Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 
Forside | Til sidens bund

Biblioteksårbog 2005

Billede af publikationens forside

Kolofon

Titel:
Biblioteksårbog 2005

Resume:
Biblioteksårbogen for 2005 har også i år som ambition at give en oversigt over vigtige aktiviteter og begivenheder i årets løb. Detaljen må derfor vige for helheden. Den, der vil vide mere, nu og her eller om føje år, må gå til de lokale kilder.

Redaktionens ambition om at skabe overblik over udviklingen gælder også over år. Derfor vil der med enkelte variationer være tale om at forfølge de samme typer af aktiviteter og kilder fra det ene år til det næste. Vi forfølger udviklingen i benyttelsen gennem statistikken, vi ser på udviklingen i betjeningen af forskellige brugergrupper på forskellige bibliotekstyper, nye services og udviklinger af eksisterende. Vi præsenterer nye bygninger og markante ombygninger.

Udgiver:
Biblioteksstyrelsen

Ansvarlig institution:
Biblioteksstyrelsen

Forfatter:
Biblioteksstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2005/index.htm

ISBN nr:
87-91-554-66-7

Digital ISBN nr:
87-91-554-67-5

ISSN nr:
1601-6017

Versionsdato:
20-06-2006

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Emneord:
Biblioteker i Danmark, biblioteksudvikling

Oversættelse:
oversættelse fra engelsk Cranfield Translations

Øvrig redaktion:
Jonna Holmgaard Larsen, Anette Schneider, Lissa Shin, Jens Thorhauge

Øvrig redaktion:
Jonna Holmgaard Larsen, Lissa Shin

Redaktion:
Joy Amandus Andersen, Sine Storr

Redaktion:
Joy Amandus Andersen, Sine Storr,

Fotograf:
Nils Lund Pedersen

Indholdsfortegnelse



Forord

Bibliotekernes rolle i det nye samfund

Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler

De nye tanker og projekter

Det nye børnebibliotek

Landsdækkende kampagner

Eksempler på it-udvikling i 2005

Bibliotekernes tal

Biblioteksbyggerier

Internationalt samarbejde

Bidragsydere

Forord

Jens Thorhauge

Biblioteksårbogen for 2005 har også i år som ambition at give en oversigt over vigtige aktiviteter og begivenheder i årets løb. Detaljen må derfor vige for helheden. Den, der vil vide mere, nu og her eller om føje år, må gå til de lokale kilder. Redaktionens ambition om at skabe overblik over udviklingen gælder også over år. Derfor vil der med enkelte variationer være tale om at forfølge de samme typer af aktiviteter og kilder fra det ene år til det næste. Vi forfølger udviklingen i benyttelsen gennem statistikken, vi ser på udviklingen i betjeningen af forskellige brugergrupper på forskellige bibliotekstyper, nye services og udviklinger af eksisterende. Vi præsenterer nye bygninger og markante ombygninger.

Men der er også begivenheder, der ikke kan forfølges over år, fordi de er enkeltstående. I 2005-06 gælder det for Strukturreformen, der også på biblioteksområdet medfører en lang række fusioner, der kræver en stor og systematisk arbejdsindsats af de involverede biblioteker, men som også åbner for nye muligheder. Årbogen rapporterer fra nogle af de spændende sammenlægningsprojekter, hvor der virkelig tænkes nye tanker. Men det er ikke kun folkebibliotekerne, der fusioneres. Sammenlægning af Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og bibliotekerne i de nye Centre for Videregående Uddannelse (CVUer) rapporteres ligeledes.

Der er meget stof i Årbogen, der handler om udvikling. Udvikling synes at være den stærkeste konstant i disse års biblioteksarbejde. Det er bl.a. derfor, Biblioteksstyrelsen har samlet og nyformuleret sine strategier til en samlet strategi for biblioteksudviklingen i Danmark i de kommende år. Strategien søger at give retning og ramme til de mange aktiviteter, der foregår i de enkelte institutioners regi, på nationalt niveau, i projekter. Det gælder udviklingen i bibliotek.dk, i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), i projekter om integration og om læselyst og Børnekulturens Netværk. To meget omgribende udviklingstendenser handler om henholdsvis netbaserede aktiviteter og nye kultur- og læringstiltag. Til den første gruppe hører høstningen på internettet som følge af den nye pligtafleveringslov, adgang til noder digitalt, projektet Downlaan med danske ebøger og BIBCAST, forsøg med digital formidling af film i biblioteksregi samt en række forskningsbibliotekers meget lovende epublicering.

Til den anden gruppe hører en række lærings- og kulturaktiviteter, der peger fremad mod det mere programsatte bibliotek.

God fornøjelse med læsningen.

 

Bibliotekernes rolle i det nye samfund

Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling i Danmark bygger på den opfattelse, at bibliotekerne i stigende grad udvikler en samlet netværksorganisation, som det enkelte bibliotek er et servicepunkt i.

Foto af Nils Lund Pedersen
Studiekammer Kolding Bibliotek

Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling

Jens Thorhauge

Biblioteksstyrelsen har analyseret en række tendenser i udviklingen af vidensamfundet. Analysen viser meget store udfordringer for bibliotekerne. Skal bibliotekerne overleve i en digital tidsalder, må biblioteket være, hvor brugerne er, virtuelt og reelt. Bibliotekerne må tilbyde noget unikt, og de må indgå i vidensamfundet på en integreret måde. Analysen følges op med en strategi for biblioteksudviklingen i Danmark, der satser på en national infrastruktur og nye roller og ydelser i bibliotekerne. Det handler i høj grad om mere klart at tage konsekvenserne af en ny brugeradfærd.

Brugernes adfærd ændrer sig i vidensamfundet

Statistiske ændringer i benyttelsen af en række bibliotekstilbud peger mod et dilemma mellem de traditionelle og de virtuelle ydelser.

Her er det især tydeligt, at fremtidens biblioteksbrugeres, det vil sige børnenes, benyttelse af biblioteket er stærkt faldende. Fra 1998 til 2004 har for eksempel den gruppe børn, der er meget flittige biblioteksbrugere, reduceret deres besøg med omkring 50 %. Statistikken viser til gengæld, at børn bruger mere tid på computerspil og internettet. Omvendt er der en voldsom stigning i uddannelsessøgendes benyttelse af bibliotekernes elektroniske tidsskrifter. På de 17 største danske universitets- og forskningsbiblioteker er stigningen af lån af eressourcer på få år steget fra 0 til at udgøre mere end 2/3 af alle lån.

Generelt falder benyttelsen af fastformsmedier i alle bibliotekstyper. Det er især bøger, der rammes af dette fald. Til gengæld stiger benyttelsen af forskningsbibliotekerne markant i disse år, for de elektroniske tidsskrifter er blevet uundværlige for forskning og undervisning, og dem har bibliotekerne reelt monopol på.

Folkebibliotekerne har ikke et tilsvarende monopolprodukt, men har i de seneste år gjort en imponerende indsats for at etablere netbiblioteker og tilbyder f.eks. lån af musikfiler hjemmefra.

Et dilemma i folkebibliotekerne er, at det mest efterspurgte produkt stadig er bøger, men efterspørgslen falder samtidig med, at der ikke er helt overbevisende gennemslag for netbibliotekerne. Kun bibliotek.dk har et markant og klart gennemslag hos brugerne. Disse tendenser bekræfter de senere års opfattelse af, at det enkelte biblioteks samling reduceres til at blive en delmængde af den information, brugerne efterspørger. Blandt andet den internationale biblioteksorganisation OCLC bekræfter denne tendens og peger på nødvendigheden af, at biblioteksservice i højere grad tager udgangspunkt i brugerens behov end i samlingen. Meget få biblioteker har prioriteret dette ændrede fokus.

Hvordan skal bibliotekerne definere deres rolle i denne situation?

Vi befinder os tydeligvis i en samfundsmæssig transformationsproces. Hvordan skal bibliotekerne agere her mellem gamle og nye scenarier? Biblioteksstyrelsens svar er klart: Vi må definere nye visioner og scenarier, der tager mere offensivt højde for de forandringer, vi samler under betegnelsen globalisering. Ud fra disse må vi udvikle strategier, og derfra må der etableres handlingsplaner. For så vidt i hvert eneste bibliotek.

Bibliotekernes mission er den samme som altid. Hvis vi strammer definitionen under indtryk af internettets pres, kan den lyde sådan her: Bibliotekets mission er at skabe lettest mulig adgang til kvalitetsinformation – og gode betingelser for at udnytte informationen. Visionen for denne opgave må til gengæld være mere aktuel og placere sig i forhold til centrale strategier for vores samfund: Bibliotekets vision kan derfor i forlængelse af de nyeste strategier for Danmarks udvikling defineres som:

Dette kan realiseres ved at integrere adgangen til værdiskabende information i borgernes daglige livs- og arbejdssituation og støtte til at udnytte denne information til viden.

Strategien

Biblioteksstyrelsens strategi Fra information til viden rummer dels en analyse af situationen, dels en række (23) indsatsområder og konkrete forslag, der skal følges op med handlingsplaner både nationalt og lokalt. Mange af disse forslag har backoffice og teknisk karakter, og det lokale strategiarbejde overlades til de lokale biblioteker. Strategien er først og fremmest den statslige styrelses rammestrategi. Et skelet, hvor bibliotekerne skal levere kød og blod.

Men grundlæggende i strategiens tænkning er, at hvis vi i bibliotekerne skal have gennemslagskraft, må vi løse udfordringerne i størst muligt fællesskab. Det enkelte bibliotek kan ikke stå op mod Google. Vi skal have en sammenhængende informationsstruktur for alle biblioteker, vi skal standardisere platformen for levering af licensbelagt digitalt materiale, hvad enten det er ebøger, ejournals, musikfiler eller film. Vi skal i fællesskab udvikle de koncepter for virtuelle tjenester i bibliotekerne, der skal slå igennem og løfte sig fra små enkeltstående projekter til services i drift. Services som borgerne kender, værdsætter og bruger.

Vi skal tænke i ét brand – biblioteket. I Danmark kunne det ske ved endnu tydeligere at gå efter bibliotek.dk som den samlende nationale biblioteksportal for digitale ydelser. Vi skal også sikre samspil mellem det virtuelle bibliotek og det øvrige netudbud, f.eks. ved at integrere vores katalogdata i Google. Og de enkelte biblioteker skal i forhold til informationsleverancer i højere grad se sig selv som serviceindgange til et sammenhængende, nationalt bibliotekssystem end som selvstændige institutioner. Vi skal markedsføre mere offensivt, og vi skal – vigtigst af alt – systematisk udvikle nye kompetencer i bibliotekarprofessionen og udnytte andre professioners kompetencer i bibliotekssammenhæng. Vi skal udvikle kompetencer, der for eksempel gør det muligt for bibliotekaren at skabe sammenhængende programmer for livslang læring og agere som personlig rådgiver på webben.

Biblioteksstyrelsens strategi blev præsenteret på Biblioteksledermødet i november 2005 og på en række åbne møder. I 2006 udmøntes strategien i en national handlingsplan og en offensiv for opfølgning lokalt.

Sammenlægningen af KB og DNLB

Michael Cotta-Schønberg og Inge-Berete Moltke

Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) og Det Kongelige Bibliotek (KB) blev pr. 1. oktober sammenlagt under navnet Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Det skete for at skabe ét fælles bibliotek, der skulle styrke og samordne biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet.

Ledelse og opgaver

Den nye organisation ledes af en direktion bestående af direktøren og to vicedirektører for henholdsvis nationalbiblioteket og universitetsbiblioteket. Vicedirektøren for Universitetsbiblioteket er også dets chef og deltager på den måde i direktionens overordnede prioritering af de interne serviceopgaver og IKT-funktioner,1 der er tillagt institutionens fællesområde, som indirekte eller direkte medfinansieres af universitetsbibliotekets bevilling.

Biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet skal ske ud fra et helhedssyn, og ydelserne skal være i overensstemmelse med universitetets udvikling og behov – det har været Kulturministeriets ønske med sammenlægningen. Københavns Universitet får nu én bibliotekssamarbejdspartner i stedet for to med de muligheder, det giver for at styrke dialogen, afpasse bibliotekets ydelser til de udfordringer universitetet står overfor, og på den måde blive bedre i stand til at løse den fremtidige universitetsbiblioteksopgave, som er at understøtte uddannelse og forskning på Københavns Universitet.

Michael Cotta-Schønberg tiltrådte som chef for Københavns Universitetsbibliotek 1. oktober, dermed blev den egentlige sammenlægning sat i gang, sådan at det nye bibliotek kunne være på plads og i gang pr. 1. januar 2006.

Målsætning og strategi

Et af de første resultater af fusionen har været formuleringen af en ny målsætning, strategi og struktur for universitetsbiblioteket Universitetet i centrum.

Som nogle af de første fusionsrelaterede opgaver, der skal løses, er den organisatoriske sammenlægning af de to bibliotekers universitetsbiblioteksområder i en fælles organisation, fastlæggelse af den fremtidige struktur, der bedst kan understøtte den faglige fokusering mod universitetet, og formulering af en handlingsplan for 2006 på grundlag af den fusionsaftale, som er indgået med Kulturministeriet.

Københavns Universitet er i fokus for den kommende udvikling af universitetsbiblioteket, og det er bibliotekets vision at bidrage til et attraktivt forsknings- og studiemiljø på Københavns Universitet, der kan tiltrække både danske og udenlandske forskere og studerende, og på den måde medvirke til at bevare, styrke og udvikle Københavns Universitets position. Biblioteket skal servicere universitetets primære brugergruppe, som er de studerende og deres lærere, med faglig og videnskabelig biblioteksservice til brug for forskning og undervisning. Det faglige fokus skal understøttes her og nu ved etablering af fakultetsbiblioteker, som i 2006 skal udvikle nye samarbejdsformer med fakulteterne og deres institutter, og der skal ske en udbygning af kontakten til og koordineringen med institutbibliotekerne, for at kunne udbyde gode og moderne biblioteksydelser.

