Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkluftLogo baggrund
 
 
 
 
Forside | Til sidens bund

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beretning 2007

Billede af publikationens forside

Kolofon

Titel:
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beretning 2007

Resume:
Årsberetning fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF

Udgiver:
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek/ Biblioteksstyrelsen

Forfatter:
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek/ Biblioteksstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.bs.dk/publikationer/andre/deff/2007/index.htm

ISBN nr:
978-87-92057-31-0

Digital ISBN nr:
978-87-92057-32-7

Versionsdato:
28-04-2008

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Emneord:
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF

Indholdsfortegnelse



Forord

Indledning

Organisation

Programgrupper

Licensgrupper

Sekretariat og styregruppe

Arkitektur og Middleware

Informationsforsyning

TEMA: Open Access

Mødet med Brugeren

Nye Institutioner

Licenser

Knowledge Exchange

Internationalt samarbejde

Regnskab

Projekter

Målsætninger 2008

DEFF-sekretariatet

Finanslovstekst for DEFF 2007

“Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er et organisatorisk og teknologisk samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, som samfinansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. DEFF har til formål at fremme udviklingen af et netværk af elektroniske biblioteker, der stiller deres elektroniske og andre informationsressourcer til rådighed for brugerne på en sammenhængende og enkel måde. DEFF yder tilskud til fælles udviklingsprojekter, udvikling af infrastrukturen og administrerer fællesindkøb af licenser. DEFF kan yde tilskud til internationale aktiviteter.

Styrelsen for Bibliotek og Medier varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet.”

 

Forord

Foto af Kim Østrup

Regeringsgrundlaget fra november 2007 bærer titlen Mulighedernes samfund. I overensstemmelse med titlen er et af hovedindsatsområderne fortsat at have fokus på at føre globaliseringsstrategien ud i livet. Det indebærer en væsentlig forøgelse af investeringer i forskning og uddannelse, fordi disse investeringer ses som forudsætninger for fremtidig konkurrenceevne og velfærd.

Ambitionerne omfatter øgede bevillinger til forskning, flere forskere og flere ph.d.-stipendier. På uddannelsesområdet er oplægget tilsvarende ambitiøst og omfatter målsætningen om, at 50 % af de unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samt en generel opprioritering af livslang læring.

Det er naturligvis spændende perspektiver for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og for de biblioteker, der deltager i samarbejdet. Bibliotekerne oplever en stigende benyttelse af de traditionelle ydelser inden for informationsforsyning samtidig med, at de får mulighed for at påtage sig nye opgaver.

Forskning

De danske forskningsbiblioteker har inden for de seneste ti år ændret deres rolle væsentligt i det kredsløb, forskningsprocessen udgør. Bibliotekets traditionelle rolle som indholdsleverandør af videnskabelige tidsskrifter til processen er således blevet udbygget med tilbud om stadig mere avancerede søgesystemer til databaser og andre informationsressourcer på internettet.

Siden ændringen af universitetsloven i 2003 har biblioteket også fået en større rolle i forhold til output fra forskningsprocessen, hvor universiteter mange steder ønsker at arkivere og tilgængeliggøre den forskning, der finder sted på institutionen. Endelig har biblioteket fået en større rolle i selve forskningsprocessen mellem input og output i form af registrering af forskningsaktiviteter. I udlandet ses eksempler på, at opgaven udvides til at omfatte assistance i forhold til strukturering og opbevaring af videnskabelige primærdata inden for escience.

DEFF støtter udviklingsprojekter inden for disse områder og forsøger at fremme en national dagsorden, som bidrager til udviklingen af en sammenhængende forskningsinfrastruktur. Med de store investeringer i forskning forekommer det således vigtigt at fremme den fri adgang til offentligt finansieret forskning ved at støtte initiativer inden for Open Access og opfordre til, at institutionerne formulerer publiceringspolitikker, som fremmer dette formål.

Udviklingen inden for escience tyder på, at forskningsinfrastrukturen kan spille en endnu større rolle i at sikre et godt udbytte af investeringerne i forskning. Der synes at være spændende perspektiver i udviklingen af opbevaring af primærdata og adgang for andre forskere til datasæt koblet til andre forskeres publikationer.

Uddannelse

På uddannelsesområdet understøtter DEFF udviklingen af bibliotekets traditionelle rolle som indholdsleverandør af informationsressourcer til de studerende. Også på uddannelsesområdet har biblioteket stadig flere berøringsfalder med selve uddannelsen i form af udvikling af både fysiske og virtuelle læringsrum og af de studerendes informationskompetence.

Regeringens ambitioner på uddannelsesområdet, herunder især udbredelsen af livslang læring, lægger op til en større indsats for fleksible uddannelsesformer og ’blended learning’, der dækker over kombinationen af elæring og mere traditionelle forløb. Disse nye it-understøttede uddannelsesforløb synes at være en forudsætning for at understøtte den massive uddannelsesindsats, som globaliseringsstrategien lægger op til.

DEFF har gennem årene støttet mange projekter med henblik på udvikling af it-understøttede uddannelsesforløb. Inden for dette område savnes der imidlertid strategiske prioriteringer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, således at der kan etableres hensigtsmæssige tekniske og juridiske rammer for eksempelvis at give studerende mulighed for adgang til undervisningsmateriale via internettet.

Nationale initiativer

Aktiviteterne i DEFF er i høj grad rettet mod i fællesskab at udvikle de enkelte institutioners biblioteksbetjening af forskere, undervisere og studerende. Arbejdet omfatter dog også støtte til interessante nationale initiativer, ofte afledt af konkrete projekter.

Det er således meget tilfredsstillende at følge fremdriften i DK-AAI, som er det nye fælles adgangsstyringssystem for forskning og videregående uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og er støttet af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Videnskabsministeriet. De to sidstnævnte støtter også udviklingen af den nye nationale forskningsportal videnskab.dk, som er et spændende fælles initiativ inden for forskningsformidling, der går i luften i foråret 2008.

Samarbejdet mellem DEFF og Forsknings- og Innovationsstyrelsen om udnyttelse af den fælles infrastruktur for registrering af institutionernes forskningsaktivitet som grundlag for bevillingstildeling illustrerer, hvordan både det enkelte bibliotek og samarbejdet i DEFF også her har fået en mere central rolle i forhold til forskningsprocessen.

Ambitionerne i regeringsgrundlaget og globaliseringsstrategien vil således utvivlsomt give mulighed for udbygning af DEFFs rolle i forhold til forskning og uddannelse og derved bidrage til realiseringen af mulighedernes samfund.

Kim Østrup
Styregruppeformand

Indledning

Drivkraften bag udviklingsaktiviteterne i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) udgøres af en række permanente arbejdsgrupper, der er nedsat af DEFFs styregruppe. Arbejdsgrupperne betegnes programgrupper og understreger, at der med aktiviteterne inden for den enkelte gruppe tilstræbes en sammenhæng, så de får karakter af at være et program.

I løbet af foråret 2007 blev der etableret nye programgrupper, som i starten af sommeren mødtes med styregruppen for at drøfte planer for de kommende års arbejde. Det var meget væsentligt for DEFF at få organiseringen af grupperne endelig fastlagt, og det var særdeles positivt at opleve det høje aktivitetsniveau og engagement, der præger arbejdet i grupperne.

Grupperne blev inddelt efter den trelagsarkitektur, der gennem en årrække har været rammen om it-udviklingen i DEFF: Det nederste lag i arkitekturen udgøres af data – eller Informationsforsyning, som i vid udstrækning deles af bibliotekerne. Det mellemste lag omfatter funktionalitet som søgemaskiner eller adgangsstyring – eller Arkitektur & Middleware, og det øverste lag er grænsefladerne – eller Mødet med Brugeren. Programgrupperne omfatter med udgangspunkt i denne opdeling tre grupper: Informationsforsyning, Arkitektur & Middleware samt Mødet med Brugeren.

Derudover er der etableret en selvstændig gruppe for de nye institutioner i samarbejdet, som kom med i forbindelse med Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF i 2004. Endelig udgør licensgrupperne selvstændige grupper med relation til både informationsforsyning og DEFF-sekretariatet.

I september og oktober 2007 udarbejdede og indsendte grupperne de første ansøgninger til DEFF-styregruppen. Styregruppen behandlede en række indkomne ansøgninger om støtte til projekter og nye aktiviteter på deres møde i november 2007, hvor arbejdsgrupperne ligeledes deltog med en præsentation af programområdernes handlingsplaner.

På mødet blev der givet tilsagn til størstedelen af ansøgningerne, mens nogle blev indstillet til tilskud fra bevillingen i 2008 under forudsætning af Finanslovens vedtagelse – som har vist sig at vare lidt længere end forventet.

Som det fremgår i det følgende resulterede programgruppernes arbejde i en række projekter, temadage og ikke mindst udviklingen af nye services for brugerne. På længere sigt er der med det store engagement og gruppernes handlingsplaner lagt op til et spændende samarbejde i de kommende år.

Styregruppen meddelte allerede inden, programgrupperne formulerede handlingsplaner, at integreret søgning vil være et væsentligt indsatsområde for DEFF. Integreret søgning er, som navnet antyder, søgning i materialer fra flere kilder samtidigt.

Moderne biblioteker er kendetegnede ved at kunne tilbyde brugeren både digitale og trykte materialer fra mange forskellige systemer og institutioner. De mange muligheder har medført, at brugeren efterhånden er nødsaget til at konsultere forskellige databaser og grænseflader for at få adgang til de mange forskellige bøger, artikler, data og andre oplysninger.

