Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 

Et godt sprog – en lys fremtid

VED LÆRER BIRGIT BORG

At sikre, at alle børn fra 0-16 år får adgang til bøger og god mulighed for at udvikle sproglige kompetencer. Det har den lille svenske kommune Markaryd haft som særligt indsatsområde i en lille snes år med så stor succes at de i 1996 fik det svenske børnebogsakademis pris for bogen om indsatsen, “Skolexemplet Markaryd”.

I foråret 2003 har Markaryd desuden fået det svenske uddannelsesakademis store pris. Lærer Birgit Borg har spillet en central rolle i
projektet fra det blev undfanget først i firserne og til i dag.

Mange børn i skolen sidder og lytter efter læreren ord for ord og læser flydende – men forstår de ikke indholdet, får de mange sorte huller og fatter
ingenting.

Fx læste en dreng en bog om en spøgelsesfamilie, hvor faderen havde brækket benet, gjorde sig usynlig og blev båret af sin søn gennem gaderne.
Sønnen sank næsten i knæ under byrden. Jeg spurgte drengen hvordan han troede det så ud? Men drengen forstod hverken ordet byrden eller
udtrykket at ”synke i knæ” og syntes det var en dårlig bog.

At vi som voksne læser en rigtig svær bog et par gange om året, vil jeg virkelig anbefale – det er det mange børn gør dag ud og dag ind gennem skoletiden, og det giver jo ikke børn lyst til at læse.

IDEEN BAG MARKARYDPROJEKTET

– Sproget er grundlaget for at lære nye kundskaber. Skal du bygge et stort fint hus, må du sørge for at have en god grund huset kan stå på. På samme måde er det vigtigt at have en god grund at stå på, når du går ud i livet. Sproget er i den forbindelse vores vigtigste redskab i livet. Ønsker vi fremgang i livet, behøver vi et godt sprog, indleder Birgit Borg og henviser til en svensk undersøgelse.

Den bekræfter at det er af stor betydning at gøre en tidlig indsats for at styrke børns sprog og dermed sikre dem de bedste muligheder senere i livet. Undersøgelsen fulgte en gruppe børn fra 4 til 16 år for at finde ud af hvilke faktorer der fik dem til at klare sig godt i skolen.

Man målte på forældrenes uddannelse, antal bøger i nærmiljøet mm. Og frem for alt – på børnenes sprogudvikling. Det viste sig at de som lå lavt som 4-årige, generelt blev liggende lavt op gennem skoleårene. Selvom de fik specialundervisning og man gjorde en indsats på andre områder (havde man ikke gjort en særlig indsats for at støtte dem, havde de formentlig ligget endnu lavere).

En anden undersøgelse viser at ordforrådet hos børn som starter i skolen, kan variere fra 800 til 10.000 ord. Og jo større ordforråd børnene har, des bedre klarer de sig i skolen.

Samtidig er 3-4 års alderen det tidspunkt i vores liv hvor vi nemmest lærer nye ord, nogle eksperter mener oven i købet, at 0-4 års alderen er en engangschance der aldrig kommer igen, fordi vi aldrig siden bliver lige så åbne for at lagre ny viden.

– Alt tyder derfor på at en tidlig sprogstimulering kan forebygge skoleproblemer senere hen. Og i forvejen gør vi jo generelt meget for at forebygge problemer på andre fronter, helt fra børn er små. Fx gennem sundhedsplejen, gennem trafiksikkerhed og gennem tandplejen helt fra før børnene får tænder. Derfor besluttede vi i Markaryd at gøre en sprogstimulerende indsats på et tidligt tidspunkt for at forebygge en mislykket skolegang.

Carpe diem livet udspiller sig i realtid, vi kan ikke spole tilbage og leve forfra på en anden måde med andre grundlæggende stimulanser og input. Derfor mener vi at den første periode i barnets liv er utrolig vigtig at tage hånd om, forklarer Birgit Borg med et Einstein-citat:

Vil du at dine børn skal blive begavede
Læs eventyr for dem
Vil du at dine børn skal blive endnu bedre begavede
Læs endnu flere eventyr for dem.