Sammenlægningen af de to universitetsbiblioteker til ét fra den 1. januar 2006 havde allerede sidst på året 2005 haft en indflydelse på adgangen til de elektroniske ressourcer, idet begge bibliotekers licensaftaler i vid udstrækning er blevet forhandlet til at omfatte adgang for samtlige brugere på Københavns Universitets seks fakulteter. Udvidelsen opfylder et stort ønske fra især de institutter og enkeltpersoner, som arbejder inden for både det samfundsfaglige/humanistiske og det naturvidenskabelige/medicin-ske område. De har indtil nu kun haft (fjern)adgang til det ene biblioteks ressourcer.

Udfordringer

En af de store udfordringer for Københavns Universitetsbibliotek er at forbedre rettidig adgang til forsknings- og undervisningsrelevant trykt litteratur ved forbedret anvendelse af ressourcer og udnyttelse af den anskaffede litteratur.

Universitetsbiblioteket må i et 10-årsperspektiv videreudvikle sine digitale biblioteksfunktioner ved at være leverandør af informationsressourcer og serviceydelser uafhængigt af tid og sted, fordi biblioteket vil fremstå mere digitalt end i dag og langt mindre synligt. Det digitale bibliotek udvikler sig hastigt, og universitetsbiblioteket vil blive mere elektronisk, ikke kun i form af langt flere elektroniske tidsskrifter, men også med store ebogs samlinger. Fra mobiltelefoner og minipc’er vil brugerne have direkte adgang til bibliotekets ressourcer; det vil heller ikke være synligt for de studerende, at det er biblioteket, der servicerer dem. Omstillingsprocessen fra trykt til elektronisk bibliotek er i fuld gang, og det vil kræve yderligere økonomiske ressourcer at følge med i det høje tempo. Der vil fortsat være efterspørgsel på trykte bøger, men omfanget er usikkert.

En anden af bibliotekets udfordringer vil være at imødekomme interessen for biblioteket som læringsrum. De studerende vil komme til universitetet for at få undervisning, for at indgå i studiegrupper og deltage i sociale sammenhænge, og de vil også fortsat komme på biblioteket for at læse. Det bliver bibliotekets opgave at indrette nogle veludstyrede læringsrum med æstetisk design, indrettet efter de studerendes egen kultur og med lange åbningstider på læsesalene.

Biblioteket skal være det sted, hvor de studerende kan modtage en direkte og faglig kompetent vejledning, og det må sikre, at brugernes kompetencer matcher serviceudbuddet ved at udvikle brugernes informationskompetence som en faglig relevant og integreret del af uddannelsesforløbet. Biblioteket har en supportmission i forhold til at rådgive og undervise brugere i overensstemmelse med deres behov og i relation til deres studier. Derfor er der en udfordring for bibliotekets ansatte i forhold til deres kompetencer med udvikling og ændring af arbejdsformer og -indhold, for at sikre tidssvarende opgaveløsninger. I fremtidens universitetsbibliotek vil der være et stærkt behov for medarbejdere med kombinationsuddannelser på højt plan, det kunne f.eks. være bachelorer med it-overbygning eller en faglig uddannelse med en bibliotekaroverbygning.

Samarbejde

Biblioteket er kun et af de mange knudepunkter i det internationale informationsnetværk og kun et af brugernes mange komponenter i deres personlige informationsnetværk, og universitetsbiblioteket har derfor også mange samarbejdspartnere. For at sikre, at universitetet får det største udbytte af bibliotekets samarbejdsrelationer, vil det derfor satse på fokuseret udvikling af samarbejde og strategiske alliancer med andre institutioner og parter, som kan fremme adgangen til informationsressourcer og styrke biblioteksbetjeningen af de fælles brugere.

1) Rektorkollegiets Projekt Digital forvaltning

DEFF og bibliotekernes rolle i det nye samfund

Hanne Marie Kværndrup

Samarbejdet med Undervisningsministeriet

“Det er vigtigt at kunne dele og sprede viden. Men det er også vigtigt at bevare dynamikken i uddannelsesinstitutionerne. Institutionerne må aldrig blive fastlåste i deres uddannelsestilbud. De skal kunne følge med udviklingen og tilpasse sig nye krav fra arbejdsmarkedet og samfundet... Fag- og forskningsbiblioteket skal afspejle brugernes behov, og I (bibliotekerne) skal være med til at opfylde de forventninger, vidensamfundets lærere, studerende og andre har til jeres uddannelsesbiblioteker”.1

2005 dannede rammen om et spændende og frugtbart samarbejde mellem DEFF og Undervisningsministeriet (UVM), som tog sin begyndelse i 2004 med genoptagelsen af uddannelsesbibliotekerne i DEFF-samarbejdet.

Den 18. april afholdt DEFF et lanceringsseminar, hvor netop dette resultat blev fejret, og det nye navn, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, blev præsenteret. Ved denne lejlighed satte Undervisningsminister Bertel Haarder fokus på den fremtidige rolle som bibliotekerne har i det nye samfund, ved i sin tale at understrege flere yderst væsentlige udfordringer som uddannelsesinstitutionerne netop nu står overfor.

Disse udfordringer har Globaliseringsrådet i 2005 bl.a. udmøntet i målsætninger for Danmarks uddannelsesprofil om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en lang eller mellemlang uddannelse. Hermed stilles der store krav til uddannelsessektoren om:

Undervisningsministeriet ser gentilslutningen til DEFF som et led i Ministeriets strategi for at sikre et godt videngrundlag for de videregående uddannelser der retter sig mod en profession. Skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, er det nødvendigt med stærke uddannelsesinstitutioner. Det vil også sige institutioner med en tidssvarende biblioteksbetjening. Samarbejdet med DEFF giver gennem det digitale uddannelsesbibliotek en sammenhængende og ensartet informationsadgang på tværs af ressortområder og uddannelsesretning adgang til viden, hvor der på forhånd er foretaget en faglig kvalitetssikring. Med ønsket om at overgå fra navnet Centre for Higher Education til University College følger nye krav til kvalitet, og det betyder særlige krav til CVUernes elektroniske ressourcer. Undervisningsminister Bertel Haarder ser DEFF som et vigtigt element i CVUernes overgang til University College2. Derfor indgår samarbejdet med DEFF som et akkrediteringskriterium. Akkreditering og evaluering skal ikke bare opfattes som prøver og tests, men også som mulighed for at udvikle biblioteksfaglighed til gavn for kvaliteten af institutionens uddannelser. Formulering af mål for uddannelses- og biblioteksaktiviteter er en vigtig forudsætning for kvalitetsog evalueringsarbejdet, uanset om det bruges som dokumentation eller som udviklingsværktøj. Biblioteksstyrelsen og DEFF ønsker fremover at indgå samarbejde med Undervisningsministeriet om akkrediteringskriterier for informationsinfrastruktur og biblioteksfaglige mål.

Biblioteksstyrelsen skriver i strateginotatet Fra information til viden, november 20053, om bibliotekernes nye roller, udviklingen af en fælles infrastruktur i det samarbejdende bibliotekssystem og bibliotekets rolle: “Biblioteket ses i højere grad som en service eller en kompetence end som et fysisk sted eller en portal, og udgangspunktet vil i høj grad være hos den personlige eller institutionelle bruger.”

På CVU-området er der nu et markant behov for omstrukturering af den eksisterende biblioteksbetjening. Fremtidens digitale uddannelsesbibliotek bør være en fuldt integreret del såvel i det fysiske læringsrum som i det virtuelle læringsrum. Det kræver optimalt samspil mellem informationsadgang og videncentrene. Det vil sige fuld integration af de elektroniske informationsservices i læringsmiljøet i form af sømløs adgang til de digitale undervisningsmaterialer og uddannelsestjenester. Etablering af videncentre og synliggørelse af uddannelsesinstitutionernes videnproduktion fordrer tekniske og servicemæssige løsninger, som kombinerer biblioteksfunktioner med læringsmiljø. Mange CVUer står netop overfor at skulle anskaffe nye tekniske løsninger til fuldteksthåndtering, styring og formidling af videnproduktionen. På den baggrund er der et klart behov for koordinering omkring tekniske løsninger, fælles standarder og biblioteksfaglige metoder med de øvrige forskningsbiblioteker og universiteter, hvor denne udvikling er i gang.

Det fremtidig DEFF-samarbejde omfatter fire store udfordringer:

Den øgede adgang til det globale informationsnetværk og store videnproduktion kræver samtidig udvikling af informationskompetencer på alle niveauer inden for uddannelser og fagområder. Evnen til at kunne identificere informationsbehov, søge information, vurdere den og anvende den i fortsat videnudvikling, er en væsentlig konkurrencefaktor. Evnen til “at lære at lære” er nøglen til livslang læring i et globalt samfund. Fremtidens uddannelsesbibliotek skal i højere grad være en integreret del af undervisningsforløbene på uddannelsesinstitutionerne. Der er fremover et stort behov for kvalitetssikring i informationsforsyningen af uddannelserne, hvor Google nok er et meget brugt værktøj, men jo ikke kan erstatte en god og tidssvarende biblioteksbetjening.

“Vi hører ofte at biblioteker (og bibliotekarer) udvælger, organiserer, genfinder og formidler information og viden. Det er sandt. Men det er aktiviteter, ikke bibliotekets mission, (...) det afgørende spørgsmål er: Med hvilket formål? Vi gør ikke disse ting som mål i sig selv. Vi gør dem for at imødekomme et vigtigt og vedvarende behov i det samfund vi betjener. Kort sagt, vi gør det for at understøtte læring.”4

Årets resultater for DEFF og uddannelsesbibliotekerne:

1) Citat fra Bertel Haarders tale ved lanceringen af nyt samarbejde mellem DEFF og UVM 18.4.2005.

2) www.uvm.dk/admin/institutionsstruktur/universitycollege.htm?menuid=4025

3) www.bs.dk

4) Lorcan Dempsey, chefstrateg den amerikanske organisation Online Computer Library Center (OCLC)

Uddannelsesbibliotekerne med i DEFF

Tove Schmidt

“Hør, hvor vi gungrer! – sagde musen til elefanten, da de krydsede træbroen” 
–  om uddannelsesbibliotekerne og DEFF.

I 2004 genindtrådte Undervisningsministeriet (UVM) i medfinansieringen af DEFF, hvilket betød, at bibliotekerne på erhvervsuddannelserne, og de korte og mellemlange videregående uddannelser, kunne deltage i DEFF-samarbejdet bl.a. om licenser, systemsamarbejder og DEFF-projekterne. Det meste af 2004 gik med at få formalia og organisationen på plads mht. repræsentation, så man i dag kan sige, at Undervisningsministeriet og dets biblioteker nu er repræsenteret i såvel Koordinationsudvalget, DEFF-styregruppen og de enkelte programområder.

Men hvad har det så betydet for UVMs biblioteker at være med i DEFF-samarbejdet? For helt at forstå det, er det vigtigt at huske på, at bibliotekernes samarbejde med DEFF tidsmæssigt falder sammen med en af de større uddannelsesreformer på netop dette område, nemlig dannelse af Centre for Videregående Uddannelser, CVUerne. Der blev skabt nye samarbejdsrelationer, nogle blev fusionerede, og andre nøjedes med at samarbejde i mere eller mindre løse konstruktioner. Det betød for bibliotekerne, at man stod overfor ofte at skulle lave tætte bibliotekssamarbejder på kryds og tværs, af såvel geografi, som uddannelsretninger og edbplatforme.

Samtidig blev det stadig tydeligere, at CVU-bibliotekerne havde et alvorligt problem i forhold til at kunne levere elektroniske ydelser til såvel studerende som underviserne, tydeligst indenfor det pædagogiske område. Det var en opgave, man hverken økonomisk eller organisatorisk havde magtet at løfte ret mange steder.

Det var derfor oplagt, at DEFF satsede på to områder:

Der er ingen tvivl om, at licenstilskudsordningen har hjulpet mange over den første og værste hurdle i forhold til at tilbyde elektroniske ressourcer. Man har fået licenspakkerne i hus, og der bruges i øjeblikket mange ressourcer lokalt på at opkvalificere bibliotekets brugere, såvel underviserne som de studerende, så de elektroniske ressourcer bliver en naturlig del af enhver litteratursøgning. Men der skal lægges mange kræfter i dette område, hvis det skal blive et permanent tilbud til bibliotekernes brugere også efter tilskudsperiodens udløb. Prisstrukturen på elektroniske ressourcer og pakkernes indhold er stadig så langt fra ideel, så man kan stille spørgsmålstegn ved, om det på nuværende tidspunkt og under de økonomiske vilkår, uddannelsesbibliotekerne eksisterer på, er fagligt forsvarligt og muligt for alle biblioteker at stille det til rådighed for brugerne.

Det er straks mere uproblematisk at kigge tilbage på de rigtig mange systemsamarbejder på UVM-området som DEFF har været med til at understøtte – systemsamarbejder der har dannet grundlag for helt nye måder at samarbejde på, og ikke mindst nye måder at betjene bibliotekets brugere på.

Jeg vil dog alligevel vove den påstand at DEFFs største succes i forhold til UVM-bib-liotekerne ligger to helt andre steder: Som en konsekvens af de nye systemsamarbejder blev det tydeligt, at databasesamarbejderne forudsatte en langt større grad af standardisering, end virkeligheden havde produceret rundt omkring på de enkelte biblioteker. Som fritstående biblioteker var formater, standarder og danMarc2-formatet noget, man havde haft et kreativt og lokalt problemløsende forhold til, hvilket fungerer helt fint indtil den dag, man skal flette baser og poster sammen. Det blev hurtigt meget tydeligt i de nye datafællesskaber, DEFF greb problemet og arrangerede i samarbejde med DBC et kursus i danMarc2 og samspillet mellem DanBib og lokalbaser. Dette kursus blev så stor en succes, at det nu skal dubleres for tredje gang, og på den måde skabtes det UVM-folkelige gennembrud for DEFF. DEFF var pludselig konkret relevant med it-opgaveløsning og kompetenceudvikling uden stor projektorganisering og implementeringsproblemer. På datastandar-diseringsområdet har disse kurser på grund af deres indhold og store udbredelse været det største faglige løft i mange år.

