Lyst til faglig læsning!
Kolofon
Titel:
Lyst til faglig læsning!
Resume:
At kunne læse fagtekster er en nødvendighed i videnssamfundet. Uanset hvor mange tekniske vidundere vi får, skal vi stadig kunne tyde en manual og forstå symbolerne og koderne på skærmen for at være i stand til at bruge dem. Faglig læsning dækker imidlertid over mange forskellige teksttyper, hvor informationer og illustrationer er struktureret på meget forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at børn lærer en lang række strategier til at læse målrettet, så de får den viden, de eftersøger.
De fleste børn har stor appetit på faglige tekster. Nogle læser selv manualen til deres nye computerspil. Andre studerer måske udstyr og detaljer på et Starwars rumskib. At få mere at vide, er en vældig drivkraft for børnene. De er nødt til at skaffe sig nye kompetencer for at komme videre i legen og udvikle den - og især drengene er fascinerede af at 'knække koden til tekniske emner.
Børns naturlige nysgerrighed i forhold til faglige tekster kan bruges i undervisningssammenhænge, og denne publikation fokuserer på de spændende muligheder, der ligger i at inddrage faglig læsning
i undervisningen.
Her er samlet en række interviews med forskere, forfattere, forlag og formidlere, der tilsammen leverer inspiration, ideer og konkrete forslag til, hvordan den faglige læsning kan bruges i hverdagen.
Udgiver:
Biblioteksstyrelsen
Ansvarlig institution:
Biblioteksstyrelsen
Forfatter:
Monica C. Madsen
Sprog:
Dansk
URL:
http://www.bs.dk/publikationer/andre/faglig/index.htm
ISBN nr:
87-91554-81-0
Digital ISBN nr:
87-91554-82-9
Versionsdato:
21-12-2006
Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js
Udgiverkategori:
statslig
Emneord:
Læselyst. Læsning af fagtekster. Undervisning. Faglig læsning
Redaktion:
Anna Enemark og Vibeke Cranfield
Layout:
Mette Plesner
Illustrationer:
Dorte Karrebæk
Indholdsfortegnelse
Forord
Når børns faglige læselyst slår gnister!
Overse ikke drengenes store appetit på faglig læsning!
Brug computeren med omtanke
Fagbogen og internettet kommer til at spille tættere sammen
Lad begejstringen sætte dagsordenen!
Fleksible fagtekster på computeren
Fagligt stof skal være underholdende
Inviter dine elever med på en moderne opdagelsesrejse
Når biblioteket satser på de elektroniske fagbøger
At kunne læse fagtekster er nødvendigt i videnssamfundet
Brug museernes materialer i undervisningen!
Forord
Hermed foreligger den syvende publikation i rækken af udgivelser fra Læselystkampagnen - tre ministeriers kampagne om bøger og læsning.
Publikationen har fået titlen Lyst til faglig læsning!
At kunne læse fagtekster er en nødvendighed i videnssamfundet. Uanset hvor mange tekniske vidundere vi får, skal vi stadig kunne tyde en manual og forstå symbolerne og koderne på skærmen for at være i stand til at bruge dem. Faglig læsning dækker imidlertid over mange forskellige teksttyper, hvor informationer og illustrationer er struktureret på meget forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at børn lærer en lang række strategier til at læse målrettet, så de får den viden, de eftersøger.
De fleste børn har stor appetit på faglige tekster. Nogle læser selv manualen til deres nye computerspil. Andre studerer måske udstyr og detaljer på et Starwars rumskib. At få mere at vide, er en vældig drivkraft for børnene. De er nødt til at skaffe sig nye kompetencer for at komme videre i legen og udvikle den - og især drengene er fascinerede af at ’knække koden’ til tekniske emner.
Børns naturlige nysgerrighed i forhold til faglige tekster kan bruges i undervisningssammenhænge, og denne publikation fokuserer på de spændende muligheder, der ligger i at inddrage faglig læsning i undervisningen.
Her er samlet en række interviews med forskere, forfattere, forlag og formidlere, der tilsammen leverer inspiration, ideer og konkrete forslag til, hvordan den faglige læsning kan bruges i hverdagen.
God fornøjelse med læsningen.
Brian Mikkelsen
Når børns faglige læselyst slår gnister!
INTERVIEW MED PÆDAGOGISK KONSULENT I DANSK LENA BÜLOW-OLSEN
Det er muligt at holde elevernes lyst til faglige tekster i kog hele vejen op til og med 9. klasse, hvis lærerne er på banen som konsulenter, der hjælper eleverne med at finde frem til interessante læseformål, pointerer Lena Bülow-Olsen, som er pædagogisk konsulent i dansk og læsning i Roskilde Amt og forfatter til blandt andet danskserien TID TIL DANSK.
Faglig læsning i dag er noget helt andet end for tyve år siden. Både de emner og de fagtekster, eleverne arbejder med i dag, er langt mere komplekse end tidligere, og det er blevet en
kæmpeudfordring for lærere i alle fag at udvikle den underviserrolle, som er nødvendig, hvis vi skal undgå, at en del elever oplever så mange nederlag med faglig læsning, at de mister lysten på lang sigt.
- Heldigvis er eleverne enormt motiverede for at kaste sig over faglæsningen, når de starter i skolen, og det er muligt at holde dem til ilden, til de forlader skolen i 9. klasse, understreger Lena Bülow-Olsen, men påpeger i samme åndedrag, at der ikke hidtil har været meget fokus på, hvordan man skal gribe den faglige læsning an. Kun den generelle begynderlæsning er hidtil blevet diskuteret livligt i folkeskolen.
- Vi har indtil videre ikke mange undervisningsmaterialer om faglig læsning, udover de traditionelle afkrydsningsmaterialer man kan bruge til at kontrollere, om eleven har forstået tekstens faktuelle informationer. Derfor er man som lærer nødt til at efteruddanne sig og arbejde sammen med sine kollegaer om at udvikle nye metoder, hvis man vil forbedre sin undervisning i faglige læsestrategier, understreger hun.
KUNSTEN AT VÆLGE UD
Lena Bülow-Olsen har selv mange års erfaring med undervisning i de faglige læsestrategier, hun underviser dansklærere i på Amtscentret for Undervisning i Roskilde Amt. Hun har været
dansklærer på Holsbjergskolen i Albertslund siden 1975, hun er forfatter til blandt andet dansksystemet Tid til dansk, og hun er redaktør for undervisningsbøger til de ældste klassetrin på forlaget Alinea.
- Børn i dag kender til langt flere emner og problemstillinger, når de skal vælge projektemne, og de har langt flere fagbøger og andre informationskilder at vælge imellem, end da jeg startede som lærer for 31 år siden. Dengang kunne et barn i 4. klasse, der arbejdede med f.eks. vikingetiden, komme tilbage fra skolebiblioteket med et par bøger om vikinger under armen - i dag kommer eleven rullende med et bord fuld at bøger! Fordi der simpelthen er så meget materiale til rådighed i dag. Og materialet er meget bredere, med langt mere forskellige sværhedsgrader, begrebsapparater og abstraktionsniveauer end før i tiden.
Samtidig dukker der konstant nye emner op, som fænger børnene, men som de fleste rent intellektuelt ikke kan klare i de mindre klasser: For et år siden ville mange i 3. klasse f.eks. skrive om den aktuelle tsunami, men de kunne kun finde så svære tekster, at mange ville få en negativ oplevelse og miste en del af lysten til faglig læsning, hvis de selv skulle læse sig til oplysninger om emnet.
Og nej, læseundervisningens klassiske dogme om, at hvis bare eleverne lærte at læse rent teknisk, blev de automatisk bedre til at læse hvad som helst, gælder ikke længere. I dag er den strategi langt fra nok, når man skal lære børn at læse fagtekster, understreger hun.
- Fordi eleverne i dag har meget mere stof og mange flere forskellige typer tekster at vælge imellem, skal de ikke kun have en langt større læsekompetence - de skal også mestre mange flere strategier for at kunne finde vej i den store mængde stof. Helt konkret kan de ikke længere regne med, at de automatisk finder den viden de søger, hvis blot de finder en bog om emnet på skolebiblioteket og får tyret den igennem. Ligesom det heller ikke er nok blot at skrive vikingetiden i søgefeltet på Google: Børn står over for en enorm bunke bøger og informationskilder i dag - derfor er det afgørende, at vi lærer dem kompetencen til at vælge præcist.
GIV BARNET KONTROL OVER TEKSTEN
Risikoen for at barnet lider nederlag og tænder af er stor, hvis eleven mister overblikket, når han eller hun går i gang med den enkelte bog eller informationskilde.
Sproget kan f.eks. tit være for kompliceret, for mange begreber er ikke forklaret, og mange tekster er ikke skrevet af pædagogiske forfattere men af faglige eksperter, som foretrækker at pakke teksten med mange nye informationer frem for at bruge plads på de pædagogiske gentagelser, som er nødvendige, hvis den skal bruges i undervisningen. Og når teksten ikke forklarer begreberne forfra og bagfra, bliver den for kompliceret til, at eleverne kan få den ordentligt ind under huden. At barnet kan overskue strukturen i teksten er også afgørende.
– De fagbøger, vi læste i skolen før i tiden, var struktureret med to spalter tekster og et par billeder på hvert opslag i historiebogen - i dag ligner et opslag forsiden på en hjemmeside med et utal af forskelligartede informationer, som du ikke får nogen anvisning på, hvordan du skal bevæge dig igennem. Så hvor skal man starte, og hvor skal man slutte?
- Det er for stor en opgave at tage stilling til for et barn, der i forvejen ikke magter læsningen særlig godt, understreger Lena Bülow-Olsen.
- Barnet skal tværtimod føle, at det har kontrol over sin læseproces - at det ikke er ligegyldigt, om du læser der eller der. Derfor giver den slags tekster de læsesvage børn endnu flere problemer, end de har i forvejen. Derfor skal du overveje, hvilke faglige tekster, du præsenterer de læsesvage børn for i undervisningen, så du ikke skaber taberbørn - for du skal kunne læse faglige tekster for at kunne få dig en uddannelse senere i livet.
Heldigvis er der de senere år kommet mange små letlæselige fagbøger, som er lette at overskue, fordi de ikke forsøger at ramme et for bredt publikum.
Det er vigtigt at bruge dem til at lægge bunden hos de små elever. Tit kan de store elever også bruge de lette bøger til at få en nødvendig basisviden på plads om det emne, de vælger at arbejde med, hvis de har nogle huller i deres grundlæggende viden.
FLEKSIBILITET ER ET MUST
Teksterne gør imidlertid ikke arbejdet alene - at lære faglige læsestrategier kræver dygtige lærere med god forståelse for deres undervisningsopgave i elevernes læseproces, siger Lena Bülow-Olsen.
- Heldigvis er de mindre børn som sagt umådeligt interesserede i at få noget faktuel viden - selv en flok læsesvage drenge i 3.-4. klasse kan du tænde ved at give dem en stak udvalgte fagbøger og bede dem vælge et emne. Jeg har f.eks. oplevet, hvordan tre af mine elever tændte så meget på et emne om fugleedderkopper, at de kastede sig over bøgerne og skrev og skrev time efter time - og det viste sig faktisk, at deres læsekompetencer var gode, når de fik nogle bøger, der matchede dem. Dvs. bøger med et læseteknisk niveau, der passede til dem, bøger med et begrebsapparat, de forstod, og bøger med en struktur, de kunne finde rundt i.
Selvom Lena Bülow-Olsen går varmt ind for projektarbejde, skal man være opmærksom på, at det ikke altid er den bedste metode til at lære de læsesvage børn faglig læsning, pointerer hun videre.
Hun gav f.eks. de edderkoppeinteresserede drenge lov til at lave et gammeldags emnearbejde om edderkopperne, da klassen skulle lave projektopgaver om regnskoven, fordi de helt spontant begyndte at spørge om, hvordan giften virker, hvad æder den, hvordan angriber den og alle de andre spørgsmål, der gav dem lyst til at læse.
- Hvis jeg havde holdt fast i, at de tre drenge skulle lave et rigtigt projekt om emnet, ville de først skulle gå ad så store omveje, at de slet ikke havde mulighed for at stille de faktuelle spørgsmål om edderkoppernes adfærd, som egentlig interesserede dem - de var simpelthen gået død længe inden de nåede dertil, for de var fuldstændig ligeglade med om edderkopper i regnskoven er truet af udryddelse osv. - de ville bare vide noget om et dyr, der fascinerede dem. Og fordi de fik lov til at gå lige på deres fascination, fik de læst fantastisk meget i de her bøger, som de var i stand til at tage til sig som faktuel viden og formidle videre til andre ved at skrive en fagbog om fugleedderkopperne. Selvom de ikke forholdt sig så reflekterende til deres nye viden, som projektopgaven lægger op til, erfarede de, hvordan de kom helt op at køre over at skaffe sig brugbar viden gennem faglig læsning. Og de fik også masser af stavetræning og træning i at formulere sig undervejs.
Det er i orden at give læsesvage elever lov til at starte med at lave emnearbejde i stedet for projektarbejde, hvis det giver dem en succesoplevelse med at skaffe sig viden, der får dem til at føle, at de virkelig har lært noget. Det er et væsentligt skridt mod en dag at kunne give dem samme succesoplevelse ved at lave projektopgave.
Omvendt fik klassens fagligt meget stærke pige lov til at arbejde med en langt mere overordnet og kompleks problemstilling om, hvad der sker med regnskoven i disse år - hun var i stand til at sætte sig ind i emnet på egen hånd, fordi hun på forhånd havde en basisviden og nogle teknikker til at gribe emnet an ved at stille sig selv de rette handlespørgsmål.
TEAMET SKAL ARBEJDE SAMMEN
Det er vigtigt, at man som lærer kan spænde over alle de udfordringer, børn i dag stilles overfor, når de skal lære at læse fagtekster. Derfor bør alle faglærere sætte sig grundigt ind i den faglige læseproces - dvs. i læsestrategier, læseudvikling, metoder til at pejle, hvilket niveau børnene befinder sig på, hvilke materialer der er de rette i de forskellige fag osv., understreger Lena Bülow-Olsen:
- Ideelt vil det være, hvis alle lærerstuderende blev undervist i faglig læsning på seminariet, og alle lærere bør tilbydes efteruddannelse, f.eks. kurser, uddannelsesdage på skolen og samarbejdsdage og møder med teamet og skolens læsevejleder.
Lena Bülow-Olsen uddanner selv læsevejledere, dvs. en lærer på skolen, der rådgiver og vejleder sine kolleger og støtter op om læseundervisningen i alle fag i hele skoleforløbet.
- Skal vi optimere børnenes læsekompetencer, er det hele teamets ansvar - fysiklæreren har ansvar for at lære dem at læse fysiktekster, natur- og tekniklæreren for at lære dem at læse natur- og tekniktekster osv. Fordi teksterne og måden at læse dem på er forskellige fra fag til fag. I dansk skal du være en god nærlæser og kunne læse mere mellem linjerne, end der står i teksten, hvis du skal kunne give en rammende karakteristik af hovedpersonen. I matematik er din opgave stik modsat.
Du skal udelukke alle unødvendige oplysninger, når du løser opgaven. Mens det går helt galt i fysik, hvis du smider noget væk, når du laver forsøg.
På Holsbjergsskolen samarbejder teamet på mellemtrinet f.eks. om at lave et fællesforløb med fokus på læsestrategier, som teamet forbereder sammen med læsevejlederen, der introducerer dem til læsestrategier, indholdstilegnelse, forståelseskort osv.
- På den måde sikrer vi, at alle lærere ved, hvordan man skriver for at lære - dvs. hvad er det for notater, man kan gøre sig, hvordan kan man arbejde med forståelseskort, med mindmap, og med alle de mange strategier og skabeloner? Det giver børnene mulighed for at vælge de teknikker i de forskellige fag, der er hensigtsmæssige i forhold til det formål, de har med læsningen. Og de kan vælge de strategier, der passer bedst til deres måde at arbejde på - helt i overensstemmelse med ideerne om de forskellige læringsstile og undervisningsdifferentiering.
LEARNING BY DOING
Vigtigt er det også, at man i teamet tager stilling til sit pædagogiske grundsyn. Skal eleverne introduceres til metoderne ved at bruge dem i praksis - altså learning by doing? Eller skal metoderne gennemgås som teori, før de får lov at prøve dem af, så man først gennemgår metoderne rent teknisk, f.eks. mindmap, ordkort, notatteknik, stikord osv. og lader eleverne prøve dem af på bundne opgaver, så metoderne er helt indarbejdede, før de bruger dem i praksis på emner, de selv vælger.
Ifølge Lena Bülow-Olsens erfaring er learning by doing den eneste metode, der duer i de mindre klasser - kun i de ældste klasser kan man bruge den teoretiske tilgang, for først i teenageårene udvikler eleverne evnen til at reflektere på et højere metaniveau.