Tanken bag integreret søgning er at kunne tilbyde brugeren et system, der giver mulighed for at søge alle disse kilder på én gang og få en brugervenlig præsentation af resultatet. Det forudsætter, at data om informationsressourcerne indsamles fra de forskellige kilder, bearbejdes og gøres tilgængelige for søgning.

Datakilderne kan være metadata om andre institutioners materialer, oplysninger om digitale videnskabelige tidsskrifter eller katalogdata om bibliotekets trykte materialer. Integreret søgning giver således brugeren mulighed for at søge i alt det materiale, som biblioteket kan fremskaffe og stille til rådighed og ikke kun det, som biblioteket aktuelt har indkøbt.

Når biblioteket på denne måde ønsker at præsentere brugeren for materialer uden for egen samling, bliver samarbejde med andre biblioteker om data og dokumentlevering meget vigtig.

Programgrupperne inden for DEFF arbejder med integreret søgning som en arkitektur, der omfatter elementer som eksempelvis datasamarbejde, dokumentlevering og adgangsstyring. Programgrupperne har således som en del af deres mange initiativer også forholdt sig specifikt til integreret søgning. I programgruppen Arkitektur & Middleware er der fokus på de systemmæssige rammer for dokumentlevering af både fysiske materialer gennem DanBib og digitale materialer gennem dokumentleveringstjenester. Der samarbejdes desuden om de systemer, der anvendes til søgning, ligesom arbejdet med adgangsstyring har stor betydning for integreret søgning.

Programgruppen Informationsforsyning fokuserer på de data og informationsressourcer, som udgør grundlaget for integreret søgning. I første omgang arbejdes der på etableringen af en fælles databrønd med data om ebøger og digitale tidsskriftsartikler. Muligheden for at bearbejde data afhænger i flere tilfælde af tilladelse fra kommercielle leverandører, og det vil være en opgave for licensområdet at forhandle aftaler om dataleverancer.

I forbindelse med det generelle arbejde med kortlægning af målgrupper, undersøgelser af brugsmønstre og forbedring af systemers brugervenlighed arbejder programgruppen Mødet med Brugeren med brugernes ønsker til integreret søgning.

Programgruppen Nye Institutioner har ligeledes beskæftiget sig med integreret søgning og har fået tilknyttet repræsentanter fra gruppen til det arbejde, der foregår i de øvrige grupper, således at disse biblioteker også får mulighed for at tilbyde deres brugere integreret søgning.

Ideen om integreret søgning rummer nogle interessante perspektiver om samarbejde specielt om data og informationsressourcer, og på den måde ligger initiativerne i naturlig forlængelse af bibliotekssektorens traditioner for samarbejde på dette område. Det vil formentlig være et udviklingsarbejde, der vil strække sig over en årrække, fordi integreret søgning netop inddrager en bred vifte af andre elementer i bibliotekernes infrastruktur. 

 

Organisation

Koordinationsudvalget for DEFF

Styregruppen for DEFF

Fotos. Fra venstre: Kim Østrup, Gert Bechlund, Poul Bjerregaard, Svend Larsen og Erland Kolding Nielsen

Fotos fra venstre:
Kim Østrup, Gert Bechlund, Poul Bjerregaard, Svend Larsen, Erland Kolding Nilsen, 

 

Fotos fra venstre: Børge Obel, Peter Rubesk, Annette Winkel Schwarz og Jens Thorhauge

Fotos fra venstre:
Børge Obel, Peter Rubeck, Annette Winkel Schwarz, Jens Thorhauge 

DEFF-ansvarlig

- Vicedirektør Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier

 Foto af Bo Öhström
Bo Öhrström

Organisation

Organisationsdiagram for DEFF

 

Programgrupper

Arkitektur og Middleware

Foto af Arne Sørensen

Informationsforsyning

Foto af Mogens Sandfær

Mødet med Brugeren

 Foto af Tina Pipa

Nye Institutioner

Foto af Mai Aggerbeck

Licensgrupper

Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner (LUF)

Foto af Anna Mette Morthorst

Licensgruppen for Uddannelsesbiblioteker (LUB)

Foto af Karin Lodberg

Sekretariat og styregruppe

Reorganisering

Aktiviteterne i sekretariatet i 2007 bar præg af etableringen af de nye programgrupper og organisationsudviklingen i sekretariatet.

På licensområdet blev der i årets begyndelse ansat to nye medarbejdere, Janne Vendt og Kirsten Due, der sammen med Anette Schneider udgjorde bemandingen på licensområdet i 2007. Herudover bevilgede styregruppen en ekstra medarbejder til licensarbejdet til ansættelse primo 2008.

I maj blev Jakob Nedergaard Mortensen ansat som erstatning for Julie Kihl, der i foråret blev ansat som controller i Biblioteksstyrelsen.

Biblioteksstyrelsen foretog i maj 2007 en organisationsændring med henblik på at styrke bestræbelserne for at skabe endnu bedre koordinering på tværs af indsatsområderne i styrelsens arbejde og understøtte Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling.

Ændringen indebar, at Jakob Heide Petersen, der i en årrække havde fungeret som sekretariatschef for DEFF, blev udnævnt til kontorchef i styrelsens udviklingsafdeling. Udviklingsafdelingens opgaver omfatter udover DEFF-sekretariatet også området Rådgivning & Udvikling, der primært arbejder med folkebiblioteker, samt arbejdet med børnekultur i Børnekulturens Netværk.

I starten af efteråret 2007 blev der arbejdet på at fastlægge den nye organisering af sekretariatet, og det blev besluttet at opdele sekretariatet i to enheder.

Den ene enhed omfatter således licensadministration og -udvikling, herunder samarbejdet med de to licensgrupper. Den anden enhed omfatter de øvrige opgaver i DEFF, herunder sekretariatsbetjening af koordinationsudvalg, styregruppe og programgrupper. Baggrunden for opdelingen er bl.a., at licensområdet med en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. har fået en størrelse, der kræver en selvstændig ledelsesindsats. I dagligdagen er der naturligvis fortsat tæt samarbejde mellem alle medarbejderne i de to enheder.

I oktober 2007 blev Kirsten Due indsat som leder af licensenheden, og René Olesen blev indsat som leder af sekretariatsenheden. René Olesen har tidligere arbejdet med bl.a. kørselsordning og centralbiblioteker i Biblioteksstyrelsen.

Administrative opgaver

Den store andel af nye medarbejdere i DEFF gav anledning til at opdatere retningslinjer og procedurer på en række områder. På licensområdet blev der arbejdet videre med den administrationsdatabase, der efterhånden udgør omdrejningspunktet for arbejdet med licenser. Desuden blev der gennemført et leanprojekt, der i høj grad også fungerede som grundlag for videndeling og kompetenceudvikling.

På sekretariatsområdet blev der arbejdet på nye retningslinjer for ansøgninger og samspillet med programgrupperne. På trods af de mange ændringer i sekretariatsbetjeningen forløb arbejdet nogenlunde som planlagt bl.a. takket være forståelse og godt samarbejde med både programgrupper og styregruppe.

Faglige udviklingsopgaver

Udover de daglige driftsopgaver har sekretariatet i årets løb arbejdet videre med forskellige faglige udviklingsopgaver. Opgaverne i Knowledge Exchange omfattede bl.a. erfaringsudveksling på en række seminarer samt deltagelse i fælles udbud på licensområdet.

Digitalisering blev en væsentlig arbejdsopgave i årets løb. Det omfattede både deltagelse i det nationale arbejde med digitaliseringsstrategi, deltagelse i digitaliseringsarbejdet i relation til EU samt arbejde med konkrete projekter og forslag. Sidstnævnte omfattede forslag om scanningsdepot, et dansk bogsøgningsprojekt, inspireret af Googles biblioteksprojekt, samt assistance til projekter om tidsskriftsdigitalisering og digitalisering af musikværker.

I foråret 2007 samarbejdede sekretariatet med konsulentfirmaet Gartner Group om en analyse af mulighederne for konsolidering i bibliotekssektoren. Desuden samarbejdede sekretariatet med medarbejdere fra bibliotekerne om en ansøgning til forskningsinfrastrukturpuljen, der er et led i den politiske aftale af november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen. Ansøgningen blev desværre ikke imødekommet.

Både medarbejdere i sekretariatet og fra bibliotekerne blev inddraget i arbejdet med en teknisk infrastruktur for forskningsregistrering, der kan understøtte bevillingstildeling til universiteterne på baggrund af forskningsaktivitet (de såkaldte kvalitetsfordelte basismidler). Ligeledes blev arbejdet i DK-AAI fortsat støttet fra DEFF-sekretariatets side.

Derudover arbejdede sekretariatet i løbet af året på at fremme etableringen af en portal for forskningsformidling, videnskab.dk. Sideløbende med disse aktiviteter fortsatte sekretariatet med at planlægge at udvide DEFF-samarbejdet til at omfatte gymnasierne.

Fremtidige aktiviteter: DEFF-sekretariatet

Sekretariatsbetjeningen af programgrupper og styregruppen forsøges fortsat standardiseret. Sekretariatet arbejder på, med inddragelse af programformændene, at afstemme forventninger til sekretariatsbetjeningen af programgrupperne, ligesom der er planer om i løbet af 2008 at lave elektroniske, standardiserede ansøgningsskemaer og udbetalingsanmodninger.

Sekretariatet arbejder desuden til stadighed på at gøre det nemmere at digitalisere dansk materiale. Man vil i 2008 arbejde videre med dialogen med ebog.dk, ideerne om et scanningsdepot, et dansk Google print projekt og fornuftige rummelige begrænsningsregler i aftaler om indscanning til undervisningsbrug.