Den anden store sidegevinst er den meget store fokus, der fra såvel UVMs, som fra Biblioteksstyrelsens side vises overfor disse biblioteker. DEFF har været anledningen til etablering af et formelt samarbejde, som har affødt en særdeles levende og lydhør kontakt mellem styrelserne og de UVM biblioteksrepræsentanter, der arbejder i såvel selve DEFF-organisationen som i andre faglige og organisatoriske sammenhænge. De undervisningsministerielle biblioteker bliver nu tænkt med som centrale strategiske aktører til lokal understøttelse af den uddannelsesmæssige og forskningsmæssige satsning.

“– så musen gungrer lystigt derudad, vel vidende at elefanten også er der og træder tungere. Musens ben er korte, så der skal løbes meget hurtigt for at holde trit med elefanten, men på trods af forskellige perspektiver og forskellige fodspor går de på samme vej. Og hvis elefanterne i et øjebliks uopmærksomhed er lige ved at træde på musen, sørger mahoutterne1 for at ingen kommer galt af sted.”

1) Mahout: elefanttræner på indisk

Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler

Som en følge af de besluttede kommunesammenlægninger må bibliotekerne omstrukturere sig i forhold til nye kommunegrænser og befolkningsgrundlag. I alt bliver 239 kommuner berørt af sammenlægningerne, og næsten lige så mange bibliotekssystemer skal indgå i nye sammenhænge. Fusionsprocessen kan gribes forskelligt an, som det også fremgår af de følgende sider. Samlet set er folkebibliotekerne midt i en omfattende forandringsproces der, vellykket gennemført, vil give løft i retning af en bedre biblioteksbetjening til borgerne. 

Foto af Nils Lund Pedersen
Fra Middelfart Bibliotek 

Det nye Danmarks folkebiblioteker

Jonna Holmgaard Larsen

At gå fra 224 til 98 bibliotekskommuner byder på en af de største udfordringer i dansk folkebibliotekshistorie. I 2005 gik bibliotekerne for alvor i gang med omstillingen til det nye Danmark. De mange kommunesammenlægninger har meget stor betydning for folkebibliotekerne, da kommunesammenlægningerne også betyder sammenlægning af kommunernes biblioteksvæsener. De fleste biblioteker i landet er derfor berørt af reformen og har indledt en fusionsproces med en eller flere andre kommuner.

Biblioteksstyrelsen har op til sammenlægningsprocessen opfordret bibliotekerne til at benytte anledningen til at tænke nyt og se reformen som en enestående mulighed for at give borgerne i Danmark en bedre biblioteksbetjening. Den centrale tænkning i hele reformarbejdet har været sikring af bæredygtighed i kommunerne. Samtidig går det budskab igen, at der ikke skal forventes flere penge. En række biblioteker har oven i købet haft et besparelseskrav som udgangspunkt for at gå i gang med fusionsprocessen. “Men hvis rationalet kun er økonomisk, så er det en sørgelig affære,” synspunktet er fremsat af professor Ole Fogh Kirkeby fra Handelshøjskolen i København ved Biblioteksskolens temadag Biblioteksdrift i nye rammer. Der skulle gerne opnås både økonomisk og faglig bæredygtighed og dermed biblioteker, der kan opfylde befolkningens behov for et tidssvarende bibliotekstilbud.

Et andet nøgleord i reformarbejdet er sammenhængskraft. Hvordan får borgerne i de sammenlagte kommuner en følelse af fællesskab, af fælles identitet? Her er der i mange forbindelser peget på, at biblioteket som kulturbærer, og som formidler af offentlig information, kan være en god ressource for kommunerne at trække på i processen.

Folkebibliotekerne har på den måde fået en dobbelt opgave i reformprocessen. De skal på en gang bidrage i processen med skabelsen af et kulturelt fællesskab i den ny kommune, og de skal finde deres egne ben med definitionen af det fremtidige bibliotekstilbud. Dertil kommer alle de mere praktiske og organisatoriske spørgsmål med at få it-løsningerne koblet sammen, med at få tegnet en ny struktur, få ledelse og organisation på plads m.m.

Støtte fra Biblioteksstyrelsen

Biblioteksstyrelsen har støttet bibliotekernes sammenlægningsproces med generel rådgivning og med udgivelsen af Det nye Danmarks folkebibliotek.1 Derudover er der givet tilskud fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje i to omgange, dels ved en ekstraordinær ansøgningsrunde 1. juni og dels ved den ordinære ansøgningsfrist 1. november. I alt er der givet et tilskud på 7,5 mio. kr.

I tildelingskriterierne for tilskud til udviklingsprojekter i forbindelse med kommunesammenlægningen har Biblioteksstyrelsen taget udgangspunkt i, at fusionsprocessen er en chance for at tænke nyt, og at formålet er at give borgerne en bedre biblioteksbetjening. De 42 projekter, der har modtaget tilskud, falder i to hovedgrupper: En type, der fortrinsvis skal bringe bibliotekerne og personalet igennem processen, formulere fælles mål og beskrive en biblioteksstruktur i den nye kommune. En anden type projekter sigter mod at afprøve nye typer af ydelser og betjeningsformer.

Bibliotekerne i fusionsprocessen

Et blik rundt i landskabet af sammenlægningsprocesser afslører, at der er stor forskel på i hvilken takt, bibliotekerne har fået lov til at komme til fadet i den kommunale proces. Samtidig ses det, at bibliotekernes lange tradition for samarbejde er en styrke i bibliotekernes fusionsprocesser. Bibliotekerne er mange steder det gode eksempel på en vellykket proces. Muligheden for at bryde op og indgå i et nyt og større fællesskab giver mange steder personalet ny energi og stor lyst til at skabe fremtidens bibliotek.

De politiske betingelser for at forme den nye kommunes bibliotek er naturligvis forskellige fra kommune til kommune. Der kan dog spores nogle tendenser.

Som reaktion på strukturreformen, der er udtryk for en centraliseringsproces, opstår der i mange lokalsamfund en modbevægelse, der holder fast i, at der skal være offentlige servicefunktioner i de små samfund. Her er biblioteket ofte svaret. Det kan være alene eller typisk i samarbejde med skolen som kombibibliotek, i nogle tilfælde også kombineret med en borgerservicefunktion.

Kombibiblioteker er et udbredt politisk ønske og kan være en god måde at sikre et kultur- og læringssrum i lokalsamfundet. Det er imidlertid, trods arbejde med at udvikle formen, en vanskelig proces at skabe en fornuftig sammenhæng mellem skole og bibliotek. Det gode kombibibliotek har kun en chance, når formålet er at give borgerne et godt bibliotekstilbud frem for alene at spare penge.

I nogle kommuner har biblioteket fået ansvaret for, i samarbejde med den kommunale forvaltning, at stå for en borgerservicefunktion i den ny kommunes lokalsamfund. Funktionen placeres i biblioteket eller i de tidligere rådhusbygninger. Modsat biblioteksverdenens forventninger er det fortrinsvis lykkedes i nogle større kommuner som Århus og Vejle.

Interessen for biblioteksbetjening i de små samfund er umiddelbart positiv og giver god mening med tanke på bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution i forhold til visionen om et vidensamfund. Bibliotekerne har en stor udfordring i at imødekomme kravene fra regeringens ambition om Danmark som et konkurrencedygtigt vidensamfund. Krav, der dels består i at understøtte befolkningens livslange læringsforløb, og dels understøtte kulturen som en afgørende faktor i forhold til kreativitet og innovation.

Interessen for det lille samfunds bibliotek indebærer imidlertid også en risiko for en fastholdelse af en for stor spredning af tilbudet i form af traditionelle filialer, som modvirker strukturreformens intension med hensyn til at opnå bæredygtighed. Der er derfor brug for at forny betjeningsformerne. Mange af fusionsprojekterne indeholder da også forsøg med nye former: Kombibiblioteker og borgerservice er nogle af dem, men også profilering af lokalbiblioteker, f.eks. tematiserede eller rettede mod afgrænsede målgrupper. Det ser desuden ud til, at bogbussen får en renæssance. Ikke mindst er inddragelse af ny teknologi med øje for befolkningens nye medievaner en helt nødvendig nytænkning.

Eksempler på nye former for biblioteksbetjening fra Hjørring, Guldborgsund og Ny Horsens kommuner beskrives i selvstændige artikler.

1) Det nye Danmarks folkebibliotek. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 8. Biblioteksstyrelsen 2005. http://www.bs.dk/publikationer/rv/8/index.htm

Fremad sammen i Ny Hjørring Kommune

Børge Søndergård

Ny Hjørring Kommune vil fra 1. januar 2007 bestå af de fire kommuner Løkken-Vrå, Sindal, Hirtshals og Hjørring. Kommunen vil få godt 67.000 indbyggere – den bliver altså en af de store – og vil arealmæssigt være landets niende største. På biblioteksområdet skal der ligeledes sammenkøres fire biblioteksvæsener, dog har Hjørring og Løkken-Vrå en betjeningsoverenskomst.

Sådan gik vi i gang

Allerede i efteråret 2004 mødtes de fire biblioteksledere for at drøfte den mest optimale måde at klare sammenlægningen på. Det var dem magtpåliggende at gennemføre en struktureret, fokuseret og professionel sammenlægning, og meget hurtigt blev de enige om at prioritere økonomiske ressourcer til at aflønne en halvtids sammenlægningskonsulent for årene 2005-2006 – en løsning Ny Hjørring vist er ene om i det danske bibliotekslandskab. Valget faldt på tidligere stadsbibliotekar i Horsens, Børge Søndergård, som begyndte sit arbejde 4. januar 2005. Selve projektet døbte vi Fremad sammen.

Dimensioner i en sammenlægning

Allerede på et indledende møde mellem lederne og sammenlægningskonsulenten fik man styr på de dimensioner, en sammenlægning rummede: Personale-, ledelses-, organisations-, teknologisk-, værktøjs-, tilbuds- og betjenings-, informations- og kommunikations- samt ressourcedimensionen. Vi blev også nemt enige om, at vi ikke ville lægge ud med alt det praktiske, men med det bløde. Det vigtigste indsatsområde har derfor været at få afdækket de varierede kulturer, som findes på de forskellige arbejdspladser og afdelinger. Formålet har været gennem en struktureret værdi- og kulturafdækning at få synliggjort værdierne, drøftet dem og sammen finde frem til nye fælles værdier. Så tidligt som 12. januar afholdt vi det første fælles personalemøde som et aftenmøde, hvor vi spiste sammen, og hvor sammenlægningskonsulenten holdt et oplæg om udfordringer, forandringer, fusioner og udviklingstendenser i biblioteksverdenen.

Styregruppe, hjemmeside og nyhedsbreve

Fra begyndelsen blev der etableret en styregruppe med ledelsesrepræsentanter for de fire kommuner samt en medarbejderrepræsentant. Styregruppen mødes hver måned. Sammenlægningskonsulenten etablerede en hjemmeside1 for projektet og udsender hyppige nyhedsbreve. Begge dele er med til at sikre, at medarbejderne er maksimalt orienterede om processen, og tiltaget er allerede nu med til at binde den nye organisation sammen.

Personaletemadage, styregruppeseminar og harmoniseringsgrupper

Med tilskud fra Biblioteksstyrelsen har det været muligt at afholde tre personaletemadage. Den første var den føromtalte om værdiafdækning, en festlig dag, hvor vi fik lært hinanden at kende og fik grinet sammen for første gang. Den anden var udformet som et fremtidsværksted, hvor medarbejderne arbejdede med bekymringer, drømme og ønsker til det kommende bibliotekstilbud, biblioteksstruktur, organisation og ledelse. Den tredje blev afholdt i marts 2006. Til denne dag forelå der et udkast til en egentlig biblioteksplan for 2007-2009 med bl.a. forslag til ny mission, vision, strategiske indsatsområder, værdier og værdibaseret ledelse, biblioteksstruktur og betjeningstilbud samt ikke mindst et forslag til ny organisations- og ledelsesstruktur.

For at nå hertil har der blandt andet været nedsat en del harmoniseringsgrupper med repræsentanter på tværs af bibliotekerne, som har taget sig af de konkrete problemer, men vi har også nedsat mere tænketanksagtige grupper, som f.eks. en workshop om formidling, en ungemedarbejder-gruppe m.m.

Meget hurtigt og i fuld enighed valgte man i styregruppen et nyt fælles biblioteksedbsystem. Valget faldt på Axiell og en driftsafviklingsløsning fra Det Nordjyske Landsbibliotek. Systemet bliver sat i værk fra sommeren 2006 – altså inden den egentlige sammenlægning. Det betyder, at vi allerede fra det tidspunkt er én enhed, når det gælder reglement, takster og kørselsordning.

Det har været meget vigtigt at gribe sammenlægningen ledelsesprofessionelt an. Derfor afholdt styregruppen et halvandet dags seminar, som udelukkende omhandlede strategisk planlægning. Her udarbejdede styregruppen en omverdens- og interessentanalyse, kompetence- og ydelsesanalyse. Der blev set på porteføljer, kvalitetsmodeller og SWOT. Styregruppen diskuterede udkast til ny mission, vision og strategiske indsatsområder.

Ekstern kontakt

Ny Hjørring bibliotekernes måde at angribe sammenlægningsprocessen på har medført stor interesse fra vores omverden – ikke mindst fra bibliotekskredse. Sammenlægningsprojektet har været omtalt i Danmarks Biblioteker, Bibliotekspressen og Nyt fra DBC samt i den lokale presse, har ført til flere oplæg på konferencer, ligesom man har bistået andre sammenlægningsprojekter primært i Jylland. Der er skabt god kontakt til bl.a. personale- og udviklingskonsulenter i Hjørring Kommune. I det hele taget fornemmes der i den øvrige kommunale organisation en vis benovelse over den måde, bibliotekerne har grebet sammenlægningen an på.

Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 27 Kontakten til sammenlægningsprojektet generelt i Ny Hjørring Kommune har derimod (meget mod vores vilje) været meget lille. Det mærkes tydeligt, at biblioteket befinder sig langt uden for planlæggernes synsfelt. Så meget desto mere tilfredsstillende har det været at se, at de indstillinger, vi er kommet med, er blevet fulgt fra ord til andet. Det fortæller noget om, at hvis man angriber sammenlægningen proaktivt og professionelt samt hele tiden sørger for at være to hestehoveder foran den øvrige proces –så bliver man svær at afvise.

