Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


En listig ræv i børnehaven

INTERVIEW MED LEDENDE BØRNEBIBLIOTEKAR JIM HØJBERG VEJLE BIBLIOTEK

At give danske og tosprogede børn i et socialt udsat område mulighed for at opleve mange forskellige former for fortællinger med og uden ord og gøre dem fortrolige med børnebiblioteket det er formålet med Læselyst-projektet “En listig ræv i børnehaven” som er inspireret af det succesfulde svenske projekt “Listiga Räven”.

I 90´erne fik fire børnehaver i Vejle i et belastet område med mange tosprogede børn hver sit børnehavebibliotek. Det var en konkret udløber af et projekt om at styrke børnehavebørnenes sproglige udvikling, som pædagoger, indskolingslærere og børnebibliotekarer lavede i fællesskab.

Børnehavebibliotekerne fik hver sin faste børnebibliotekar tilknyttet i opstartsperioden. De kom jævnligt på formiddagsbesøg det første halve år for at fortælle og læse højt, så børnene fik lyst til at kikke mere i bøgerne og låne dem med hjem, samtidig med at pædagogerne blev inspireret til at gøre børnene mere fortrolige med at få historier i det daglige.

Siden har børnebibliotekets børnehavebiblioteksaktiviteter stået på standby. Indtil nu har det i høj grad været op til hver enkelt institution at køre aktiviteten videre. Det har fungeret rigtig godt gennem hele forløbet i nogle institutioner hvor bøgerne er slidt i laser, mens der i andre har været behov for, at institutionen undervejs har lavet diverse fremstød over for forældrene for at få mere omløb i bogudlånet.

STYRKER TOSPROGEDES SELVTILLID

Som et Læselyst-projekt har endnu en af Vejles børnehaver med mange tosprogede nu fået et børnehavebibliotek som er inspireret af Listiga Räven-projektet i Rinkeby ved Stockholm. Her er eleverne i en udvalgt klasse med mange tosprogede blevet bombarderet med bøger, siden de startede i børnehaveklasse. Skolen og børnebiblioteket har arbejdet tæt sammen om projektet, og der har hele tiden været masser af bøger i klasseværelset, tit relaterede til aktuelle emner eleverne har arbejdet med.

Klassen har også ofte besøgt biblioteket for at høre historier, se teater osv. og har desuden været på mange andre ekskursioner. Som prikken over i’et har årets Nobelprismodtager i litteratur hvert år besøgt klassen.

Da eleverne var 11-12 år blev deres standpunkt undersøgt: de lå langt over middel ikke bare i skrivning og læsning, men også i svømning og andre fag. Et udtryk for at indsatsen har styrket elevernes selvtillid markant.

Vi er nu gået i gang med at lave et lignende projekt i en børnehave med mange socialt udsatte børn, forklarer ledende børnebibliotekar Jim Højberg fra Vejle Bibliotek.

Udover børnehavebibliotek/integrationsbogbus og et tæt samarbejde med pædagogerne vil børnebiblioteket også lave forskellige fortælleaktiviteter og workshops der er med til at åbne det litterære felts muligheder for børnene.

KULTURMØDE KRÆVER MUSISK EVNE

– I tre måneder besøger vi hver uge børnehaven med fortællinger. Bl.a. sammen med den danser, børnebiblioteket har ansat til at formidle fortællinger og fortællestrategier ved hjælp af kroppen både gennem danseforestillinger, kurser i bevægelse for lærere og pædagoger osv. Hun skal med ud i børnehaven, fordi vi gerne vil undersøge hvordan fortælleprocessen kan styrkes når man danser fx De tre bukkebruse, så også de børn der knapt forstår dansk, kan følge med. Samtidig gælder det jo for os alle sammen at mange ting som man kan lære med hovedet, forstår man bedst hvis man samtidig får dem ind med kroppen.

Børnehaven skal også jævnligt besøge biblioteket og lave en billedfortælleudstilling der.

Vi vil desuden lave arrangementer som involverer forældrene. Vi har fx for nylig haft et arrangement for arabiske mødre og børn, der handlede om at bevæge sig og danse sammen med sine børn. For vores danser var det et kulturmøde som krævede stor musikalitet. I starten dukkede kun to mødre og fem børn op, men da de forstod hvad det gik ud på, ringede de på mobilerne til deres veninder, og efter en lille time var salen fuld. Danseren ville gerne optage de arabiske rim og remser mødrene kunne, til vores arkiv. Men da båndoptageren kom frem, klappede de i som østers – det havde de ikke lyst til. Vi oplevede flere små situationer hvor vi ikke forstod deres reaktioner og kun kunne gisne om årsagen. Det er den del af mødet mellem to kulturer at det man sender af sted, kan blive opfattet helt anderledes end forventet. Så også af den grund er det en stor fordel at kunne arbejde meget musisk. Til gengæld får man masser af ny indsigt og nye vinkler på tingene i gevinst.

Det musiske børnebibliotek spiller på nye tangenter

Et skrivebord man kan spille på, fordi det er lavet af et gammelt klaver som er lagt ned og har fri adgang til klaverstrengene. En computer på hjul. Forfatterskabe med fx Bennys Badekars akvarium med sørøverskib på bunden, Cykelmyggen Egons loppecirkustog og andre remedier der kan vække børns lyst til at kikke i Flemming Quist Møllers billedbøger som også står i skabet.

Det er nogle af de møbler Vejle Bibliotek har indrettet børnebiblioteket med og der er en klar hensigt med det utraditionelle inventar, siger ledende børnebibliotekar Jim Højberg: – Vores ambition er at skabe et musisk børnebibliotek på alle planer. Lige fra indretningen til den helt overordnede måde vi tænker bibliotek på. For vi vil gerne inspirere børn til at tænke musisk, og det kræver at vi også selv er musiske.

Biblioteket tager udgangspunkt i Keld Fredens definition på det musiske. At være åben, at turde bryde vaner og at kunne se nye muligheder, så man undgår at blive slave af vanetænkningen og tør gøre tingene anderledes.

– Samfundet har brug for mennesker der tør tænke kreativt og anderledes, den faktuelle viden børn får i skolen, forældes lynhurtigt. Derfor skal vi styrke deres mere langtidsholdbare kompetencer gennem bl.a. kultur og leg, og ved selv at være gode rollemodeller der tør prøve nye og skæve ting der måske ikke altid viser sig at holde, men som mange andre gange får dem til at tænke ”Hov! Sådan kan det også være …”. Vores grundtanke er derfor at lige meget hvad vi foretager os på børnebiblioteket fra faglitterær formidling til ny teknologi - så skal det tage udgangspunkt i et musisk forsøg på at gøre børn nysgerrige. Er emnet fx natur, så opfatter vi ikke bøger som den eneste kilde til viden. De er ét element blandt flere: rod i jorden, gå på nettet, tal med forældre og andre voksne for at finde ud af mere.

I efteråret 2003 har børnebiblioteket fx også haft en kæmpe sanseudstilling der byggede på Egon Mathiesens bog om Frederik med bilen. I en stor sal kunne børnene bevæge sig gennem alle de lande Frederik besøger med sin rutebil, og hver formiddag guidede børnebibliotekarerne 3-4 grupper børnehavebørn og indskolingsbørn gennem udstillingen. I efterårsferien kunne forældre desuden komme med på en jorden rundt på 80 minuttertur sammen med deres børn.

 





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 11 af 13 til publikationen "Børnehavebiblioteket".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/andre/boernehavebiblioteket/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10