Bo Öhrström er fortsat medlem af bestyrelsen for den nye forskningsportal videnskab.dk som Kulturministeriets repræsentant. Derudover er han formand for DK-AAI styregruppen, hvor der fortsat samarbejdes med borgerportalen for at opnå størst mulig synergi. Endelig er Bo Öhrström også som DEFFs repræsentant fortsat stærkt engageret i videreudviklingen og driften af Den Danske Forskningsdatabase (DDF) gennem arbejdet i Forskningsog Innovationsstyrelsen, hvor DDF vil være den fælles base for den kommende bibliometriske forskningsindikator.

Fremtidige aktiviteter: DEFF-styregruppen

I 2008 er der planlagt fire styregruppemøder samt et årsmøde medio 2008. I april deltager styregruppen i JISCs årskonference i Birmingham, der har overskriften “Enabling Innovation”. Konferencen tiltrækker normalt ca. 700 delegerede hovedsageligt fra Storbritannien, og JISC fremviser bla. sine tjenester og rådgivnings- og udviklingsfunktioner på et udstillingsareal.

Styregruppens formand m.fl. forventes at afholde de normale to koordinationsudvalgsmøder i andet halvår 2008. Koordinationsudvalget er DEFFs øverste ledelse, og det består af topledelsesrepræsentanter fra Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. På disse møder afrapporteres der om DEFFs aktiviteter, og der drøftes aktuelle strategiske emner.

En anden aktivitet, som vil blive prioriteret af styregruppen i 2008, er gennemførelsen af et internationalt review af DEFF. Her vil et panel af internationale eksperter blive inviteret til at gennemgå DEFFs vision, strategier og handlingsplaner, herunder DEFFs indsatsområder, og rådgive DEFF om den videre udvikling.

Slutteligt skal det nævnes, at Statsbiblioteket den 14.-19. september afholder den årlige European Digital Libraries Conference (ECDL). Konferencen, hvis deltagere er forskere, udviklere, brugere og mange andre interessenter inden for det digitale bibliotek, støttes af DEFF bl.a. gennem en stillet underskudsgaranti.

Arkitektur og Middleware

Programgruppens hovedopgaver er:

Handlingsplanen er opdelt i fem indsatsområder:

Indsatsområde I: Forenkling og konsolidering i nationale fællesskaber

Indsatsområdet er rettet mod det traditionelle bibliotek og de processer, der anvendes for fysiske materialer. Håndteringerne af de fysiske materialer har været og er fortsat de mest ressourcetunge opgaver i bibliotekerne. I modsætning hertil står brugernes ønsker om mere elektronisk materiale og nemmere adgang til disse. For at frigøre ressourcer hertil er det nødvendigt at udføre de traditionelle opgaver billigere og med brug af færre personer. Det kan ske gennem konsolideringer i form af fælles løsninger som anvendes af flere biblioteker, gennem driftsfællesskaber, og ikke mindst ved at opgive særlige regler for materialeregistrering og -katalogisering på det enkelte bibliotek.

Universitetsbibliotekerne er en del af universiteterne, og bibliotekernes fornemste opgave er at opfylde universiteternes behov. De kan være meget forskellige alt efter, hvordan universiteterne fagligt er skruet sammen, og hvor meget bevågenhed biblioteket har på det enkelte universitet. Derfor vil en vis forskellighed fortsat være nødvendig. For få år siden var registreringsniveau og detaljer i metadata (som f.eks. særlige emneord) således blandt de parametre, der blev prioriteret forskelligt for forskellige biblioteker. Men i takt med den svindende betydning af de fysiske materialer reduceres betydningen af dette. Der er derfor skabt det organisatoriske grundlag for i højere grad at håndtere de fysiske materialer i fællesskab og dermed opnå store samlede besparelser for bibliotekerne ved frigørelse af ressourcer til andre og vigtigere formål.

Der vil fortsat være en vis modstand mod at opgive de traditionelle biblioteksfaglige dyder og selvstændigheden på området, som man kan se af konkurrencen mellem de eksisterende nationale løsninger og bibliotekerne. I 2007 er der identificeret to aktiviteter, som er eller kan resultere i konkrete projekter, der fører os endnu et skridt på vejen mod fællesskabet.

Indsatsområde II: Arkitektur og grænseflader for ’integrated search’

Integrated search har været genstand for stor opmærksomhed de seneste 1-2 år. Målet med integrated search er, at brugerne oplever en enkel (Google-lignende) grænseflade mod samtlige bibliotekets informationsressourcer, hvad enten disse er fysiske materialer, elektroniske tidsskrifter, andre licensbelagte elektroniske services eller relevante frit tilgængelige data. Målet for programområdet er at definere og etablere den infrastruktur, herunder grænseflader, der muliggør integrated search. Etablering og vedligeholdelse af (meta-)datareservoir hører hjemme i programområdet Informationsforsyning og den brugermæssige vinkel i programområdet Mødet med Brugeren. Der er i 2007 identificeret tre aktiviteter, som kan resultere i konkrete projekter:

Indsatsområde III: Bruger- og adgangsstyring

Arbejdet med bruger- og adgangsstyring for forskning og højere uddannelse gennemføres nu i høj grad i den særlige organisering i DK-AAI. Se nærmere om DK-AAI på projektets hjemmeside www.dk-aai.dk. Forskningsbibliotekerne har dog fortsat brug for matchende aktiviteter. Primæropgaven for DK-AAI er organiseringen af ”identitetsføderationen” dvs. organiseringen af brugersiden af sagen. Det sker f.eks. ved at samordne universiteternes databaser over brugere og medarbejdere efter ensartede regler, og ved at universiteterne bliver enige om hvilke attributter, der skal kunne tilknyttes den enkelte bruger og en række andre semantiske forhold.

Imidlertid er det fortsat bibliotekerne, der står for forbindelser og aftaleforhold til hovedparten af de udbydere, som der skal kunne gives adgang til, ligesom bibliotekerne i nogle tilfælde har egne elektroniske ressourcer, som også kræver adgangsstyring. Der er i 2007 identificeret tre aktiviteter, som kan resultere i konkrete projekter:

Indsatsområde IV: Biblioteket i det digitale Danmark

Der er i de senere år sket en markant udvikling af det digitale Danmark. Det drejer sig f.eks. om en lang række offentlige services, som nu kan nås gennem selvbetjening over nettet – et billede, der efterhånden er ved at være reglen snarere end undtagelsen. Et fornemt eksempel herpå er SKAT.

Omstillingen af den offentlige sektor til digital forvaltning er derfor et vigtigt led i regeringens IT-poli-tik. Videnskabsministeriet understøtter udviklingen af digital forvaltning gennem etablering af de overordnede rammer for IT-arkitektur, IT-standarder og IT-sikkerhed. Se yderligere på hjemmesiden Offentlig Information Online - www.oio.dk.

Den kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor vil lægge yderligere pres på udviklingen og stille krav om at offentlige serviceinstitutioner, herunder bibliotekerne, lever op til nye krav om selvbetjening og hurtige leverancer. Af særlig interesse for bibliotekerne er: 

Indsatsområdet er ikke gennemarbejdet i detaljer, men det generelle mål er at understøtte bibliotekets integration i det digitale Danmark.

Indsatsområde V: Forretningsprocesser

Gartner Group har (2006/07) udarbejdet en rapport for DEFF om konsolideringsmulighederne i sektoren. Hovedkonklusionerne i rapporten var følgende: 

Rapporten havde tre forskellige scenarier for udvikling og drift, der kan realisere ovennævnte. I den eksisterende organisatoriske kontekst er rent tværgående centrale løsninger ikke realistiske. Derimod er en model med specialisering og arbejdsdeling mellem bibliotekerne mere tænkelig. Den teknologi og arkitektur, der støtter en konsolidering, er Service Orienteret Arkitektur (SOA) og Webservices.

Indsatsområdet er ikke fuldt specificeret i handlingsplanen. De første aktiviteter vil have undersøgende karakter.

Projekter i 2007

Programområdet producerede fem konkrete projektforslag, hvoraf ét blev bevilget i efteråret 2007, tre blev bevilget til start ultimo 2007, og ét er annonceret bevilget, når finanslov 2008 foreligger i april 2008. De fem er (i godkendelsesrækkefølge, romertal henviser til elementet i handlingsplanen):

Projekterne er startet ultimo 2007 eller startes i begyndelsen af 2008. Der er således ingen konkrete resultater i 2007.

Konferencer og andre aktiviteter i 2007

Programområdet deltager i Knowledge Exchange Access Management Working Group og har deltaget i to møder i London. Deltagelsen er fælles med DK-AAI.

Fremtidige perspektiver

I 2008 skal de i 2007 etablerede projekter gennemføres, og der skal defineres nye projekter inden for handlingsplanens temaer.

Programgruppens medlemmer deltager i IT- og Telestyrelsens IT-arkitekturkonference i april 2008.

Informationsforsyning

“Hvis jeg har været i stand til at se længere end andre, var det fordi jeg stod på skuldrene af giganter”, sagde Newton om sit arbejde.

Videnskabelige fremskridt forudsætter adgang til andres forskningsresultater, til den akkumulerede videnskabelige information, der med Newtons billede udgør “giganters skuldre”. Programområdet for Informationsforsyning beskæftiger sig med at lette danske forskeres adgang til at stå på og bidrage til disse skuldre.

Programområdets profil

Programområdet omfatter en ganske bred vifte af indsatsområder, grupperet under to hovedtemaer. Det første tema I repræsenterer den klassiske biblioteksfunktion: at tilgængeliggøre den globale videnskabelige information i det lokale (evt. nationale) miljø, men nu på nettet og i digital form. Det andet tema II repræsenterer den betydeligt nyere funktion: at bistå “lokale” forskere og vidensproducenter med publicering, dokumentation, meritering, spredning og eksponering af deres forskningsresultater og undervisningsmaterialer, igen på nettet og i digital form.