FREMAD SAMMEN – Tro på fremtiden

Der er en udpræget opfattelse blandt ansatte og ledere på bibliotekerne i Ny Hjørring at vi takket være den gode sammenlægningsproces vil stå med et stærkere, bedre og mere organisatorisk professionelt biblioteksvæsen i 2007 til glæde for brugerne, politikerne og de ansatte.

1) http://62.242.63.30/fremad/forside.htm

Snehvide og de syv små biblioteker

Carsten Flink

Ideen var snublende nærliggende: Ét stort hovedbibliotek og syv mindre lokalbiblioteker – sådan bliver strukturen i den nye Guldborgsund Kommune – det måtte næsten give associationer til Snehvide og de syv berømte dværge. Derfor er bibliotekerne i den nye storkommune begyndt et formidlingsprojekt med tilskud fra Biblioteksstyrelsen, hvor Nykøbing Falster Centralbibliotek bliver Snehvide, og lokalbibliotekerne på Falster og Østlolland får hver deres dværgprofil. Hvert lokalbibliotek skal være formidlingscenter for deres eget fagområde og agere udadvendt og nyskabende i forhold hertil over for borgerne. Desuden vil bibliotekerne invitere til samarbejde med andre kulturformidlende aktører – skoler, museer, foreningsliv etc.

Forskellige profiler

Med 600.000 gode danske kroner i lommen og en potent storkommune i horisonten, var det bare om at komme ud af starthullerne for de syv små biblioteker, der med kommunesammenlægningen bliver lokalbiblioteker under Nykøbing Falster Centralbibliotek. Pengene og den lune medvind kunne bruges til at skabe og udfylde rammerne i Snehvideprojektet, hvor de syv lokalbiblioteker får hver deres profil. Syv biblioteker, der naturligvis har en basissamling, den grundlæggende biblioteksformidling etc. –men derudover hver har deres eget særkende. En egenskab/formidlingsprofil som man er særlig god til, som man kan profilere sig på i kulturtilbudsvrimlen, og som kan give det enkelte lokalbibliotek et ansigt. Profilen kan være af både fysisk, materiel art og af offensiv/formidlingsmæssig/ud-af-huset karakter. Sidstnævnte giver basis for samarbejde på tværs med andre aktører på den kulturformidlende bane.

De syv små dværge

Med inspiration fra den græske mytologis muser, Howard Gardners mange intelligenser samt lokalbibliotekernes eksisterende kompetencer, delte vi så at sige omverdensforståelsen op i syv bunker og opstillede herudfra en række profiler, som hvert lokalbibliotek fik som undertitel til at videreudvikle sig på. Med syv betjeningssteder: Stubbekøbing, Nørre Alslev, Gedser, Væggerløse, Sakskøbing, Nysted og bogbussen samt et hovedbibliotek, Nykøbing Falster, passer antallet og konceptet med Grimms eventyr Snehvide og de syv små dværge. På den måde har projektet et let genkendeligt og iøjnefaldende billede at markedsføre profilerne på.

Nykøbing Falster Centralbibliotek og kommende hovedbibliotek skal naturligvis være Snehvide. Hende, der har det hele, kan det hele og får prinsen og det halve kongerige til sidst.

De syv små dværge har hver deres profil. Da projektet udover at være et formidlingsprojekt også er et samarbejdsprojekt, der skal danne basis for én organisation og en  fælles korpsånd, var det naturligvis personalet på alle bibliotekerne, der bød ind på de forskellige profiler. Resultatet blev som angivet nedenfor, hvor der også er eksempler på planlagte/visionære aktiviteter og samarbejdspartnere:

Sakskøbing Bibliotek

Væggerløse Bibliotek

Nørre Alslev Bibliotek

Nysted Bibliotek

Gedser Bibliotek

Stubbekøbing Bibliotek

Bogbussen

Fælles for alle

Alle betjeningsenhederne skal indeholde et folkebiblioteks traditionelle kerneområder som basis. Dertil lægges så to lag – det ovenfor skitserede formidlingslag – samt et niveau bestående af borgerservice/fritidsforvaltning, hvor der lægges op til at treenigheden kultur, biblioteker og fritid forankres lokalt i nærmiljøet. I den kommende storkommune vil det være af afgørende betydning for den enkelte borgers positive opfattelse af strukturomlægningen, at borgerservice på kultur-, fritids og biblioteksområdet kan imødekommes decentralt. Jo tættere på borgerne administrationen placeres, jo mere fleksibelt og smidigt kan borgerhenvendelser m.v. klares.

Der skal derfor skabes en opfattelse af kulturel samhørighed og forankring i den lokale administration, og der skal lokalt samarbejdes direkte med foreningslivet, enkeltpersoner, brugerråd etc. Der ligger nye udfordringer for medarbejderne, som betyder, at de enkelte medarbejdere kompetenceudvikler sig på områder, som de ikke tidligere har arbejdet med.

Formål

Der er fire formål med projektet:


- Forhåbentlig med syv små fornøjede dværge og verdens smukkeste unge dronning til følge!

Form

Ved implementeringen af formidlingsprofilerne for dværgene samarbejder medarbejderne fra det enkelte distriktsbibliotek med kompetencepersoner fra det samlede biblioteksvæsen, projektledelsen. Det er disse formidlingsenheders opgave at skabe netværk i det kulturelle landskab omkring netop denne profil i hele storkommunen. Det vil i praksis sige, at der til hver dværg er nedsat en referencegruppe bestående af en håndfuld medarbejdere fra det samlede biblioteksvæsen. Denne referencegruppe både idé- og visionsudvikler og starter delprojekter op i praksis under profilen. Der arbejdes således på kryds og tværs i forhold til såvel organisationsstrukturen som faggrupper og eksterne samarbejdspartnere. Projektledelsen tilbyder konsulentbistand og medvirker i projektudførelsen efter behov og kapacitet. Sammen får vi således forhåbentlig tømret et hold sammen, der med formidlingen og det brede samarbejde i fokus, kan spille bibliotekerne ind som frontløbere på den nye Guldborgsundbane.

Skræddersyet biblioteksservice i sammenlægningen af Ny Horsens Kommune

Lisbeth Christensen

Brædstrup, Gedved og Horsens kommuner sammenlægges fra 2006-2007 til én ny kommune med knap 80.000 indbyggere.

I dag er biblioteksstrukturen i de tre kommuner meget forskellig, idet Horsens, med 59.000 indbyggere, og Brædstrup, med 9.000 indbyggere, har en centraliseret biblioteksbetjening med hovedbibliotek samt for Horsens’ vedkommende en lille filial på Endelave til de omkring 160 indbyggere. Gedved med 10.000 indbyggere har derimod en udbygget decentral struktur med fire næsten lige store biblioteksafdelinger i lokalområderne Østbirk, Gedved, Hovedgård og Søvind. Den uensartede biblioteksstruktur er på længere sigt uholdbar, og et af de centrale punkter i sammenlægningsdrøftelserne har da også naturligt været planlægning af den fremtidige, decentrale biblioteksbetjening.

Strukturmodeller og Projekt Skræddersyet biblioteksservice i små lokalsamfund

Projektet går ud på at pejle sig ind på, hvordan den decentrale struktur kan tilrettelægges fremover – om brugerne i de mindre lokalsamfund efterspørger et egentlig fysisk bibliotek, eller om den øgede internetbenyttelse medfører, at bibliotekerne skal se på helt andre betjeningsformer i stil med mange af de udbringningsordninger, der er blevet populære i forhold til private husholdninger, eksempelvis Årstiderne, Den Franske Kasse og diverse frugt- og fiskeabonnementer.

Et lokalsamfund – Hatting – fungerer som forsøgsområde, mens et andet tilsvarende område – Søvind – er sammenligningsområde med egen biblioteksfilial. Projektet er startet med fokusgruppeinterviews med 28 borgere i de to lokalsamfund; de gav et meget brugbart og nuanceret billede af hvilke ønsker og behov, der er til bibliotekerne i dag. Der måles desuden før og efter forsøgsperioden på en række parametre: Antal udlån, brugertilfredshed, ressourceforbrug til personale og øvrige udgifter (husleje, kørsel etc.). Hatting er valgt, fordi det er et egentligt lokalsamfund, der er veldefineret i udstrækning. Hatting ligger rimeligt langt fra det bymæssige centrum og dermed også fra Horsens Bibliotek. Området har tidligere være bogbusbetjent.

Projektet skal i sommeren 2006 ende med i en evaluering at pege på en eller flere modeller, som fremover vil være økonomisk bæredygtige for små lokalsamfund i den nye kommune.

Valg af den fremtidige strukturmodel afgøres af sammenlægningsudvalget i tredje kvartal 2006. Ingen elementer i biblioteksmodellen er på forhånd udelukket: Filialer, mobil betjening via bogbil eller -bus, integrerede folke- og skolebiblioteker samt udbringningsordning.

Projektet har modtaget tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebibliotekers særlige pulje til forsøg i forbindelse med strukturreformen.

Folke- og skolebiblioteker

I efteråret 2005 gennemførtes en proces i fællesskab mellem de tre kommuners folkeog skolebiblioteker, hvor muligheden for større indbyrdes samarbejde blev drøftet. Udgangspunktet for et tættere samarbejde har i første omgang været at indføre det samme bibliotekssystem i de to sektorer. Status før processen var således, at to folkebiblioteker og et skolebibliotek benyttede DDE-Libra, og at et folkebibliotek og to skolebiblioteker anvendte et andet system. Primo 2006 blev DDE-Libra valgt som det fremtidige system.

Ligheder og forskelle

Processen med harmonisering af de tre biblioteksvæsener understøttes af det systematiske arbejde med at redefinere arbejdsgange, som har været påkrævet i forbindelse med integration af biblioteksbaserne.

I forhold til de sammenlægningsproblemer, der kendes fra andre kommunale og amtskommunale institutioner, er bibliotekerne allerede harmoniserede, bl.a. via traditionen for samarbejde over kommunegrænser og udviklingen af bibliotek.dk. Alligevel er det en ganske omfattende – og psykologisk hård – proces at se kritisk på eksisterende arbejdsgange, idet der skal bøjes af og indgås kompromisser, når der skal tænkes i nye og større enheder.

Organisationskultur

Parallelt med det borgervendte forsøg arbejdes der med en intern forandringsproces, så organisationskulturen udvikles i retning af et fælles værdisæt, hvad angår brugerorientering og udvikling af nye samarbejdsformer.

Processen baseres på Appreciative Inquiry – eller anerkendende målsætningsarbejde –hvor medarbejderne gennem værdikort sætter ord på deres arbejdsliv, hvad “der fungerer godt i dag, og som er vigtigt for mig at få med over i det ny Horsens Bibliotek” og hvad “der er for lidt af i dag, men som er vigtigt at få forbedret i det ny bibliotek”.

Alt i alt en spændende – og meget travl proces!

   

De nye tanker og projekter

Et vigtigt redskab til at holde bibliotekerne i front indenfor deres mangfoldige opgaver er de projektmidler, som Biblioteksstyrelsen råder over.

Integrationsprojektet nærmer sig sin afslutning, og det lykkedes virkelig at sætte bibliotekernes betjening af de etniske minoriteter på dagsordenen.

Et andet flerårigt projekt er udviklingen af en fælles systemarkitektur indenfor DEFF. Et vigtigt indsatsområde er adgangsstyring til de elektroniske ressourcer.

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Kolding Bibliotek

De nye tanker og projekter

Jonna Holmgaard Larsen

“Jeg kan godt lide det med, at jeg selv får sådan en aktiv rolle i indlæringen. Jeg synes, biblioteket er et meget godt sted at lære. Det er sådan et frugtbart, konstruktivt og positivt læringsmiljø. Jeg kan godt lide den der afslappede atmosfære. Det er et sted, hvor der er fred og ro til, at man kan fordybe sig og få tid til eftertanke. Det er jo for alle mennesker. Alle kan komme sådan et sted. Der er ikke noget med, at fordi man er nydansker, så kan man ikke komme her. Der er god mulighed for at komme og møde andre mennesker end dem, man sædvanligvis støder på.”

Ovenstående karakteristik af biblioteket som læringsrum er givet af en bruger ved Åby Bibliotek i Århus1 og hentet fra Evaluering af to læringsprojekter i folkebibliotekerne, februar 2006 ved lektor Marianne Horsdal, Syddansk Universitet.

Læringsprojekterne i Viborg og Århus er to blandt en række forsøg og projekter, i hvilke danske folkebiblioteker i de seneste år har arbejdet med nyudvikling af bibliotekets idé og med nye bibliotekarroller. De fleste med tilskud fra Folke- og skolebibliotekernes Udviklingspulje.

En lang række af projekterne har i takt med den teknologiske udvikling arbejdet med at overføre bibliotekernes formidling fra fast til elektronisk form. Men andre projekter har på forskellig vis haft fokus på bibliotekets rolle i den demokratiske samfundsproces, som støtte til selvstændig meningsdannelse og livslang læring. Tilskud til disse projekter er givet under indsatsområderne: Det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer og Bibliotekets rolle som læringsrum for informationskompetence.

Fælles træk for disse projekter er, at fokus flyttes fra:

Brugeren fra Åby Bibliotek peger på biblioteket som det oplagte offentlige rum til folkeoplysende aktiviteter, og som et mødested, der giver mulighed for netværksdannelse. Projektresultaterne, der efterhånden foreligger fra de seneste års udviklingsarbejde, bekræfter da også bibliotekernes succes på området. De nye roller er en udfordring for bibliotekarernes professionalisme, der stiller krav til kompetenceudvikling, men giver mening for forskellige målgrupper blandt brugerne i samtiden.

Biblioteket som demokratisk torv – et udviklingsprojekt på Frederikshavn Bibliotek2

Frederikshavns behov for et nyt image efter lukningen af skibsværftet har dannet baggrund for idéen om Biblioteket som demokratisk torv. Biblioteket, som er det sted i byen, hvor flest borgere kommer, har lagt hus og ledelse til projektet, der skal være stedet, hvor kommunen i dialog med borgerne kan udvikle og afprøve nye idéer og projekter, der berører en større kreds af borgere.

Det teoretiske grundlag for projektet er udviklet af bibliotekets leder, Thorkild Holm Pedersen.