SPROGUDVIKLING MINDER OM COMPUTERPROGRAMMERING

Man kan få en god fornemmelse af de grundlæggende principper for sprogudvikling ved at sammenligne processen med programmeringen af en computer, pointerer hun derefter.

– Engang jeg forklarede min søn hvorfor det er vigtigt at læse, konkluderede han at sproget jo er hjernens operativsystem. Det var dengang i hjemmecomputerens barndom hvor vi købte et spil vores computer ikke kunne kapere med sin dos 2.0-kapacitet, hvorfor min søn måtte låne dos 2.3 af sin ven – tænk, hvis det var så enkelt at vi kunne låne hinandens ordforråd.

Og der er flere ligheder:
– Inden du kan lagre noget på en diskette, må du formatere den. Det må du også med den menneskelige hjerne. I fosterstadiet og som nyfødt kender og registrerer det lille barn ord og lyde.

Programmeringen starter når barnet har lært sig et nyt ord, hvorefter barnet opgraderer sig selv i takt med at det lærer flere og flere ord. En proces der foregår hele livet igennem og aldrig bliver færdig. – Nogle børn opgraderer sig meget – de lever i et sprogrigt miljø med masser af dialog, fantasifulde eventyrbøger og nye impulser. Andre lever i et sprogfattigt miljø hvor de kun leger for sig selv og er ude af stand til at udvikle sig, fordi de får for få stimulanser. Derfor starter de i skolen med et meget lille ordforråd som gør det svært for dem at lære at læse og skrive. Problemer som smitter af på andre områder og får barnet til lettere at ’glemme’ at lave lektier, snige sig udenom og opfatte bøgerne som en sur pligt. En holdning barnet senere som voksen nemt kommer til at give videre til sine egne børn.

FORÆLDRENE SPILLER HOVEDROLLEN

– Ønsket med vores indsats har derfor været at sikre at alle børn fødes ind i en god sprogcirkel med engagerede og bevidste forældre der gør hvad de kan for at stimulere barnets sproglige udvikling, så barnet klarer sig godt når det kommer i skole. Og senere kan få en god uddannelse, eller selv engang bliver en engageret og bevidst forælder der stimulerer sine børns sproglige udvikling optimalt. Samtidig ønsker alle forældre jo deres børns absolut bedste og at barnet klarer sig godt i flokken.

Ingen ønsker at ens barn skal komme til sidst. Derfor er de sprogsvage familier også interesseret i at gøre hvad de kan for at styrke deres børns sprog. Og jeg er helt overbevist om at formår vi at bryde den onde cirkel og stimulere forældrene til at tale med børnene og lade dialogen blomstre i familien, kan børn i sprogfattige opvækstmiljøer få en god sprogstimulans. Også selvom familien har en anden etnisk baggrund og taler et andet sprog derhjemme end i skolen.

Undersøgelser viser at det er lettere at lære svensk og klare sig godt i skolen generelt, hvis man i forvejen har et rigt ordforråd på sit modersmål.

DELPROJEKTER SOM PERLER PÅ SNOR

En rød tråd med en række perler på – sådan beskriver Birgit Borg den læsestimuleringsproces, alle børn i Markaryd Kommune deltager i, fra de fødes til de fylder 16 år. Projektet realiseres i et samarbejde mellem bibliotekarer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre relevante fagpersoner.

Første perle på tråden er sundhedsplejens forældrekursus i forbindelse med fødslen.

– På forældrekurset fortæller hun forældrene at kommunen har en BokNalle, en bogbamse, som vil tage kontakt til familien. Hun forklarer også hvor vigtigt det er at man som forælder taler med sit barn helt fra starten. Og så giver hun forældrene en pjece med hjem med råd og tips til hvordan man kan stimulere spædbørn sprogligt.

