Nøglen til hjertets lønkammer
INTERVIEW MED FORMAND FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLELÆRERE JENS RAAHAUGE
I gamle dage var det at lære at læse en nøgle som åbnede døren til nye verdener. I dag kan børn opleve dem på mange andre og nemmere måder gennem tv og video.
Derfor er børns motivation for at lære at læse anderledes, og det er nødvendigt at lade dem opleve at der er noget særligt at komme efter i bøgerne – noget de ikke kan opleve i de andre medier, pointerer Jens Raahauge som er formand for Dansklærerforeningens folkeskolelærere.
Bøger giver os i en ganske særlig grad mulighed for at kikke ind i hinandens indre følelsesliv. Gennem dem kan vi opleve andre menneskers indre monolog som giver indsigt i hvad andre tænker – at vi har et parallelt åndsliv hvor andre f.eks. har de samme svære eller forbudte følelser som man selv har, og at de ligesom en selv nogle gange siger noget andet end de tænker.
Samtidig stimulerer teksten i bøgerne ens egen forestillingsevne. Man er fuldstændigt frit stillet til at skabe sine egne billeder af de personer og miljøer man hører om – man skaber selv sine billeder, og man har frihed til at forme dem så de matcher og udvikler de indre forestillinger og erfaringer man i forvejen har, siger Jens Raahauge.
OPLÆSNING GIVER BEDRE INDSIGT
For de mindre børn som ikke har lært at læse, er de voksnes oplæsning den eneste adgang til teksten i bøgerne. Men også de større børn kan få meget ud af at lytte til oplæsning.
Læser man som lærer eller forældre højt for større børn, kan man introducere dem til tekster der er sværere at forstå end dem børnene selv er i stand til at læse og forstå på egen hånd. Tekster som kan stimulere deres personlige udvikling fordi de introducerer dem til nye tanker, mere komplekse dilemmaer osv.
– I skolen kan man fristes til at vælge fællestekster ud fra laveste fællesnævner, så alle kan være med – letlæselige tekster som ikke udfordrer elevernes tankegang på samme måde som tekster med en mere kompliceret komposition eller et ordvalg som er sværere at læse. Det kan give børnene en fejlagtig oplevelse af at der i bøger ikke er så meget nyt og spændende at komme efter som i de andre medier. Oplæsning er derfor et vigtigt redskab til at åbne bøgernes verden og udvide elevernes begrebsverden og ordforråd lige fra børnehaveklassen til 10. klasse.
LAD ELEVERNE SELV SMAGE ORDENE
At lære børn at læse højt er en engagerende og god indgang til at lære at forstå dybden i en tekst og dermed at kunne fortolke den.
– At kunne læse højt på en fængende måde kræver at man aktivt fortolker teksten. Vi har her i foråret haft en oplæsningskonkurrence for 7. klasses elever i Dansklærerforeningens regi hvor eleverne har dystet i at læse udvalgte eventyr af H. C. Andersen højt. Det er helt fantastisk at opleve hvordan de velkendte eventyr pludselig får ny betydning for dem når de selv får dem i munden. I det øjeblik de selv skal betone en sætning, lægge tryk på bestemte ord osv., opdager de at han også har humor, er ironisk og bruger sproglige finter man ikke får øje på når man læser teksten indenad i hurtigere tempo. Det giver en anderledes god forståelse for sprogets mangfoldighed og styrker.
NUANCERNE MELLEM FRÅDEREN OG NEDEREN
– Vi udvikler vores evne til at udtrykke vores tanker ved at møde nye ord livet igennem. ”Et ord indgår først i ens verbale fordøjelsessystem når man har haft det i munden og har fundet ud af at det smager godt,” fortsætter Jens Raahauge ved at citere Klaus Rifbjerg.