Programområdet har således dobbelt sigte på videnskabens aktører – som producenter af information og viden såvel som konsumenter af samme – samt på at betjene aktørerne med såvel information som services baseret på informationskompetencer og -systemer.

Tema I Bibliotekernes digitale informationsforsyning

a. Datalicenser – forhandling, administration, udnyttelse

b. Import, drift og deling af nationalt datasæt

c. Dokumentleverancer baseret på digitalisering on demand.

Tema II Institutionernes vidensproduktion og -håndtering

a. Institutional Repositories for forskning, læring og innovation

b. E-publicering og Open Access

c. Pensumdata, ekompendier og læringsobjekter

d. E-science og videnskabelige primærdata

e. Den danske Forskningsdatabase.

Programområdets navn afspejler således det første tema, mens det andet i realiteten fylder mindst lige så meget. Hvor det på informationsforsyningsområdet i høj grad drejer sig om at etablere fælles og rationelle driftsfunktioner for de digitale biblioteker, drejer det sig på området for videnshåndtering fortsat i høj grad om at afsøge, afprøve og udvikle de fremtidige roller for biblioteker o.l. i et forskningslandskab, der er i fuld bevægelse ind i netværksalderen.

Man kan løbende følge med i arbejdet på programgruppens website, en wiki med adressen: https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/Informationsforsyning/WebHome.

I det følgende fremhæves derfor blot nogle hovedpunkter i det forløbne arbejde.

Handlingsplaner og roadmaps

Handlingsplanen, der kan ses i sin helhed på gruppens website, blev udarbejdet i dialog med DEFF styregruppen ad to omgange. Første version blev fremlagt på et fælles kickoff møde for styre- og programgrupper den 20. juni 2007 og den næsten identiske, endelige version blev fremlagt for og godkendt af styregruppen den 19. november 2007. Hermed var grundlaget for DEFFs planlægning og prioritering af området etableret.

Såvel styre- som programgruppen følte dog behov for mere detaljeret afklaring af udfordringer, muligheder og prioriteringer på delområderne Open Access og escience og videnskabelige primærdata. Begge områder er genstand for stor international opmærksomhed – bl.a. hos DEFFs partnerorganisationer i Knowledge Exchange, der er involveret i et meget stort antal projekter på disse områder. Givet DEFFs meget begrænsede projektmidler er spørgsmålet, hvor DEFF skal fokusere sine projekter og hvilke muligheder for internationalt samarbejde, der bør forfølges?

Programgruppen besluttede derfor at igangsætte to undersøgelser, der skulle støtte denne afklaring i form af “roadmaps”, overbliksnotater med international horisont. På baggrund af disse kortlægninger ville programgruppen kunne udarbejde mere detaljerede handlingsplaner for delområderne. Det første roadmap for Open Access er netop færdigt og forelægges programgruppen marts 2008. Det andet roadmap for escience og primærdata vil blive igangsat i foråret og ventes færdigt inden sommeren 2008. Udviklingen kan følges på gruppens website.

Ansøgninger og projekter

Med udgangspunkt i den foreløbige handlingsplan og styregruppens tildeling af budget igangsatte programgruppen et stort arbejde med at stimulere udarbejdelsen af projektansøgninger, der passede med DEFFs prioriteringer.

Gruppens nye wiki blev udnyttet intensivt som et redskab til at informere bredt til DEFF-landskabet om disse prioriteringer, om ansøgninger på vej, man kunne indgå i, såvel som om ideer til projekter, man kunne adoptere og udfolde til ansøgninger. Ligeledes blev den interne del af wiki anvendt til løbende at lægge de indkommende ansøgninger op til programgruppens vurdering og til at gennemføre prioritering og kommentering inden afsendelse til sekretariatet.

Ved den første ansøgningsfrist op til styregruppemødet i november 2007 kunne programgruppen med stor tilfredshed fremsende et “pakke”, der indeholdt 11 kommenterede projektansøgninger til realisering af DEFFs ambitioner på området. Uheldigvis betød folketingsvalget en udskydelse af finansloven for 2008, hvorfor DEFF på trods af tidspunktet kun kunne imødekomme ansøgninger inden for 2007-budgettets rammer. Dette medførte, at en række af områdets substantielle og velfokuserede projektansøgninger måtte afvente afklaring på ubestemt tid, hvilket klart var utilfredsstillende for alle parter og i særlig grad uheldigt for den entusiasme omkring deltagelse i løsningen af DEFF-udfor-dringerne på området, programgruppens medlemmer havde skabt bredt i DEFF-miljøet. Mens en række væsentlige tiltag således i skrivende stund fortsat afventer afklaring, er en anden række vigtige tiltag sat i værk.

Under temaet Bibliotekernes digitale informationsforsyning arbejdes der med følgende:

TEMA: Open Access

DEFF positionerer sig internationalt

Officielt er debatten om Open Acces (OA) i Danmark først lige begyndt, mens den internationale videnskabelige kommunikation mellem biblioteker, forlag og forskere har været højaktuel i flere år. Flere og flere internationale universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabelige råd m.v. tilslutter sig Berliner Deklarationen om fri adgang til videnskabelig information betalt af offentlige midler.

Internationale organisationer som SPARC og Wellcome Trust opfordrer forskere til ikke at afgive alle deres rettigheder til forlag men til at sikre parallelpublicering, dvs. at de også kan publicere på egne eller institutionelle åbne arkiver. OA tidsskrifter og digitale arkiver er stadig ikke særligt fremherskende. Hovedparten af de internationale videnskabelige forskningsresultater i fuldtekstbaser eller fuldtekst tidsskrifter har ikke åben adgang, men er licensbelagt og kræver derfor kontraktaftaler og adgangstyring. Rent faktisk findes der på verdensplan kun 3187 OA tidsskriftstitler i dag, hvoraf 1027 har fuldtekstsøgning på artikelniveau – alle er engelsksprogede.

DEFF har de seneste år haft fokus på udviklingen inden for videnskabelig forskningspublicering og det stigende behov for åben adgang til digitale videnskabelige forskningsresultater blandt andet med støtte til forskningsregistrering og publiceringssystemer.

I 2007 har DEFF via Knowledge Exchange (KE) samarbejdet med JISC, SURF og DFG opnået markante resultater i forbindelse med EU Kommissionens konklusioner om OA og helt konkret gennem Danmarks tilslutning til SCOAP3-projektet. OA er nu et væsentlig element i DEFFs strategi for 2008-2009.

SCOAP3

Den 15. december 2007 underskrev DEFF officielt en aftale med CERN om Danmarks deltagelse i SCOAP3. CERN har som forskningsinstitution gennem de seneste 10 år været meget aktivt involveret i den internationale debat om fri adgang til forskningsresultater betalt af offentlige forskningsmidler – kaldet Open Access to Scientific Information. Det digitale forskningssamfund er i en rivende udvikling og adgang til digitale forskningsresultater og forskningsdata er essentielt for tidssvarende international forskning – specielt inden for højenergifysik.

Forretningsmodellen indenfor videnskabelig forskning er i dag således, at forskere afleverer deres artikler og copyright til de internationale tidsskriftsforlag, og bibliotekerne/brugerne betaler licens for adgang til at læse og anvende artiklerne. Der er kun adgang, så længe der betales licens.

CERN ønsker med SCOAP3-modellen at vende denne forretningsmodel om således, at forskeren/ forfatteren/institutionen betaler for at publicere deres forskningsresultat inklusive kvalitetsvurdering. Forskningsartiklen bliver dermed frit tilgængelig.

DEFF & EU

På baggrund af rapporten Scientific Publication Policy on Open Access, der udkom i december 2006, besluttede partnerne bag Knowledge Exchange og SPARC Europe i fællesskab at initiere en offentlig underskriftsindsamling (petition) for at vise EU Kommissionen deres støtte til Open Access. I januar 2007 åbnede KE således et website, hvor alle organisationer og enkeltpersoner med en digital signatur kunne skrive under på denne petition og dermed tilkendegive deres støtte til fri og åben adgang til europæisk forskning og til de anbefalinger, som blev fremlagt i EU. Efter en måned var der indsamlet mere end 20.000 underskrifter, som den 15. januar 2007 blev overrakt til Janez Potocnik, EU-kommisær for Videnskab og Forskning.

Ved på så relativ kort tid at kunne etablere et tæt internationalt samarbejde med et meget konkret mål og sigte med et markant resultat beviste KE sin styrke og gennemslagskraft.

Websitet er stadig åbent, og der er pt. indsamlet i alt 27.071 underskrifter.

KE sendte i midten af oktober 2007 et brev til formanden for udvalget Industri, Forskning og Energi (ITRE), Angelika Niebler fra Tyskland. Dette for at støtte den kommende OA-debat, som EU’s Ministerråd åbnede på mødet i februar 2007 i Bruxelles, og som efterfølgende blev fortsat i EU Parlamentet under ITRE-udvalget.

Ministerrådet offentliggjorde resultatet af den europæiske debat den 23. november 2007 i Council conclusions on scientific information in the digital age: access, dissemination and preservation. Efterfølgende udsendte Det Europæiske Forskningsråd den 17. december 2007 deres vejledning for OA publicering af forskningsresultater betalt af EU, ERC Scientific Council guidelines for open access.