- De yngre elever mister motivationen og fornemmelsen af meningen med det, de lærer, hvis de først skal lære alle teknikkerne. Hvis de for alvor skal tage en ny metode til sig, har de behov for at få en konkret oplevelse af, hvordan de kan bruge den til at blive klogere på noget, de brænder for at vide mere om.
85 % af alle børn lærer desuden i helheder, ved man blandt andet fra teorierne om mange intelligenser og læringsstile. Mens kun få børn lærer i sekvenser, altså ved at lære sig teknikker og fakta brik for brik eller mursten for mursten, som de først til sidst bygger sammen til viden. Der er en meget stor overvægt af holister blandt de små børn, og blandt de store elever, er der stadig flere holister end sekventielle.
- Vi skal tage hensyn til begge grupper, men min erfaring er, at man kommer længst ved at sige ”Ok, hvad har børnene brug for i forbindelse med det her emne om regnskoven, vi arbejder med? Lige nu har de måske brug for at lære at lave f.eks. brainstorm, mindmap og ordkort - det er de vigtigste metoder at få lært dem i den her proces”. Konkret sker læringen ved, at hun siger til eleverne:
”I den her periode skal vi lære om regnskoven - hvad ved I om regnskoven? Hvilke emner om regnskoven kan I komme i tanke om?”. Derefter kobler hun automatisk de forskellige metoder på, så børnene oplever, hvordan de - brugt i praksis - kan være en hjælp i læringsprocessen.
- Det interesserer ikke børnene at lære om mindmap, ordkort osv. i sig selv - det interesserer dem at lære, hvordan de kan finde ud af noget nyt om regnskoven. Og når de hver især skal i gang med at finde ud af noget om edderkopper, slanger, kakaodyrkning osv., går jeg rundt til hver gruppe og minder dem om de metoder, vi har fokus på at lære lige nu: ”Husk nu, at det første du gør, er sådan og sådan, og så kan du vælge enten at gøre sådan, sådan eller sådan …”.
Min pointe er derfor: Brug hele tiden f.eks. mindmap naturligt i undervisningen, hvis det er det, du vil lære dem i øjeblikket - og stop op efter hver gang, I har brugt mindmap til noget, og sig: ”Husk den her teknik er meget god at bruge en anden gang!” Det er nemlig vigtigt, at du sætter ord på det børnene lærer - at der bliver sat sprog på, er en nødvendig del af deres læreproces!
FYLD DIN FAGLIGE RYGSÆK
Centralt i learning by doing-metoden er, at man som lærer får eleverne så tændt på nogle emner, at de er åbne for at lære, hvordan de får mere at vide om dem.
- Du skal finde en måde at smitte dem med din egen fascination af emnet, og brænder du ikke for det, skal du researche det så grundigt på forhånd, at du begynder at brænde for at give din viden videre til børnene og bliver autentisk engageret … i min 4. klasse er det da også sådan, at børnene nogle gange siger øv, når jeg kommer med et nyt emne: ”Behøver vi arbejde med det?” – ”Ja, der er ikke noget at diskutere, det skal vi”, og så går jeg alligevel en lille smule med modstanden: ”Det er også ærgerligt for dig, men kan du ikke sætte dig lidt her og kikke … ”. Og så handler det ellers bare om at punke dem med oplevelser - jeg oplever virkelig sjældent, at det ikke lykkes, hvis jeg selv brænder. Alfa og omega er lærerens engagement, forberedelse og det at ’ville’ børnene - og så skal du selvfølgelig også have passet dine faglige mål ind. ”Det er ikke nok, at de bare vil vide noget om edderkopper, jeg vil altså lære dem at lave en mindmap, jeg vil lære dem at formidle, sætte op med overskrifter og afsnit osv.”
- jeg formulerer altid mine mål på forhånd ved at skrive dem ned for at jeg kan fastholde, hvad jeg og børnene skal pejle på, når processen kører. Så kan du nemmere være åben over for, at børnene finder alternative vej til målet, til dem du havde planlagt - det er ligegyldigt for mig, om de gør det på en edderkop eller hvad. For de skal jo nok tænde på et eller andet inden for det her felt. På den måde får de undervejs de faglige kompetencer, de skal have. Learning by doing-strategien kan bruges i alle fag ved at man giver børn en basisviden om et eller andet, som de skal bruge forskellige læseteknikker til at skaffe sig mere viden om og videreformidle den - det er en pædagogisk måde at tænke på, der kan bruges over det hele, understreger Lena Bülow-Olsen.
- Vores opgave som lærere er at lære eleverne at læse både på linjen, mellem linjerne og udover linjen! Og det er vores basisviden som lærere, der sætter os i stand til det. Derfor er det optimalt, hvis du som lærer opbygger din egen basisviden om de faglige læsestrategier, så du ikke behøver specielle materialer for at lære børnene dem. På den måde kan du automatisk øse af din viden før, under og efter læsningen som en naturlig del af læreprocessen i hvert eneste emne og tema, så børnene bliver præsenteret for alle strategier, både dem man bruger til at give en nøjagtig gengivelse, til at få en overfladeviden, til at reflektere selvstændigt osv. Eleverne skal vide, hvad man gør - og hvorfor. Så har de også mulighed for at bruge det, de har lært, senere.
LAV ET KLASSEBIBLIOTEK
Hvordan kan man ellers give eleverne appetit på fagbøger?
- Find emner og bøger, der interesserer dem - der er virkelig mange interessante bøger, også i letlæsningsgenren. Vær bevidst om at starte i det små - lad dem ikke vælge og vrage, men vælg ud, alt efter hvad der er dit mål med det, klassen skal: ”Skal vi orientere os, skal vi læse i dybden eller hvad?”. På lang sigt skal eleverne jo lære selv at vælge ud, men risikoen for, at de brækker halsen og mister lysten, er for stor, når de er små, fordi det let bliver alt for uoverskueligt for dem. Derfor sammensætter jeg til at begynde med et lille klassebibliotek, som passer til deres niveau. Jeg vælger både fra skolebiblioteket og fra folkebiblioteket, da der ellers sjældent er bøger nok til hele klassen om samme emne. Husk også at have kiggebøger, som
de læsesvage elever kan bruge til at orientere sig i emnet, til at finde noget, de tænder på - og til måske at komme på nogle interessante spørgsmål. Når eleverne har valgt emne, skal man som lærer tage stilling til, om der er tilstrækkeligt med bøger og anden tekst om det, som barnet kan bruge.
- Genteknologi vil de mindre børn f.eks. gerne vide noget om. Men efter min mening skal man ikke bare klappe i hænderne, når de byder ind med det og sige ”Rigtig god idé - lad os gå på biblioteket og finde nogle bøger om det!”. Du skal først undersøge, om der er egnede bøger om emnet, som passer til deres forudsætninger, og hvis der ikke er det, må du planlægge andre formidlingsformer, hvor du fortæller, holder foredrag, viser billeder, tager på ture osv., så du ikke sætter børnene til at læse sig til en viden, de ikke har forudsætninger for at kunne forstå. Det er vigtigt, at du sikrer balancen mellem emnevalg og elevernes forudsætninger.
NETTETS SÆRLIGE POTENTIALE
Problemet ved at lade eleverne bruge nettet er på samme måde, at de tit klikker sig ind i voksenuniverser, som de kan knække halsen på, fordi de er for uoverskuelige. - Der er både fordele og ulemper ved at lade dem bruge nettet på egen hånd, alt efter hvor store de er.
Men det er jo en disciplin i sig selv at lære dem at begå sig på nettet og finde rundt og tage kritisk stilling. Så du skal lade dem bruge nettet. Jeg anbefaler, at du starter i det små på hjemmesider, du har udvalgt, frem for at du ukritisk lader dem surfe tilfældigt rundt - jeg har lige haft et emne om Norge med en 4. klasse, hvor det viste sig, at de fleste oplagte hjemmesider var alt for svære, så jeg udvalgte nogle egnede hjemmesider, de fik adresserne på. www.danskedyr.dk og www.verdensdyr.dk er også to gode og overskuelige hjemmesider, hvor børn kan prøve kræfter med at finde informationer om forskellige dyr via leksikontekster i forskellige sværhedsgrader.
SÅDAN BEVARER DU ELEVERNES NYSGERRIGHED
Hvordan bevarer man elevernes lyst til faglig læsning hele vejen op gennem skolegangen? - Når børnene starter i skolen, er de som sagt vilde med at lære noget om hvad som helst - du skal bare tage fat på et emne, så ligger de og spræller - næsten lige meget hvad du kommer med. Når de når op i 5.-6. klasse, bliver det sværere. Men jeg har jo kørt klasser hele vejen op flere gange, og jeg har oplevet, at det kan lade sig gøre at bevare dem tændt og bevare nysgerrigheden hele vejen op igennem.
Vigtigst er det at huske, at børns nysgerrighed også fødes af den måde, du som lærer lader børnene opleve verden på. Oplev verden med dem, vær sammen med dem, del din forundring med dem og giv dem de gode fortællinger, der ikke bare forklarer livet, men åbner op for videre refleksion. ”Hvordan kunne de overhovedet sejle ud på Nordsøen i de lave vikingeskibe uden at kæntre? Hvordan kunne de vinde det slag, når de var så få? Hvorfor hænger skyerne egentlig fast i himlen? De bevæger sig jo? Det må vi finde ud af!”.
- Lader du dit hjerte og din hjerne spille sammen på den måde, kan du bevare deres nysgerrighed og engagement hele vejen op … helt overordnet tror jeg ikke, at læring lykkes uden både hjerte og hjerne! Lyt til dine elever, hav antennerne ude, indlev dig i deres tankegange, engager dig, vær fleksibel og følg dem, når de vil andre veje, end du har planlagt, start med en god film i stedet for lange tekster, hold små dynamiske oplæg i stedet for lange foredrag osv. Du kan godt holde fast i dine mål, selvom tingene tager en anden drejning, end du har planlagt hjemmefra, når du står over for organismen af levende unger. Det er vigtigt, at du har ørelapperne ude og hjertet åbent - du kan godt få dem frem til dit mål, selvom du måske skal bruge en halv time mere på det her end planlagt, og selvom I måske skal en omvej eller skifte emne - hvis du har dine mål på plads, er det underordnet, om det er havdyr eller dinosaurer, I beskæftiger jer med, og om du skal ændre på dine metoder og dine veje til målet.
STYRING I KLASSEN
Styring og struktur i klassen er væsentlige forudsætninger for, at du kan gennemføre den type fleksible undervisningsforløb. Ideen er, at du som lærer er ekstremt tydelig. Du skælder ikke ud, du straffer ikke, men børnene kender konsekvenserne af det, de gør. Og når børnene tror, at nu vil du sætte dem uden for døren eller straffe dem sådan og sådan for deres dårlige adfærd, ja så belønner du i stedet deres gode adfærd på andre områder og giver dem positiv opmærksomhed for den. Det virker! Og du slipper for at bruge al din energi på det pløkumulige barn - i stedet for at skælde ud, siger du bare stille og roligt til ham eller hende: ”Du, kan du ikke lige sætte dig ud og arbejde med det her, og så kom ind når du er færdig.
” Børn vil gerne ses, også de umulige, og på den måde føler de, at du ser på dem, uden at hidse dig op: ”Jeg kan godt se, du har det svært lige nu - ved du hvad, vi andre er lige ved det her, du er nødt til lige at flytte dig lidt …” - det er et glimrende greb til få has på de konflikter, der ellers kan kræve al din energi. Derfor kan jeg varmt anbefale, at du skaber et læringsmiljø, hvor du honorerer både det bogligt og det socialt gode. Selvfølgelig kan det ikke løse alle problemer, men du kan komme rigtig langt, hvis du har struktur og styrer.
LAV JERES EGEN LOKALE LÆSEPOLITIK Holsbjergskolen i Albertslund vandt i 2004 Læseinitiativprisen for sin læsepolitik, som tre af skolens dansklærere stod bag. Politikken indebar blandt andet, at eleverne hver dag skulle læse tyve minutter i skoletiden – det kan være frilæsning, engelske bøger, fysikbøger eller måske de gratisaviser, lærerne havde med. - Formuler en læsepolitik, der passer til den enkelte skoles profil – en læsepolitik, som forpligter alle skolens lærere, også skolelederen, som skal bevilge læsekurser for fagteams og klasseteams, opfordrer Lena Bülow-Olsen, der var med til at indføre læsepolitikken på Holsbjergsskolen. Vigtigt er det også, at skolen uddanner en af sine lærere til læsevejleder, der kan være supervisor på de øvrige læreres arbejde med at finde frem til, hvordan de kan gribe opgaven an med at lære eleverne faglige læsestrategier i netop deres fag. F.eks. ved at de kommer på besøg i de enkelte klasseteams og diskuterer med teamlærerne, hvordan de kan håndtere læsningen, så alle får samme terminologi at snakke sammen ud fra og kan finde en fælles strategi til at få læsningen til at fungere i alle fag. Vil du se eksempler på andre skolers læsepolitik, kan du søge under ’læsepolitik’ på nettet og blive inspireret.
Overse ikke drengenes store appetit på faglig læsning!
INTERVIEW MED CAND. PÆD. , LEKTOR INGELISE MOOS
Mange drenge har lige så stor lyst til at læse fagtekster, som andre har til at læse skønlitteratur. At få mere at vide ved at læse om tekniske emner, som fascinerer dem, er en vældig drivkraft for dem, pointerer Ingelise Moos, som er cand. pæd., lektor i dansk og medforfatter til undervisningsbogen.
LÆS OG SKRIV FAGTEKSTER
Mange drenge læser med stor fornøjelse tekniske fagbøger og blade som Illustreret Videnskab, selvom de aldrig læser romaner, indleder Ingelise Moos. - Det er en stor læsemotivationsfaktor for dem, at de kan orientere sig dybere i de emner, de går op i. Derfor er den form for faglig læsning ligeså lystbetonet for dem, som vi voksne oplever, at den skønlitterære læsning er for os. De har ikke samme lyst til romaner, for mens vi er vokset op i en tid, hvor vi primært fik tilfredsstillet vores behov for fortællinger gennem skønlitteraturen, får mange drenge i dag deres fiktionsbehov dækket gennem film, spil og de andre fortællende medier.
Vi skal derfor ikke bekymre os over, at en del drenge ikke læser skønlitteratur - vi skal i stedet fokusere på de spændende potentialer og muligheder, deres lyst til faglig læsning giver os i undervisningen, pointerer hun.
- Fordi den jo giver de mange drenge, som ellers ikke er interesserede i bøger, en chance for at få spændende læseoplevelser. De er f.eks. tit meget motiverede for at læse indviklede, illustrerede mekanikbøger, indviklede bøger om edb osv.
KOM BØRNS FASCINATION AF FAGLIGE EMNER I MØDE
Ingelise Moos var selv for nylig inde at se ekspeditionsskibet Galathea med sit barnebarn på 7 år, der havde fået et oversigtskortet over skibet. Og han var helt opslugt af at gå rundt med kortet og slå ned på punkter, han syntes var interessante. F.eks. der, hvor man på kortet kunne se, hvad der var inde bag facaden.
- Mange børn har samme fascination og lyst til at sætte sig ind i ting og finde ud af, hvad det er, der bliver fortalt. Men denne form for lyst, som opstår, når børn synes noget er sjovt, er generelt meget underkendt i arbejdet med faglige tekster - vi er simpelthen ikke gode nok til at komme den i møde. Vores vigtigste opgave er derfor at lære børnene, hvordan de får fat i de nye informationer, de gerne vil have fat i. Mange børn ved ikke engang, hvor man kan slå op, når man får en bog. Eller at der er en indholdsfortegnelse, en bagsidetekst og alle de andre hjælpemidler til at finde rundt i teksten.
- Men vi ved, at selv de læsesvage drenge gerne vil lære det - de vil gerne finde ud af koden, for det fascinerer dem, at de kan få oplysninger og historier ud af teksten, hvis de kan læse. Og det er ikke kun faktuelle informationer, de søger - de er også på jagt efter elementer, der kan sætte deres fantasi og lege i gang. F.eks. den lystbetonede fascination ved at kikke på kortet over et ekspeditionsskib og finde ud af, at inde bag den væg bor folkene på skibet - det sætter historier i gang i mange børns bevidsthed. På spørgsmålet om, hvordan lærere, bibliotekarer og pædagoger kan blive bedre til at gribe drengenes læselyst og bruge den i undervisningen, svarer hun: - Tænk i faglig læsning helt fra de små klasser, og gør den lystbetonet ved at bruge en omvendt didaktik som strategi, så det ikke er dig, men børnene selv, der bringer teksterne ind i klasserummet. På den måde kan du - med udgangspunkt i deres egen fascination - kvalificere deres faglige læsning.
En del af de små fagbøger til børn er f.eks. simpelthen ikke er gode nok, påpeger hun. For det første er de dårligt lavet - de har ikke et indeks og alle de andre basale ingredienser, en
fagbog skal rumme.