Anden perle på tråden er et gavebrev fra biblioteket som ønsker forældrene tillykke med det nye familiemedlem og hilser dem velkommen til biblioteket hvor de kan hente en gave – Barnets Første Bog.

– Når de kommer på biblioteket for at hente bogen, bliver de vist rundt. De får bl.a. at vide hvor der er bøger om børns sygdom og psykologi osv. på voksenbiblioteket, og hvilke tilbud, der er på børnebiblioteket bl.a. BokNallen som forældrene senere får besøg af derhjemme, og som holder til her og har sine egne bøger mærket med BokNalle-symbolet. BokNallen er ansat af forvaltningen og har en funktion der på nogle områder minder om de danske børnekulturkonsulenters i kommuner og amter.

Kommer forældrene ikke efter gavebogen, husker sundhedsplejersken dem på den, har de smidt gavebrevet væk, tilbyder hun dem et nyt. – I dag er det kun ganske få som ikke deltager i projektet helt fra starten, bl.a. takket være sundhedsplejersken. Hun kommer i forvejen i hjemmet og bliver opfattet som en hjælp og støtte af forældrene derfor er de fra starten meget positive over for projektet, forklarer Birgit Borg.

BOGBAMSEN PÅ HJEMMEBESØG

Tredje og fjerde perle på tråden er BokNallens to hjemmebesøg.

Formålet med besøgene er at styrke forældrene i deres forældreroller at give dem forståelsen for, at de er gode nok og kan gør noget for barnet, som har stor betydning for barnets udvikling.

Hun forklarer derfor forældrene hvorfor sproglig stimulering er så vigtig og giver dem teknikker til at få dialog i gang med barnet omkring bøger. Hun har også en stor taske med børnebøger som forældrene kan låne lige så mange de ønsker af, og på ubegrænset tid. De kan afleveres på et hvilket som helst bibliotek eller forskole i kommunen. Er bøgerne ikke afleveret efter to-tre år, sender hun et brev hvor hun spørger til om de stadig har brug for dem. Er nogle bøger gået til, er der ingen erstatningskrav. Det er et ubetinget positivt tegn på succes at de er blevet sønderlæst.

MED SKATTEKISTE OG DUKKETEATER UNDER ARMEN

Det første hjemmebesøg aflægger hun, når barnet er knap to år.

Hun sender et brev i forvejen og aftaler tid over telefonen, og hun dukker så op med en skattekiste under armen og tasken fuld af pegebøger.

Skattekisten gør børnene nysgerrige efter at finde ud af hvad der er i den og når hun tager bogen om bamsen der skal have tøj på op af den, begynder hun at lege bogen Nalle af Janus og Hertz med det lille barn ved at finde en bamse i kisten, læse i bogen at den skal have bukser på, og finde dem i kisten og give bamsen dem på sammen med barnet osv. indtil bamsen har fået alt tøjet på. Bagefter sidder barnet og leger med bamsen og kikker i bøgerne, mens hun informerer forældrene om det vigtige ved at de giver sig tid til at nævne ting ved navn, tale med barnet osv.

Til sidst giver hun forældrene en brochure om sprogudviklingen ved 2-3 års alderen med råd og tips, og barnet får bamsebogen som gave. Det andet hjemmebesøg aflægger hun, når barnet er godt fire år. På det tidspunkt har mange forældre travlt, og det er svært at nå alle. De kan derfor i stedet besøge hende i børnebibliotekets BokNalle afdeling, hvis det passer dem bedre.

Denne gang har hun en taske med eventyrbøger og nogle fingerdukker og farver med.

Hun fortæller et eventyr for barnet, uden billeder, som hun eventuelt understøtter med fingerdukkeleg, og når hun bagefter taler med forældrene, får barnet farver og bøger at lege med.