EU har herigennem opfordret deres medlemslande til at sætte Open Access på den politiske dagsorden ved at styrke nationale strategier og infrastrukturer for adgang til og formidling af videnskabelig information. Invitationen opfordrer til specielt at sætte fokus på publiceringspolitik, finansieringsmodeller for forskningspublicering, costbenefitanalyser, forskernes copyright samt langtidsbevaring af forskningsresultater og interoperabilitet i forbindelse med de institutionelle digitale arkiver – alt sammen essentielle emner i forskningskommunikationen.

Dette er overordentligt interessant for DEFF, fordi forskningsbibliotekerne udgør en væsentlig brik i den videnskabelige informationsinfrastruktur. Historisk set har forskningsbibliotekerne altid spillet en afgørende rolle i forbindelse med formidling af videnskabelig information. Den videnskabelige institution, forsker og universitetet har altid forventet, at biblioteket anskaffede de relevante og mest anerkendte tidsskrifter inden for institutionens fagområder. Bibliotekerne har derved i stort omfang sikret det økonomiske grundlag for udgivelserne ved at betale abonnementer. Derudover har bibliotekerne sikret, at der blev foretaget en bibliografisk registrering og indeksering af tidsskrifterne, som har været altafgørende for tilgængelighed og formidling. En anden væsentlig opgave har været at opbevare materialet for eftertiden.

DEFF hilser derfor EU Kommissionens udmelding og invitation velkommen og vil i 2008 medvirke til at skabe dialog mellem strategiske parter om OA i Danmark og i samarbejde med Knowledge Exchange på europæisk plan.

Hvad er Open Access?

Klip fra Wikipedia/Open Access http://da.wikipedia.org/wiki/Open_access:

Open access (da. åben adgang, fri adgang) er et begreb, der benyttes om gratis, online elektronisk materiale. Med gratis menes i denne sammenhæng, at der ikke kræves vederlag for benyttelsen, dvs. at adgangen til materialet er åben eller fri. Open Accesstidsskrifter (OA-tidsskrifter) er oftest videnskabelige, peerreviewede tidsskrifter, og det er særligt de eksakte naturvidenskaber, der har været med til at fremme brugen af OA.

Én af kerneidéerne bag open access er, at omkostningerne ved publicering ideelt set ikke dækkes af læseren eller af et bibliotek (gennem en betalingslicens eller et abonnement), men af forfatterne eller disses institutioner. Dvs. det kan koste penge at publicere i et OA-tids-skrift, men ikke nødvendigvis at læse det.

Under temaet Institutionernes vidensproduktion og -håndtering arbejdes der med følgende:

Workshop

Programgruppen arrangerede sammen med programgruppen Mødet med Brugeren en fælles projektmagerdag for at stimulere og udbrede arbejdet med projektansøgninger til flere. Deltagerne fik mulighed for at arbejde med forskellige faser og aspekter af idéudvikling, partnerskaber og projekter gennem deltagelse i en række arbejdsstationer.

 

Mødet med Brugeren

Mødet med Brugeren er DEFF-programgruppen mellem brugeren og produktet. Målet er brugerlogik frem for bibliotekslogik. Det vil sige at programgruppen støtter udviklingen af services, hvor brugerens møde med bibliotek, biblioteksudviklede produkter og digitale informationsressourcer opleves som relevante, lette at bruge og forståelige.

Programgruppen ser programområdet Mødet med Brugeren som centralt for hele DEFF-indsatsen, da brugerens behov bør medtænkes og gennemsyre alle udviklingsprojekterne i alle faser: Både før, under og efter. Dvs. i idéudviklingen, i produktionen, i implementeringen og i evalueringen.

Alle projektmagere er inviteret til at komme på banen, og programgruppen er åben for alle typer projektforslag, som på den ene eller anden måde handler om mødet med brugeren. Programgruppen vurderer projektforslagene inden de sendes videre til DEFF-styregruppen. Der er således også mulighed for at få kvalificeret feedback på et projektforslag.

Temaer for projekter

Mødet med Brugeren har udpeget seks temaer som centrale. Det er:

  1. Brugerne. Biblioteket har generelt brug for et styrket kendskab til de primære brugere og de forskellige segmenter i brugergruppen, samt for strategiske analyser af de relevante aftaleparter og interessenter. Initiativer, der arbejder med indsamling og analyse af brugerdata, brugergrupper, -adfærd og brugsmønstre, og med gennemførelse af evaluering, tilfredsheds- og effektmålinger, er derfor vigtige.

  2. Informationsforsyning. Det er en opgave for biblioteket at være adgangsport til information. Spørgsmål om, hvilken information i hvilke sammenhænge og hvordan den skal samles, stilles til rådighed og præsenteres, er centrale. I indeværende periode er der særligt fokus på projekter om integrated search.

  3. Informationskompetence. Programområdet tager afsæt i, at biblioteket har en vigtig rolle i forbindelse med læring og forskning. Informationskompetence defineres som at kunne søge, fremskaffe, gemme, genfinde, udvælge og vurdere information, samt overholde regler for brug af videnskabelig litteratur og anden information. Det afgørende er, at kompetencen bringes i en relevant relation til en konkret uddannelsesmæssig kontekst. Den kontekst drejer sig om de studerendes studievaner, -trivsel, faglige kvalitet og effektive litteratursøgning, og om forskernes kendskab til akademisk informationshåndtering og den komplekse informationsinfrastruktur.

  4. E-læring. Biblioteksstøttet læring og formidling af informationskompetence stiller krav til fortsat udvikling af pædagogik og didaktik i bibliotekerne. Programgruppen opfatter elæring som en meget rummelig samlebetegnelse for computerog teknologimedieret formidling, vejledning og undervisning med henblik på at støtte brugerens læring. En elæringsindsats kan inkludere egentlig involvering i den IT- og driftmæssige side af virtuelle læringssystemer, eller kan være en produktion af enkeltstående elæringsprodukter.

  5. Nye udtryk, kommunikationsformer og platforme. Programgruppen understøtter i særlig grad tiltag, der anvender (for biblioteket) nye medier, (sociale) teknologier og tekniske platforme, som integrerer forskellige typer af informations- og kommunikationsteknologisk kontakt med brugerne. Hertil støttes arbejdet med audiovisuelle og æstetiske kommunikationsformer (nontextual information).

  6. Markedsføring. Arbejdet med “oplevelsen af biblioteket” handler også om at skabe og fastholde opmærksomheden på den service, biblioteket tilbyder, og om at knytte brugeren til sig. Her støtter Mødet med Brugeren projekter, der arbejder med øget synliggørelse og markedsføring.

Projekter og temadage i 2007

De projekter, der i 2007 har fået støtte er:

Programgruppen anbefalede endvidere to projekter: en undersøgelse af chatbots og en brugerinddragende undersøgelse af mobil kommunikation hos bibliotekets yngste og kommende brugere. De to projekter fik ikke umiddelbart tilsagn om økonomisk støtte af DEFF. På trods af afslagene er det alligevel glædeligt at konstatere, at tre biblioteker i april 2008 tager til Hamborg for at se nærmere på erfaringer med chatbots, og at det konsortium af tre biblioteker og eksterne eksperter, der samlede sig om mobil kommunikation, valgte at igangsætte et projekt, som forhåbentlig kan udgøre grundlaget for en større ansøgning om andre midler. De første undersøgelsesresultater er allerede kommet. Det er spændende læsning om de studerendes opfattelse af bibliotekernes viden og de studerendes ønsker til leverancer af viden, herunder 12 fortællinger fra fremtiden.

Programgruppen har med deltagelse fra programgruppen Informationsforsyning afholdt temadagen Kreativ anvendelse af data, der tog fat i den nationale databrønd og sociale teknologier, samt en alternativ konference med titlen Projektmagerdag. Begge arrangementer blev til artikler i DF Revy, således at interesserede læsere, der ikke havde mulighed for at deltage i konferencen, alligevel kunne drage nytte af erfaringerne. Projektmagerdagen satte en ny standard for arbejdet med biblioteksudvikling og mødeformer.

Herudover har programgruppen taget imod alle invitationer, der er kommet, til at deltage i andre temadage og kurser, dels for at præsentere handlingsplanen og dels for at holde oplæg om konkrete emner indenfor programområdets ekspertise.

Projekter og andre aktiviteter i støbeskeen

De projekter, der er i støbeskeen, er en undersøgelse af specialestuderendes biblioteksbehov jævnfør blandt andet den politiske opstramning af speciale på et halvt år, et markedsføringsprojekt af eressour-cer samt et projekt om biblioteket i og med de sociale teknologier.

Aktiviteterne for 2008 er allerede aftalt og kan blandt andet findes på programgruppens wiki på https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/MoedetMedBrugeren/WebHome. Her kan plagieringsprojektet fremhæves, som ud over en webtutorial laver en temadag, der bringer biblioteket i tæt dialog med de undervisningsansvarlige.

Temadagen “Mødet med brugerne” kan ligeledes anbefales. For selv om programområdet hedder “Mødet med Brugeren” er der tale om en mangfoldighed af dem, med forskellige behov og iktbrugs-mønstre. Hvordan kommer vi til at kende dem bedre?

Desuden tager programgruppen så småt fat på en selvevaluering på et internt seminar i marts, hvor der vil blive set på, hvad der virker og ikke virker,

og hvilke forslag, der måske skal stilles om kommende DEFF-programområder.

Kvalitetskriterier

Ud over de seks centrale temaer har programgruppen tre kvalitetskriterier for projekter. Det er:

Endelig har programgruppen sat nogle interne krav til sig selv. Det drejer sig om et vedholdende fokus på programgruppens initiativ til samarbejde med de øvrige programgrupper og andre relevante partnere, videndeling indenfor DEFF og i branchen.