For det andet giver nogle af dem slet ikke børnene brugbare oplysninger - de er bare en lille hyggelig fortælling om f.eks. et pindsvin.
For det tredje taler mange af læselet-fagbøgerne så meget ned til børn, at de fleste børn mister interessen for dem med det samme.
- Sidder du for fast i den slags systemer, som du insisterer på, at børnene skal bruge, kan det dræbe deres lyst.
Tag i stedet afsæt i, hvad børnene kan, og lad dem levere varen - og så kan du sætte fagudtrykkene på.
Kik på, hvad dine elever læser i fritiden og tag afsæt i det ved at købe f.eks. en stak brugte Illustreret Videnskab i et antikvariat og del dem ud i klassen og lær dem at pille det vigtigste ud af en tekst ved at lade dem genfortælle de artikler for hinanden, de synes er spændende. Udnyt den omvendte didaktik, der ligger i, at de jo har hverdagens tekster, og at de får lov at bringe dem ind i undervisningen, hvor du så sidder med dit faglige overblik til at kunne spørge: Jamen hvad er det så for en slags tekst? Det fremmer deres lyst, at du tager det stof alvorligt, de kommer med. 
- Giv også børnene frihed til at læse på den måde, der passer dem bedst: Mange drenge mister motivationen, hvis de skal læse en lang tekst fra den ene ende til anden - de foretrækker collageopslag med forskellige billeder og småtekster om emnet, som de kan studere og zappe og shoppe rundt i. Det er meget vigtigt, at de får adgang til den slags korte tekster, som de ikke går død i - de orker ikke at læse fra en ende af og derudad, de får meget mere ud af collagetekster, hvor de kan fange informationer hist og her, på præcist samme måde, som de ser tv.
GRIB LYSTEN ALLEREDE I DE SMÅ KLASSER
Ingelise Moos har sammen med Karen Vilhelmsen skrevet en undervisningsbog i faglig læsning, Læs og skriv fagtekster 1, der kan bruges helt ned i 3. klasse.
Traditionelt kommer den faglige læsning først for alvor på banen i de ældre klasser, men Ingelise Moos anbefaler, at man griber bolden og kommer indskolingsbørnenes store lyst til at lære mere om verden i møde.
- Og ansvaret er ikke bare dansklærerens eller speciallærerens - det er også de andre læreres. For eleverne kan jo ikke læse en kort tekst, en tabel, en avis eller slå op i en telefonbog, hvis ikke de lærer teknikkerne - det er det, der er de funktionelle analfabeters problem. 
Derfor skal andre faglærere læse deres fælles mål og erkende, at det ikke er andres opgaver at lære eleverne læsestrategier til deres fag, påpeger Ingelise Moos. Generelt har faglærerne i alt for høj grad overladt strategierne til dansklærerens små kurser osv. i stedet for at tænke dem med ind i deres egen undervisning. Og meget ofte kan det være svært for dansklærere at gennemskue, hvad eleverne skal kunne i matematik og naturfag osv. Derfor er der ikke nogen vej udenom, selvom det ryster mange faglærere at finde ud, hvor stor hjælp til at lære faglig læsning, eleverne egentlig har behov for.
LAD IKKE PLIGTEN KVÆLE LYSTEN
Sandsynligheden for, at læselysten ikke efter nogle år bliver kvalt i skolens pligtorienterede hverdag, er også større, hvis man tidligt gør børnene dygtigere til at læse faglige tekster, så de opdager, at de kan bruge dem til rigtig meget interessant.
- Når de finder ud af, at det at kunne læse er nøglen til at finde ud af en masse spændende ting, stiger deres lyst til mere faglig læsning automatisk. Lysten er jo langt fra altid en sangvinsk juhu-lyst - den kan også tage form som den stille og rolige tilfredsstillelse ved, at nu kan jeg mærke, at jeg er blevet rigtig god til det her! Lysten kommer heller ikke et eller andet eksotisk sted fra - den bygger man selv op ved at fokusere på noget. Det er ligesom at lave mad. Det er interessant at følge en opskrift, fordi man på den måde bliver bedre til selv at lave mad på egen hånd. 
Og børnene er meget fokuserede på at følge vores opskrifter, når de starter i skolen - de vil forfærdelig gerne have mere at vide om verden, de har en stor lyst til at tilegne sig viden, og de er meget åbne over for at lære teknikkerne til, hvordan man gør. Og jo dygtigere de bliver, jo mere lyst får de - det er en selvforstærkende proces, når den først er løbet i gang.
Derfor kan mange børn også godt lide at lave lidt kedeligt arbejde - de vil gerne lave rutineopgaver indimellem eller knokle med noget, hvis de ved, hvor det fører hen.
- Hjerneforskerne påpeger i øvrigt, at piger er bedre til rutinearbejdet, fordi drengene ophober testosteron, hvis de skal sidde stille og koncentrere sig for længe. Nogle hævder også, at det er skadeligt at tvinge små drenge til at skrive alt for systematisk pænt, da deres håndrodsknogler vokser senere sammen end pigernes … man skal have lidt fornemmelse overfor, hvor det enkelte barn er henne - for nogle børn giver det mening at lave strukturerede lister eller koncentrere sig om at skrive pænt, mens du bedst får andre på banen, hvis du giver dem rum til at følge deres egne mål. Og skriver de sjusket, når de skriver en historie, jamen så får du dem til at skrive det ind på computeren og sætte det spændende op, når de er færdige med den kreative fase - så er de mest motiverede for at pudse deres produkt af.
BAGHJUL TIL CALVINISMEN
Problemet er imidlertid, at mange af de opgaver, børn bliver sat til at lave i skolen er udfyldningsopgaver og slaveopgaver - når man bare siger: ”Find det og det på den side!”, bliver det kedeligt.
- Vi er et calvinistisk samfund. Skolen må ikke være for sjov, og man kan ikke nå sit mål, hvis man lader lysten drive værket, eller hvis man snyder og springer noget af teksten over. Det må ikke være sjovt at blive klogere - men børn synes jo, det er sjovt at blive klogere og få indsigt og system i tingene.
Derfor skal du som lærer tro på, at børnene kan finde frem til noget vigtigt, hvis du giver dem frihed til det - samtidig med at du overordnet styrer forløbet og sætter ord på de strategier, de intuitivt bruger, så de bliver bevidste om, hvordan de bruger dem, og du giver dem redskaber til at nå derhen, hvor de gerne vil.
Du skal også huske at udnytte de nye strategier, børnene har lært sig selv ved at bruge de nye medier i fritiden - mange lærere holder for godt fast i de traditionelle strategier, de selv er vokset op med, fordi de er fortrolige med dem. Udnyt i stedet, at børnene f.eks. spotlæser, i stedet for at tvinge dem til at læse lange tekster fra en ende af.
Den svage eller rastløse læser har ikke en chance, hvis vi holder fast i, at han eller hun skal starte oppe i det ene hjørne og kæmpe sig gennem teksten, til han eller hun finder ud af, hvad den handler om. Lær også børnene, at det er legitimt, at man hver især læser på forskellige måder - f.eks. at man læser teksten op i hvert sit tempo.
RETTEN TIL AT LÆSE PÅ SIN MÅDE
- ”Læs det en gang til fra en ende af og læs langsomt, så forstår du det bedre!” – det er en remse, mange er vokset op med. Men i i mange tilfælde passer det overhovedet ikke - mange børn forstår ingenting, hvis de tvinger sig selv til at læse langsomt, for så mister de overblikket og det overordnede mål: ”Hvad er jeg på jagt efter? Hvad skal jeg have ud af det?”.
| I vores bog spørger vi f.eks. børnene: ”Hvilke forskellige tekster møder du i din dagligdag?” Det kan være alt fra skilte og mælkekartoner til aviser, blade og skolebøger. Når de har overvejet det, giver vi dem så redskaber til de forskellige læsestrategier – at punktlæse, nærlæse, oversigtslæse osv., og introducerer dem til, hvornår man læser på hvilken måde, så de ikke bare bruger den samme læsemåde på alle tekster, for det er fuldstændig uhensigtsmæssigt. |
- Vi, der altid har været gode læsere, snød jo også som børn og sprang de sider over, hvor der var for mange beskrivelser, der ikke interesserede os.
Gennem ’learning by doing’ fandt vi selv frem til en strategi. Mistede vi tråden, fordi vi kom til at springe for meget over, kunne vi bare vende tilbage i teksten. Og sådan læser moderne børn i endnu højere grad, for de er i endnu højere grad montagelæsere.
De samler fragmenter her og der, som fænger dem - de tager det, de vil have - og koordinerer de forskellige informationer. Præcist som de også gør på deres i-pod, når de komponerer
deres egne udsendelser. Derfor er de nye generationer så gode til at orientere sig hurtigt i medierne.
De skal ikke se mange sekunder, før de ved præcist hvad det, der sker på skærmen, går ud på. Af den grund er Ingelise Moos ikke bekymret for, at børn i dag mister overblikket, når de skal læse collageopslag med forskellige tekster.
- Mange af de læsesvage børn er jo rigtig gode til at håndtere sådan et opslag. De er ikke bevidste om deres egen strategi, men de har tit en særlig intuition og næse for, hvor de finder de informationer, de søger.
I vores bog skal eleverne f.eks. lede efter informationer i artikler fra Illustreret Videnskab. ”Hvem finder først der, hvor der står noget om …?”, spørger vi. De læsestærke slår så op i indekset eller i indholdsfortegnelsen, mens de læsesvage, der ikke ved, hvordan de skal bruge oversigterne, bladrer hurtigt gennem bladet for at finde stedet. Og det viser sig tit, at de svage elever har en fantastisk intuition over for at finde det, de leder efter. Fordi de er vant til at skulle klare sig på den måde. Den slags potentialer skal man som lærer være god til at udnytte. Og så skal man hjælpe børnene med at sætte ord på, hvad de gør, så de bruger det mere bevidst.
BRUG MTV OG UD AT SE
Nogle børn lærer bedst ved at læse struktureret fra en ende af - nogle børn lærer bedst ved at spotlæse, hvad de nu har lyst til, konkluderer Ingelise Moos.
- Lystlæsningen er jo motivationen. Men læselysten kan også udspringe af, at det er dejligt at få redskaber, som man kan bruge, når man skal arbejde med tingene. Og da de jo hele tiden skal bruge den faglige læsning i projektarbejde, emnearbejde osv., undrer det mig, at det indtil nu har været overladt til læsepædagoger og læseklinikker og læsekurser.
Det duer heller ikke, at man bare underviser i teknik og øvelser med konstruerede eksempler - børnene skal lære, mens de arbejder mod et konkret lystbetonet mål - f.eks. en rekordbog som i vores undervisningsmateriale, hvor de selv skal levere substansen ved at få indsigt i emnet og bruge det, de kan i forvejen.
- Vores didaktiske greb er, at de skal lave deres egen fagtekst - en rekordbog - hvor de automatisk får brug for alt det, de lærer i vores bog. Og det er en kæmpesucces - næsten alle børn i 3.-4. klasse synes, det er spændende at lave rekordbøger, og alle kan være med, også de sprogsvage, for børnene opstiller selv det faglige indhold - de finder selv på rekordforsøg, de registrerer resultaterne, de omsætter dem til tekst, og de laver diagrammer og andre grafiske modeller om dem. Man kan også lave et dyreleksikon, hvor de skal omsætte den viden, de finder om hvert sit udvalgte dyr, til en tekst, der kommer i klassens fælles leksikon. Rekordbogen har været en stor succes i mange klasser på mellemtrinnet, men hvordan kan man bevare elevernes lyst til faglig læsning i de ældste klasser?
- Find artikler, som interesserer dem! Jeg bruger f.eks. Vi unge eller Ud at se med DSB til at diskutere genrer - interviews, reportager, klummer osv. Eller til at undersøge, hvordan der bliver argumenteret. Det kan man godt fange dem på. Jeg har også arbejdet med musikvideoer og MTV, som de har meget mere forstand på, end jeg har, så jeg kan kun spørge: ”Hvad er det?” og lade dem komme på banen og begejstret fortælle, hvad det går ud på … vi tager alt for lidt afsæt i, at børn faktisk er fantastisk kompetente - at de faktisk har en parallelverden i deres fritid, hvor de er eksperter i en masse ting, de ikke involverer os i. De ved godt, at vi ikke har nogen indsigt i de områder, så de gider ikke selv at bruge energi på at involvere os i dem eller på at inddrage dem i undervisningen.
HEY YOU SEE SO!
Når Ingelise Moos skal analysere tekster med de ældste elever, foretrækker hun også at bruge modellen Hey You See So, der tager udgangspunkt i det, der instinktiv fænger eleverne, i stedet for at bruge den traditionelle, søvndyssende traver: ”Hvem skriver hvad til hvem i hvilket medie og hvorfor?”: Hvad er tekstens Hey - hvordan fanger den dig? Hvordan skaber den identifikationen You? Hvordan argumenterer den for sit See og So? - Har man ikke fået motivationen dræbt i de små klasser, er det ikke så svært at få de ældste elever med på den. Jo tidligere, de lærer strategierne, des bedre redskaber har de i de ældste klasser, og jo sjovere synes de det er at bruge dem. Derfor er det en god idé at gribe fat i den faglige læsning allerede i 3. klasse, hvor der er mange dygtige læsere - kan de læse og forstå en Harry Potterfilm, skal du ikke præsentere dem for fagbogstekster på Søren og Mette-niveau! Og det kan også være en rigtig god idé at lave f.eks. et projekt til sin 1. klasse om Galatheaskibet. Den begejstring, de mindste børn har over at starte i skole og skulle til at lære noget, til at bemægtige sig verden og gennemskue verdensordnen - det er en lyst, vi skal gøre alt for at komme i møde.
EFTERUDDANNELSE ER AFGØRENDE
Ingelise Moos anbefaler alle lærere at efteruddanne sig løbende i faglig læsning og nye metoder. - Målene ændrer sig jo hele tiden, så man skal løbende opdatere sin indsigt i, hvor man skal hen med sit fag. Og man kan ikke holde sig ajour om alt på egen hånd - man er nødt til at have efteruddannelse og forløb, hvor man udveksler viden og erfaring med andre.
Typisk oplever Ingelise Moos, at lærerne på efteruddannelse er fuldstændigt vilde med de faglige læsningsforløb, de prøver af i klasserne, fordi elevernes begejstring og læselyst vokser markant, når læreren sætter projekter i gang med udgangspunkt i noget, børnene i forvejen synes er spændende. - Husk på, at efteruddannelse også handler om at blive opdateret i materialer og nye medier - der sker så meget nyt i samfundet, man skal forholde sig til. Ligesom børnenes enorme, autonome erfaring på nogle områder skifter henover årene – støt op om deres selvstændige processer ved at sætte dig ind i, hvad de på egen hånd er fokuseret på og styrk deres bevidsthed om, hvad det er, de er i gang med at lære sig, forklarer hun, og råder i samme åndedrag til, at man er meget kritisk, når man vælger lærebogssystemer.
|
- Der er alt for meget bras og junk på markedet, og jeg forstår ikke, at der ikke er mere kritik af mange lærebogssystemer. Pas på med at lade dig styre af systemet, fordi du er fagligt usikker - få bare lidt overblik, så du overtager styring med hjælp fra lærebogssystemet. Men problemet er selvfølgelig, at du som lærer skal kunne så meget på så mange områder, at du er nødt til at overlade en del til systemerne - typisk de områder, du ikke efteruddannes i. Derfor er det i de kommende år en stor udfordring for både den enkelte lærer, teamet, skolelederen og seminariet at sikre, at alle lærere er udrustet med de rette metoder til at lære eleverne de nødvendige faglige læsestrategier. |
|
DEFINER DINE MÅL I DET DAGLIGE Generelt skal lærere blive bedre til at udnytte, at de har så meget suveræn tid, hvor de har frihed til selv at vælge emner og metoder, pointerer Ingelise Moos. - Vi udsætter eleverne for alt for meget kedelig undervisning. Der er alt for mange slaveopgaver - skulle lærerne selv løse de kedelige opgaver, de stiller eleverne, ville de opdage, at man ikke bliver klogere af dem, for man sidder bare og løser dem Problemet er imidlertid tit, at undervisningen er meget ufokuseret på grund af de mange forskellige krav, der stilles til lærerne. Derfor er man som lærer nødt til at opstille nogle mål: - Hvad er det jeg vil? Jeg vil lære dem noget om faglig læsning. - Hvad er det, jeg vil lære dem om faglig læsning? - Hvordan holder jeg fast i mit fokus på, hvad vi er i gang med at lære? For der er jo hele tiden nye måder at lære det på? Og det er en udfordring at være fokuseret i mange fag i dag, fordi de er blevet så kæmpestore, samtidig med at de nye lærere skal have tre andre linjefag ved siden af og måske også tage sig af mange socialpædagogiske opgaver i det daglige. Derfor er det vigtigt, at jeg er meget bevidst om hvilke strategier, jeg bruger for at bevare mit fokus. |
Brug computeren med omtanke
INTERVIEW MED DANSKLÆRER THOMAS BRANDT
Computerne og den nye teknologi lover tit mere, end de kan honorere, når det handler om faglig læsning - teksterne er for lange, for komplicerede og der er for mange af dem, medmindre man bruger udvalgte onlinetjenester, advarer dansklærer Thomas Brandt fra Engstrandskolen.
