettet rådgivning, og den giver mulighed for at udnytte og udbygge Biblioteksstyrelsens beredskab og ekspertise.

I 2000 har 10 personer med tilknytning til Biblioteksstyrelsens Udviklingsafdeling deltaget i den indtægtsdækkede rådgivning inden for områderne: jura, institutions- og kompetenceudvikling, standardisering og børnekultur. Rådgivningen foregår både i Danmark og i udlandet.

Informationsarbejdet

Medio 2000 åbnede Biblioteksstyrelsens hjemmeside i en ny og meget brugervenlig udgave. Hjemmesiden er baseret på en databaseløsning hvilket betyder at brugeren i udstrakt grad skal bruge søgefunktionen og dermed har mulighed for at skabe sine egne informationer efter individuelt behov. Det er ligeledes tilstræbt at der maksimalt bliver tale om tre klik for at den ønskede information er tilgængelig.

Biblioteksstyrelsen har prioriteret nyhedsinformationen meget højt og det betyder at åbningsbilledet er de sidste nyheder fra styrelsen. Der blev fra åbningen 15. juni og til ultimo 2000 præsenteret 85 nyheder.

Nyt fra Nyhavn Biblioteksstyrelsens kvartalsvise magasin fik i 2000 et layoutmæssigt løft idet det ændrede format og bragte fotos der relaterede sig til hovedartiklerne. Indholdsmæssigt blev diverse temaer introduceret. Nyt fra Nyhavn 2000 1 – 4 omfattede i alt 136 sider.  

2.1. Rapportering af mål i Resultatkontrakten

Resultatkrav og resultatmål under Indsatsområde 1: Udvikling af rådgivningsfunktionen

Resultatkrav og resultatmål under Indsatsområde 1:
Udvikling af rådgivningsfunktionen

Resultatkrav 1: Biblioteksstyrelsen forpligter sig til at udvikle og opretholde en rådgivningsvirksomhed af højeste kvalitet der står til rådighed for Kulturministeriets departement og som går forud for opgaver rekvireret af andre

Resultatmål 1: Der implementeres en projektorganisation hvor alle projekter og opgaver rekvireret af Kulturministeriet afvikles i overensstemmelse med et elektronisk kvali-tetsstyringskoncept. Konceptet skal sikre opgavens synlighed, bemanding, løsning, kvalitetskontrol og aflevering:
Resultat: Den ny projektorganisation blev implementeret i slutningen af 2000. Arbejdet med at udvikle et elektronisk kvalitetsstyringskoncept er igangsat i 2000 og en vis del af arbejdsopgaverne er omfattet heraf. Mange arbejdsgange er endnu manuelt styrede og overvågede. Der arbejdes videre med kvalitetsstyringskonceptet i 2001.

Resultatkrav 2: Biblioteksstyrelsen skal i et samarbejde med Kulturministeriet videreudvikle samarbejdet med Forskningsministeriet

Resultatmål 1: Kortlægning af samarbejdsområder og etablering af aftale om samarbejde:
Resultat: Der er etableret en aftale om samarbejde med Forskningsministeriet vedr. DEF og Det virtuelle Universitet (DVUNI) og på lidt længere sigt DEF og Bor-gerportalen, Forskningsnettet og e-publicering.

Desuden er et DEF-projekt vedrørende registrering og arkivering af Videokonferencer på Forskningsnettet aftalt, men ikke påbegyndt.

Forskningsministeriet er ligeledes inddraget i et tættere samarbejde omkring opbakning til forskningsregistrering i forbindelse med Den Danske Forskningsdatabase.

Resultatmål 2: Fastlæggelse af en biblioteksstruktur for de faglige og videnskabelige biblioteker:
Resultat: I den vedtagne DEF tilskudspolitik tilskyndes et tæt samarbejde mellem faglige og videnskabelige biblioteker og institutioner således at institutionerne indgår i et fagligt systemsamarbejde eller et institutionelt systemsamarbejde fx på universiteterne. Dette samarbejde vil danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig biblioteksstruktur i kommende år.

Resultatmål 3: Udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi for forskningsbibliotekernes ikke-digitale materialer:
Resultat: Udarbejdelsen af digitaliseringsstrategien er udsat til år 2001.

Resultatkrav 3: Biblioteksstyrelsen vil medvirke til at videreudvikle samarbejdet med Undervisningsministeriet

Resultatmål 1: Der udformes en politik for samarbejdet mellem folke- og skolebibliotekerne:
Resultat: Med henblik på at få udformet en politik for samarbejdet mellem folke- og skolebibliotekerne har Biblioteksstyrelsen i 2000 samarbejdet med Uddannelsesstyrelsen om indsatsområdet På samme hammel. Projektet har det dobbelte formål at give børn den bedst mulige samlede service og forbedre udnyttelsen af de kommunale ressourcer. Der er iværksat 28 lokale projekter, som danner udgangspunkt for modeludvikling. En midtvejsevaluering kan forventes i 2001.