Videndelingen og informationen må endvidere gerne indtage nye former og i sig selv eksperimentere med udtrykket. Hertil er det en ambition at bidrage til den fortsatte forbedring og professionalisering af idé- og projektmodning, samt udvikling af processer for videndeling. Begge disse krav har haft betydning for de konferencer og andre aktiviteter, programgruppen har arbejdet med i 2007.

Programgruppen ser frem til flere spændende projektoplæg fra alle de gode biblioteksmedarbejdere på fag- og forskningsbibliotekerne.

 

Nye Institutioner

Nye Institutioner blev i 2007 etableret som et nyt programområde i DEFF for at sikre, at også de mindre institutioners ønsker til udviklingen i DEFF tilgodeses. Hidtil har det overvejende været forskningsbibliotekernes udviklingsbehov, der er blevet varetaget.

På det overordnede niveau ønsker Nye Institutioner at styrke integrationen mellem biblioteksfunktionen og de faglige uddannelsesmiljøer. Programgruppen bestræber sig i forlængelse heraf på at konsolidere såvel uddannelsesbibliotekerne i Nye Institutioner som biblioteksfunktionen i uddannelsesinstitutionerne inden for de mellemlange videregående uddannelser, de kortere videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne. Konsolideringen skal omfatte både drift og udvikling.

Programgruppens medlemmer er rekrutteret fra bibliotek og uddannelse tilknyttet de ovenfor nævnte institutioner.

Hovedpunkter i strategi- og handlingsplan

Strategi- og handlingsplanen i Nye Institutioner skal ses i tæt sammenhæng med de nationale fordringer, der stilles til uddannelserne, herunder uddannelsernes akkreditering og Ny kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Målet er i forlængelse heraf at skabe tværgående projekter mellem bibliotek og uddannelse, der synliggør, hvor og hvordan biblioteksfunktionen kan bidrage positivt til uddannelsernes fornyelse og optimering.

Programgruppen har i den forbindelse opstillet følgende fem indsatsområder:

Formel synlighed og nye dialogfora

Hvert indsatsområde er beskrevet og begrundet eksplicit i tilknytning til de kriterier, uddannelserne akkrediteres til. Følgende kriterier med særlig relevans for biblioteksfunktionen skal her fremhæves:

Konkret betyder det, at programgruppen iværksætter projekter, der for det første udvikler fælles driftsløsninger, øget digitalisering og konsolidering af uddannelsesbibliotekerne, og for det andet udfordrer den traditionelle forståelse af bibliotek og uddannelse. Dette gøres ved bevidst at føre biblioteksfunktionen ind i nye kontekster og dermed åbne for nye dialogfora for DEFF. Det skal ske under hensyntagen til de enkelte uddannelsers særlige behov.

For at undgå parallel udvikling og styrke fælles idé-udvikling og erfaringsoverførsel er Nye Institutioner opmærksom på biblioteksfunktionens mulige tilkobling til allerede eksisterende projekter. Disse kan eksempelvis være forankret i professionshøjskolernes videncentre.

Interessenter

For at sikre forankring mellem programgruppens indsatsområder, bibliotek og uddannelse skal projektidéer så vidt muligt genereres og udvikles i tæt dialog med interessenterne.

Programgruppen arbejder aktivt for at understøtte dette gennem opmærksom kommunikation og i udfoldelsen af projekterne.

Projekter i 2007

De elektroniske ressourcers udbredelse inden for flere af de fagområder, som Nye Institutioner repræsenterer, er stadig forholdsvist beskeden. Under forudsætning af vedtagelsen af Finanslov 2008 er der bevilliget støtte til projektet Støtte til eressourcer til uddannelsesbibliotekerne inden for MVU, KVU og ungdomsuddannelssesområdet, hvis formål er at udbrede kendskabet til disse.

Konferencer og andre aktiviteter i 2007

Fremtidige perspektiver

Programgruppen sigter i et længere tidsperspektiv mod at udpege nye modeller for den fremtidige biblioteksfunktion, der kan danne ramme for udviklingstiltag både regionalt og nationalt.

Modellerne tænkes generiske og kan følgelig tilpasses den enkelte uddannelsesinstitution og det enkelte læringsmiljø. Disse modeller kan udfordre biblioteksfunktionens traditionelle roller og derigennem være med til at pege på nye muligheder for funktionen i relation til videns- og læringsområder.

 

Licenser

Fra starten af 2007 var der blevet etableret to licensgrupper i DEFF-regi:

Kommissorier, deltageroversigt, møder og referater kan ses på www.deff.dk.

Licensgrupperne afholder som hovedregel fire møder om året. I 2007 blev dette suppleret med et fællesmøde og internat i juni, hvor temaerne var handlingsplanen for 2007-2008, markedsføring og fælles fremtidige aktiviteter inden for emnerne prismodeller, statistik, transfer m.m. på licensområdet.

I september 2007 blev den årlige DEFF-konsortiedag afholdt, denne gang på Tietgen Kompetencecenter i Odense, hvor små 100 personer deltog. Programmet bød her på introduktion til de fire DEFF-program-områder og lidt web 2.0. Dette blev efterfulgt af workshops omkring emnerne: Ebog.dk, Fjernadgang til DEFNet og Markedsføring.

Licenserne

Etableringen af de nye regioner har resulteret i en række tilbud på licensområdet via DEFF. Fra Danske Regioner blev der afsat en sum penge til hele sundhedsvæsenet, således at disse kunne få adgang til en række eressourcer. Pr. 1. januar 2007 blev denne adgang åbnet for hospitalsansatte i de fem regioner og alle praktiserende læger i Danmark. Dette betyder, at der er adgang til en basispakke af elektroniske tidsskrifter, databaser og opslagsværker for alle landets offentlige sygehuse – men også, at de praktiserende læger nu har fået denne mulighed.

Årets første måneder blev brugt på de sidste fornyelser og betaling af fakturaer, således at institutionerne ikke kommer til at mangle adgangen til de elektroniske ressourcer. Der er dog stadig ofte problemer i denne forbindelse, og licenssekretariatet arbejder derfor løbende på at forbedre arbejdsprocesserne.

Hen over sommeren måtte licenssekretariatet desværre lukke for adgangen af nye kunder og licenser på grund af det store antal arbejdsopgaver. Dette var naturligvis ikke hensigtsmæssigt, og blandt andet den nye stilling i licenssekretariatet samt det gennemførte leanprojekt skal gerne sikre, at dette ikke gentager sig.

Efterårets store opgave har været fornyelserne. Det var planen, at dette skulle ske via den nye licensdatabase, men desværre blev den ikke parat til at kunne håndtere opgaven. Fornyelserne er derfor blevet udsendt og returneret via mail ligesom tidligere år.

Primo december 2007 blev der udsendt orienteringsbrev til alle deltagende biblioteker og institutioner omkring den nye måde at håndtere fakturering på i 2008. Fremover vil der hvert år blive udsendt en licens- og prisoversigt til alle den 1.marts.

Herefter vil årets første faktura blive udsendt den 1. april, og denne efterfølges af årets anden faktura den 1. oktober. Dette forventes at give en mere overskuelig information om licenstitler og priserne for de enkelte institutioner.

Fusioner

Gennem det meste af 2007 har der været arbejdet med fusioner – først på universitets- og forskningsinstitutionsområdet, herefter på cvu- og professionshøjskoleområdet. Dette har naturligt nok haft stor betydning og indflydelse på adgangen til eressour-cer for institutionerne og har medført store ændringer på licensområdet.

Et universitet eller en professionshøjskole med 24.000 studerende har ikke mulighed for at betale licenser på fuldt studentertal, hvilket kræver, at licensen prissættes efter relevante brugere. Der er blevet forhandlet og forklaret mange detaljer over for forlagene, idet sammensætningen af studerende og uddannelser har ændret sig fra tidligere forhandlinger. Ved årets udgang var universiteterne samt tre af professionshøjskolerne færdigfusionerede på licensområdet. De sidste fusioner på uddannelsesområdet sker i 2008.

Licensdatabasen

Første version af licensdatabasen blev åbnet for webadgang lige før sommeren 2007. Via denne kan alle biblioteker, der er med i DEFF-konsortiet, logge på ved hjælp af username og password og se de oplysninger, der er registreret om dem i licensadministrationsbasen. De kan se de licensaftaler, de har adgang til, læse licenskontrakter, se titellister samt mere faktuelle oplysninger såsom kontaktpersoner og ip-numre.

Knowledge Exchange

I regi af samarbejdet i Knowledge Exchange har der i 2007 været gennemført et EU-udbud for de fire medlemslande med det formål at forsøge skabe fælles adgang til udvalgte eressourcer. Der er lagt vægt på alternative forretningsmodeller herunder Open Accessmodeller.

Der blev modtaget 23 bud fra interesserede forlag, hvoraf 10 blev indkaldt til en første interviewrunde. Af disse blev følgende fem udvalgt til det videre arbejde:

Der vil blive indgået en kontrakt med hvert forlag, og de fire medlemslande, Holland, Tyskland, Storbritannien og Danmark, forpligter sig til at formidle produkter og aftaler til landenes biblioteker.

Udviklingen i antal licenser og antal deltagere i licensarbejdet

 Graf, der viser udviklingen i antal licenser og antal deltagere i licensarbejdet

Antallet af licenser i DEFF er stadig stigende siden 2000. I de første år var licenserne hovedsagligt tegnet af universiteterne, i 90'erne begyndte forskningsinstitutionerne at deltage i samarbejdet.

Fra 2004 kom Undervisningsministeriets institutioner med i samarbejdet, og efterfølgende i 2006-2007 blev der åbnet op således, at gymnasierne kunne deltage.