Det demokratiske torv er et fælles projekt for biblioteket og parter uden for biblioteket. I styregruppen sidder, foruden bibliotekets ledelse, repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger og fra byens erhvervsliv. Projektets vision er at videreudvikle, udforske og udfordre bibliotekets rolle som “demokratisk torv”, som rum for den “demokratiske samtale” – med et specielt fokus på bibliotekets funktion som “det tredje sted”. Idéen med Frederikshavnerrummet er, at alle interesserede kan gå ét sted hen og få et overblik over, hvad der rører sig i Frederikshavn af konkrete udviklingstiltag, offentlige som private. Rummet giver desuden mulighed for, at man kan reagere på informationerne og komme med idéer, spørgsmål og meninger.

Frederikshavner-rummet er udstyret med et stort kort over Frederikshavn Kommune, der – nyttigt nok – kan skiftes ud fra næste år, hvor Frederikshavn går ind i endnu en forvandlingsproces, når kommunen sammenlægges med Skagen og Sæby. På sidevæggene er der skiftende udstillinger med aktuelle projekter. En computer med touch skærm giver mulighed for at klikke sig ind på præsentationer, som også vises på storskærm. Endelig kan man kommentere og stille spørgsmål, der via kommunens kommunikationskontor videresendes til rette instans, som kan svare tilbage. Med mellemrum arrangeres også fyraftensmøder, hvor projektmagere og borgere har mulighed for at diskutere.

Til projektets foreløbige erfaringer hører, at det har været med til at sætte biblioteket på dagsordenen som en vigtig servicefunktion og som en central institution, når det gælder den overordnede offentlige opgave vedrørende dannelse og udvikling. Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at slå igennem med bibliotekets rolle i bevidstheden hos de tunge projektmagere. Her ligger fortsat en udfordring.

Idébutikken – et demokratisk folkeoplysningsprojekt3

I Fredericia Kommune arbejdes der med et andet projekt, hvor bibliotekets rolle i den demokratiske proces er central. Baggrunden for projektet er et ønske om at slå Folkebiblioteket og Pædagogisk Center sammen. Det er tanken, at sammenlægningen skal føre til et fællesskab, som kan rumme mere end blot de to sammenlagte institutioner, og som bl.a. kan understøtte byens ambition om at blive Danmarks bedste Børneby. Foruden biblioteket og det pædagogiske center er folkeoplysningsområdet inviteret med i samarbejdet. Endelig tænkes frivillige ind i det fremtidige samarbejde.

Inspirationen til Idébutikken er hentet i London, hvor Ideastores samtænker folkeoplysning og biblioteker på en måde, som appellerer til borgere i alle aldre. De udvikles specielt i bydele med mange etniske grupperinger og et forholdsvist lavt uddannelsesog beskæftigelsesniveau. Idéen er at give lige adgang til viden, oplevelse og læring og bidrage til et generelt dannelses- og uddannelsesløft blandt en hel bydels borgere.

I Fredericia Kommune er der udviklet modeller for Idébutikker på biblioteker, skoler, i idrætscentre og andre steder, hvor mennesker mødes om udviklende samvær. Idébutikken består af fysiske materialer, af virtuelle muligheder og af mennesker som hjælper på vej.

Sideløbende med den praktiske udvikling af en række Idébutikker løber en teoretisk og filosofisk proces i form af en foredragsrække, der diskuterer, hvordan der kan skabes rum for dannelse og meningsdannelse. Inspirationen er bl.a. hentet i Ove Korsgaards bog Kampen om lyset, (1997), hvor han spørger: “Vil dannelsesteorien blive erstattet af en læringsteori?”.

Biblioteket som læringsrum

Flere biblioteker har kørt projekter rettet mod at udvikle biblioteket som et åbent rum for livslang læring. Til de økonomisk tungere projekter hører projekt Hybride læringsmiljøer i Århus og projekt Livslang læring i Viborg. Begge med tilskud fra Udviklingspuljen.

Projekt Hybride Læringsmiljøer har bestået af en række delprojekter med forskellige temaer på Hovedbiblioteket i Århus og på Åby Bibliotek. Et par af projekterne har inddraget samarbejdspartnere udefra.

Hybride læringsmiljøer har bygget på NordinfoLITs forslag til standard for en definition af informationskompetence, der i kort form definerer, at den informationskompetente borger skal være i stand til at erkende behovet for information, finde informationen frem, vurdere den, omsætte informationen til ny viden og anvende denne. Definitionen har den konsekvens, at bibliotekaren ikke som tidligere alene skal finde informationen frem og udlevere den, men aktivt vejlede og støtte brugeren i en læringsproces, hvor den fremfundne information skal vurderes og kombineres med den viden brugeren har i forvejen. En ny bibliotekarrolle.

Eksempler på de forskellige læringsmiljøer i Århus har været Lærepladsen, der gav personlig undervisning i informationssøgning, samarbejde med Senior Daghøjskolen om internetkurser, informationskompetence og skønlitteratur, læsesvage børn fra treni år. Et af temaerne, Kvindehjørnet, et lære – være – værksted, gav anledning til hed pressedebat i Århus Stiftstidende og underskriftsindsamling af mænd, der var utilfredse med, at et hjørne af biblioteket var forbeholdt kvinder. En vurdering af, at der i biblioteket i øvrigt var tilstrækkeligt med rum og arbejdspladser tilgængeligt for alle, sikrede dog projektets gennemførelse.

Viborgs projekt Livslang læring udviklede et videncenter i biblioteket og et samarbejde med Viborgegnens uddannelsesinstitutioner, oplysningsforbund og fagforeninger. Projektet havde fokus på borgere uden videregående faglig uddannelse.

Lektor Marianne Horsdal, Syddansk Universitet, som har stået for en fælles evaluering af Århus og Viborg projekterne, har konkluderet, at “biblioteket som læringsrum er en succes, der supplerer de eksisterende læringstilbud i samfundet, hvor biblioteket muliggør og legitimerer det individuelle læringsbehov. Det er af afgørende betydning for motivationen og kvaliteten af læringen, at biblioteket er et sted, hvor man kommer frivilligt, og biblioteket gør en forskel for de grupper, der har risiko for marginalisering.”

En anden konklusion er, at “Læringsrummet er en professionel udfordring for bibliotekets personale, da de skulle forholde sig til de nye roller som underviser og vejleder, og hvor kontakten til brugerne bliver af længere varighed og ofte mere personlig. I udviklingen af den nye rolle har det været centralt, at bibliotekspersonalet holder fast i den del af deres traditionelle professionsidentitet, hvor brugerens behov er i absolut centrum.”

1) http://www.aakb.dk

2) http://ddt.frederikshavnbibliotek.dk

3) http://www.idebutikken.info

BIBCAST – bibliotekernes bredbåndsbiograf

Henrik Fink Isaksen

Idéen om at lancere en bredbåndsbiograf så dagens lys i 2003, da fire østjyske biblioteker og gymnasier gik i gang med at skabe et seriøst video on demandtilbud til biblioteksbrugere og studerende i Århus Amt. Projektets første fase sluttede 1. maj 2005 med konferencen Film med et klik i Århus Filmby, hvor flere end 100 bibliotekarer, undervisere og filmfolk fik synligt bevis for, at projektet havde nået sine erklærede mål.

Nye deltagere og mål

BIBCASTs anden fase er nu i fuld gang. I dag er projektet udelukkende et biblioteksprojekt, som udover de oprindelige biblioteker i Århus, Randers og Silkeborg også tæller Hovedbiblioteket i København og Øbro Bibliotek på Jagtvej. Udvidelsen af projektgruppen er fulgt op af nye ambitiøse projektmål, som projektdeltagerne har arbejdet målrettet på at få gennemført i 2005. De nye mål er:

Målsætningen for 2005 var bl.a. at medvirke til skabelsen af egentlige standardkontrakter og betalingssystemer for online streaming af film til landets biblioteker. Den proces er det lykkedes projektet at få i gang, idet DBC Medier og Det Danske Filminstitut nu har indvilget i at stå i spidsen for forhandlingerne med de mange forskellige organisationer, som repræsenterer opretshaverne. De skal nemlig tilgodeses, hvis distribution via videoon-demand skal afløse de dvd’er, som bibliotekerne pt. tilbyder lånerne. Arbejdet med denne reformering af de nuværende aftaler omkring ophavsret og betaling til filmbranchens organisationer forventes klar medio 2006.

Bedre tilbud til brugerne

Målet om at skabe nye tilbud til brugerne gennem nye tidssvarende oplevelsesrum og nye film har haft høj prioritet i 2005. I dag er der indrettet flotte visningsfaciliteter på alle de deltagende biblioteker, så nu kan brugerne slappe af med en film foran fladskærme i rare omgivelser, når de kommer på biblioteket. Udbuddet af film er også blevet øget, på trods af at adgangen til Filminstituttets filmskat og de mest populære spillefilm endnu ikke er på plads på grund af de igangværende kontraktforhandlinger. Men det er lykkedes at udvide repertoiret med lokalhistoriske film fra nye leverandører som Substanz og spændende kortfilm fra Den Danske Filmskole, Danida, Super 16 med flere.

Grænseoverskridende projekt

BIBCAST har siden sin etablering i 2003 været et innovativt udviklingsprojekt, som hele tiden har forsøgt at være i front på området digital distribution af visuelle medier. 2005 endte med indgåelsen af en aftale med det svenske filmsite Glimz.net, så BIB-CAST nu også tilbyder svenske kort- og dokumentarfilm på danske biblioteker. Det samarbejde demonstrerer til fulde den nye distributionsforms revolutionerende karakter, idet de 20 svenske film, som BIBCAST nu fuldt lovligt streamer i Danmark, aldrig fysisk har befundet sig i landet, men er hentet via nettet.

Digitale noder i danske biblioteker

Jonathan Irons

Siden 2003 har SheetMusicNow.com i samarbejde med danske biblioteker udviklet digitale nodeservices. Det betyder, at danske biblioteksbrugere kan downloade og udprinte noder fra verdens største katalog over klassisk og jazz musik.

SheetMusicNow.com blev etableret i 1998 af musikerne Inge Mulvad Eje og Niels Eje med det formål at gøre det nemmere for musikere verden over at få adgang til noder. Især Danmark har lidt under, at traditionelle nodedistributionskanaler forsvinder, og at indkøb af noder i dag betyder lang ventetid på mail order services.

Firmaet udviklede web stedet www.sheetmusicnow.com og distributionen af software SafePublish og etablerede forbindelser til nogle af de bedst kendte kunstnere, komponister og forlæggere, inkl. Oxford University Press, Schott Music International, Universal Edition, Chick Corea, Sir James Galway og Bent Fabricius-Bjerre.

I samarbejde med Biblioteksstyrelsen blev udviklet et pilotprojekt i 2003 for at udvide, teste og undersøge ekspeditionen af digitale noder i danske biblioteker. Distributionssystemet blev modificeret, og projektet blev udfoldet i Århus, København, Gentofte, Herning, Odense, Frederiksberg og på Statsbiblioteket.

Da pilotprojektet blev en succes, sørgede Biblioteksstyrelsen i 2004 for økonomisk tilskud til den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem SheetMusicNow.com og bibliotekerne. Bibliotekerne blev informeret om mulighederne for digital distribution via workshops, præsentationer og kurser, og opfordret til at formidle information til slutbrugeren i bibliotekerne. I løbet af året blev 40 biblioteker abonnenter på SheetMusic-Now.com.

I 2005, og i et nært samarbejde med Bibliotekskonsortiet og it-afdelingen på Statsbiblioteket, blev SheetMusicNow.com integreret i Bibliotekernes Netmusik, og brugerne blev for første gang i stand til at logge på direkte og downloade noder til deres egen computer derhjemme. Denne væsentlige udvikling betyder meget store fordele for bibliotekerne – personlig betjening bliver mindre nødvendig, og man opnår større kontrol over niveauet af downloads via Bibliotekernes Netmusiks grænseflade.

Ved at tilbyde brugerne digitale noder sparer bibliotekerne alle udgifter i forbindelse med at købe trykte udgaver: Ingen shipping, ingen administration, ingen ventetid, ingen tjekken ind og ud, ingen skader og ingen bortkomne udgaver – noderne er aldrig udlånt, og derved har alle brugere adgang til den komplette samling. Desuden kan bibliotekerne præsentere sine brugere for værker, som ikke har været tilgængelige før, f.eks. dansk popmusik, moderne performance musik og musik fra mindre musikudgivere.

Danmark har indtaget en absolut førerposition inden for området digital nodedistribution. Intet andet land har et så højt niveau for digitale services til brugerne af folkebiblioteket. Samarbejdet mellem en industriel leder i digital rettighedsadministration og folkebibliotekerne har været et strålende eksempel på et succesfyldt partnerskab mellem offentlige og private institutioner.

Danmarks første MIR-projekt

Susanne Buus-Pedersen

Københavns Kommunes Biblioteker står som ansvarshavende for Danmarks første MIR-projekt, Melodibasen.dk.

Music Information Retrieval (MIR)

Ville det ikke være fantastisk, hvis man kunne genfinde enhver dansk melodi eller sang, blot man kendte en lille strofe af melodien eller nogle få ord af teksten til en sang? Det er slet ikke så utopisk endda. I udlandet har der i flere år været en aktiv udvikling på internettet inden for det, man populært kalder Music Information Retrieval, oftest forkortet til MIR. Der holdes internationale konferencer om idéerne og teknologien bag de forskellige systemer.

Melodibasen.dk er en sådan idé. Den er fostret af it-virksomheden Konkat, der i samarbejde med Københavns Kommunes Biblioteker har formuleret formålet med Danmarks første MIR-projekt. Melodibasen tilbyder målgruppen, som er bibliotekarer, lånere og den musikinteresserede borger i almindelighed, et digitalt referenceværktøj til genfinding af danske melodier og sange ved hjælp af et simpelt, men meget præcist, søgeværktøj.

Det biblioteksfaglige aspekt

Melodibasen vil kunne kommunikere med andre bibliografiske databaser via z39.50 protokol. Gennemstillingsfunktioner til bibliotek.dk, Musikbibliotek.dk, Bibliotekernes Netmusik, SheetMusicNow.com, Phonofiles butikker og andre lovlige forhandlere af online musik og digitale noder vil gøre Melodibasen til det hjælpeværktøj, der kan sammenknytte databaser, som indeholder nodebillede, tekst og lyd samt vise vej til lytte-, låne- og downloadmuligheder i såvel det fysiske som det digitale bibliotek.