Dansklærer Thomas Brandt fra Engstrandskolen bruger danskedyr.dk til at træne eleverne på mellemtrinet i faglig læsning. - Vi træner dels ved at tage en masse tekster og gennemgå dem sammen en for en, og hver gang vi kommer til (f.eks.) et navneord, stiller jeg et spørgsmål og sætter tre valgmuligheder op - om noget, de ved i forvejen eller for at tjekke, om de har forstået og kan huske det, de læste for få linjer siden. De skriver svaret på papir, som vi så gennemgår sammen bagefter. Dels træner vi forskellige teknikker som at oversigtslæse, punktlæse og skimme. Måske ved at jeg stiller spørgsmål, hvor de ikke skal læse alt, men lede efter et bestemt ord som f.eks. planteæder. Eller hvor de skal ud i menuen og finde det punkt, hvor der står, hvor dyret lever - mange af eleverne har kun lært at læse fra en ende af og med den enorme mængde tekst, de får i hovedet på nettet, er det et stort problem for dem, fordi meget lidt er relevant for elever i 5. klasse - derfor er det meget vigtigt, at de lærer strategierne så tidligt som muligt.
Især ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet, skal man være særlig opmærksom på at give eleverne de basale strategier til faglig læsning, understreger han - fordi det er en anden
måde at læse på end den skønlitterære, de nu har lært, og fordi det hjælper dem med at bevare fokus på den fortsatte læsning, hvis man ruster dem optimalt til at kunne klare de faglige tekster.
LAD DIG IKKE NARRE AF INTERNETTET
Thomas Brandt er, som mange andre lærere, begejstret for danskedyr.dk, fordi siden er skrevet på et niveau, der er sagligt og af god kvalitet. - Mange lærere aner jo ikke, hvor de skal finde tekster som dem på danskedyr.dk - de sidder og surfer rundt næsten i blinde. Heldigvis er vores bibliotek blevet et mere og mere centralt omdrejningspunkt for at finde databaser til børnene.
Han advarer også imod, at man bare lader børnene prøve sig frem på internettet på egen hånd - som lærer kan man nemt narre sig selv og tænke, at nu får eleverne rigtig arbejdet med emnet, fordi de sidder foran skærmen og har travlt med at søge. - De er umiddelbart glade for det, og computeren er en kæmpemotivation med en masse muligheder - nettet rummer blandt andet en masse viden og tekst, som skolebiblioteket ikke kan ligge inde med, og computeren giver eleverne kreative muligheder for at lave andet end klippeklistreplancher. Men reelt får de ikke meget ud af bare at sidde og søge på egen hånd - internettet lover mere, end det kan holde, det er svært at koncentrere sig om at læse på en skærm, det kan virke forstyrrende med menuerne i siden og alle de links og billeder, der kan være på samme sider som teksten.
- Ofte tosser eleverne rundt i links og føler, de laver en masse, men de får ikke meget konkret ny viden ud af det. De kopierer f.eks. tekster og billeder, men de får ikke nærlæst teksterne - nogle gange sidder de pludselig med 15 sider eller med tekster på et akademisk niveau, de overhovedet ikke forstår, og som de med garanti ikke får læst og forholdt sig til - det er næsten værre, end hvis de skrev af, for så får man trods alt ordene gennem hovedet. På den her måde læser de bare den første halve sætning og kopierer den, hvis den virker relevant.
BOGEN STADIG DET FORETRUKNE MEDIE
Havde Thomas Brandt haft et klassesæt af bøger til at træne oversigtslæsning til rådighed, ville han have foretrukket bogen frem for skærmen. - Jeg mener, at bogen giver en bedre læseoplevelse, fordi du sidder med den i hånden og sanser den på en anden måde - og du kan tage den med rundt. Vi har flere computerrum på skolen, men du kan ikke tage computeren med hjem. Og bogen er stadig et godt medie til at få en selekteret viden om f.eks. elefanten, så du undgår at drukne i den enorme mængde af informationer på nettet. Omvendt skal man ikke være blind for, at internettet giver mulighed for læringsstile, der appellerer særligt til nogle børn - på Google Earth kan elever med rummelig intelligens navigere kompetent rundt på et øjeblik, mens andre farer vild i en stor mørk skov eller er ved at drukne ude midt på Atlanten, forklarer han. Men Google Earth har overordnet også rigtig meget godt rent undervisningsmæssigt - det ergrafisk meget flot, og det er utrolig fascinerende, at du kan zoome helt ind på dit eget hus, samtidig med at du kan se ned over hele Europa. Mine elever har deres egne skuffer, hvor de sætter knappenåle med oplysninger på udvalgte geografiske steder, her bor jeg osv. Vi bygger videre på det med skotske lokaliteter, nu hvor vi skal have tema om Skotland i engelsk.
Fagbogen og internettet kommer til at spille tættere sammen
INTERVIEW MED FORLAGSDIREKTØR EBBE DAM NIELSEN OG REDAKTIONSCHEF STEEN THOMASEN
Bogen bliver ved at være omdrejningspunktet for den faglige læsning – i tæt samspil med internettet, vurderer forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen og redaktionschef Steen Thomasen fra undervisningsforlaget Alinea
UD FRA HVILKE PRINCIPPER SKRIVER I JERES FAGBØGER TIL BØRN?
Ebbe Dam Nielsen:
- Det er meget vigtigt for os, at eleverne får en læseoplevelse - at de forstår indholdet i teksterne og oplever, at det er relevant og motiverende at læse. Hvad enten det er en matematikbog, en biologibog eller læsebogen i dansk.
HVORDAN SIKRER I, AT FAGTEKSTERNE RAMMER MÅLGRUPPEN?
Steen Thomasen:
- Vi afprøver materialerne på elever i reelle undervisningssituationer. Og nogle fagtekster bearbejder vi pædagogisk, så de passer til elevernes niveau - det gælder specielt den allerførste læsning, hvor fagforfatteren ikke altid er i stand til selv at formulere teksten så enkelt, at børn i første klasse kan læse den.
Ebbe Dam Nielsen:
- Vi er også meget bevidste om, hvordan vi bruger illustrationer. De skal supplere teksten og udvide tekstforståelsen. Og de kan bruges til at udtrykke de følelser og stemninger, som måske er vanskelige at forstå for eleverne.
Illustrationerne spiller desuden en vigtig rolle, når man orienterer sig i en bog - sidder lærer og elever sammen og bladrer i en ny undervisningsbog, kan de bruge illustrationerne til at få en bedre forståelse af, hvad bogen/teksten handler om, og hvad det præcist er, de skal i gang med at læse om. Ved at kaste blikket på illustrationen til en tekst, kan man i øvrigt også få en fornemmelse af, hvilken læsestrategi man skal bruge til teksten - inklusive den strategi, der handler om at lave et kvalificeret gæt på, hvad der står.
HVORDAN TILPASSER I JERES FAGBØGER TIL DE FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER?
Ebbe Dam Nielsen:
- Vi starter jo med de læsetekniske bøger til de yngste skolebørn, som de bruger til at få knækket læsekoden. Næste trin er letlæsningsbøgerne, som børnene bruger i deres proces med at få automatiseret læsningen. Jo mere de læser, des bedre læsere bliver de.
Derfor er alle de lette bøger, som præsenterer dem for en overskuelig læsemængde meget vigtig ’føde’ for de børn, der lige har lært teknikken at læse - teksterne i letlæsningsbøgerne skal serveres i tilpas små bidder, så børnene ikke mister appetitten undervejs.
Børnene skal også opleve, at de får en relevant viden ved at læse, hvis de fortsat skal udvikle læselyst. Traditionelt er letlæsningsbøgerne skønlitterære, men vi udgiver mange letlæsningsbøger, som er en blanding af fiktion og fakta, fordi vi gerne vil have fat i den særlige drengegruppe, der måske ikke er så interesseret i ren fiktion.
HVILKE FAGLIGE EMNER TÆNDER DRENGE PÅ AT LÆSE OM?
Steen Thomasen:
- Vi vælger emnerne ud fra de meldinger, vi får fra lærere og konsulenter om, hvad der interesserer børnene i aldersgruppen lige nu - vi har efterhånden udgivet letlæsningsbøger om de fleste danske dyr og næsten alle de sportsgrene, man kan dyrke som 10-årig, sidst om ishockey, tennis, skateboard og badminton. Vi har også lavet en del bøger til piger, der kan lide at læse om følelser, spirende kærlighed og kærester.
Vi starter typisk den faglige letlæsningsbog med den gode historie om en dreng eller en pige, der dyrker den sport, bogen handler om. I bogens anden del følger så den faktuelle forklaring på nogle af de problematikker, der er på spil i fortællingen. Hvad er et hjørnespark, hvorfor er spillereglerne som de er, hvordan er banen bygget op osv.?
Det er vigtigt, at vi kombinerer informationerne med en fortælling, som motiverer børnene til at sætte sig ind i reglerne - f.eks. den gode historie om hjørnesparket, som også hjælper børnene til at forstå, hvorfor reglen er formuleret, som den er. Rene faktabøger om spilleregler er for kedelige og svære at gå til for de fleste begynderlæsere.
HVAD MED JERES FAGBØGER I ANDRE FAG END DANSK? ER STRATEGIER TIL, HVORDAN MAN SKAL LÆSE FAGTEKSTER EN DEL AF DET STOF, I FORMIDLER TIL ELEVER OG LÆRERE?
Ebbe Dam Nielsen:
- Vi taler jo med hinanden på tværs af redaktionerne, vi lytter til, hvad man f.eks. beskæftiger sig med af læsestrategier i dansk, og redaktørerne i de andre fag bliver forhåbentlig bevidste om, at det er et vigtigt emne - det er vigtigt, at vores andre fagredaktører også får fokus på at formidle læsestrategier.
Steen Thomasen:
- Bevidstheden om, at det er vigtigt at lære børnene læsestrategier i andre fag, er ikke så stor endnu, men det er et spørgsmål om tid, før opmærksomheden på at lære børnene de faglige læsestrategier også siver over i de andre fag.
ALINEA HAR OGSÅ FLERE HJEMMESIDER MED FAGTEKSTER, BLANDT ANDET ELEVUNIVERSET, HVOR BØRN OG UNGE KAN PRØVE KRÆFTER MED COMPUTERENS OG INTERNETTETS MULIGHEDER, NÅR DE LØSER OPGAVER?
Ebbe Dam Nielsen:
- I mange af vores undervisningsbøger anbefaler forfatteren gode links på nettet, hvor elever og lærere kan få mere at vide om de emner, bogen handler om. På den måde udvider vi bogen og hægter den sammen med et andet medie. Linksamlingerne ligger gratis tilgængelige på vores hjemmeside og opdateres løbende af en af vores medarbejdere, der kun beskæftiger sig med at opdatere, forny og slette de links, der ikke er aktive mere, så vi undgår, at lærere og elever klikker sig ind på et dødt link.
Steen Thomasen:
- Linksamlingerne er også ment som en håndsrækning til lærerne, der ellers skal bruge lang forberedelsestid på at finde frem til links, som passer til emnet og til elevernes alder - for slipper man bare eleverne løs på nettet på egen hånd, får de 1 million hits på det emne, de søger på, som de reelt ikke kan bruge til noget, fordi de ikke har tilstrækkeligt gode søge- og læsestrategier.
Internettet jo et af de områder, hvor man allerede er meget bevidst om læsestrategier - bibliotekarer og andre IT-formidlere, der underviser i at bruge nettet, gør både børn og voksne bevidste om, at de skal forholde sig kritisk og vurdere lødigheden af de hjemmesider, der kommer frem på skærmen. De fleste hjemmesider gør også et nummer ud af at fortælle, hvordan strukturen er på præcis dette site, hvad der kan være en stor hjælp for alle aldersgrupper. Mange skolebibliotekarer holder kurser for elever og lærer dem bl.a., hvordan de kan kende forskel på godt og skidt og den ene og den anden type tekst på nettet.
ER FREMTIDSPERSPEKTIVET, AT AL FAGLIG LÆSNING EN DAG KUN FOREGÅR VIA NETTET?
Steen Thomasen:
- En del lærere vil jo gerne have digitale og online-undervisningsmaterialer, men jeg tror ikke, vi foreløbig når dertil, hvor vi helt kan undvære fagbogen i undervisningen - bogen og nettet vil formentlig blive brugt på mere og mere jævnbyrdige vilkår i de kommende år.
Ebbe Dam Nielsen:
- Vi arbejder lige nu på et projekt, hvor vi gør det muligt at digitalisere vores undervisningsbøger. Et projekt, der er målrettet de læsesvage elever. 
Mens de andre børn sidder med bogen i hånden, sidder den læsesvage elev foran computeren med en digital udgave af bogen på skærmen. Her kan eleven klikke på de ord eller afsnit, han ikke forstår, og få dem læst op af en syntetisk stemme.
Vi har sat projektet i gang, fordi vi får flere og flere henvendelser fra skoler og lærere, som gerne vil købe en digital udgave af vores bøger. Det er desværre ikke muligt i øjeblikket, da grafikken i vores bøger kræver langt stærkere computere, end skolerne har. Derfor har vi udviklet denne model.
HVORDAN ARBEJDER I ELLERS MED FAGTEKSTER PÅ NETTET?
Steen Thomasen:
- Vi har udviklet hjemmesiden temanyt.dk, hvor elever og lærere kan finde en lang stribe artikler om aktuelle samfundsemner fra Berlingske Tidende, og en række orienterende baggrundsartikler om f.eks. terrorisme, de nye regioner osv., som vores forfattere har skrevet. Her kan eleverne gå ind og samle en masse viden sammen, f.eks. til emne- og projektopgaver. Man får også stillet mange arbejdsspørgsmål efter hver baggrundsartikel, som man kan lade sig inspirere af i arbejdet med at formulere en vinkel på projektopgaven. Sidder man med en flok elever, som er blanke i forhold til, hvad de vil skrive om i projektopgaven, kan man lade dem kikke på nogle af emnerne i temanyt.dk. Fanger noget deres interesse, kan de læse nogle af artiklerne og spørgsmålene og se, om der dukker en vinkel op, der kan sparke dem i gang.
Man kan også bruge temanyt.dk til et længere undervisningsforløb om f.eks. skat og sort arbejde eller avisens genrer.
Ebbe Dam Nielsen:
- Da temanyt.dk er et digitalt undervisningsmateriale, er det også muligt at udvikle det med hyperlinks, ligesom vi gør i de digitale bøger. Så der f.eks. popper en ordforklaring eller en illustration eller en graf frem, når man klikker på et ord - eller et link til en anden hjemmeside, som forklarer lige præcis den problemstilling.
Den mulighed er en af nettets særlige styrker - at det på et øjeblik kan give dig netop de input andre steder fra, du behøver for at forstå den tekst, du er ved at læse.
Vi har også et webbaseret opslagsværk, FaktaLab.dk, som er en omfattende samling statistikker fra hele verden om alt fra befolkningstæthed til folks indkøbsvaner osv. Mens det statistiske
opslagsværk, du kan købe som bog, er forældet allerede den dag, du køber den, opdaterer vi hele tiden statistikkerne for dig, hvis du abonnerer på dem.
Ebbe Dam Nielsen:
- Et af vores sidste nye, store temaer er Galathea 3 ekspeditionen, som vi følger dag for dag på temanyt.dk. Vi har også udgivet bogen Jorden rundt med Galathea i samarbejde med Det Berlingske Officin, som vi har delt gratis ud med som klassesæt til alle skoler med 8. klasse.
Ideen med bogen er at give eleverne et overblik over, hvad ekspeditionen går ud på, hvilke destinationer, den skal besøge undervejs, vise dem oversigtskort over ruten, fotos fra destinationerne, historiske og geografiske beskrivelser af destinationerne, fotos og tegninger af nogle af de ting, ekspeditionen skal undersøge osv.
Det er f.eks. oplagt løbende at bruge bogen til at forberede eleverne på den næste destination, ekspeditionen sejler til. Men det, der kommer til at ske på ekspeditionen, kan vi jo ikke på forhånd skrive om i bogen, så det foregår på temanyt.dk. På den måde bruger vi bogen som afsæt for undervisningen og følger med i de aktuelle begivenheder i samme øjeblik via temanyt.dk på nettet.