Resultatkrav 4: Biblioteksstyrelsen skal synliggøre resultatet af Biblioteksstyrelsens deltagelse i og støtte til forskellige interesseorganisationers nationale og internationale arbejde

Resultatmål 1: Der udformes en politik for formidling af resultaterne af dansk deltagelse i det internationale biblioteks-samarbejde:
Resultat: Der er i 2000 udarbejdet en politik for formidling af resultaterne. Resultaterne af Biblioteksstyrelsens deltagelse i og støtte til forskellige interesseorganisationers nationale og internationale arbejde rapporteres løbende i Nyt fra Nyhavn og på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Resultatkrav 5: Biblioteksstyrelsen skal kvalificere beslutningsgrundlaget, metodeudviklingen og igangsætning af udviklingstiltag og kompetenceudvikling i kommunerne, folkebiblioteker og andre folkebiblioteksinteressenter

Resultatmål 1: Der udarbejdes og gennemføres en brugerundersøgelse blandt folkebibliotekerne om Biblioteksstyrelsens informationsformidling:
Resultat: Er gennemført som et led i PLS Rambøll Managements interessentundersøgelse gennemført efteråret 2000.

Resultatmål 2: Biblioteksstyrelsens informationspolitik udmeldes:
Resultat: Informationspolitikken blev udmeldt internt i Biblioteksstyrelsen.

Resultatmål 3: Der etableres en ny hjemmeside og en publikationsserie:
Resultat: En ny hjemmeside åbnede 15. juni 2000 og er siden videreudviklet.

Der er udviklet en 'bogserie' i løbet af 2000. I serien er udgivet tre publikationer: Kirsten Drotner: Folkebiblioteker og medier, Claus Secher: Bibliotekerne og lånernes skønlitterære bogvalg og Lov om biblioteksvirksomhed.

Resultatmål 4: Der udarbejdes årlige statusbeskrivelser af udgivelsesvirksomhed, konferencer, mødevirksomhed:
Resultat: Statusbeskrivelse er udarbejdet i 2000 og foreligger under afsnit 7 i virksomhedsregnskabet

Resultatmål 5: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker promoveres:
Resultat: Der er i 2000 løbende informeret om Udviklingspuljen i Nyt fra Nyhavn og på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Ansøgningerne til puljen er i 2000 steget markant.

Resultatkrav og resultatmål under Indsatsområde 2: Styrkelse af udviklingsopgaverne i biblioteksvæsenet

Det overordnede krav for hele kontraktperioden (og derudover) er en redefinering af biblioteksområdet.

Resultatkrav 1: Biblioteksstyrelsen skal implementere Lov om biblioteksvirksomhed

Resultatmål 1: Udarbejdelse af administrative forskrifter som bekendtgørelse og vejledninger:
Resultat: Lov om biblioteksvirksomhed blev vedtaget i Folketinget den 4. maj med virkning fra 1. juli 2000
Lovbekendtgørelsen blev udarbejdet i det tidlige efterår 2000.

Resultatmål 2: Informationsvirksomhed om Lov om biblioteksvirksomhed:
Resultat: Lovbekendtgørelsen blev gennemgået på Biblioteksstyrelsens årlige møde for biblioteksledere 31.oktober - 1. november 2000. Den trådte i kraft 15. november 2000

Lov og bekendtgørelse, herunder bemærkninger til loven samt dokumentation af lovens vej gennem folketinget er samlet i en bogudgivelse der er sendt til alle relevante biblioteker og kommuner i Danmark.

Der er informeret om Lov om biblioteksvirksomhed i artikler (Nyt fra Nyhavn og den øvrige bibliotekspresse) i foredrag og på møder rundt omkring i landet (amts-ledermøder m.v.)

Samtlige kommuneforeninger i Danmark har fået tilbudt et halvdagskursus i Lov om biblioteksvirksomhed arrangeret i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Biblioteksforening og Biblioteksstyrelsen

På Biblioteksstyrelsens hjemmeside offentliggøres hyppigt stillede spørgsmål og svar til fortolkning af loven

Et særligt møde om lovens konsekvenser for statslige biblioteker blev afholdt den 18.december 2000

Resultatmål 3: Indgåelse af to-årige udviklingsresultatkontrakter med centralbibliotekerne:
Resultat: Der er indgået kontrakter med samtlige centralbiblioteker, Københavns og Frederiksberg kommuners biblioteker med virkning fra 1. januar 2001.