Metode og strategi

Digitalisering af musikken og udvikling af teknologien udføres af it-virksomheden Konkat. Med et enkelt interface giver Melodibasen brugere uden musikalske forudsætninger mulighed for at genfinde melodier og sangtekster. Man vil kunne lytte til musikcitater i form af MIDI-filer. Melodi- og nodestumper konstrueres “on the fly”. Når man søger, ser man helt bort fra toneart, interval og tempo. Man taster bare melodiens kurvatur et tilfældigt sted på sit pctastatur. Ved at taste til højre eller venstre angiver man, om melodien går op eller ned. Andre MIR-systemer benytter værktøjer, hvor man skal angive rytmen eller nynne eller fløjte brudstykker af melodien. Det giver mulighed for en forholdsvis stor fejlprocent. Der er imidlertid intet til hinder for, at der senere i projektforløbet kan indarbejdes flere søgeværktøjer i Melodibasen.

Status

I løbet af 2006 står vi med begyndelsen til Danmarks bedste musikgenfindingsværktøj på nettet. Digitaliseringen er i fuld gang, og udvælgelsen varetages af musikfaglige repræsentanter fra de biblioteker, der er projektets samarbejdspartnere. Hovedtanken er, at alle danske sange og melodier på sigt skal kunne genfindes i databasen. I løbet af 2006 vil det blive muligt at klikke sig ind på www.melodibasen.dk og med sin pegefinger taste H J K L L L på pctastaturet. Man vil så få at vide, at den sang, man ikke kunne huske titlen på, er Bag duggede ruder med TV2. Det vil også være muligt at klikke sig videre til SheetmusicNow.com og printe noden ud digitalt eller til bibliotek.dk og låne noden eller musikken i fysisk form. Sådan en vejviser er enhver bibliotekars drøm!

Melodibasen.dk

Projektledelse og juridisk ansvar:
Københavns Kommunes Biblioteker, Krystalgade 15, 1172 Kbh. K

it-udvikler:
Konkat, Grimhøjvej 4, 8220 Brabrand

Samarbejdspartnere:

  • Statsbiblioteket, Universitetetsparken, 8000 Århus C
  • Frederiksberg Bibliotek, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg
  • Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C
  • Herning Centralbibliotek, Brændgårdvej 2, 7400 Herning
  • Århus Kommunes Biblioteker, Møllegade 1, 8000 Århus C
  • Gentofte Bibliotekerne, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup
  • Musikbibliotek.dk

Meldodibasen har modtaget tilskud fra Biblioteksstyrelsens overbygningsmidler: 2004-2005: 100.000 kr. til projektmodning 2005-2006: 459.787 kr. til projektudvikling

Testsite (ikke til offentlig brug): http://melodibasen.dk

PURE – et regulært samarbejdsprojekt

Tove Bang

Hvorfor PURE1

Universitetet skal jf. Universitetsloven understøtte de tre ben: Forskning, Uddannelse og Dialog. Synliggørelse og spredning af universitetets videnproduktion, til brug for undervisning og læring, og transmission af forskningsresultater i form af viden til omverdenen, er kerneopgaver.

I dag produceres forskningsbaseret viden overvejende i digital form. Det stiller ændrede krav til registrering og arkivering af universitetets videnproduktion. Det synes derfor naturligt, at universitetet i stigende grad overdrager forskningsbiblioteket opgaven med at etablere et elektronisk arkiv – institutional repository (IR). Biblioteket har erfaring på dette felt. Universiteters krav til arkivløsning er individuel, men som hovedregel skal earkivet efterleve de internationale standarder for åbenhed og udveksling (OAI).

Mål og succeskriterier – kort fortalt

PURE-projektet er et samarbejde mellem oprindelig fire (Aalborg Universitetsbibliotek, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Handelshøjskolen i Århus) – nu syv danske universitetsbiblioteker (+ Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet). Sammen med softwareudviklere fra ATIRA A/S er PURE i perioden august 2004 til december 2005 skræddersyet som forskningsregistreringssystem og earkivplatform til danske universitets- og forskningsmiljøer.

PURE-projektet har haft fem hovedmålsætninger:

Succeskriterierne har været:

Resultater, der tæller

I dag fremstår PURE som et modulært forskningsregistreringssystem, et såkaldt CRIS (Current Research Information Systems).2 Systemet håndterer decentral indsamling af forskningsdata, central opbevaring af data og regelbaseret fremvisning af data.

Væsentlige resultater af det fælles udviklingsarbejde med PURE har især været:

Et samarbejdsprojekt, der fortsætter

Med udløbet af DEFF-bevillingen overgår PURE fra projektstatus til egentlig drift. Projektets udviklingssamarbejde videreføres med øget fokus på brugerstyret udvikling. Samarbejdet organiseres som et distribueret drifts- og udviklingsfællesskab med én fælles styregruppe og separate arbejdsgrupper ledet af en formand.

Følgende universiteter deltager pr. februar 2006 i videreudviklingen af PURE: Århus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Roskilde Universitetscenter og Handelshøjskolen i Århus. Hertil kommer forskningsinstitutioner som bl.a. Danmarks Jordbrugsforskningsinstitut og Hovedstadens Sygehusvæsen.

1) DEFF Kvartalsrapporter 1-3 samt Slutrapport.
http://www.deff.dk/content.aspx?catguid={E0ABF8F4-5031-4D36-9497-4B287F4F407E}
“Det Levende Universitet” I: KVLs blad, p. 23 http://www.kvl.dk/upload/medarb/kom/docs/dlu/06dlu.pdf og http://www.kvl.dk/upload/medarb/kom/docs/dlu/08dlu.pdf
Fire biblioteker – fire universiteter – ét forskningsregistreringssystem. Thøger Kristensen, Tove Bang og Adrian Price. I: DF Revy 28, 2, marts 2005. p.10 PURE: http://pure.atira.dk PURE på HHÅ. http://lib.asb.dk/cms/nyhedsbrev/okt_2004/forskning.htm PURE på Århus Universitet. www.au.dk/pure Research@ASB. Det nye forskningsregistreringssystem går i luften. Research@asb – det nye forskningsregistreringssystem går i luften. http://www.asb.dk/lib/news/researchlaunch.aspx Hurtigere vej til forskerne. I: CAMPUS Århus Universitet. Nr.1, 16. januar 2006 p. 3.
Videnbase Nordjylland: http://vbn.dk

2) http://www.eurocris.org/en/

3) Screenshots af PURE med dokumentation.http://pure.atira.dk/PURE/Screenshots

Downlaan – digital distribution fra bibliotek til bruger

Tora Trier Hansen

Downlaan-projektet er efterhånden en gammel dame, som nu endelig kan skimte sit otium: Fra 1. januar 2007 skal projektet efter planen overgå til driftsstatus.

Den største udfordring – volumen

I november 2003 lancerede vi downlaan-prototypen med 105 titler fra to forlag. I løbet af 2004 sled vi såler og taster tynde i kontakt med omkring 50 forlag – uden det helt store held. Næste kontaktrunde til forlagene, som vi iværksatte i slutningen af 2005, har kastet meget mere af sig, idet den kommercielle ebogsportal (som DBC og Infomedia lancerer i august 2006) har motiveret mange forlag til at deltage i downlaan. Projektets succesmål er 1500 titler ved projektets overgang til drift. Pr. 1. marts 2006 er 1100 titler fra 22 forlag enten indgået eller i produktion. Vi forventer at nå det magiske tal 1500 i løbet af sommeren.

Need to read contra nice to read

Downlaan har indtil videre satset på faglitteratur ud fra en betragtning om, at skærmteknologi og læseapparater endnu ikke inviterer til læsning i sofahjørnet.

Denne prioritering hænger også sammen med formater, idet det valgte krypterede pdfformat desværre kun fungerer på nogle få mobile platforme. En konvertering til f.eks. Mobipocketformatet er økonomisk ikke overkommelig.

Erfaringer fra det svenske eLIB taler dog mod need to readkonceptet, idet svenske biblioteker via eLIB udlåner flere skøn- end faglitterære bøger. Prioriteringen er derfor løbende til diskussion.

Hvem kan bruge downlaan?

Ved downlaans lancering i efteråret 2003 bestod den samlede lånergruppe fra de tre medvirkende biblioteker af 1200 brugere. Siden er brugergruppen blevet drastisk udvidet til alle primære brugere (bosiddende i kommunen og indmeldt i biblioteket). Udlånstal er vanskelige at vurdere, fordi titeltallet vokser løbende, men udlånet var eksempelvis 2562 i 4. kvartal 2005.

Fem nye biblioteker (Frederiksberg, Roskilde, Odense, Esbjerg, Det Nordjyske Landsbibliotek) har netop givet tilsagn om at deltage i downlaan i resten af projektperioden. Desværre har vi ikke fundet en løsning på interurbanlån, og der er ikke umiddelbart nogen teknologisk løsning i sigte.

Integration med bibliotekernes kataloger

En af downlaans styrker er, at alle titler katalogiseres i nationalbibliografien og dermed optræder både i bibliotek.dk og de medvirkende bibliotekers kataloger. Det betyder, at det i modsætning til andre ebogs tilbud i folkebibliotekerne (f.eks. ebrary og Safari) er let for brugerne at finde frem til downlaantitlerne.

XML – dejligt, men alt for dyrt

Projektet har desværre måttet opgive drømmen om XML (eXtensible Markup Language) som ville muliggøre mange slutformater. Økonomisk ligger en opmærkning af teksterne langt udenfor projektets rækkevidde.

Projektpartnere og deres rollefordeling:

Københavns Kommunes Biblioteker, Århus Kommunes Biblioteker og Randersegnens Biblioteker (formidling til og autentifikation af brugere)

Dansk BiblioteksCenter (teknisk løsning) DBC Medier (rettigheder og afregning til forlag og biblioteker)

Karin Nielsen, Conversion, er konsulent på projektet, som har modtaget tilskud fra Biblioteksstyrelsen. Repræsentanter for Gyldendal og Danmarks Blindebibliotek er observatører i projektgruppen.

Kør og hør – Danmarks første truckerbibliotek

Maike Albertsen Zwoch

“Jeg er stadig godt tilfreds med at låne lydbøger, men det begynder at knibe med at finde en, jeg ikke har hørt tidligere” – siger en af de første langturschauffører, der blev tilmeldt Kør og hør. Han er en af de 387 chauffører, der har fået glæde af at låne cdlydbøger til de lange ture på motorvejene. Ideen er at give de mange langturschauffører, der på deres vej sydpå kommer igennem Bov Kommune, et attraktivt tilbud ved at tilbyde lydbøger.

Vi har etableret truckerbiblioteket der, hvor chaufførerne har deres daglige gang, nemlig på IDS Truckcenter i Padborgs industrikvarter. Det er blevet en kæmpe succes – både målt i brugernes tilfredshed og i udlånstal. Interessen er enorm – vi runder snart udlån nr. 10.000 af de ca. 250 lydbøger, der står til rådighed i truckcentret.

Åbning af Kør og hør

Den 7. juni 2004 åbnede vi for udlån af cdlydbøger og udvalget er bredt – lige fra spændingsbøger, biografier, rejsebeskrivelser og sprogkurser. Lydbøgerne bliver udlånt og afleveret på truckcentret, mens det er Bov Bibliotek, der sender lånerkort ud til chaufførerne og sørger for alt det tekniske omkring lydbøgerne.

I samarbejde med Padborg Udviklingscenter, SID-chauffører og IDS Truckcenter i Padborg etablerede vi i efteråret 2003 projektet og fik penge fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje – dog kun til personaleomkostninger. Til den dyre del af projektet –penge til lydbøger – søgte vi mange forskellige fonde og fik sponsorer til at finansiere køb af lydbøgerne. Gennem et grænseoverskridende samarbejde med Bücherei Harrislee og midler fra Region Sønderjylland/ Schleswig åbnede vi for udlån af lydbøger på tysk fra den 7. marts 2005.

Samarbejdspartnere er vigtige

Gennem projektet har vi fået et fint samarbejde med erhvervslivet i kommunen, Padborg Udviklingscenter, lydbogsforlaget Audioteket og især personalet ved IDS Truckcenter i Padborg. Personalet er en vigtig del af projektet – det er dem, der har den daglige kontakt med chaufførerne. Der er opbakning og begejstring for projektet hos personalet – også næsten to år efter åbningen.

Lydbøgerne har opfyldt et kulturelt behov hos chaufførerne. Projektet har vist, at det er muligt at formidle litteratur og oplevelser på en anden måde, end vi ellers er vant til i biblioteksverdenen – på et utraditionelt udlånssted og til en målgruppe, der ellers ikke er bruger af biblioteket.

Den 29. november 2005 modtog Kør og hør Jytte Prisen, som uddeles af biblioteksudvalget under HK/Kommunal.

Learning Objects Web – SWIM1

Maj Rosenstand

På Aalborg Universitet er der tradition for en problembaseret læringsmodel, hvorfor Aalborg Universitetsbibliotek igennem flere år har arbejdet konkret med at understøtte læreprocesser hos den enkelte, i tråd med universitetets pædagogik igennem bibliotekets undervisningstilbud.

Kernen i denne undervisning har i de sidste par år været SWIM – Streaming Webbased Information Modules2, der er en interaktiv videofilm. Her skal man deltage i en virtuel projektgruppe, som vælger mellem forskellige informationssøgestrategier i forskellige situationer3, der opstår undervejs i den interaktive video, der simulerer et projektforløb. Learning Objects Web er et projekt, der tager afsæt i de resultater og erfaringer, som er opnået med det tidligere projekt Streaming Webbased Information Modules (SWIM). Aalborg Universitetsbibliotek har gennem en årrække etableret et internationalt netværk på området, hvilket resulterer i løbende sparring og feedback. Det er i naturlig forlængelse af det internationale forsknings- og udviklingsarbejde at Learning Objects Web – SWIM også kreeres i en engelsk version. Nogle af vores vigtigste eksperter, som vi sparrer med, er Professor Carol C. Kuhlthau og Jannica Heinström, PhD, Rutgers University, USA.