Steen Thomasen:
- Det er et godt eksempel på, at nettet kan noget, bogen ikke kan. Og hvis du har brug for at få mere viden, end du får på hjemmesiden om Galathea, kan du på egen hånd gå ud på nettet og på et øjeblik finde flere informationer helt andre steder om f.eks. den havkrebs, de undersøger og skriver om lige nu.
MEN I UDGIVER JO STADIG MASSER AF BØGER - DE KAN STADIG NOGET, NETTET IKKE KAN?
Ebbe Dam Nielsen:
- Bogen er jo et godt sted at starte - slipper du som lærer børnene løs foran computerne, mister du overblikket over, hvor de hver især bevæger sig hen. Det er en umulig opgave at holde rede på. Skal man introducere noget fælles for klassen, er bogen derfor et rigtig godt omdrejningspunkt. Og det er jo også nemmere at fastholde de informationer, man får gennem bogen - man kan nemt vende tilbage til tidligere kapitler for lige at opsummere, mens nettet er langt mere flygtigt - mange af de sider, man besøger, finder man aldrig nogensinde tilbage til igen.
Bogen kan du også nemt få overblik over ved at bladre den igennem - du kan ikke få samme overblik på nettet, for du kan kun have ét skærmbillede oppe ad gangen, og du kan ikke lige kikke frem, hvornår ’kapitlet’ slutter - du mister hurtigt orienteringen og læser i blinde.
DET KRÆVER SÆRLIGE LÆSESTRATEGIER, AT FAGTEKSTER LÆSES PÅ EN SKÆRM?
Ebbe Dam Nielsen:
- Ja, det kræver en helt anden læsestrategi, for det er meget sværere at fastholde de mange informationer, du møder. Derfor bryder mange af os ikke om at læse mange lange tekster på nettet.
Vi er ved at finde ud af, om læseindlæring kan praktiseres på en skærm.
Steen Thomasen:
- Ja, i danskredaktionen er vi lige nu i gang med at lave et stort IT-projekt, fordi vi har vundet en konkurrence udskrevet af Undervisningsministeriet, som handler om at lave 100 procent digitale materialer. Vi skal lave et undervisningsmateriale til danskundervisning i 1.- 4. klasse, og jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre. Det handler simpelthen bare om at tænke anderledes - om at konstruere et undervisningsmateriale, som er skræddersyet til nettet, både når det handler om læsning og skrivning og stavning og genrearbejde og mundtlig dansk. Hele materialet skal på nettet - vi er godt på vej, og alt tyder på, at det kommer til at fungere.
I materialet er vi i øvrigt meget bevidste om, at læreren skal have styr på, hvor på nettet eleverne er - de skal ikke bare slippes løs på nettet, de skal lære at læse og skrive i et aflukke på nettet, som vi definerer, samtidig med at vi bruger alle de ting, nettet kan - dvs. de levende billeder, lyden, teksterne osv. 
Vi laver ikke den traditionelle, håndgribelige læsebog og skrivebog - de findes kun elektronisk på hjemmesiden. Men der er selvfølgelig masser af materialer, man kan printe ud og arbejde videre med ude i klassen.
Vi er meget bevidste om også at bruge det fysiske klasselokale og fællesskab - eleverne skal ikke glemme, at de stadig går i en klasse sammen med 24 andre børn. De modtager ikke fjernundervisning i Australien hver for sig, materialerne ligger bare online, så de er tilgængelige for alle og kan opdateres løbende.
Undervisningssituationen bliver heller ikke så meget anderledes, fordi materialet bliver digitalt - den foregår stadig i klassen og med læreren som underviser, selvom tavlen måske om kort tid er blevet elektronisk, så vi kan klikke rundt på den og se og høre ting. Og selvom computersituationen på skolerne ikke er god i dag, kommer der en tid, hvor hver elev har sin egen computer.
BOGEN OG COMPUTEREN ER DE TO PRIMÆRE MEDIER, BØRN KAN LÆSE FAGTEKSTER PÅ I DAG. HVAD ER JERES OVERORDNEDE STRATEGI FOR, HVORDAN DE TO MEDIER SKAL SPILLE SAMMEN I UNDERVISNINGEN I DE KOMMENDE ÅR?
Ebbe Dam Nielsen:
Vores udgangspunkt er at finde ud af, hvordan vi bedst får computeren og de andre nye medier til at spille sammen med bogen - bogen er indtil videre vores udgangspunkt og dermed omdrejningspunktet for de øvrige medier. Samtidig med at vi i de kommende år vil arbejde på at blive dygtige til at sætte fokus på de særlige virkemidler, de forskellige medier hver især har, så vi giver eleverne mulighed for at bruge hvert medie til det, det er bedst til.
Lad begejstringen sætte dagsordenen!
FAGBOGSFORFATTER OG ZOOLOG BENT JØRGENSEN
Det er svært at lave en opskrift på, hvordan man skriver en god fagtekst: Udover at man skal kunne skrive, er engagementet afgørende - kan man udtrykke sin begejstring og få den ud mellem sidebenene, skal formidlingen nok lykkes. Derfor handler det om at skrive om emner, man selv begejstres for - noget, man ikke kan lade være at skrive om. Derudover skal man rent teknisk kunne fortælle enkelt og holde lixtallet pænt lavt, uden at det bliver så forsimplet, at det bliver kedeligt, ligesom man ikke skal proppe teksten med for meget faktuelt - det er fint med faktabokse, men er børn virkelig interesserede i at få meget mere at vide, kan de sagtens finde ud af at læse mere i et voksenleksikon.
Men det at skrive godt, er ikke bare noget, man gør. Det er hårdt arbejde at skrive en tekst, der flyder frit og uhindret. Som jeg siger om mig selv, skriver jeg ikke godt, men jeg læser godt, og jeg synes ikke, jeg kan være bekendt at servere noget for andre, jeg ikke selv er tilfreds med. Derfor læser jeg mine tekster op for mig selv igen og igen, og jeg retter og retter, til det klinger, ... når jeg f.eks. skriver læselet, tænker jeg på det som at skrive et digt eller en sang, så det får en medrivende rytme. Jeg bruger også meget tid på at barbere teksten ned - meget kan undværes, når man i løbet af processen bliver mere bevidst om, hvad det helt præcist er, man gerne vil have frem.
Til lærer og bibliotekar anbefaler jeg, at man formidler de fagbøger til børn, man selv begejstres over, og som har et enkelt, men klart og levende sprog, der fænger. Masser af fagbøger har ikke den kvalitet - facts alene er ikke nok til at fange den brede flok af børn ind, selvom de også kan være meget interesserede i det faktuelle.
Fleksible fagtekster på computeren
Eleverne redigerer selv dagens tekst sammen på danskedyr.dk
INTERVIEW MED LÆRER KIM CONRAD PETERSEN
Tre ud af fire skoler og over 100 børnebiblioteker abonnerer på online-tjenesten danskedyr.dk, som er en af de mest brugte online-tjenester i natur og teknik med sine 8000 tekster om 560 danske dyr og insekter. Teksterne er skrevet på to niveauer - et let og et sværere, som henvender sig til gode læsere fra 4. klasse og op. Siden rummer også 7000 billeder og 200 videoklip og animationer.
Bag danskedyr.dk står Kim Conrad Petersen, som er læreruddannet og havde skrevet en række undervisningsbøger til natur og teknik, da han i 1999 fik ideen til at lave en online-tjeneste, som kunne bruges i undervisningen.
Siden er også verdensdyr.dk og svenska-djur.se kommet til, og flere er på vej. Blandt andet frilaesning. dk, hvor eleverne to gange om ugen kan læse nye kapitler i en fortsat føljeton, skrevet af danske børnebogsforfattere. Hver fredag kan man også læse en ny fagtekst om alt fra prinsesser til gravkøer. Teksterne skrives på et let og et svært niveau, som eleverne kan vælge imellem. Eleverne kan komme med forslag til emner, og til hvordan føljetonen skal udvikle sig.
FLEKSIBILITET ER NETTETS STØRSTE FORCE
- Nettet har nogle klare fordele som undervisningsmedie, forklarer Kim Conrad Petersen, på spørgsmålet om, hvorfor danskedyr.dk er blevet så stor en succes.
- Informationerne i bøgerne er ofte forældede, inden de bliver trykt, og som forfatter har du ikke samme mulighed for at opdatere som på nettet. Du kan også skrive i det uendelige, for du har uanet plads til rådighed, og du behøver ikke at være nervøs for, at din læser går død i alt for mange tekster, for det er ikke forfatteren eller læreren, men eleven selv, der skræddersyr dagens tekst - læseren vælger selv, hvor mange tekster, der skal i spil, og om de skal være på let eller svært niveau, alt efter hvilke forudsætninger man har - derfor er hjemmesiden langt mere fleksibel end bogen, hvor det bliver for rodet, hvis du præsenterer tekster af to forskellige sværhedsgrader på samme opslag.
Samtidig er der mulighed for at lære på flere forskellige måder på nettet, fordi det har mange interaktive muligheder, du kan lade spille sammen med teksten - lyd, film eller animation, hvor man f.eks. ser ind under huden på en hest, ind til skelettet og sammenligner det med menneskeskelettet, mens en stemme forklarer, så eleverne får mulighed for at sanse informationerne på andre måder end ved at læse.
SENDER OGSÅ BØRNENE UD I NATUREN
Ambitionen med danskedyr.dk er at præsentere eleverne for dyr, der alle sammen findes ude i naturen.
- Alle børn kender løve og giraffer, men de kender ikke mange af de dyr, som findes ude i deres egen have. Derfor har vi valgt at fokusere på dem. Vi ønsker at sende eleverne ud i naturen, for de lærer en masse ting gennem naturoplevelser, de ikke kan lære på skærmen - når du skal finde snegle, finder du f.eks. pludselig ud af, at det ikke går, når solen står højt på himlen, græsset skal føles fugtigt, du skal kunne lugte, at det lige har regnet osv. - derfor skal de ud at have gang i sanserne, og ikke bare have distanceoplevelser på skærmen - man skal ikke underkende det, de lærer gennem sanserne.
Derfor laver vi undervisningsmateriale, som foregår ude i naturen. Mange lærere har ikke mulighed for at give eleverne de store naturoplevelser i natur og teknik, men ved at tage udgangspunkt i den lokale natur, giver vi dem andre muligheder. Vi laver desuden forskellige kampagner - vi startede med 'Den store Edderkoppejagt' i 2004 i samarbejde med Politiken og Naturhistorisk Museum i Århus. Vi opfordrede skoler og biblioteker til at sende børnene ud at lede efter tre arter, de skulle fotografere: Korsedderkoppen og kvadratedderkoppen, som begge er meget almindelige, og den sjældne hvepseedderkop, som først er kommet til landet i 1990’erne. Børnene indsendte 1500 fotos, og deres registreringer af hvepseedderkopper har vi nu sendt videre til forskere. Sidste år lavede vi ’Den store Sommerfuglejagt’, og sammen med Friluftsrådet har vi udviklet obsnatur.dk, hvor vi lige nu er i gang med ’Den store Sneglejagt’. Ideen er at fortsætte med andre sæsonbestemte temaer som vinterfugle, krybdyr og padder, som vi opfordrer både elever og familier til at gå ud at lede efter i naturen.
Vi har også lavet et kursus i fuglestemmer, hvor man kan høre aktuelle fuglestemmer lige fra de første fugle begynder at synge i januar-februar - man kan podcaste stemmerne på sin ipod eller mp3afspiller og tage den med ud i naturen og sammenligne med de fugle, man hører.
Fagligt stof skal være underholdende
INTERVIEW MED MUSEUMSINSPEKTØR KAREN GRØN
Underholdning og seriøs formidling skal gå hånd i hånd, hvis børnene skal tage indholdet til sig, pointerer museumsinspektør Karen Grøn fra Kunstmuseet Trapholt i Kolding.
Hun er medforfatter til en eventyrbog om den danske møbelkunstner Nanna Ditzels værker, der henvender sig til de 6-10 årige og deres forældre.
Efter min mening skal seriøs formidling være underholdende - jeg kan ikke se nogen modsætning mellem seriøsitet og underholdning, for de giver begge det, man på engelsk kalder en
'experience'.
Begrebet experience er på dansk splittet op i to betydninger, en oplevelse, man får her og nu, og den erfaring, man har/får med i rygsækken. Efter Karen Grøns mening er dette makkerpar - oplevelse og opbygning af erfaring - essensen i god faglig formidling.
- Jeg ser det som to sider af samme sag - jeg kan slet ikke se modsætningen, for det er jo en aktiv og ikke en passiv underholdning! Det er en forældet tankegang, som er bundet til industrisamfundet, at først skal man lære, og så kan man få lov at slappe af. For det er ikke sådan, livet fungerer i dag - livets fremdrift er drevet af lyst, og livet er en byggeproces, hvor det, man møder, og det, man kan, spiller sammen og bygger sig videre. Fagligheden skal være underholdende, for så er man i flow, dvs. i det perfekte skæringspunkt mellem de færdigheder, man allerede har, og de udfordringer, man står overfor.
EVENTYRET SOM FORMEL
I bogen Designeventyr – lær og leg med Nanna Ditzels design, som Karen Grøn har udarbejdet sammen med forfatteren Sys Mathiesen og illustratoren Stine Sørensen, er ambitionen også at lade oplevelse og erfaring gå hånd i hånd.
| Designeventyr. Lær og Leg med Nanna Ditzels design hører hjemme på både eventyrhylden og fagbogshylden. Med bogen ønsker forfatterne at formidle budskabet om, at livet er generøst, og at en stol er mere end fire ben med en plade på, fordi designeren formidler den generøsitet gennem sine værker. Bogens kraftfulde og utraditionelle grafiske udtryk er skabt af illustratoren Stine Sørensen. |
- Vi opfatter alle vores gæster her på museet som ressourcebærere, vi ikke bare skal give nogle oplevelser og lære noget - de har også en masse erfaring med sig. Det gælder også børnene, som har en særlig ressource i og med, at de kender så meget til eventyr. Derfor har vi valgt at lave et eventyr, hvor vi lader Nanna Ditzels forskellige stole, som vi har udstillet her på museet, spille de klassiske roller som Esben, Prinsessen, Dronningen osv. Vi spiller desuden op til børns visuelle erfaring og kropslige fornemmelse ved f.eks. at kalde en bred, tykmavet stol for Konduktør Olsen uden yderligere forklaring - vi har ikke spekuleret ét sekund på at forklare stolenes design. Børnene må hver især opleve dem, som de vil. Men ved at vi bruger eventyret som ramme, giver vi dem en narrativ struktur, som de kan sætte de informationer ind i, som de får undervejs - eventyret er velkendt for dem, og det giver dem en tryghed og nogle logiske kroge at hægte deres oplevelse af Nanna Ditzels værker op på, så de resten af deres liv vil lægge mærke til hendes ting og opleve glæden over at kunne genkende f.eks. Dronningen eller Esben.
Bogen skal dels bruges af museets gæster, og dels har museet sendt en stafetstol i cirkulation blandt interesserede børnebiblioteker - bogen er sat fast på Nanna Ditzels Icon stol, så man får oplevelsen af, hvordan det er at sidde i et af hendes værker, mens man læser om hendes øvrige værker i bogen. Museet har selv en tilsvarende stol.
PASSER IND PÅ ALLE HYLDER
På spørgsmålet om, hvorvidt Designeventyr hører hjemme på eventyrhylden, fagbogshylden eller klassesætshylden, svarer Karen Grøn, at den hører hjemme på alle tre hylder.
- Vi har både noget æstetisk, noget pædagogisk og noget etisk på hjerte - når jeg skal beskrive, hvad det er, vi vil med formidlingen på Trapholt, er ordet generøsitet centralt. Børn kan måske lære noget fagligt ved at besøge os, men de lærer først og fremmest noget strukturelt om tilgangen til livet, fordi de i museets værker får mulighed for at møde andre liv, andre måder at tænke på, andre indsigter og andre muligheder, end de i forvejen har med sig. Den generøse måde at formidle livets mangfoldighed på, er også ambitionen med vores bog, ligesom den er resonansbunden for alt andet, vi laver. Med bogen ønsker vi at formidle budskabet om, at livet er generøst, og at en stol er mere end fire ben med en plade på, fordi designeren formidler den generøsitet gennem sine værker. Det er fint for mig, hvis børn synes, det er et sjovt eventyr. Jeg vil gerne have, at de kan lide fortællingen og billederne, men vigtigst for mig er, at de har en lykkelig læseoplevelse - det er vigtigere, at de oplever en læselyst, som giver dem lyst til livet, end at de kan alle facts om Nanna Ditzel fra a til z bagefter. Derfor forklarer vi heller ikke så meget.
Alle illustrationer er f.eks. af Nanna Ditzel, og den blå opgang, som er afbilledet i bogen, er fra hendes private hjem, men det står der ikke noget om i teksten, da det ikke er vigtigt i forhold til bogens budskab - at børn får oplevelsen af hendes generøse bud på, hvordan vi kan bygge verden op.