Andre aktiviteter

Der er igangsat et projekt i samarbejde med Arkitektur & Middleware omkring afprøvning af Shibboleth i praksis. Shibboleth er et adgangsstyringssystem (http://shibboleth.internet2.edu/), og en række forlag arbejder på at indføre dette.

Som nævnt i et tidligere afsnit udmeldte Forsknings- og Innovationsstyrelsen i foråret 2007 en ansøgningsrunde til forskningsinfrastrukturpuljen som led i den politiske aftale af november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen. Her ansøgte DEFF i samarbejde med en række universiteter om midler til brug for indkøb af backfiles (data fra start af udgivelser frem til ca. 2006). Der blev desværre givet afslag på ansøgningen, men det videre arbejde fortsætter nu i programområdet Informationsforsyning med henblik på næste ansøgningsrunde.

Omsætning mio. kr

Graf, der viser den samlede omsætning på licensområdet for licensaftalerne

Den samlede omsætning på licensområdet for licensaftalerne er ligeledes støt stigende.

Antallet af licensaftaler stiger ligesom antallet af deltagende institutioner, der tilmelder sig.

Knowledge Exchange

Knowledge Exchange (KE) er det internationale videndelingssamarbejde, som Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) gennem de sidste to år har været en aktiv del af. KE-initiativets partnere er Joint Information Systems Committee (JISC) i Storbritannien, Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) i Tyskland og universitetsorganisationen SURF i Holland. De fire organisationer er meget forskellige, både hvad angår organisatorisk struktur, opdrag og mission. Men fælles for dem alle er deres rolle og visioner, når det gælder etablering og udvikling af en sammenhængende Information and Communications Technology (ICT) og informationsinfrastruktur for forskere og studerende. DEFF har under den første treårige samarbejdsaftale fra august 2005 til august 2008 varetaget formandskabet og huset det fælles kontor med KE-sekretariatet.

Status

Partnerne i KE har en fælles mission, der handler om at skabe det mest optimale virtuelle miljø for studerende og forskere i form af bæredygtige ICT-løsninger og derigennem skabe værdi nationalt og organisatorisk for de deltagende partnere. KE-part-nerne ønsker gennem samarbejdet at samle deres fælles kompetencer og styrker og har med afsæt i de nationale strategier udviklet en fælles vision:

To make a layer of scholarly and scientific content openly available on the Internet.

For at nå dette mål vil partnerne støtte eksisterende og nye programmer på nationalt og internationalt niveau ved at koordinere deres indsatser på følgende områder:

KE forventer med denne vision på nationalt niveau at opnå og skabe livslang læring gennem fri adgang for studerende og undervisere til en bred vifte af undervisningsmaterialer af høj kvalitet, digitale samarbejdsværktøjer (collaboratives), videnskabelige informationsressourcer og teknologi af høj kvalitet.

Det er ikke muligt at levere ’Knowledge Exchange’ on demand, men det er muligt at facilitere ’Knowledge Exchange’ gennem udvikling af videndelingsnetværk og fælles projekter. KE har gennem de sidste 12 måneder arbejdet kontinuerligt med etablering af ekspertfora, kontaktformidling mellem organisationerne og deres eksperter. KE har deltaget i flere konferencer med oplæg og afholdt større workshops. Her har ’tasks not talks’ været målsætningen med det resultat, at KE-partnerne har modtaget flere rapporter med mange spændende anbefalinger og aktivitetsforslag vedrørende teknologisk infrastruktur, interoperabilitet, standarder og kompetenceudveksling. KE har i 2007 opnået mange resultater, som alle kan ses på KE’s website www.knowledge-exchange.info. Nogle af de væsentligste succeser nævnes her.

Petition & Open Access

I december 2006 udgav European Research Advisory Board rapporten Scientific Publication Policy on Open Access, hvor følgende vigtige udsagn om Open Access (OA) blev fremhævet: “EURAB recommends that the Commission should consider mandating all researchers funded under FP7 to lodge their publications resulting from EC-funded research in an open access repository as soon as possible after publication, to be made openly accessible within 6 months at the latest”.

KE-partnerne og SPARC Europe, som alle er velkendte organisationer i forbindelse med epublicering og videnskabelig kommunikation, besluttede kort efter nytår at gennemføre en underskriftsindsamling (petition) for at vise EU-kommissionen deres støtte til OA. Den 17. januar 2007 lancerede KE et website, hvor organisationer og enkeltpersoner kunne underskrive denne petition og dermed give deres støtte til fri og åben adgang til europæisk forskning og til de anbefalinger, som blev fremlagt i EU. Den 15. februar overrakte KE, blandt andre repræsenteret ved Bo Öhrström, på DEFFs vegne en flot indbundet mappe med omkring 20.000 underskrifter til Janez Potocnik, EU-kommisær for Videnskab og Forskning. Hermed beviste KE-initiativet sin styrke og gennemslagskraft ved på relativ kort tid at kunne etablere et tæt internationalt samarbejde med et meget konkret mål og sigte med et markant resultat.

Nationale licenser i fælles udbud

Licensområdet har stor bevågenhed i alle fire KE-organisationer. I juli 2006 mødtes topledelsen i de fire organisationer, og her enedes man om at ville påvirke den europæiske dagsorden omkring fremtidens forskningspublicering og rollefordeling mellem forlag, forskere og biblioteker og finde nye licensog finansieringsmodeller. I denne kontekst inviterede de fire KE-partnere internationale forlag til at udnytte de muligheder og udfordringer, som et fælles tværinstitutionelt og fælles internationalt udbud kan byde på. Formålet med et fælles licensudbud er blandt andet at vurdere, hvilke større gevinster KE-partnerne kan opnå ved at arbejde tæt sammen, hvad angår økonomi, gennemsigtighed i kontrakter samt anderledes og bedre produkttilbud. KE håber på samme tid at stimulere markedet til at udvikle nye forretningsmodeller og nye produkter, der kan støtte forskning og undervisning. Udbuddet fokuserer specielt på elektroniske tidsskrifter, databaser og multimedia. Allerede nu kan KE-partnerne sige, at en stor del af deres vision er nået, idet markedet har reageret positivt på udbuddet.

I februar måned modtog partnerne 28 bud fra forlag og aggregatorer. Der blev udvalgt 10 forlag, som alle blev inviteret til interview i forbindelse med UKSG-konferencen i Warwick i april måned. I anden runde i september svarede ni forlag med priser og betingelser, og fem forlag er udvalgt til videre mødeaktivitet med henblik på indgåelse af rammeaftaler. Det forventes, at der i første kvartal 2008 gennemføres en normal tilbudsrunde i de enkelte lande for fem produkter.

Planer

KE har efter udbud valgt konsulenter, der har evalueret selve KE-initiativet. Evalueringen har dannet grundlaget for KE-partnernes vurdering og beslutning om et fremtidigt samarbejde, herunder form, organisatorisk struktur og udvidelse af medlemskredsen. JISC, SURF og DEFF har allerede tilsluttet sig en ny treårig samarbejdsperiode, mens DFG forventes at nå en positiv beslutning om deltagelse i løbet af foråret 2008. I mellemtiden vil KE fortsætte sit videndelingsarbejde med workshops, ekspertnetværk samt iværksættelse af projektforslag og anbefalinger.

 

Internationalt samarbejde

DEFF har i 2007 været involveret i en række internationale fora. Herudover har licensmedarbejderne i sekretariatet haft løbende kontakt med overvejende udenlandske leverandører, der normalt kommer til forhandlingsmøder i Danmark. DEFF-sekretariatet forhandler årligt en lang række kontrakter med udgangspunkt i en kontraktportefølje på mere end 175 kontrakter. Kontraktvolumen nåede i 2007 op over 120 mio. kr.

Internationale fora

DEFF deltog i marts 2007 i JISCs årsmøde i Birmingham. Mødet gav en unik mulighed for at følge og lære af aktiviteterne i det største og bredeste program for digital undervisning og forskning i Europa.

DEFF deltog i april 2007 i den årlige konference i UKSG (United Kingdom Serials Group) på University of Warwick, hvor der ud over inspiration fra foredrag og workshops er gode muligheder for leverandørmøder og netværkspleje.

DEFF deltager i enkelte forlags Library Advisory Boards. På nuværende tidspunkt har DEFF plads hos Cambridge University Press og Springer. I april 2007 har DEFF deltaget i Springers Library Advisory Board møde.

På det nordiske plan er indkøbssamarbejdet om elektronisk information fortsat gennem afholdelse af erfaringsmøder, løbende kontakt mellem de enkelte landes organisationer gennem en mailingliste samt udnyttelse af hinandens forhandlingserfaringer med samme leverandører. Der blev afholdt et fællesmøde i Finland i september.

DEFF deltog i det første møde i European Forum for Information Literacy (EFIL), der blev afholdt i Kulturministeriet i Madrid i oktober 2007. Der var deltagere fra 13 europæiske lande, UNESCO og NFIL og National Forum on Information Literacy i USA. Mødet gav bl.a. en række visionære bud på den digitale udvikling inden for biblioteker, læring og digitalisering, og EFIL skal ses som begyndelsen til en paraplyorganisation for informationskompetence i Europa.

Licensarbejdet på europæisk plan sker bl.a. fortsat gennem organisationen ICOLC (International Coalition Of Library Consortia). Konferencerne skifter halvårligt mellem Europa og Nordamerika, og DEFF

deltog i oktober 2007 i konferencen i Stockholm. Programmet var sammensat af en række faglige emner som licensbetingelser, indkøb af ebøger mv. samt et antal interaktive leverandørsessioner. DEFF havde et oplæg om håndtering af licenser ved fusioner.

DEFF deltog i Elseviers 5. Library Connect Forum i november 2007 i Oslo.