Den bagvedliggende informationssøgestrategimetodologi i SWIM (SWIM-metodolo-gien) har blandt andet vist sin styrke ved at blive konkret anvendt i UniEngelsk, der er en fleksibel masteruddannelse på Aalborg Universitet, som udbydes i moduler (www.uniengelsk.aau.dk). Her har man direkte integreret SWIM som en del af et metodekursus om problembaseret læring, projektkursus og informationssøgning – og der refereres i projektvejledningsprocessen til SWIM-metodologien. Dette lader sig kun gøre på grund af et tæt samarbejde mellem underviserne på UniEngelsk og Aalborg Universitetsbibliotek, hvor personerne bag undervisningen har et dybdegående kendskab til SWIM-metodologien.

Det er erfaringen, at der mangler et dynamisk værktøj, der formidler SWIM-metodo-logien i de virtuelle læringsmiljøer for studerende og videnskabeligt personale, og at der på denne måde skabes en bedre forståelse for universitetsbibliotekets rolle i de eksisterende pædagogiske modeller.

På baggrund af dette er Aalborg Universitetsbibliotek ved at udvikle et nyt værktøj: Learning Objects Web (LOW) til at facilitere og styre forholdet mellem skriveproces, informationssøgningsproces og læreproces. LOW gøres i videst muligt omfang integrerbart til de virtuelle læringsmiljøer, der bruges i undervisningen. I skrivende stund er kreationen af LOW (arbejdstitel) i fuld gang, og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) giver tilskud til projektet.

Strukturen i SWIM-metodologien danner baggrund for strukturen i LOW. SWIM er en faseorienteret model, hvor læring og informationssøgningsprocessen er to sider af samme sag. LOW udvikles som en generisk komponent, der kan integreres i forskellige virtuelle læringsmiljøer. Værktøjet bliver et milepælsorienteret styringsværktøj, der anvendes via et webinterface. Idéen er, at der kan tilføjes og fjernes læringsobjekter4, som passer til det enkelte studie, gruppe eller individ, og at disse læringsobjekter præsenteres for brugerne på det rette tidspunkt set i forhold til projektskrivningen. Dermed faciliteres en refleksionsproces omkring informationssøgningsprocessen som en del af læreprocessen. Da LOW integreres i de virtuelle læringsmiljøer, hvor den studerende har sin dagligdag, vil værktøjet danne et bedre og bredere grundlag for den studerendes udvikling af informationskompetence.

1) Denne artikel baserer sig i stor grad på Claus Rosenstand, Maj Rosenstand, Bo Hvass Pedersen og Niels-Henrik Gylstorff: Forskningsbiblioteket i nye læringsprocesser. I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang, nr. 6 2005 (http://www.unev.dk/view.aspx?artikel_id=522)

2) SWIM: http://www.aub.aau.dk/portal/js_pane/forside/article/128. SWIM er tildelt Forskningsnettes innovationspris 2005: Det gyldne snit: www.swiminfo.dk/Innovationsprisen.html.">www.swiminfo.dk/Innovationsprisen.html.
Rosenstand, Claus og Maj Rosenstand: SWIM. Biblioteksårbog 2003. Biblioteksstyrelsen 2004.
Rosenstand, Claus: Pedagogical Forms in Simulative E-Learning Systems. I: 12th Nordic I & D – Knowledge and Change – Proceedings of the 12th Nordic Conference for Information an Documentation. Ed. Marianne Hummelshøj. Aalborg: Royal School of Library and Information Science, 2004.

3) Dette er gjort ved at krydstabulere Carol C. Kuhlthau’s informationssøgefaser [Kuhlthau, Carol C. 04] med Lars Qvortrups læringssystematik
(Qvortrup, Lars 98, 01 og 04). Læs mere i (Rosenstand, Claus og Rosenstand, Maj 03)

4) Blåberg, Niels Jørgen: Learning Objects Web. I: Nyt fra Biblioteksstyrelsen 2005:2. Biblioteksstyrelsen 2005 (http://www.bs.dk/publikationer/nfn/2005/2/html/chapter05.htm)

Elektronisk tidsskriftpublicering

Karen Grundvad Kvist

I 2004 bevilgede Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 900.000 kr. til et projekt under programområdet epublicering, med det formål at undersøge mulighederne for at yde støtte og vejledning til små redaktioner af videnskabelige tidsskrifter, så disse kunne magte at komme i gang med elektronisk produktion og online publicering på nettet. Dette projekt er nu afsluttet, og de erfaringer, der her er gjort, bør kunne inspirere og hjælpe små videnskabelige tidsskrifter med overgangen til elektronisk publicering.

Projektdeltagerne har været Det Administrative Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i København, Danmarks Tekniske Videncenter og Det Kongelige Bibliotek. Projektansvarlig var bibliotekschef Karen Grundvad Kvist, Det Administrative Bibliotek.1

Baggrund for projektet

De små videnskabelige tidsskrifters redaktioner mangler typisk viden og ressourcer til at kunne tage de nødvendige beslutninger (ofte af mere teknisk karakter) for at komme i gang med onlinepublicering – en med tiden mere og mere presserende nødvendighed for at imødekomme abonnenternes krav.

Der har derfor været behov for at demonstrere fordele ved tidsskriftpublicering uden for de store kommercielle forlags kontrol, f.eks. ved at bistå tidsskriftredaktionerne i at overgå til digital produktion og publicering i universitets-, biblioteks- eller selskabsregi – eller en kombination heraf.

Det drejer sig om at hindre, at danske/nordiske videnskabelige institutters og selskabers tidsskrifter ophører eller falder under de store kommercielle forlags kontrol, blot fordi tidsskrifterne ikke magter overgangen til elektronisk publicering.

Målsætning

Målet med projektet har været at inspirere og levere praktiske erfaringer til støtte ved tidsskrifters overgang fra trykt til elektronisk form og publicering på nettet samt i videst muligt omfang til elektronisk produktion/redaktionelt workflow.

Målgruppen har været redaktioner af små videnskabelige tidsskrifter, forankret i universitets- eller selskabsregi eller en kombination af disse.

Succeskriterierne har været:

Projektforløbet

Projektet indledtes med en international systemanalyse. 10 systemleverandører blev udvalgt og fik tilsendt en række spørgsmål med henblik på at afdække deres systemers muligheder og begrænsninger. Systemerne dækker forskellige behov og er derfor ikke direkte sammenlignelige. Der er undersøgt både hostede løsninger og systemer til egen installation. Målet med systemanalysen var at give tidsskriftredaktionerne et overblik over de muligheder, der findes for overgang til hel eller delvis onlinepublicering.

Under projektforløbet har gruppen været i tæt kontakt med redaktionerne af to tidsskrifter, der med bistand fra projektdeltagerne er overgået til elektronisk form. Det er det samfundsvidenskabelige tidsskrift Copenhagen Journal of Asian Studies og det naturvidenskabelige tidsskrift Mathematica Scandinavica, der valgte at benytte henholdsvis Open Journal Systems og MetaJournal som systemer til elektronisk publicering. Der er på baggrund af kontakten med tidsskriftredaktionerne foretaget en analyse af små, videnskabelige tidsskrifters krav og ønsker til elektronisk publicering og udarbejdet en konklusion herpå.

Et delprojekt bestod i udarbejdelse af et XML-skema til udveksling af metadata for tidsskriftartikler. Formålet var at komme med en anbefaling af et systemuafhængigt XML-skema til udveksling af bibliografiske metadata om tidsskriftartikler i deres endelige publicerede form. Der er tale om metadata til understøttelse af artiklernes digitale liv i form af udveksling, høstning og publikation via elektroniske medier. Delprojektet med skema og dokumentation er afrapporteret på websitet.

Projektet blev afsluttet med en workshop den 29. november 2005 hvortil et bredt udvalg af personer med tilknytning til små videnskabelige tidsskrifter var inviteret.

Der er i løbet af projektet blevet udarbejdet to rapporter:

Omlægning til epublicering: Et systemreview og en analyse af to tidsskrifters overvejelser ved omlægning til epublicering. Udarbejdet af Handelshøjskolens Bibliotek, København og Danmarks Tekniske Videnscenter. Kbh., 2005.

Det er vores håb, at denne rapport vil være et nyttigt værktøj og en værdifuld guide for små videnskabelige tidsskrifter, der overvejer, hvorledes processen omkring onlinepublicering skal gribes an.

Metadata for tidsskrifter: XML formater til lagring og udveksling af tidsskriftmetadata og fuldtekst. Udarbejdet af Det Kgl. Bibliotek. Kbh., 2005.

På projektets website findes endvidere en beskrivelse af de to systemer, som er blevet benyttet ved pilottidsskrifternes overgang til elektronisk publicering: Open Journal Systems og MetaJournal. Websitet indeholder også powerpoints præsenteret på workshoppen, links til pilottidsskrifterne m.m.

På workshoppen blev der af pilottidsskrifternes redaktioner bl.a. nævnt flg. argumenter for at overgå til epublicering:

Redaktionerne fra begge pilottidsskrifterne nævnte også, at det havde været en meget værdifuld support og sparring, man havde modtaget fra pilotaktørerne med henblik på at få igangsat de relevante analyser af egne procedurer og nødvendige beslutninger i forbindelse med overgang til elektronisk publicering.

Det kan endvidere nævnes, at Handelshøjskolens Bibliotek, København (CBS) efter deltagelse i projektet har etableret en epubliceringsservice for tidsskrifter, Ejournals@CBS. Her tilbydes tidsskrifter med tilknytning til CBS en platform, der gør det muligt at publicere eller arkivere et tidsskrift online. EJournals@CBS bygger på open sourcesystemet Open Journal Systems.

Open sourcesystemet MetaJournal, der blev benyttet ved tidsskriftet Mathematica Scandinavica’s overgang til online publicering, er udviklet og tilpasset til nærværende DEFF-projekt af CVT (Center for Videnteknologi) på DTV.2

Konklusion

Det er projektgruppens klare fornemmelse, at de små tidsskriftredaktioner har stærkt brug for støtte – de har kun en begrænset mængde ressourcer og teknisk viden – og tilbud fra større forlag kan virke fristende, hvis ikke de selv har kendskab til de alternativer, der reelt eksisterer. Budskabet om resultaterne fra projektet bør derfor spredes videst muligt, så flest mulige tidsskrifter bliver bekendt med mulighederne for egen onlineproduktion.

I dette DEFF-projekt er der vist eksempler på, at det kan lade sig gøre at sikre små, videnskabelige tidsskrifters eksistens ved hjælp af viden og støtte – f.eks. fra tilknyttede universitetsbibliotekers side. Det skal hertil tilføjes, at aspektet og muligheden for moving wall (fri adgang til ældre numre) i øvrigt har været belyst i analysen af publiceringssystemer, og konceptet endvidere er implementeret af de to pilottidsskrifter. Herved er sket en væsentlig sikring af fri tilgængelighed til tidsskrifternes onlinearkiver.

Baseret ikke mindst på dialogen med deltagerne på workshoppen er det projektgruppens indtryk, at projekter som dette bliver værdsat, da de bidrager til, at redaktionerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag, der søger at bibringe de små danske videnskabelige tidsskrifter konkrete og uvildige oplysninger om og erfaringer med en online publiceringsplatform, som må antages at komme til at spille en betydelig rolle for deres fremtid.

1) Der er oprettet et website med dokumentation for projektet samt den afsluttende workshop: http://deffetss.cvt.dk, og der er desuden publiceret en uddybende artikel i DF-Revy nr. 2, 2006.
2) På workshoppen blev der uddelt en folder med beskrivelse af systemet ligesom oplysningerne er tilgængelige på nettet på http://www.metajournal.dk

Ny indgang til læringsressourcer

Hannah Kamstrup Wermuth

“Undervisere og studerende skal bringes tættere på fremtidens elektroniske biblioteksservices”, er det overordnede formål med projektet DELA (Digital Educational Library Access) som DEFF-programområdet elæring iværksatte i 2005.

I stedet for at brugeren, som i dag går på biblioteket, forstået som at brugerne benytter sig af deciderede elektroniske biblioteksservices, er det tanken, at biblioteket med DELA skal komme hen til brugeren – og hen til brugeren i den læringssammenhæng, hvor brugerne er, nemlig direkte ind i deres læringsplatform. Brugeren logger på med sit universitetslogin én gang for alle, herefter er der adgang til at søge i DELA og gemme i egen læringsplatform – uden igen at skulle logge ind.

Projektet udvikles i et samarbejde mellem fire universiteter/biblioteker: Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitets Center, Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i Århus.

Samsøgning i 23 mio. poster

DELA udvikler en søgetjeneste, der kan samsøge i metadata indenfor fem kategorier: Artikler, eprints, bøger (bibliotekernes kataloger samt Library of Congress), ebøger og et repository for læringsobjekter (kaldet LFF) samt på tværs af det hele. I alt vil der blive adgang til metadata for knap 23 millioner poster.

Når man når frem til et resultat, man ønsker at gemme, klikkes – i eksemplet fra DTU vist i figur 1 – på ikonet [CAMPUSNET]. Herefter kan man gemme metadata direkte i det kursus, hvor det er relevant. Det vil være muligt at stille disse metadata til rådighed for andre indenfor læringsplatforme.

Som studerende kan man altså opbygge sin egen samling af læringsmaterialer – mange af dem med fuldtekstadgang – direkte i sin personlige kursusside. Desuden vil det blive muligt at gemme søgekriterierne i læringsplatformen. Underviseren kan herved finde relevante metasøgekriterier, som stilles til rådighed for de studerende i et kursus og dermed afgrænse deres søgning.

Digitalt materiale og ophavsret

En del af projektet har været at tage et konkret kursus og konvertere dette til læringsobjekter. Da læringsobjekter (det kan f.eks. være forelæsningsnoter) ofte indeholder figurer og lignende, der ikke er fremstillet af underviseren selv, kan han ikke distribuere dette digitalt uden tilladelse. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe under DELA, hvis sigte er at adressere de forskellige ophavsretslige problemstillinger, der er ved distribution af forskellige typer af digitalt materiale.