- Det vigtigste er, at barnet får en fornemmelse af nye muligheder med sig, der udvider deres mulighedshorisont. Vores pædagogiske sigte er at lære dem at sætte deres egne rammer og forholde sig struktureret til det, de møder - ud fra en eventyrvinkel, ud fra et ønske om at indsamle facts eller ud fra et ønske om at få indblik i, hvordan design opstår.
EN HJÆLPENDE HÅND TIL FORÆLDRE
Designeventyr er også ment som en hyggebog til nysgerrige forældre, der giver dem en masse at snakke med børnene om, da kultur i familien er et særligt indsatsområde for Trapholts formidling.
- Vi vil gerne give børnene oplevelsen af, at ”vi har noget at udveksle, for livet er vigtigt”. For kommer du ind på museet her med et barn, vil barnet ikke primært opleve museet, men hvordan den voksne, det er sammen med, bruger museet. Hvis den voksne ved, hvad han eller hun vil med besøget, giver det barnet mest. Derfor arbejder vi meget bevidst på at give de voksne nogle erkendelsesrammer, nogle kognitive rammer, f.eks. gennem bogen, som er en meget klar og lettilgængelig ramme, for deres snak med barnet - de skal bare læse teksten højt, så får de en refleksionsflade sammen med barnet, hvor de kan træde i karakter over for barnet og vise det, hvordan de reflekterer over kunst. 
PilfingerZonen er en anden type erkendelsesramme, som Trapholt i flere år med stor succes har tilbudt forældre og børn - en PilfingerZone er f.eks. placeret foran et værk, f.eks. den danske maler Franciska Clausens billede af en forstørret skrue, med en gammeldags kødhakkemaskine i en æske foran, så man kan finde frem til den kødhakkeskrue, hun har skildret og sammenligne den. En tekst forklarer også mere om hende. I en anden PilfingerZone finder man en kasse med remedier til leg med lys og farver foran en Verner Pantonstol.
- PilfingerZonerne er dels båret af tanken om at formidle generøsiteten ved at livet er fuldt af fantastiske ting, som man har selv har ressourcerne til at sætte i spil. Dels af vores kulturpolitiske holdning om, at målet med vores formidling er at skabe gensidig og ligeværdig dialog - vi deler heller ikke museet op i en børneafdeling og en voksenafdeling, for børn kan og ved en masse, som også er værdifuldt for os voksne, og de er smaddernysgerrige og interesserede i at udveksle erfaringer med os. Siger de noget nyt til mig, siger jeg noget nyt til dem – vi udveksler og deler ligeværdigt, dvs. på lige fod og ikke i en didaktisk dialog, hvor jeg ved bedre. Selvom jeg - i den ligeværdighed - godt kan have en klar dagsorden om, at jeg gerne vil gøre det synligt for dem, at verden er noget, der foregår lige for øjnene af dem. Og at det er vigtigt, at de er opmærksomme på at sanse det og på at udtrykke sig om det, så de også selv deler deres erfaringer med andre og dermed også selv bliver generøse.
Designeventyr er delt op i tre dele:
Første del er eventyret, som er læselet og egnet til hyggelæsning eller tværfaglig undervisning i 0.-3.klasse. Anden del er den pædagogiske del, hvor man får indblik i designprocessen - forfatterne tog Nanna Ditzel med på råd, da de planlagde dette afsnit, og hun betonede særligt, hvordan hun er blevet inspireret på offentlige steder og f.eks. nylonstrømper med søm, som hun var så vild med, at hun designede bordben med søm. Tredje del er kopiark, som lærerne kan bruge i undervisningen - skal bogen kunne fungere i en travl hverdag, skal læreren let kunne omsætte den til praktisk brug, er filosofien bag arkene.
Designeventyr – lær og leg med Nanna Ditzels værker er udgivet på Forlaget Bødker, som sælger den for 198 kroner og med rabat ved køb af 10, tlf. 75 56 87 88.
Inviter dine elever med på en moderne opdagelsesrejse
INTERVIEW MED CAND.COM. ANNE DORTE ERSTAD
Formålet med Galathea 3 ekspeditionen er at give børn og unge lyst til at arbejde med naturvidenskab og forskning ved at give dem mulighed for at kikke forskerne over skuldrene og opleve, hvor fascinerende og interessant forskning kan være.
Omdrejningspunktet er nettet, hvor alle som har lyst kan følge ekspeditionen dag for dag og være med i første række, når den gør nye opdagelser. Netaktiviteterne er både målrettet fritiden og undervisningen i skolen. Er man interesseret i at arbejde med Galathea 3 i undervisningen kan man få et overblik over alle Galathea 3´s undervisningsaktiviteter på www.galathea3.emu.dk (er man som privatperson interesseret i generelle informationer, henvender webstedet www.galathea3.dk sig til alle interesserede borgere).
Galathea ekspeditionen har nemlig sin egen indgang på Danmarks undervisningsportal EMU med seks temaer, som løbende opdateres med inspiration til undervisningen baseret på de nye historier, billeder, video og nyheder, som EMUs repræsentant på ekspeditionsskibet sender hjem hver dag.
De seks temaer er
- Biologi
- Geologi
- Klima og miljø
- Kultur og historie
- Et tværgående tema om, hvad det vil sige at være forsker, hvordan man planlægger og gennemfører en ekspedition, livet på skibet osv.
- Mini-Galathea, som er et særligt tema til elever i 0.-6. klasse, da de har behov for at få stoffet formidlet på en anden måde end de ældre elever. Blandt andet via maskotten EMU, der er med på skibet og skriver dagbog på nettet, som man kan få læst højt ved at klikke på en knap, hvis man ikke selv kan læse.
Temaerne er målrettet undervisningen og kan indgå i stort set alle fag fra natur og teknik, biologi, fysik, geografi til historie, samfundsfag, dansk og tværfaglige emner.
- Vi laver inspiration til undervisningen, hvor vi giver lærere gode, håndgribelige ideer til, hvordan de konkret kan arbejde med emnerne, og giver dem overblik over de materialer og forslag til temaer og aktiviteter, andre har lavet, forklarer projektleder, cand.com. Anne Dorte Erstad. - Forskning er jo umiddelbart en ret abstrakt, svær og uhåndgribelig størrelse - derfor er vores opgave at gøre den mere konkret og levende, så lærerne kan se mulighederne for at arbejde med den i undervisningen, siger hun og pointerer, at selvom mange opfatter forskning som kedelig og nørdet, har den faktisk alle de elementer, børn fascineres af: gåder, mystik, gode historier, farverige begivenheder og muligheden for berømmelse og den store gevinst.
- Superfascinerende er det også for eleverne, at det hele foregår her og nu, og at det foregår via nettet og de medier, de elsker at bruge i fritiden - det gør det hele meget mere nærværende og vedkommende for dem. Og det bliver bestemt ikke mindre interessant af, at klassen f.eks. har mulighed for komme med på et virtuelt besøg på skibet via skype-teknologien og en videokonference, hvor f.eks. vores repræsentant på skibet og en forsker viser dem rundt via et webcam og svarer på spørgsmål om det emne, eleverne lige nu arbejder med.
På samme måde er mange aktiviteter baseret på dialog og interaktivitet, hvor eleverne selv tager initiativer og bidrager med noget. Eleverne undersøger selv den lokale sø, samtidig med at ekspeditionen undersøger en sø det sted på ruten, de nu er nået til. Eller eleverne kan gå ind på den weblog, som EMUs repræsentant på skibets skriver, og læse hans dagbog hver dag og gå i dialog med ham ved at skrive deres kommentarer til ham i weblog’en. Eleverne kan også deltage i en konkurrence, hvor de selv producerer websider om emner vedrørende ekspeditionen, og hver måned skriver en ny klasse en webavis om, hvad der er sket på Galathea 3 den sidste måned.
Vi bruger så mange forskellige medier som muligt for at gøre det mere sjovt og levende for eleverne. Vi inddrager dem aktivt på mange forskellige måder, og vi sørger for at være superaktuelle, så de ved, at det, de sidder og oplever på skærmen, foregår lige her og nu. Og har de lyst, kan de selv klikke ind på webstedet i fritiden og opleve mere -
f.eks. sammen med deres forældre. For mange voksne er jo også blevet interesserede i ekspeditionen takket været den enorme omtale i medierne, slutter Anne Dorte Erstad.
Når biblioteket satser på de elektroniske fagbøger
INTERVIEW MED BIBLIOTEKSLEDER VIBEKE STEEN
Det kombinerede folke- og skolebibliotek BLIK i Græsted-Gilleleje har valgt at satse på elektroniske fagbøger og onlinetjenester i stedet for fysiske fagbøger - det er der mange økonomiske og pladsmæssige fordele ved, men det kræver, at lærerne bliver bedre til at lære børn at læse faglige nettekster, understreger biblioteksleder
Vibeke Steen.
At læse på nettet kræver andre kompetencer end at læse en bog, men børn får ikke hjælp til at håndtere netteksterne - til at skimme dem, pille det relevante ud, sortere i de mange links, der henvises til osv. Og de lærer det ikke ved bare at prøve sig frem på egen hånd, konkluderer forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet - de kopierer f.eks. bare igen og igen ukritisk tekst fra det første link på listen.
- Derfor har de behov for hjælp til at træne faglig læsning, så de lærer at strukturere deres læsning og søgning bedre, understreger Vibeke Steen. - Men behovet er overset og negligeret - sikkert fordi mange lærere overser problemet eller står famlende og usikre overfor, hvordan man bruger nettet, fordi de ikke selv har lært det - "børnene er meget bedre til at bruge computere end mig", siger de typisk affejende. Vi taber imidlertid helt sikkert de elever, som i forvejen er læsesvage, hvis vi ikke hjælper dem med at bruge nettet. Og de kan ikke nøjes med at lære faglig læsning via bøger, for der findes flere og flere informationer på nettet, som ikke udgives i bogform. Derfor skal undervisningen i faglig læsning også foregå på nettet, betoner hun.
DE MANGE ELEKTRONISKE FORDELE
Samtidig er der mange fordele ved nettet - og derfor har BLIK besluttet at satse på elektroniske fagbøger og faglige onlinetjenester frem for fagbøger. - Vi prioriterer at have plads til andet end bøger, og vi kan låne bøger fra andre biblioteker i kommunen, hvis der f.eks. er behov for klassesæt. Vi har også stadig reoler med bøger, men ikke så mange som før. Vi prioriterer f.eks. ikke at købe små fagbøger om dyr, fordi vi er godt dækket ind via vores abonnement på danskedyr.dk og verdensdyr.dk - som i øvrigt også er gode steder at træne i at bruge nettet til faglig læsning. Samtid.dk har også rigtig gode, lette samfundsartikler til mellemtrinnet med brugbare links, som man også kan lære at bruge.
Fordelen ved tjenesterne er, at de ikke fylder så meget som bøger, at flere børn kan bruge dem samtidig, og at indholdet ikke forældes, da de hele tiden opdateres.
Skønlitteraturen prioriterer BLIK dog stadig kun i bøger, for så længe man ikke kan sidde bekvemt i en sofa med en computer, hører romanerne stadig hjemme på boghylderne - man går bedre i ét med bogen, fordi man rent bogstaveligt har teksten i hånden, og fordi bogen som medie er langt mere håndterbar uden for skrivebordet.
DRØMMEN OM DET VIRTUELLE ONLINEBIBLIOTEK
At satse på databaser frem for klassiske fagbøger stiller ekstra krav til formidlerne, understreger Vibeke Steen.
- Databaserne er jo usynlige, så man skal udtænke strategier til, hvordan man gør dem synlige og let tilgængelige for de tavse brugere, der ikke er på nettet, men som bare går rundt for sig selv og kikker lidt uden at spørge om hjælp - og måske tit går igen uden at finde det, de ledte efter.
Indtil nu har vi f.eks. lavet opslag ved computerne, hvor vi skriver: Her kan du søge i databasen danskedyr. dk, hvis du vil vide noget om et bestemt dyr osv. Og jeg har en stor drøm om at lave en virtuel skole, hvor det er ligeså nemt som at gå ind og finde det på hylden.
På skoleområdet er der også en del usynlige, pædagogiske programmer og undervisningsprogrammer, fordi ingen kan overskue dem.
- Jeg kan præsentere dem i foredrag, men tilhørerne glemmer de fleste tjenester, jeg nævner.
Bagefter husker de kun en eller to. Derfor er min drøm, at vi kan lave en portal, et virtuelt bibliotek, hvor vi på forsiden præsenterer de forskellige tjenester, man kan søge på hos os.
At behovet for overblik vil vokse støt i de kommende år, er Vibeke Steen ikke i tvivl om. - Forlagene satser på flere og flere elektroniske udgivelser, og det kan også bedre betale sig for
skolebibliotekerne at satse på dem, fordi de løbende opdateres, fordi de fylder så lidt, og fordi alle kan bruge dem samtidigt, mens en bog må gå på omgang eller anskaffes i mange eksemplarer, slutter hun.
At kunne læse fagtekster er nødvendigt i videnssamfundet
INTERVIEW MED LEKTOR ELISABETH ARNBAK
At være en kompetent læser af fagtekster er et must i vores samfund. Uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed, skal vi stadig kunne slå op i manualen og forstå symbolerne på skærmen. Derfor er det vigtigt, at elever arbejder med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse fagtekster, pointerer lektor Elisabeth Arnbak.
Hun forsker i faglig læsning og læseforståelse på Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer i otte år.
Mens Læselystkampagnen tager udgangspunkt i at lysten skal drive værket, pointerer Elisabeth Arnbak, at de fleste børn er nødt til at lære faglige læsestrategier, hvis man skal vække deres lyst til at læse fagtekster.
- I indskolingen lærer de små elever at læse ved hjælp af eventyr og historier med en ret forudsigelig struktur, men allerede fra 3. klasse, bliver de præsenteret for helt andre teksttyper i f.eks. natur og teknik, hvor informationerne er struktureret på en helt anden måde: Det kræver en omstilling, som børnene tit ikke får hjælp til, og som mange ikke magter på egen hånd.
Det kan blive et meget stort problem for nogle elever, da det er et endegyldigt must i vores videnssamfund, at man er en kompetent læser af fagtekster, pointerer hun.
- Essensen i faglig læsning er jo, at man læser for at få en viden, man skal bruge funktionelt til at informere andre eller til at handle. Og vi bliver i højere og højere grad nødt til at kunne tilegne os viden gennem læsning af tekst. Uanset hvor mange teknologiske vidundere, vi får til rådighed, så skal vi - når vi kommer til baseline - kunne læse på skærmen, kunne forstå symbolerne, og kunne læse manualen, når teknologien ikke fungerer!
Derfor anbefaler Elisabeth Arnbak, at lærerne allerede i den første læseundervisning bruger lette fagtekster om emner, der fascinerer de yngste. Dyr, vulkaner, oversvømmelser, hvordan man laver is osv. Gør man det tydeligt for eleven, at de i hverdagen er omgivet af faglige tekster med interessante informationer, og hjælper man eleven med at blive bevidst om, at forskellige tekster har hver sit formål og hver sin udformning, hjælper man eleven over en vigtig barriere, så han eller hun får bedre forudsætninger for at kaste sig over fagtekster, også på egen hånd.
HUSK AT FÅ FAGLÆRERNE PÅ BANEN
Faglig læsning er et tværfagligt begreb. Det betyder, at det så at sige er hjemløst i den traditionelle fagundervisning, fordi det ikke kan høre til under et bestemt fag, understreger hun. - Det spænder ben for, at eleverne udvikler optimale faglige læsekompetencer - det er jo dansklæreren, som i udgangspunktet har ansvaret for at lære eleverne at læse. Derfor påtager de andre faglærere sig sjældent at undervise i faglige læsestrategier.
Men hvert fag har sine særlige metoder og redskaber, som afspejles i den måde, fagets tekter er bygget op på. At tilegne sig viden i disse tekster kræver læsestrategier, som dansklæreren ikke nødvendigvis er ekspert i. Derfor skal man som faglærer være bevidst om, hvilke særlige læsefærdigheder og strategier, teksterne i ens fag kræver af eleverne. Hvad det er for teksttyper, eleverne kan møde i faget, hvordan de er strukturerede, hvilke grafiske figurer der typisk forekommer i dem, hvordan og i hvilken rækkefølge man skal læse fagtekstens informationer. Faglæreren skal undervise eleverne i at læse fagets tekster på samme måde, som læreren skal sikre, eleverne kommer i besiddelse af fagets vigtigste grundlæggende begreber.
En af faglærernes store udfordringer er derfor, at bogen blot er en af mange forskellige informationskilder i den faglige læsning.
- Det er faglærerens ansvar at sikre, at eleverne forstår, hvor i fagbogen de kan finde de forskellige informationer, og at de skal kæde de forskellige typer af informationer sammen for at skabe faglig indsigt. Både de informationer eleverne får i lærerens gennemgang, i den diskussion som foregår i klassen, i fagteksterne, videoklippene, og det de oplever, når de er på besøg et sted. Ellers ender de forskellige stumper viden blot som brudstykker i en mosaik, der ikke er samlet.