Resultatmål 4 + 5: 4. Etablering af fælles indgang til folkebibliotekernes elektroniske ressourcer.
5. DanBib for Alle (www.bibliotek.dk) etableres:
Resultat: Den fælles indgang blev etableret med åbningen af bibliotek.dk den 31. oktober 2000

Resultatmål 6: Formulering og implementering af et særligt udviklingsprogram for folkebibliotekerne blandt andet med henblik på at øge samarbejdet mellem bibliotekerne om samlingsopbygning, teknologiudvikling og kompetenceudvikling:
Resultat: Er sket i forbindelse med udmelding af 'Det særlige udviklingsprogram' for folkebibliotekerne i efteråret 2000.

Resultatkrav 2: Biblioteksstyrelsen skal arbejde for udvikling af standarder for elektronisk dokumentlevering, materialevalg, fjernlån mv.

Resultatmål 1: Udarbejdelse af revideret forskningsbiblioteksstatistik:
Resultat: Arbejdet hermed er udskudt til 2001.

Resultatmål 2: Standarder på plads for etablering af DanBib for alle, fase 1:
Resultat: I august 2000 blev der i etableringens fase 1 fastlagt en standard for beholdningsoplysninger og fjernlån som en profilering i forhold til Z39.50.

Resultatmål 3: Fastlæggelse af standarder for danske dokumentnavne på Internettet af hensyn til identifikation og genfinding:
Resultat: Punktet er udskudt til 2001.

Resultatkrav 3: Biblioteksstyrelsen skal udarbejde Mål- og handleplan for DEF

Resultatmål: Resultaterne for 2000 er beskrevet i bilag 1 til virksomhedsregnskabet.

 

Resultatkrav og resultatmål under Indsatsområde 3: Fastholdelse og udvikling af forvaltningskvaliteten

Resultatkrav 1: Der sikres klarhed om ansvars- og kompetencefordeling mellem ministeriet og styrelsen for så vidt angår forvaltningen af tilskud og de bevillingsadministrative opgaver for de mindre biblioteker

Resultatmål 1: Notat om kompetencedeling mellem ministeriet og styrelsen implementeres:
Resultat: Notatet er udarbejdet i 2000 og medtaget som bilag til resultatkontrakten mellem Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen 2000-2002. Kompetencedelingen implementeres løbende.

Resultatkrav 2: Biblioteksstyrelsen skal fremtidssikre Biblioteksafgiften

Resultatmål 1: Detailplan for nyt system lægges, leverandøraftaler indgås, system udvikles og idriftsættes:
Resultat: Biblioteksafgiftsadministrationen har i 2000 i samarbejde med IT-sektionen fastlagt planer for indførelse af et nyt edb-system til administration af biblioteksafgift. Derudover er gennemført indledende planlægning af en udbygning af et system til anvendelse ved elektronisk sagsbehandling.

Resultatmål 2: Der etableres nye rutiner for sagsbehandlingen, herunder ændring af Biblioteksafgiftsregistret:
Resultat: Der er i 2000 etableret nye rutiner for sagsbehandlingen med henblik på behandling af ansøgninger fra re-daktører mv. om tildeling af biblioteksafgift. I forbindelse hermed er gennemført ændringer i Biblioteksafgiftsregistret.

Resultatmål 3: Biblioteksafgiftens afsnit på Biblioteksstyrelsens hjemmeside revideres og udvides:
Resultat: Biblioteksafgiftens afsnit på Biblioteksstyrelsens hjemmeside er revideret og væsentligt udvidet i løbet af 2000. Skemaer til tilmelding til biblioteksafgift og rådighedsbeløb er på hjemmesiden og kan downloades.

Resultatmål 4: Et direkte informationsarbejde søges etableret i samarbejde med afgiftsmodtagernes organisationer som tilbydes Biblioteksstyrelsens medvirken til medlemsorientering om afgiftsordningen:
Resultat: Informationsarbejdet er intensiveret ved gennemførelse af og tilbud om direkte medlemsinformation til afgiftsmodtagernes organisationer og til forlagene.

Resultatmål 5: Undervisning i god forvaltningsskik indføres som fast led i årlige afdelingsseminarer:
Resultat: Undervisning i god forvaltningsskik er nu indført fast, således at den interne kompetenceudvikling fortløbende udbygges til forbedring af forvaltningskvaliteten.

Resultatkrav 3: Effektivisering af administrative redskaber

Resultatmål 1: Ajourføring af biblioteksregistre og etablering af en enkel og funktionel adgang til data etableres foråret 2000:
Resultat: Ajourføring gennemføres løbende. Etablering af en enkel og funktionel adgang søges videreudviklet i 2001.