– Vi kender det fra os selv, og det er særligt tydeligt hos de unge. Hører de et nyt ord som de synes om og tager til sig, overforbruger de det voldsomt i en periode indtil det finder et naturligt leje i sproget. Vores forpligtelse er at vise børnene at der findes ord for at beskrive nuancerne mellem at noget er enten fråderen (rigtig godt) eller nederen (rigtig dårligt).
På samme måde som unge i dag bl.a. kalder de personer motherfuckere som man før i tiden kaldte sjufte – selvom en person er hvad min generation betegner som en vaskeægte sjuft, behøver han absolut ikke at være en motherfucker. Derfor er det vigtigt at præsentere eleverne for en bred vifte af nye ord og nuancer inden for bestemte begreber – at lade dem smage på udbuddet og tage dem til sig de synes om. Jo mere nuanceret et ordforråd man mestrer, des mere præcist kan man udtrykke sine tanker.
MODERNE NØGLER ÅBNER GAMLE TEKSTER
Mange lærere mener at det er for tidskrævende at læse op, påpeger Jens Raahauge.
– Men hvor mange tekster som kun halvdelen forstår, har man tid til at lade sin klasse læse? Tre elever i en klasse er modne til at skabe rummene mellem linjerne. En god stor midtergruppe forstår linjerne. Resten nøjes med at skimme teksten på bagklappen. Oplæsning er basal hvis alle elever skal have mulighed for at grave sig ordentligt ned i teksten – vær derfor kvalitativt frem for kvantitativt orienteret i din undervisning, lyder hans opfordring til dansklærere.
En forpestelse, karakteriserer han i den forbindelse det faktum at f.eks. Holberg som dansk forfatter skal læses i originalversionen, mens Homer gerne må læses i ny oversættelse.
– Det gammeldags sprog spænder i den grad ben for elevernes forståelse og interesse. Start med at læse f.eks. Kåre Bluitgens gendigtninger op, så børnene får en forforståelse og lettere kan orientere sig i Holbergs oprindelige version på et senere tidspunkt.
Samtidig kan man give eleverne vigtige hovednøgler til teksterne ved at referere til de parallelhistorier de allerede kender qua deres ekstremt høje narrative kompetence.
Langt de fleste grundfortællinger har de allerede fået ind via tv, film og video – selv i 2. klasse kan det f.eks. være muligt at forstå plottet i Shakespeares Hamlet når børnene opdager at det er det samme som i Disneys Løvernes Konge.
FORBEREDELSE ER ALFA OG OMEGA
Ved at arbejde med oplæsning får man både som lærer og elev også en bedre fornemmelse for hvor forskelligt vi hver især fortolker en tekst – og dermed oplever verden, hinandens reaktioner osv.
– Når vi læser højt, vælger vi f.eks. at betone ord og sætninger forskelligt, alt efter hvad vi oplever som tekstens vigtigste pointe. Indledningen til Fyrtøjet: ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen. ET,to. ET,to. ET,to,” kan man læse i almindelig gymnastiklærertakt hvis man opfatter ham som energisk, stærk, med masser af mod på livet. Eller man kan ændre trykket: ”et,TO. et,TO. et,TO” hvis man opfatter ham som netop hjemvendt fra krigen, humpende såret og nedbrudt. Der skal ikke mere til end en enkelt trykændring til at farve fortællingen i en helt anden retning helt fra starten.
For at kunne betone rigtigt, er man imidlertid nødt til på forhånd at have læst teksten og forholdt sig til den.
– Hver eneste sætning kan ramle hvis man ikke er forberedt – det oplevede jeg selv som nyuddannet lærer der regnede med at kunne improvisere mig gennem min oplæsning og pludselig kom til at råbe en replik, hvorefter der stod ” … hviskede hun”. Siden har jeg altid forberedt mine tekster med mange streger og regibemærkninger i margen – bølgelinjer ved særlige passager, understregninger af ord som skal betones osv. Samtidig er jeg nødt til at have lært teksten så godt at jeg kun skimter hvad der står, så jeg bevarer den vigtige øjenkontakt med eleverne. Derfor vil jeg heller ikke have at børnene tegner når jeg læser højt. Vi skal være i kontakt med hinanden – på den måde skaber vi sammen tekstens univers. Når børnene pludselig sidder med tilbageholdt åndedrag og øjne der brænder for at høre hvad der nu sker, giver det mig energi og farver min oplæsning endnu stærkere.