LÆR ELEVERNE AT SKABE FAGLIGE GULERØDDER
I den pædagogiske diskussion om, hvorvidt lysten eller pligten skal drive værket, hælder Elisabeth Arnbak til det sidste, fordi alle elever vil opleve at skulle beskæftige sig med emner og projekter i de enkelte fag, de ikke nødvendigvis interesserer sig for. Derfor mener Elisabeth Arnbak ikke, at man alene kan basere sin læseundervisning på elevernes lyst.
- Når det handler om faglige læsefærdigheder, må man starte med at give eleven en bevidsthed om, hvad det overhovedet vil sige at lære noget, hvordan man lærer nyt, og hvilke redskaber man kan bruge for at få overblik over, hvad man ved, og hvad man skal med den her tekst. Fordi børn lærer at læse via eventyr og andre tekster med en fortællende struktur, har de behov for denne hjælp til at lære at læse fagtekster, som jo er en helt anden type tekst.
Først og fremmest skal eleverne udvikle forståelse for, at de faglige tekster har et andet formål. – De skal ikke underholde dig og give dig en god oplevelse og måske indsigt i, hvordan andre mennesker tænker. Nej, de skal informere dig om et hændelsesforløb fra start til slut via en kronologisk ordnet beskrivelse, eller beskrive hvordan noget er indrettet eller forklare hvordan en proces udvikler sig trin for trin, eller hvordan du løser en opgave. Og alt efter teksternes formål er de struktureret på forskellige måder og ser forskellige ud. Samtidig skal man som læser være bevidst om sit formål med at læse teksten - hvad er det, man søger svar på?
For at udvikle elevernes evne til at formulere deres eget formål med at læse en fagtekst skal man som lærer være i stand til at vække elevernes undren. - Du skal indledningsvis give eleverne nogle redskaber, som hjælper dem med at koncentrere sig om teksten. Konkret ved at du hjælper eleverne med at formulere nogle spørgsmål, de gerne vil have svar på, en slags gulerod for læsningen: ”Hvad er det, jeg vil undersøge, og hvad er det for nogle strategier og redskaber, jeg har til min rådighed for at kunne undersøge det?”. Finder eleverne bare på overfladiske spørgsmål for at tilfredsstille dig, skal du blive ved med at provokere dem, til de har nogle spørgsmål, de selv er nysgerrige på at få besvaret. Jo mere bevidst, eleven er om sit læseformål, jo mindre er sandsynligheden for, at han ’løber sur i teksten’ og oplever sig selv som en dårlig læser og en uintelligent person - eller oplever bogen som dum, og emnet som
uinteressant.
Gode rettesnore til at få overblik over tekstens informationer og finde frem til det, man søger efter, får man, hvis man forstår, hvordan teksten er bygget op, og hvis man er bevidst om sit personlige formål med at læse teksten, opsummerer Elisabeth Arnbak.
| - Problemet er, at vi drukner i information i dag. Hvis eleverne skal have udbytte af en faglig tekst, er det vigtigt, at de lærer at fravælge den information, som ikke er relevant i den sammenhæng, de arbejder med lige nu. |
LÆSNING ER MOTION FOR HJERNEN
Når det handler om læselyst, er Elisabeth Arnbaks pointe derfor, at man via undervisning i faglig læsning kan hjælpe eleverne til at blive målrettede læsere, der styrer efter et bevidst læseformål og får det ud af teksten, de har behov for - eller fravælger teksten, hvis den ikke er velegnet.
- Jo bedre man klæder eleven på til at reflektere over, hvorfor han eller hun egentlig læser den her tekst, des større er sandsynligheden for, at hans eller hendes læselyst vokser. Eleven vælger ikke biologibogen og fysikteksten fra på forhånd, hvis eleven ved, man får noget ud af at bruge tid på at læse den. Derfor handler det først og fremmest om at gøre eleverne bevidste om deres læseformål og de måder, de kan styre og regulere deres læsning på. 
Læsning er motion for hjernen - dvs. det er en aktivitet, hvor du selv skal yde noget for at få et godt udbytte af læsningen, forklarer hun videre. - Du skal reflektere over det, du læser, for at kunne fastholde det. Ligesom dit legetøj ikke leger af sig selv, hopper ordene ikke automatisk ind i hovedet på dig og skaber indsigt - du skal forholde dig aktivt til det, du læser, hvis du skal tilegne dig ny viden. Og det, du ved i forvejen, kommer til at bestemme, hvad du får ud af det nye. Er du bevidst om dette, kan du hjælpe dig selv til at få det bedst mulige ud af den viden, du allerede har.
Elisabeth Arnbaks konstruktivistiske syn på læring - at man lærer sig nyt ved at knytte ny viden til allerede eksisterende viden - er grundlaget for hele hendes tilgang til emnet læsestrategier. - Den viden, man har med sig, har enorm betydning for, hvordan man går til tekster og forstår indholdet af dem. Jo mere du ved, des nemmere er det, kort og godt! Er du godt klædt på, har du meget lettere ved at lære dig nye ting; er du ikke, kræves der virkelig meget af dig i læseprocessen - eller af den, som skal støtte dig.
GRUNDOPSKRIFTEN PÅ ET FAGLIGT LÆSEFORLØB
Eleverne skal blive bevidste om, at faglig læsning indeholder nogle processer før, under og efter læsningen. Det er grundelementet i Elisabeth Arnbaks opskrift på, hvordan man skal gribe den faglige læsning an.
- Man skal forstå læsning som en proces, hvori der indgår forskellige faser. I den forberedende fase, før læsningen, er man, som vi allerede har talt om, nødt til at være klædt på, mentalt og kognitivt. Man skal gøre sin hjerne parat til at læse, kalder jeg det - det vil sige, at man, før man begynder at læse, skal tænke igennem, hvad man ved på forhånd, og hvad man gerne vil vide mere om, så man bliver bevidst om sit læseformål.
- Når man går i gang med at læse, skal man være bevidst om, hvilke teknikker man kan bruge til at få de informationer, der sætter en i stand til at nå sit læseformål. Hvad er smart for mig at gøre? Hvilken notatteknik passer bedst til mig og mit formål? Hvis jeg ikke har meget tid, hvilke læsemåder er så bedst til hurtigt at finde informationerne? Og hvordan skal jeg gengive de informationer, jeg har skaffet mig? Skal jeg formidle dem til andre? Skal jeg skrive dem ind i en sammenhængende tekst, skal jeg lave et referat, skal jeg tage notater, eller skal jeg omsætte dem til en grafisk figur, der tydeligt viser sammenhængen? Hvad vil være mest velegnet for mig at gøre? Efter læsningen skal man tage stilling til, hvad man egentlig kan bruge de læste informationer til, hvordan man kommer videre, og om man overhovedet fik det ud af læsningen, man forestillede sig. Hvis ikke, hvor kan man så skaffe sig andre tekster eller kilder til at få den nødvendige information? Og hvad gør jeg egentlig, når jeg ikke forstår en brik af teksten - skal jeg smække bogen i eller stikke fingeren i vejret eller råbe på læreren eller? Kan jeg stoppe op og tænke mig frem til, hvor problemet opstår? Hvor jeg går i stå? Er det et nyt ord eller en logik, jeg ikke forstår?
EVALUERING BEVIDSTGØR ELEVERNE OM LÆSEFORMÅL
- Amerikansk forskning i faglig læsning (Swan, S. & White, R.) har brugt en metode, der går ud på at bede børn finde ud af hvad de har lært i dag. Når skoledagen er slut, får de spørgsmålet ”Hvad har du egentlig lært i dag?”. Svaret skal de skrive i en lille bog, og projektet viser, at eleverne i første omgang skriver, hvad de har læst eller arbejdet med den dag. Læreren kikker det igennem og skriver en venlig kommentar a la ”det lyder smadderspændende, men hvad har du egentlig lært af det?” For at gøre eleverne bevidste om, at det at lære noget, er noget andet end blot at læse noget. Og at forskellige aktiviteter kan føre til forskellige former for indsigter - det at lave noget betyder f.eks. ikke nødvendigvis, at man har lært noget. Nogle børn fanger ret hurtigt denne pointe, mens andre skal gennem processen med ledende spørgsmål osv. i et år, før de begynder at kunne kommunikere deres tankeprocesser om det at lære noget. 
- Formålet med at evaluere på denne måde er jo også, at man ønsker, at evalueringen skal foregå som en naturlig del af elevens læreprocesser og forholden sig til det at være i skolen. Opskriften er derfor enkel: Hver eneste gang du introducerer et nyt emne, skal du sikre, at eleverne forstår, hvorfor de skal lære om emnet og hjælpe dem til at blive bevidste om, hvad de allerede ved om dette emne - lad dem snakke sammen om det, og lad dem formulere spørgsmål, de gerne vil have svar på. Præciser også hvilke vigtige pointer, de skal have med sig ud af teksten, så du efter læsningen kan spørge, om de fik det ud af teksten, de regnede med - eller hvor de gik i stå, og om de kunne have overvundet det? På denne måde synliggør du, at det at lære sig noget, er en proces.
INTRODUCER ELEVERNE TIL FORSKELLIGE TEKSTTYPER
Elisabeth Arnbaks undervisningsbog Læsedetektiven introducerer eleverne til en række forskellige fagtekster, som eleverne vil møde i deres undervisningsbøger i resten af deres uddannelsesforløb. Til bogen hører en omfattende lærervejledning, hvor hun understreger lærerens betydning som positiv rollemodel.
Sigtet med Læsedetektiven er gøre eleverne opmærksomme på, at informationer er organiseret forskelligt i forskellige faglige tekster, og at tekstens formål kan aflæses af dens struktur, både på tekst- og på ordniveau. I praksis skal eleverne også lege læsedetektiver og finde de særlige træk ved hver teksttype.
- Det er nødvendigt at introducere eleverne til de forskellige faglige teksttyper og lære dem at benytte forskellige læsestrategier, for det kan være en rigtig hård nød at komme i gang med en biologitekst, hvis man kun er vant til at læse gode historier - biologitekster er jo ofte meget informationstætte med masser af nye faglige begreber.
Samtidig er mange af de nye fagbøger ret uoverskuelige, mener hun. De sidste 10-15 år har prototypen på en fagbog ændret karakter fra den traditionelle, tekstlige beskrivelse af et emne, der kører spalte op og spalte ned, til collageopslag om emnet, hvor tekstbidder, faktabokse, billeder, diagrammer, skemaer, tabeller osv. er blandet sammen og organiseret ligesom de forskellige informationer på hjemmesider.
- De færreste forfattere til disse bøger signalerer klart til læseren, i hvilken rækkefølge de forskellige informationer skal læses. Sådan en læsevejledning ville ellers hjælpe mange elever, der har svært ved at få grebet teksten ordentligt an, men det vil samtidig begrænse brugen af fagbogen. Forlagene er nødt til at skrive til en meget bred målgruppe både aldersmæssigt og emnemæssigt, da der er så få penge til fagbøger i skolernes budgetter. Derfor lægger man forskellige informationer ind i den enkelte bog, så eleverne kan bruge den i forskellige faglige sammenhænge. Men det kræver meget dygtige, målrettede og strukturerede læsere at kunne håndtere alle de forskellige informationer, og man lader virkelig eleverne i stikken, hvis
man ikke underviser dem i den form for læsning!, advarer Elisabeth Arnbak.
LAD ELEVERNE VÆLGE BØGER FRA
Hvis man bruger bøger med blandingstekster i undervisningen, er det nødvendigt, at læreren hjælper eleverne med at blive bevidst om, hvordan de bevæger sig gennem junglen af informationer – ved at lære dem at formulere deres egne læseformål og ved at bruge metoder til at udvælge relevante informationer i forhold til deres mål: ”Du skal ikke bruge det hele, hvad tror du umiddelbart,du kan undlade at kikke på? Er det nødvendigt for dig at læse faktaboksen, selvom den står øverst?”, kan læreren f.eks. spørge.
Vigtigt er det også at lære eleven at være kritisk og kunne tage selvstændigt stilling til, om han eller hun overhovedet kan bruge bogen til sit læseformål.
- Eleven skal pr. automatik forholde sig til bogen og lade være at gå i gang med at læse, før han eller hun har tænkt sig om: ”Du skal vide, hvad du vil med teksten, du skal være bevidst om, hvad du ved om emnet i forvejen, og hvad du har brug for at vide mere om? For er du ikke er bevidst om, hvad du ved, og hvad du har brug for at vide mere om, er du ikke i stand til at skabe dig et læseformål.” I praksis betyder det, at man ikke kaster sig over en fagbog, før man har kikket den an - hvad ser den ud til at handle om, ser den svær ud, hvor meget tid har jeg egentlig, er der nogle af de her figurer og tabeller, der kan hjælpe mig til at få overblik over nogle vigtige ting - gider jeg egentlig bruge tid på den?
Denne kritiske holdning giver også en sidegevinst. - De velstrukturerede fagbøger giver eleverne indblik i fagets særlige redskaber og metoder - den måde, teksten er struktureret på, demonstrerer i praksis, hvordan der er tradition for, at man strukturerer og formidler sin viden i faget, og hvilke metoder man bruger, tilføjer Elisabeth Arnbak.
- Du kan derfor kopiere metoden, når du selv skal skrive og formulere dig i faget. Fordi du ved, at når du f.eks. skal beskrive et rådyr, beskriver du først rådyrets udbredelse i Danmark, så hvordan hannen og hunnen ser ud, hvor mange unger de får, hvad de spiser osv.
UNDGÅ FAGLIGT KIKKERTSYN
Hvordan faglæreren integrerer bogen i sin undervisning, er også vigtigt. Den kan benyttes på forskellige måder - som pensum, som afsæt for lærerens egen mundtlige gennemgang, til at lade eleverne læse hjemme. Blot skal læreren sikre, at alle elever på en eller anden måde får den samme basisviden, når man lader dem vælge delemner under samme tema.
- Eleven skal kunne forstå, hvordan et delemne hører ind i det faglige overbegreb - arbejder klassen med forurening og vælger eleven vandløb, skal eleven kunne forstå, hvordan vandløb hænger sammen med andre aspekter af forurening. Får eleven ikke denne forståelse med sig, kan han eller hun ikke overføre sin viden om vandløb til de andre forureningsområder, og man misser sit mål, fordi eleverne får kikkertsyn. Det er ikke nok at satse på, at eleven får overblik gennem de andre elevers fremlæggelse af andre forureningsemner, da disse emner ikke altid er formidlet, så andre får den nødvendige indsigt. Man kan ikke overlade ansvaret for den formidling til eleverne, selvom det er en del af gruppearbejdet, at de skal lære at høre på hinanden og lære af hinanden!
FLERE TYPER SVAGE LÆSERE
På spørgsmålet om, hvorvidt man kan bruge faglig læsning som gulerod til at styrke de svage læsere, der ikke interesserer sig for skønlitteratur, svarer Elisabeth Arnbak ”både og”.
- Svage læsere er et flertydigt begreb. Nogle elever har en svag tekstforståelse - dvs. at de kan læse teksten rent teknisk, men de forstår ikke indholdet, fordi de har et svagt sprogligt fundament eller en ringe viden om verden. Og har de ikke noget kendskab til et emne, har de intet at bygge deres nye viden på.
Derfor er man nødt til at støtte dem ved at gå ind og lære dem at overveje, hvad de ved emnet, og hvad mere de skal vide for at kunne sige, at de har forstået noget om det her emne. Faglig læsning kan kun være en indgang til at styrke denne type svage læseres læselyst, hvis de prøver kræfter med virkelig gode fagbøger.
- Ordblinde er en anden type svage læsere - de fleste har en god vidensbase og et godt ordforråd, de kan bare ikke læse sig til viden, fordi de har tekniske afkodningsproblemer i læsningen. Men jo mere man ved, og jo mere bevidst man er om denne viden, des bedre er man klædt på til at gå i gang med nye fagbøger - fagbøger kan faktisk være lettere at læse for denne type svage læsere end skønlitterære bøger, hvis de kan læne sig op af deres forhåndsviden og gætte sig frem til mange af de ord, der står i teksten. Derfor kan man tit styrke ordblindes læselyst, hvis man får dem til at kaste sig over fagbøger inden for emner, de i forvejen er optaget af.
Et begrænset ordforråd kan også spænde ben for den faglige læsning. - Læreren skal være meget opmærksom på at tydeliggøre sammenhænge og forskelle mellem hverdagsord og faglige begreber. Vi har jo masser af ord, vi bruger i hverdagen med en relativt bred betydning, men som har en langt mere afgrænset og specifik betydning i en fagbog. Er læreren ikke opmærksom på at formidle disse forskelle, får eleverne problemer af samme type, som mange tosprogede har med at forstå fagbøgerne, fordi de ikke kender begreberne fra hverdagen. Sandsynligvis tænder en del drenge, som ellers er svage læsere af skønlitterære tekster, på fagtekster.
