Det globale i det lokale - integration og biblioteker

Denne publikation er udgivet på baggrund dels af Biblioteksstyrelsens og Statsbibliotekets kampagne for at styrke bibliotekernes rolle i integration af flygtninge og indvandrere samt dels samarbejdet omkring et treårigt udviklingsprojekt fra 2002 til 2005. Projektet har sammen med puljemidler fra Biblioteksstyrelsen affødt nye aktiviteter rundt om på landets folkebiblioteker, og biblioteksbetjening af etniske minoriteter er mange steder intensiveret.
Publikationen søger at synliggøre bredden i denne indsats og samtidig pege på det potentiale, der er for at øge indsatsen. Den beskriver eksempler på en udvikling i aktiviteterne bort fra særtjeneste hen mod mainstreaming sideløbende med at det klassiske biblioteksområde med indsamling og formidling af information antager nye former og inddrager nye medier. I takt hermed ændres også bibliotekarens rolle, og formidling af erfaringer fra både garvede og nye aktører peger på en mere udadvendt rolle, hvor samarbejdet både med andre biblioteker og med andre integrationsinstanser er meget væsentligt.
Publikationen rummer desuden en række overordnede betragtninger, perspektiver og udviklingstendenser på biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Hertil bidrager ud over bibliotekarer bl.a. også en kommunalpolitiker, en integrationskonsulent og en lektor i pædagogisk filosofi.
Røsterne udefra giver udtryk for, at bibliotekerne har nøglerne til det danske samfund og derfor har store muligheder for at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab.
Publikationen henvender sig til politikere og potentielle samarbejdspartnere i kommunernes forvaltninger, frivillige organisationer og uddannelsescentre - samt til bibliotekerne.
Indholdsfortegnelse:
Forord
Et blik udefra
Fra særtjeneste til mainstreaming – eller?
Netværkssamarbejde
Udviklingstendenser
Kolofon
Hele publikationen med grafik
Hele publikationen i PDF (607 Kb)
Denne side er forsiden til publikationen "Det globale i det lokale - integration og biblioteker".
Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/integration/index.htm
© Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket 2005