Resultatmål 2: Skabeloner til mødeindkaldelse, referater m.m. udarbejdes foråret 2000:
Resultat: Skabeloner er under udarbejdelse.

Resultatmål 3: Instrukser i benyttelse af skabeloner og data fra biblioteksregistre udarbejdes foråret 2000:
Resultat: Udarbejdelsen heraf er udskudt til 2001, hvor Biblioteksstyrelsen igangsætter arbejde med en kvalitetshåndbog.

Resultatmål 4: Tjeklister til brug for afholdelse af temadage o.l. udarbejdes foråret 2000:
Resultat: Tjekliste til brug for afholdelse af temadage er udarbejdet for eksterne arrangører. Udarbejdes for interne arrangører i forbindelse med udviklingen af en kvalitetshåndbog i 2001.

Resultatkrav 4: Etablering af intern IT-struktur

Resultatmål 1: Politik og strategi udarbejdes og implementeres:
Resultat: Politik og strategi er forberedt i 2000 til implementering i 2001.

Resultatkrav 5: Etablering af Intranet og elektronisk sagsbehandling

Resultatmål 1: Etablering af Intranet:
Resultat: Er planlagt etableret - implementering finder sted i 2001.

Resultatkrav og resultatmål under Indsatsområde 4: Organisations- og kompetenceudvikling

Resultatkrav 1: Biblioteksstyrelsen etablerer en projektorganisation

Resultatmål 1: Projektorganisation indarbejdes og tilpasses. Ultimo 2000 måles kunde- og medarbejdertilfredshed gennem spørgeskemaer eller interviews:
Resultat: Udviklingsafdelingen har arbejdet med projektorganisation gennem etablering og gennemførelse af flest mulige arbejdsopgaver i en projektstruktur. Der er anvendt formelle projektbeskrivelser på større opgaver, og medarbejderne har udfyldt rollerne som projektmedarbejder og projektleder.

Der er ikke gennemført specifik undersøgelse af projektorganiseringen i forhold til kunder men fremstår som en del af den generelle interessentundersøgelse af Biblioteksstyrelsen, som blev gennemført i 2000.

Resultatmål 2: Initiativer om teamorganisering og teambuilding gennemføres:

Resultat: Udviklingsafdelingen har gennemgået en organisering i teams strategisk rettet mod en rolle for Biblioteksstyrelsen som den centrale aktør i det elektroniske bibliotek. Der er gennemført kurser i teamorganisering og teambuilding i 2000 for hele Biblioteksstyrelsen.

Resultatkrav 2: Biblioteksstyrelsen fastlægger en politik for Biblioteksstyrelsens informationsvirksomhed

Resultatmål 1: Der foretages en opfølgning af interessentundersøgelsen fra 1997:
Resultat: Opfølgningen er gennemført og resultatet foreligger i rapporten: Biblioteksstyrelsen. Interessentundersøgelse. Januar 2001 som er publiceret på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Resultatkrav 3: Biblioteksstyrelsen implementerer de nye krav til den statslige personalepolitik. Resultaterne vurderes ved medarbejdertilfredshedsundersøgelser

Resultatmål 1: Der indføres halvårlige lederevalueringer.
Evalueringen skal basere sig på målaftaler indgået mellem direktøren og afdelingslederne:
Resultat: Der er gennemført 2 halvårlige lederevalueringer i 2000. Lederevalueringen har åbnet for en god dialog ledelse og medarbejdere imellem. Evalueringerne fortsættes også i 2001.

Resultatmål 2 + 3: 2. Kompetenceudviklingen sættes i system i medarbejdersamtalekonceptet. 3. Der etableres modeller for udviklingsplaner:
Resultat: Er implementeret og anvendt ved medarbejdersamtalerne i 2000. I 2001 udvikles konceptet yderligere ved indførelse af systematisk kompetenceudvikling.

Resultatmål 4: Der fastsættes et værdigrundlag for Biblioteksstyrelsen der omfatter konceptet om Den hele medarbejder:
Resultat: Arbejdet med værdigrundlag var på dagsordnen på personalemøder og SU-møder i 2000. Et værdigrundlag er fastlagt i foråret 2000 og der arbejdes løbende herpå.

Resultatmål 5: Der gennemføres en medarbejdertilfredshedsundersøgelse:
Resultat: Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført i forbindelse med arbejdspladsvurdering af det psykiske arbejdsmiljø i foråret 2000. Undersøgelsen var overvejende positiv. Enkelte problemfelter er udtaget til nærmere undersøgelse i de enkelte afdelinger.





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 3 af 11 til publikationen "Virksomhedsregnskab 2000".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/virksomhedsregnskab/2000/index.htm
© 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10