I slutningen af november deltog DEFF i ’Online Information 2007’ i London Olympia. Udover netværksarbejde er formålet med deltagelse i dette årlige arrangement alene at gennemføre en lang række leverandørmøder om priser, kontraktbetingelser og løbende udeståender angående elektroniske ressourcer.

DEFF har i november 2007 meldt sig ind i Coalition for Networked Information (CNI). CNI præsenterer sig på følgende måde: The Coalition for Networked Information (CNI) is an organization dedicated to supporting the transformative promise of networked information technology for the advancement of scholarly communication and the enrichment of intellectual productivity. Some 200 institutions representing higher education, publishing, network and telecommunications, information technology, and libraries and library organizations make up CNI's members.

DEFF har i flere år fulgt arbejdet i CNI med stor interesse og har nu valgt at melde sig ind i lighed med de øvrige partnere i Knowledge Exchange. CNI afholder to konferencer i USA om året og holder hvert andet år en fælles konference med JISC i Storbritannien.

DEFF støtter Open Accesspublicering gennem medlemskab af SPARC, ligesom DEFF gennem medlemskab af COUNTER arbejder for standardiserede og sammenlignelige opgørelser af brug af elektroniske ressourcer. DEFF deltager tillige i Transfersamarbejdet. Transfer samarbejder med forlag, udgivere og biblioteker om sikre standarder, således at tidsskrifter, der skifter forlag, fortsat skal være tilgængelige for dem, der har betalt for adgangen. Endelig har DEFF i december 2007 underskrevet en interesseerklæring om deltagelse i SCOAP3 initiativet under CERNs ledelse. Der er i dag 11 europæiske lande, som bakker op om initiativet.

 

Regnskab

Ved udgangen af 2006 videreførte DEFF 0,3 mio. kr. til 2007. DEFFs ordinære finanslovsbevilling var på 17,5 mio. kr.

I 2007 var finanslovsbevillingen for DEFF delt op mellem en driftsbevilling (8,5 mio. kr.) og en tilskudsbevilling (9 mio. kr.). Driftsbevillingen under § 21.31.06 omfattede fire underkonti: løn (4,5 mio. kr.), øvrig drift (3,7 mio. kr.), Knowledge Exchange Office (0,3 mio. kr. netto) og licensvirksomhed. Sidstnævnte konto er udgiftsneutral.

Tilskudsbevillingen er placeret under § 21.31.05. Disse midler er alle anvendt på tilskud til projekter.

Tilskuddene er fordelt af styregruppen på baggrund af ansøgninger fra primært programgrupperne.

Forskellen mellem tilskuddene til de forskellige programområder afspejler således styregruppens prioriteringer men også forskel i antallet af ansøgninger. Især programområdet Nye Institutioner var en nyskabelse inden for DEFF, og derfor har gruppen brugt tid på at definere sine behov.

De generelle udgifter til rejser, konferencer m.m. er udskilt fra programområderne. Posten dækker udgifterne til alle deltagere i samtlige programområder, styregruppen og sekretariatet. Desuden figurerer udgifterne på ca. 0,3 mio. kr. til udvikling af webgrænseflade til licensdatabasen også her.

De samlede omkostninger udgjorde 17,557 mio. kr. og DEFF viderefører 0,243 mio. kr. til 2008.

Samlet regnskab 2007 kr.

FL-bevilling
Videreført 2006
Tilbageført 2007

17.500.000
300.000
-

Samlet bevilling

17.800.000

   

Omkostninger programområder

 

Arktiktur & Middleware
Informationsforsyning
Mødet med Brugeren
Nye Institutioner
Licenser (tilskud til uddannelsesbiblioteker)
Uden for programområder

4.021.000
4.194.000
1.040.000
396.000
750.000
200.000

Omkostninger programområder i alt

10.601.000

   

Omkostninger drift

  
Knowledge Exchange
Andre omkostninger (konferencer, rejser, publikationer m.m.)Sekretariat (inkl. husleje mm.)

338.000
1.118.000
5.500.000

Omkostninger drift i alt

6.956.000

   
Omkostninger i alt

17.557.000

   
Overføres til 2008

243.000

De generelle udgifter til rejser, konferencer m.m. er udskilt fra programområderne. Posten dækker udgifterne til alle deltagere i samtlige programområder, styregruppen og sekretariatet. Desuden figurerer udgifterne på ca. 0,3 mio. kr. til udvikling af webgrænseflade til licensdatabasen også her.

De samlede omkostninger udgjorde 17,557 mio. kr. og DEFF viderefører 0,243 mio. kr. til 2008.

 

Projekter

Oversigten giver udelukkende et overblik over projekter, der er afsluttet eller sat i gang i 2007 - eller planlagt i 2008. På www.deff.dk findes en samlet oversigt over projekter i DEFF.

Afsluttede projekter

Arkitektur og Middleware

Informationsforsyning

Mødet med Brugeren

Nye Institutioner

Igangsatte projekter

Arkitektur og Middleware

Informationsforsyning

Mødet med Brugeren

Nye Institutioner

Licenser

Øvrige projekter

Planlagte projekter

Arkitektur og Middleware

Informationsforsyning

Mødet med Brugeren

Nye Institutioner

Øvrige projekter

Målsætninger 2008

Aktiviteterne og opfyldelsen af målsætningerne i DEFF er i de fleste tilfælde meget afhængige af prioriteringerne hos de deltagende biblioteker og hos de uddannelses- og forskningsinstitutioner, som bibliotekerne betjener. I sidste års beretning var forventningen, at 2007 ville bringe øget fokus på Open Access, politikker for publicering på universiteterne og bedre indscanningsaftaler. Dermed ville DEFF få mulighed for at igangsætte nye aktiviteter inden for indscanning, elæring og videreudvikling af universiteternes repositories. Det viste sig imidlertid, at der er behov for et længere tidsperspektiv på disse områder, men disse indsatser vil fortsat være vigtige i DEFFs arbejde.

Det lykkedes i 2007 at få de organisatoriske rammer om DEFFs arbejde på plads. Programgrupperne har lavet planer for deres arbejde, og den væsentligste opgave i 2008 bliver gennemførelsen af de mange projekter, som styregruppen har bevilget støtte til.

En af de centrale målsætninger er udarbejdelsen af et roadmap for Open Access, som kan angive aktiviteter og milepæle på vejen frem mod øget offentlig adgang til dansk forskning. Dette roadmap skal naturligvis kobles til aktiviteterne inden for Nordbib og Knowledge Exchange.

DEFF skal også indkredse, hvilken rolle biblioteker kan spille i relation til escience. Styregruppen og programgruppen for Informationsforsyning har allerede indledt en dialog om emnet.

Styregruppens væsentligste prioritet er opbygningen af en infrastruktur for integreret søgning. I 2008 vil arbejdet omfatte beskrivelsen af den fælles databrønd, som kan danne grundlag for integreret søgning. Der er allerede igangsat to projekter på området.

Et andet væsentligt element i tilknytning til integreret søgning er integrationen med andre systemer og med dokumentlevering. Programgruppen for Arki-

tektur & Middleware skal afklare, hvordan digital dokumentlevering kan kobles til integreret søgning, og desuden undersøge mulighederne for at styrke det datasamarbejde i Danbib, som er grundlaget for dokumentlevering af fysiske materialer. Desuden vil gruppen arbejde for at koble flere tjenester og biblioteker på det nye adgangsstyringssystem.

Programgruppen for Mødet med Brugeren vil fortsætte arbejdet med at fremme brugerens udbytte af bibliotekernes tilbud. Aktiviteterne omfatter konkrete usabilityprojekter men også overvejelser om en værktøjskasse til brugerundersøgelser og brugerinddragelse.

For programgruppen for Nye Institutioner bliver udbredelsen og forankringen af samarbejdet på de enkelte institutioner fortsat en væsentlig opgave. Desuden er det forventningen, at tilpasningen af PURE som fælles system til videnregistrering kan blive et godt fundament for samarbejdet mellem bibliotekerne på professionshøjskolerne.

Licensgrupperne og licensadministrationen vil i 2008 fortsætte konsolideringsindsatsen omkring arbejdsprocesserne ved anskaffelser og drift af de elektroniske ressourcer på bibliotekerne. Dette vil frigøre tid til udvikling af nye områder herunder gennemførelse af brugerundersøgelser og en højt prioriteret indsats for understøttelse af leveringen af data til integreret søgning.

På det organisatoriske område skal DEFFs koordinationsudvalg forberede udpegningen af en ny styregruppe ved udgangen af 2008. Det er forventningen, at rammerne for og bemandingen af programgrupperne forbliver forholdsvis uændrede.

Koordinationsudvalget forventes desuden at indgå aftale om udvidelsen af DEFF-samarbejdet til også at omfatte gymnasierne. Endelig vil året bringe en fortsættelse af arbejdet i Knowledge Exchange i nye rammer.

 

DEFF-sekretariatet

DEFF-ansvarlig:

Vicedirektør Bo Öhrström

Sekretariat:

Sekretariatschef René Olesen
Konsulent Morten Andersen
Konsulent Lise Mikkelsen
Konsulent Jakob Nedergaard Mortensen
Sekretær Lotte Pantawapirom

Licenser:

Sekretariatschef Kirsten Due
Specialkonsulent Anette Schneider
Konsulent Lotte Sterup
Konsulent Janne Vendt

Knowledge Exchange:

Specialkonsulent Hanne Marie Kværndrup  



Forside | Til sidens top
Udskriv Udskriv
Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beretning 2007".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/deff/2007/index.htm
© 2008
Biblioteksstyrelsen | H.C. Andersens Boulevard 2 | 1553 København V | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10