- Mens den skønlitterære læsning handler om indre forestillinger, handler den faglige læsning ofte om fænomener, man kan observere direkte i omverdenen - derfor er den faglige læsning drevet af lysten til at udforske den fysiske omverden og blive klogere på bestemte felter. Det ser ud til at være en faktor, som i højere grad appellerer til drenge end piger. Og jeg tror, at drenge reelt læser lige så meget som piger, hvis vi regner de faglige tekster med. For der foregår utroligt meget tekstorienteret på nettet med dialoger om fakta, faktuelle beskrivelser af våbentyper i computerspil osv. - der er meget mere tekst i drenges hverdag end mange tror, det er bare ikke de fortløbende, sammenhængende, stemningsbeskrivende tekster som dem, de fleste piger foretrækker. Men ved at gøre pigerne til bevidste faglige læsere, kan vi også styrke deres lyst til denne type fagtekster.
DEN PERFEKTE FAGBOG FINDES IKKE
Selvom Elisabeth Arnbak sagtens kan komme med en beskrivelse af de ingredienser, der skal til for at skabe den ideelle fagbog, medgiver hun i samme åndedrag, at den er umulig at skrive.
- Jeg ville ikke selv kunne løse alle de forskellige problemstillinger og tværfaglige sammenhænge, en fagbog bør kunne matche og indgå i for at være økonomisk rentabel for forlaget. Men forfatteren kan gøre en indsats ved at klæde lærerne fagligt på gennem gode lærervejledninger, der både rummer en metodisk og teoretisk indføring i emnet. Og forfatteren kan hjælpe eleven gennem læseprocessen ved at huske at lave orienterende overskrifter på hvert kapitel og give eleven stikord på de begreber, eleven skal kende for at få udbytte af teksten. Det kræver selvfølgelig, at fagbogsforfatteren gør sig klart, hvad han forventer, læseren ved. Og f.eks. henviser til en ordliste bagest i bogen eller til andre lettere bøger, som kan give
eleverne de nødvendige forudsætninger. Gør forfatteren ikke det, må læreren, der bruger hans bog, gøre sig klart, hvor i den faglige fødekæde eleverne mangler noget.
Hvert kapitel bør også slutte med en opsummering af den vigtigste nye viden, eleven skal have fået med sig. På den måde kan man give eleven en tydelig fornemmelse af sammenhængen mellem det specifikke emne, man arbejder med og med hele fagets felt.
|
Udgiver man fagbøger med collageopslag, dvs. blandingstekster, må man kræve af forfatteren, at han synliggør de forskellige læseformål, han lægger ned over teksten - han skal ikke bare strø om sig med mere eller mindre tilfældige tegninger og vittigheder, der ligeså godt kunne være anbragt i alle mulige andre sammenhænge. |
- De svage læsere har helt klart brug for en klar og tydelig struktur i den faglige tekst, for de har ikke den nødvendige viden og forudsætning for at surfe rundt. På plussiden kan blandingsteksterne styrke den gode læsers lyst til at arbejde mere selvstændigt, fordi hvert opslag har mange indgange. Men man skal overveje, om alle informationer på opslaget reelt er nødvendige. Og har man gjort sammenhængen mellem f.eks. det her søjlediagram og den løbende tekst synlig nok? Og hvornår er informationerne i den her faktaboks egentlig interessant
for læseren - i hvilken situation og med hvilket læseformål kan det være godt for læseren at vide de her ting?
Det er heller ikke godt nok blot at putte rigtig mange billeder i bøgerne til de yngre børn - billederne skal fungere som en relevant udbygning af teksten eller til at lette læsningen, ellers forstyrrer de.
VIDEN OPSTÅR I KOMPLICERET SAMSPIL
Ikke kun i teksterne er der mange komponenter i spil - også i vores proces med at læse og forstå meningen spiller mange forskellige komponenter, færdigheder og strategier ind.
- Inden for mit forskningsfelt - læsning og læseforståelse - er der også mange ingredienser i grøden, og det er svært at isolere de enkelte faktorer og få overblik over, hvor meget de hver især betyder, hvordan de spiller sammen, hvilke af komponenterne, det er særligt vigtige at udvikle osv. I arbejdet med at udvikle undervisningsmetoder tager Elisabeth Arnbak derfor udgangspunkt i, hvad det er særligt relevant at undervise elever i på forskellige klassetrin. Evnen til at drage følgeslutninger - at man kan læse mellem linjerne - er f.eks. grundlæggende for læseforståelsen.
– I alle undersøgelser af læseforståelse hopper den komponent op og viser sig at være af betydning. Men ingen ved, om det er børns evne til at drage følgeslutninger, som reelt er den komponent, der styrer, hvor gode læsere de er, eller om en anden faktor er vigtigere, f.eks. den viden om verden, de har i forvejen, eller deres evne til at visualisere. Derfor er det for enøjet, hvis vi bare fokuserer på evnen til at drage følgeslutninger og bruger al tid på at lære eleverne, hvordan de gør det.
Det store spørgsmål er, hvilken undervisningsmetode som er mest gavnlig? Er det gavnligt, at man som lærer opfatter sig selv som en positiv rollemodel? Er det gavnligt, at man indleder hvert nye faglige emne med at diskutere med eleverne, hvad de ved i forvejen og opstille formål og dermed gulerødder for læsningen sammen med dem? Hvad virker? Hvad hjælper eleverne til at udvikle det faglige overblik, som er målet?
- Vi skal hjælpe eleverne med at samle de enkelte små delelementer af faglig viden, vi arbejder med i undervisningen, til en integreret forståelse af, hvad faget bidrager med. Det er særligt vigtigt i disse tider, hvor mange forløb i skolen er tværfaglige, og megen viden risikerer at blive overfladisk. Det går ud over de børn, hvis forældre ikke kan hjælpe dem med at få den basale viden på plads, de mangler i skolen. Og det er absolut ikke acceptabelt! Derfor er det meget vigtigt, at såvel lærere som elever har gode faglige læse- og læringsstrategier i baghånden, slutter Elisabeth Arnbak.
|
UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KULTURKANONEN Undervisningsministeriet har oprettet en hjemmeside til lærere med undervisningsmaterialer og inspiration til undervisningsforløb om nogle af kunstværkerne i den kulturkanon, Kulturministeriet står bag. Materialet og forløbene er inddelt i niveauer, skræddersyet til de forskellige klassetrin og niveauer i folkeskolen og gymnasiet. På siden, www.uvm.dk/kanoninspiration, kan man finde de forskellige forslag til forløb med konkrete opgaver, introduktioner osv. til hvert værk. Forløbene er opdelt efter de syv kunstneriske genrer i kulturkanonen: arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Hvert forløb tager udgangspunkt i et eller flere værker i kulturkanonen, og man kan bruge det uddybende materiale til hvert forløb som vejledning eller inspiration, når man som lærer planlægger sit eget undervisningsforløb. På hjemmesiden kan man finde forløb, hvor værkerne bruges i forskellige fag fra indskolingen til gymnasiet. F.eks. Lægeforeningens Boliger i København, der kan indgå som emne i billedkunst eller matematik, Verner Pantons stol, der kan indgå i sløjd og design, PH’s lampeskærmsystem i natur og teknik, kanonens udvalgte højskolesange i historie, scenekunstværker som Solvognens julemandshær i dansk, historie og drama, og Flemming Flindts ballet Enetime i drama og idræt, de billedkunstneriske værker i billedkunst, de litterære værker i dansk og de musikalske værker i musik. |
Brug museernes materialer i undervisningen!
INTERVIEW MED PROJEKTKOORDINATOR CHARLOTTE HANSEN
Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for, at vores kulturarv ude på museerne, i bybilledet og i landskabet er tilgængelig for alle borgere. Når kulturarven skal formidles til børn og unge, sætter Kulturarvsstyrelsen derfor fokus på at møde børn og unge der, hvor de er - og det vil blandt andet sige foran computerskærmen. Derfor støtter Styrelsen projekter, der udvikler nye digitale måder at formidle kulturarven til børn. Blandt andet nye undervisningstilbud til skolerne.
Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at kulturarven bliver formidlet til borgerne på en vedkommende måde. Og de digitale medier giver gode mulighed for at skabe en levende, faglig formidling, som børn og unge finder vedkommende, forklarer Charlotte Hansen, som er projektkoordinator i Kulturarvsstyrelsen.
Internettet er særlig velegnet til at samle og koordinere tilbud og materialer fra alle landets museer på ét sted, hvor borgerne let kan få et overblik. F.eks. på e-museet.dk, hvor ksempelvis folkeskolelærere, gymnasielærere og seminarielærere kan finde alle de undervisningstilbud, der tilbydes rundt omkring på landets museer. - e-museet er også kommet i stand, fordi rapporten
Vild med viden fra 2005 påpegede, at landets museer og science centre har et stort og uudnyttet potentiale til at styrke børns lystbetonede faglige læring, fordi de serverer det faglige stof på en måde, der appellerer til børn på andre måder end det traditionelle undervisningsmateriale. Derfor sætter Kulturarvsstyrelsen fokus på at gøre deres undervisningsressourcer mere synlige og lettere at bruge i undervisningen.
e-museet er en del af undervisningsministeriets store portal, www.emu.dk, og det rummer både de traditionelle undervisningstilbud som opgaveark, omvisninger og workshops, og de nye digitale og interaktive undervisningstilbud, som er udviklet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Eksempler på eksisterende projekter på e-museet og på kommende projekter er:
- Stig ombord på www.stigombord.dk, hvor Vikingeskibsmuseet i Roskilde inviterer ombord på krigs- og handelsskibet Skuldelev. Man kan bevæge sig rundt i en 3D-model af skibet og
klikke sig ind på ting, man er interesseret i, og se videoer, animationer, foto, få lyd på og læse uddybende tekster om detaljerne ved skibet, og om skibsbyggeri, søfart og handel i vikingetiden. Via en animation kan man desuden følge byggeprocessen af skibet fra grunden. Der er også udarbejdet faktaark og en database med tekniske data, sejlruter osv.
- A-Vis for børn (under udarbejdelse og ikke tilgængeligt endnu) er et andet digitalt tilbud, hvor Kvindemuseet i Århus fortæller tematiske historier i lyd og billeder ud fra museets store
samling af erindringer, interviews, videofilm, fotografier og billeder af genstande. Det overordnede formål med tilbudet er at stimulere børns lyst til at fordybe sig i kulturhistorisk kildemateriale. Museet har valgt internettet som medie, fordi det er et sted, hvor børn og unge føler sig mere hjemme end på et museum, som kvindemuseet udtrykker det. Museet har også et internetbaseret undervisningsmateriale på www.boernespejlet.dk om børnenes kulturhistorie gennem de sidste ca. 150 år, som er udviklet i samarbejde med Skolemedia og henvender sig til 4.-7. klasse. - Vild med Willumsen på www.vildmedwillumsen.dk er en visuelt orienteret hjemmeside under opbygning, hvor børn leger sig til viden om J.F. Willumsens kunstneriske proces og produktion i en tegnet og animeret udgave af Willumsens atelier. Ideen er at skabe et fagligt, velkvalificeret indhold i en underholdende ramme, inspireret af ’leg og lær’ spil. Form og indhold er desuden delt op i fem temaer ud fra forskellige læringsstile, så det appellerer til et bredt spektrum af børn i 1.-5. klasse. Materialet er også bygget op, så det enkelte barn får en aktiv rolle i læringsprocessen, gennem interaktivitet og ved at vælge sin egen vej igennem det, ud fra behov og interesse, så barnet gøres til medproducent af viden.
- Thorvaldsens Museums virtuelle tilbygning, www.tilbygningen.dk, som er bygget i bits og bytes i stedet for mursten og mørtel, som er et særligt tilbud til unge mellem 14 og 18 år.
Tilbygningen har korridorer, arkiv og projektrum, og hvert af de tre rum involverer brugeren på en aktiv måde: I korridorerne kan man opleve filmmosaikker med bud på de historier,
museet rummer på tværs af tid og sted, i arkivet kan man få adgang til informationer om museets samlinger, personhistorier og bygningshistorie, og i projektrummet kan man opleve andre unges fortolkninger af kunsten på Thorvaldsens Museum. - Alle børn har en kulturarv på www.kulturjagt.dk er en kulturjagt på internettet for børn i 3.- 5.klasse i Gentofte Kommune. Projektet giver via sine forskellige formidlingsformer børn
mulighed for at opleve den lokale historie på nye, spændende måder. Børnene præsenteres for den professionelle fortolkning af kulturarven på det lokale kulturatlas på nettet, og de får lejlighed til at fortælle deres egne historier om lokalområdet. www.kulturjagt.dk er en model, der er udviklet til at kunne bruges i andre kommuner til formidling af den lokale kulturarv.
Andre byer har tilsvarende lokalhistoriske aktiviteter eller er ved at etablere dem. F.eks.: Moesgård Museum i Århus’ interaktive, fotorealistiske 3D-modeller af udvalgte oldtidsminder i kulturlandskabet, som suppleres med spil og andre læringsredskaber. Odense Bys Museers Kort fortalt som er et interaktivt bykort med informationer om kulturhistoriske lokaliteter, hvor man kan lave egne kort med udvalgte steder og tekster.
Der kommer flere tilbud i den kommende tid, som er støttet af Kulturarvsstyrelsens pulje til udvikling af digitalt undervisningsmateriale på museerne og af Kulturnet Danmark-puljen, som støtter digital formidling på statens kulturinstitutioner. Alle de spændende digitale formidlingsprojekter kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside:
http://www.kuas.dk/kulturarv/boernekultur/formidling/internet/index.jsp
Kulturarvsstyrelsen har blandt andet netop givet støtte til projekter, der arbejder med dialogiske medier og mobilteknologien, som er områder, de unge i dag er meget optaget af, og hvor der formentlig kommer til at ske en masse nyt i de kommende år, fordi de unge i højere og højere grad bruger nettet til at tale med hinanden og komme i dialog, og ikke kun som medie til at søge informationer.
Blandt andet på Arken i Ishøj, der lader museets gæster lave indslag til museumsradioen ved at indtale deres oplevelser under besøget på iPods, så andre gæster kan få del i dem.
I forbindelse med Industrikulturåret 2007 støtter Styrelsen også et digitalt projekt om den historiske og arkitektoniske kulturformidling til de kommende generationer af industrikomplekset Carlsberg. Formålet er at udvikle en model til at formidle historiske industrikomplekser, som nedlægges og forsvinder som fysiske rum.
- At kulturen i højere grad inddrages i undervisningen kvalificerer elevernes kulturforståelse - det er der ingen tvivl om: Formidlingen af kulturarven giver børn en dybere forståelse for den kultur og det samfund, de lever i. Man skal blot huske på professor i børnekultur, Beth Junckers pointe om, at det æstetiske felt også er et felt for sig med sine egne kvaliteter - når man inddrager kulturoplevelser i undervisningen, giver man primært børnene en pædagogisk, instrumentel oplevelse af dem, fordi formålet med den pædagogiske undervisning jo er at give børn en viden, de kan bruge til noget fremadrettet ude i fremtiden, mens børnene primært får en kunstnerisk oplevelse, når de møder værkerne uden anden grund end at opleve dem her og nu - en oplevelse, der alene kvalificerer det nu, de står i, og som ikke har et fremadrettet pædagogisk sigte. Det er vigtigt, at børn får adgang til begge dele - dvs. at man som voksen formidler husker at tilbyde børn begge tilgange til at opleve kultur, understreger Charlotte Hansen.
|
HISTORIENS DAG er Kulturarvsstyrelsens årlige tilbud til børn og deres voksne, hvor de inviteres på indblik i et børnerelateret tema i kulturarven - i 2006 'Børns leg i historien', og i 2007 'Børn i industri-historien'. I forbindelse med Historiens dag udgives undervisningsaviser - i 2005 Gamle dage til 4.-6. klassetrin og Kulturarv til 7.-10. klassetrin, som eleverne kan bruge i arbejdet med at afklare, hvad kulturarv egentlig er for en størrelse, hvor man finder den, hvordan den ser ud, og hvad vi kan bruge den til. I 2007 laves nye aviser om børn i den historiske industrikultur. Aviserne fra 2005 er udarbejdet sammen med Politiken og Gyldendal, og de kan downloades på www.kuas.dk eller købes hos Gyldendal Undervisning på 33 75 55 60. Aviserne for 2007 udarbejdes af firmaet skoleavisen.com. |
|
SKOLETJENESTEN er et tilbud til skoler og institutioner på Sjælland, som hvert år udgiver et katalog over alle de undervisningstilbud og formidlingstilbud til børn og unge, der findes på de sjællandske museer. Læs mere på |
Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Lyst til faglig læsning!".
UdskrivPublikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/faglig/index.htm
© 2007