Udover at give forældrene en pjece med tips til sprogstimulerende aktiviteter i 4-5 års alderen, forklarer hun dem også at børn i den alder er meget kreative og skaber nye ord som ikke er fejlord fx at være næsedøv. De begynder også at kunne forholde sig til og tale om fortid og fremtid, og forældrene får tips til hvordan de kan understøtte dette. Barnets Anden Bog gives også som gave.

DAGPLEJEN, BØRNEHAVER OG BØRNE-HAVEKLASSER INDDRAGES

Femte og sjette perle på snoren er BokNallens besøg hos dagpleje og åbne forskoler.

Dagplejemødrene mødes hun med 1-2 gange halvårligt, hvor hun inspirerer dem til at læse eventyr, bruge rim og remser samt synge med barnet. De åbne forskoler besøger hun en gang om måneden, hvor hun inspirerer personalet til at læse for børnene og giver forældrene tips og gode råd. De bogsvage forældre kan være skeptiske, er det ikke alt for tidligt at børnene skal i gang med bøgerne osv. Men når forældrene opdager at børnene rent faktisk interesserer sig for bøgerne, bliver de alligevel motiverede. Og de udlånsbøger BokNallen har med på de åbne forskoler, forsvinder som regel som dug for solen.

At BokNallen er blevet en populær figur alle i kommunen kender, kommer også til udtryk foran kommunens nye kulturhus hvor man har en bronzestatue af BokNallen stående.

Syvende perle på tråden er 6 års bøgerne. Børnehaveklassen bliver inviteret til en lille fest på kommunebiblioteket med fx dukketeater og til sidst en skattejagt rundt i biblioteket, hvor de finder kister med bøger i: en eventyrbog, en faktabog og en bog på rim som de får med hjem i klasseværelset til at arbejde videre med i undervisningen.

Alle børn får også deres eget lånerkort, inden de går hjem.

Formålet med gavebøgerne til børnehaveklassen er at:

STRATEGIER I SKOLEN

Ottende perle på tråden er at stimulere indskolingsbørnenes sproglige bevidsthed ud fra sprogtog-modellen.

Sprogtogets vogne består af at styrke børnenes evne til at:

Niende perle på tråden er fra første til tredje skoleår at opfordre forældrene til at læsetræne 15 minutter om dagen med barnet i 2-4 perioder i løbet af skoleåret. Forældrene opfattes som skolens vigtigste ressourcepersoner, og forældrene opfordres også til at læsetræne med barnet hver eneste dag i perioden, skabe ro om situationen, opmuntre og forklare svære ord, samt til at referere, diskutere og samtale omkring det børn og forældre læser i fællesskab. Via kontaktbogen har lærere og forældre også mulighed for at være i løbende dialog. Hvis forældrene ikke orker at læsetræne mm., sker det at skolebibliotekaren i stedet træder til.

Tiende perle på tråden er løbende at bruge litteraturlæsning og forfatterbesøg i det sprogstimulerende arbejde, indtil børnene går ud af skolen. Målet er at få læse- og skriveglade elever som læser hurtigt, skriver godt og er beredt på livslang læring.

VISIONEN MED MARKARYDS SPROGSTIMULERENDE INDSATS ER:

  • at skabe engagerede og støttende forældre
  • at give børnene tidlige læseoplevelser
  • at skabe positive forventninger til bøger hos børn
  • at give alle børn et stort ordforråd
  • at gøre alle børn fortrolige med skriftsproget og give dem en sproglig bevidsthed
  • at sætte børnene i stand til at skabe indre billeder
  • at få skrive- og læseglade børn som er godt rustet til IT-samfundet og beredt på livslang læring.
  • Dette bidrag er Monica C. Madsens referat af lærer Birgit Borgs indlæg på kurset om biblioteksbetjening af børnehaver, den 27. november 2003. 




    | Til sidens top

    Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/boernehavebiblioteket/index.htm
    Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10