NÅR TEKSTEN BLIVER VANDLADNINGS-HÆMMENDE
Et godt trick til at forbedre sin oplæsning er at lave selvsupervision ved at optage sin oplæsning på bånd og lytte den grundigt igennem bagefter, anbefaler Jens Raahauge.
– Tænk over dine betoninger og brug en velvalgt pausering aktivt til at fange tilhørernes begær efter at høre hvordan tingene nu udvikler sig. Har du svært ved at læse sætningerne til ende uden at snappe efter vejret, skal du huske at du får større lungekapacitet ved at stå op og trække vejret med mellemgulvet så du ikke får spyt i munden. Marker f.eks. i en lang sætning hvor du kan holde en lille pause for at trække vejret.
Læser man ikke godt nok op, kan det også aflæses på børnenes reaktioner – er de urolige og har svært ved at koncentrere sig, er der noget galt.
– Sætter man automatpiloten på og læser ret monotont op, kan man også være sikker på at de fleste børn ikke forstår teksten godt nok. Er oplæsningen imidlertid intens, er børnene ikke urolige, og du kan læse i timer. Jeg har oplevet at Astrid Lindgrens sprog kan være vandladningshæmmende, da ingen i en 1. klasse skulle på toilettet i de tre timer de fik Brødrene Løvehjerte i en forberedt og koncentreret oplæsning.
HAV TILLID TIL ORDENES IBOENDE STYRKE
At værket står åbent samtidig med at man selv lægger en fortolkning ind i sin oplæsning, er en vigtig balancegang i god oplæsning.
– Hav tillid til at ordene i sig selv kan vække tanker og oplevelser i tilhørerne. Nogle oplæsere råber og skriger og vader frem og tilbage og laver drama for at være sikre på at fange børnenes opmærksomhed. Men det ødelægger noget væsentligt ved historien – stol på ordene, stå stille og slap af. Har du svært ved det, kan du lave afspændingsøvelser før timen så både skuldre, mave, tunge og læber er afspændte, råder Jens Raahauge.
Samme fortolkningens distance skal man også have følelsesmæssigt.
– Bryder du ud i krampegråd når du læser Brødrene Løvehjerte op, begynder eleverne at forholde sig til din reaktion og leve sig ind i den frem for at mærke hvilke personlige følelser historien vækker i dem. Du skal derfor kunne dit stof så godt at du kan træde et skridt tilbage og lade ordene bære følelserne over i børnene. Du skal ikke formidle de følelser din fortolkning vækker i dig gennem dit kropsprog, men gennem din betoning og pausering. Selvom du personligt har taget følelsesmæssigt stilling og har taget stilling til hvad historien vil med dig og hvad du vil med historien, så bevar en vis undrende åbenhed i dine betoninger når du markerer og farver personer og historiens udvikling.
PÆDAGOGISKE BETONINGER ØDELÆGGER OPLEVELSEN
Bliver du f.eks. for kælen i stemmen når du læser slutningen og moralen op, ændrer du teksten fra kunst til pædagogik.
– Pædagogens skavank med at overbetone og ændre stemmeleje når børn virkelig skal forstå noget, gør teksten uskadelig og fratager børnene deres personlige fortolkning. Husk derfor at din fortolkning af teksten kun skal formidle den til børnene så de selv kan drage deres konklusioner –pædagogikken skal du gemme til samtalen bagefter når du hjælper dem til at drage deres personlige konklusioner.
Kæl i stedet for højdepunkterne og slutningen ved at læse dem op på tekstens kunstneriske betingelser frem for at overbetone dem pædagogisk. Lad dem stå undrende åbne for forskellige fortolkninger i al deres gru, vælde eller ømhed.
DISKUTER UD FRA BØRNENES FASCINATION
Hvordan skal man formulere sine spørgsmål om teksten så børnene ikke kan høre hvad de skal svare, og lærer mere om hvordan de skal omgås læreren end om hvad de selv oplever?
– Jeg tackler ofte det problem ved at lade eleverne illustrere det sted i teksten de hver især synes er det vigtigste eller bedste. Enten som en tegning eller som en collage af papirriv. Det interessante er at børnene vælger helt forskellige steder. Det stemmer helt overens med den viden vi har fra receptionsforskningen – at samklangen mellem tekst og læser opstår vidt forskellige steder. Derfor kan man ved hjælp af elevernes illustrationer få en samtale i gang om de vidt forskellige oplevelser de har af teksten, uden at komme til at stille manipulerende spørgsmål fordi man spørger med udgangspunkt i elevens egen fortolkning – den konkrete illustration som barnet skal begrunde.
Af den grund viser jeg heller ikke eleverne illustrationerne i de romaner jeg læser – og jeg kan bande over at en bog som Brødrene Løvehjerte er illustreret fordi tegneren Ilona Wikland er så dygtig at man ikke kan forestille sig brødrene og miljøet se anderledes ud når man først én gang har set hendes fortolkning.
BESØG HJERTETS LØNKAMMER SAMMEN
På spørgsmålet om hvorfor det overhovedet er vigtigt at kunne læse fortællinger når man har så rig adgang til dem via andre medier, svarer Jens Raahauge afslutningsvist.
– Filosofisk er højtlæsningens styrke at den giver vores individuelle børn som er bange for pauser, ensomhed og isolation, bogen i øret i et fællesskabsrum. For stillelæsning er jo en ensomhedsaktivitet – det er ikke noget tilfælde at bogen ligner hestens skyklapper – oven i købet syet sammen i ryggen. Biskop Lindhardt har sagt: ”Læsning giver adgang til hjertets lønkammer og hvis man kommer derind, er det med at få benene på nakken og komme beriget ud igen – og det gør man i særlig grad når man besøger hjertets lønkammer sammen med andre.”
B Ø R N E C I T A T E R Olivia Ruszkai Carstensen 5. klasse Stine Riisgaard Petersen 5. klasse Andreas Heding Ibsen 4. klasse Det er også både sjovt og skidt at der er illustrationer i bogen. Det ødelægger ens egen tankegang fordi man synes at det man selv forestillede sig er forkert. Men det er sjovt at se hvordan tegneren synes de skal se ud. Laura Jentsch Andersen 4. klasse
Jeg kan bedst lide at få læst højt – så kommer personerne ind i hovedet med det samme. Når jeg selv læser, skal jeg altid lige først tænke lidt over det bagefter. Det er vigtigt at de voksne læser noget op de selv synes er sjovt, så deres stemme fanger én –man kan altid mærke hvis de keder sig, for så taler de bare ud i et.
Jeg kan bedst lide at få læst højt – det er hyggeligere, og jeg kan sidde og tegne det jeg hører. Jeg kan bedst lide når man kan mærke at dem der læser højt, lægger følelser i og gerne vil gøre det hyggeligt for børnene.
Det er vigtigt for børn at få læst højt fordi man så får flere forskellige forklaringer på den samme historie. Når man selv læser den, får man kun sin egen forklaring – når en voksen læser den, forstår man den på en helt anden måde. Min halvfar er f.eks. god til at læse op, for han skifter meget tit stemme – det er sjovt og underligt.
Jeg kan bedre lide at læse selv. Jeg får mere ud af det fordi jeg lige kan stoppe og spørge hvis der er noget jeg ikke forstår. Men jeg kan ikke så godt lide når der er billeder i en bog – det forstyrrer min egen fantasi, synes jeg.
Denne side er kapitel 2 af 16 til publikationen "Højtlæsning".
UdskrivPublikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/hoejtlaesning/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005