Teknologier

De teknologier, der arbejdes med i projektet, er: CAS til single signon, Webservices til søgninger i de enkelte databaser samt OpenURL til samspillet mellem DELA og læringsplatformene. Konverteringen til læringsobjekter er foregået i et system baseret på MetaToo, et metadataredigeringsværktøj udviklet af DTV.1

Figur 1: DELA søgetjenesten.

Figur 1: DELA søgetjenesten.

Figuren viser en tværsøgning i artikler (ca. 5,5 mio. poster). Det er muligt at udføre en fritekstsøgning eller søge specifikt på forfatter, titel eller årstal.

1 Se mere om DELA på websitet http://dela.ctv.dk

Tidsskrift.dk – en dansk tidskriftsdatabase

Gitte Petersen

Projektet tidsskrift.dk giver brugerne mulighed for søgning i 240.000 siders danske videnskabelige tidsskrifter – både i nye typer af tekster samt tværsøgning på en måde det ikke tidligere har været muligt. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har deltaget med økonomisk støtte, og Det Kongelige Bibliotek (KB) har lagt arbejdskraft og fremadrettede driftsmidler til det omfattende projekt, som i konceptet er en pendant til JSTOR1, blot med fuldtekstsøgbare danske tidsskrifter.

Ved hjælp af nyudviklet software (docWORKS) til opmærkning af tidsskrifter har KB digitaliseret otte tidsskrifter. For KB som producenter er fordelen, at vi kan lave opmærkningen hurtigere, billigere, mere ensartet og af højere kvalitet. Mulighederne i den nye opmærkning har givet KB chancen for at lave langt bedre søgning for brugerne end hidtil. Der er mulighed for at søge i typer af artikler som udover regulære artikler omfatter andre typer indhold, såsom anmeldelser, nekrologer og billedtekster.

Webadgang

Projektets hensigt har været at udvikle en publikationsform, som på den ene side tager hensyn til, at der i hvert fald i starten udelukkende er tale om retrodigitaliseret materiale, men som samtidig udnytter nye muligheder i den rigere opmærkningsform i overensstemmelse med webmediets muligheder. Derfor sker adgangen til tidsskrifterne via en webportal2 baseret på den OCR-skannede tekst med de hypertekstfaciliteter, som opmærkningen giver mulighed for.

For at gøre det lettest muligt for brugerne har vi søgt at undgå store komplekse avancerede søgningformularer. Grænsefladen indeholder derfor blot en enkelt søgefunktion, hvor standard er fritekstsøgning i alle metadata og fuldtekst. Søgningen kan ydermere begrænses til kun at omfatte bestemte metadata, teksttyper eller tidsskrifter. Alternativt kan man vælge at browse tidsskrifterne.

Fra papir til bits

Det nyudviklede software hedder docWORKS.3 Når tidsskriftsiderne indlæses, foreslår docWORKS en opmærkning, som kan tilrettes, hvis den ikke er korrekt. Doc-WORKS genererer herefter xmlfiler og tiffbilleder, som lagres i en database.

Til intern brug findes et administrativt modul til den redaktionelle styring. Herfra kan tidsskrifter oprettes og loades til databasen. Som noget særligt er der udviklet funktioner til at vurdere OCR-kvaliteten samt til manuel sammenligning mellem originalscanning og den OCR-scannede version af en tekstside. Skønnes OCR-kvaliteten af en artikel at være for dårlig til offentliggørelse af den genererede tekstversion, så publiceres i stedet de scannede sider som billeder.

Udvikling

Det har været projektets mål, ud over den primære webgrænseflade, at udvikle tre alternative tilgangsveje til artikelindholdet i tidsskrift.dk. Det drejer sig om OAI-høst-ning, SOAP-baseret webservice og SFX. Her ligger fremtidens muligheder for samarbejde og venter på nye projekter. Så snart afklaringen af rettighederne er helt på plads, er tidsskrift.dk åben for fri benyttelse.

Tidsskriftserier i tidsskrift.dk:


1) www.jstor.org., JSTOR er et agronym for Journal Store.

2) www.tidsskrift.dk.

3) Udviklet af CCS, se www.ccs-gmbh.com.

Det nye børnebibliotek

Fællestræk ved de eksperimenterende børnebiblioteker er, at deres nye indretninger og formidlingsformer er fantasifulde, overraskende, legende og præget af interaktivitet.

Et sammenhængende biblioteksnetværk og integrerede ydelser kan sikre en uhindret og gennemsigtig adgang for børn og unge for tilgængeligheden af viden og information uanset medie og formål. Visionen er et fælles bibliotekssystem for biblioteker og skoler.

Børnekulturens Netværk er i stadig udvikling. I 2005 blev Netværket udvidet med Familie- og Forbrugerministeriet og Undervisningsministeriet. En Statusrapport gør rede for aktiviteterne i 2005.

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Kolding Bibiotek

Børnebiblioteket som eksperimentarium

Ann Poulsen

Børnebiblioteket som eksperimentarium er titlen på et af flere danske projekter, der forsøger at pejle sig ind på tendenser i fremtidens børnebibliotek. Bag projektet står Hjørring og Frederikshavn biblioteker, som har realiseret nogle af de billeder, de så, da de løftede blikket mod fremtidens krystalkugle.

Børnenes dagligdag i en globaliseret verden

Da projektmagerne kiggede ind i kuglen, havde de med sig en ballast af erfaring og viden – samt en viden om, at børn i dag lever i en virkelighed, som er stærkt ændret i forhold til for 10-15 år siden. De fleste børn har en stramt struktureret hverdag, der samtidig er præget af et stort forbrug af mange forskellige medier. Især computerspil, video/dvd/tv og mobiltelefon er en dybt integreret del af de fleste børn og unges liv.

Fællestræk i børnebibliotekernes eksperimenter

Udover Hjørring og Frederikshavn er f.eks. også Vejle Bibliotek godt på vej mod en ny, mere tidssvarende udtryksform, og i Århus eksperimenterer biblioteket både meget helhjertet og i stor målestok. De fællestræk, der umiddelbart springer i øjnene, er, at bibliotekernes nye indretninger og formidlingsformer er fantasifulde, overraskende, legende og præget af interaktivitet. De kan godt minde lidt om teaterkulisser samtidig med, at de er inspireret af moderne formidlingsmetoder fra (kunst)museer og fra Experimentarium i Hellerup. Man kan i nogen grad få en fornemmelse af at træde ind i et levendegjort, lidt surrealistisk univers ikke ulig det, man kan finde hos de nyere, fabulerende billedbogsillustratorer. Bibliotekerne ønsker helt klart at signalere innovation, at stimulere børnenes fantasi og invitere dem til at være medspillere, at give dem uventede oplevelser og muligheder. Eller sagt på en lidt anden måde: At virke appellerende og aktiverende på børnenes præmisser både i udtryksform og medietilbud.

Det går også igen i de nævnte biblioteker, at de samarbejder aktivt med mange aktører både inden og uden for sektoren. Det væsentlige er, at samarbejdspartnerne kan bidrage til fornyelse, udvikling og synergi – også i den daglige formidling. Som en konsekvens af forandringsprocessen er tillige bibliotekspersonalets roller under forandring, så de blandt andet bygger på en højere grad af dialog med børnene. Endelig er bibliotekerne så småt på vej til – samtidig med at være et fysisk sted – også at arbejde sig hen imod at blive en nærværende realitet i børnenes andre daglige aktiviteter.

Hjørring og Frederikshavn

Konkrete eksempler på tendenserne kan man som nævnt finde blandt andet i Hjørring og Frederikshavn1. Det runde rum i Frederikshavn blev indviet i marts 2005 og har med forskellige fysiske elementer og virtuelle effekter skabt grobund for læring, leg, opfindsomhed og udforskning. I Anmelderen – et lille studie – kan børnene bl.a. indtale anmeldelser, spille rollespil og synge. I Animationen kan børnene selv skabe tegnefilm, og den mulighed har i løbet af det første år resulteret i flere end 4000 animationer.

I december 2005 blev Runde 2, det runde formidlingsrum i Hjørring, indviet. I stedet for at bøgerne vender ryggen til brugerne, er hensigten helt bevidst at give et indtryk af at træde ind i en bog, og midt i rummet står en kæmpestor bog, Big Bogen, slået op, som børnene kan gå på opdagelse i. På forsiden af den kan de læse i udvalgte bøger og samtidig lytte til andre børns beskrivelser af dem – eller selv vælge at indtale en anmeldelse. Rummet, der helt konkret er indrettet med udgangspunkt i en billedbog for børn i alle aldre, indeholder blandt andet også et menneskestort dukkehus, som bagpå fungerer som bogreol. I huset, der især appellerer til mindre børn, er der skiftende udstillinger. Hovedet på hylden er en stor bogreol, hvor store og små, unge og gamle kan lægge sig til rette på puderne og opleve at være i en billedbogsbiograf som på en skærm viser billeder i flydende bevægelser akkompagneret af lydbilleder, så omverdenen kan lukkes helt ude. Børnebibliotekaren er sammen med sin pc rykket ind i Organistens hule, der fungerer som et orkanens øje, hvor der helt bevidst er placeret skiftende, overraskende elementer, der bringer børn og bibliotekar i naturlig kontakt med hinanden.

Vejle

Men egentlig var det på børnebiblioteket i Vejle2, at de første nybrud omkring tænkningen af børnebiblioteker slog igennem. For personalet i Vejle handler det om at stimulere det musiske i mennesket for at undgå at blive slave af vanetænkningens lænker. Biblioteket er meget bevidst om, at det musiske ikke blot er vigtigt for det enkelte barn, men for samfundet som sådan. Vi bor i et lille land uden mange grundstofressourcer, og derfor skal vi leve af at få idéer og være innovative. Børnene får tidligt ødelagt deres medfødte musiske egenskaber, fordi de fyldes med viden, som de ikke når at finde ud af, hvad de kan bruge til. Derfor skal biblioteket give børnene kunstneriske indtryk og muligheder samt skabe rum for at lege med ord, litteratur – og hinanden. Tankegangen afspejler sig fysisk i biblioteksrummet. Når man træder ind i det, bliver man som det første mødt af H.C. Andersens forfatterskab – et eventyrslot med en prinsesse og en ged, der kigger ud af vinduet. Bibliotekarbordet er lavet som et forundringsbord i form af et gammelt klaver, hvor rammen med strenge er erstattet af en glasbordplade, mens siderne er beklædt med sælskind.

Biblioteket er inspireret af Keld Fredens tanker om det musiske. Det musiske skal ifølge ham næres ved mere end børnenes måske kun månedlige besøg på biblioteket. På baggrund heraf har børnebiblioteket indledt et samarbejde med andre lokale institutioner omkring en række anderledes arrangementer. Et af dem var et fællesarrangement med byens skoler omkring et fortællekursus. De deltagende børn fik besked på at møde op på et gadehjørne med en hat. Her blev de samlet op af fortællebussen og kørt ud i en lille fiskehytte, hvor der var tændt op i pejsen, og rundstykker og kakao stod parat. I en uge fortalte deltagerne hinanden historier, som om fredagen blev præsenteret for et publikum af børnehavebørn.

Århus

I Århus3 har biblioteket i samarbejde med en lang række eksterne partnere siden 2003 arbejdet med et storstilet forsknings- og udviklingsprojekt. Hovedvægten er lagt på at bruge og udvikle ny teknologi, som kan bruges til fremtidsorienterede kommunikations- og formidlingsformer. Samarbejdspartnere er både andre biblioteker, erhvervsvirksomheder, Syddansk Universitet og grundforskningsinstitutionen inden for it, ISIS-Katrinebjerg – samt ikke mindst de børn, som det hele udvikles til ære for.

På baggrund af to møder med en række børn, der blev bedt om at komme med deres bud henholdsvis på børnebiblioteket om 100 år og børnebiblioteket på Mars, gik InteractiveSpaces på Kathrinebjerg i gang med at transformere nogle af forslagene. Projektet munder ud i tre konkrete udviklingsprodukter, prototyperne Story Surfer, Bibphone og Ballontur over Århus. Biblioteket forventer, at de to sidstnævnte efter projektets udløb er så færdigudviklede, at de umiddelbart kan videreføres som en del af bibliotekets tilbud.

Story Surfer er et værktøj, som på en ny måde kan give børn mulighed for at finde inspiration blandt bibliotekets mange materialer. Idéen er, at børn via fysiske bevægelser bruger rummet/biblioteket på en ny måde. Story Surfer er ikke et egentligt søgeværktøj, men mere en indgang til, hvad der findes. Ud fra idéer om tangible design, børns medfødte nysgerrighed og anvendelse af andre intelligenser end de rent intellektuelle, er Story Surfer baseret på brugen af kroppen og leg med materialer. Ved hjælp af pervasive computing løsrives søgningen fra tastatur og traditionel computerskærm, og i stedet anvendes store fysiske objekter som brugerne kan søge, undersøge og lege med. Teknikken er sekundær for brugeren. Det er oplevelsen, legen og brugerens positive møde med et bibliotek, der er i centrum. Biphone udnytter teknologierne bag RFID og Bluetooth til at indholdsberige en bog med f.eks. en anmeldelse. Det sker konkret ved hjælp af et stykke håndholdt elektronik – kaldet Bibphonen – placeret oven på bogens RFID-tag, som gør det muligt at indtale anmeldelsen, der herefter på lignende vis kan afkodes og læses op.

Den virtuelle Ballontur over Århus eksponerer byens lokalhistoriske viden. Initiativet bygger på børns interesse for fortiden, og på ballonturen får de mulighed for at flyve/surfe hen over byen og dykke ned på forskellige lokaliteter, hvor de kan gå på opdagelse.

Nyt initiativ fra Biblioteksstyrelsen

At en nytænkning af bibliotekstilbud til børn er nødvendig, viser da også Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse4. Meget kort og populært sagt viser den, at antallet af børn, der benytter bibliotekerne, ganske vist er næsten uændret, men at der bliver længere mellem deres besøg. I 2004 besøgte kun 39 % af børnene biblioteket en gang om måneden, mens det gjaldt for 51 % af dem i 1998.

På den baggrund ønsker Biblioteksstyrelsen, som led i sin nye strategi Fra information til viden, at støtte udviklingen og formidlingen af nye scenarier for fremtidens bibliotekstilbud til børn og unge. Biblioteksstyrelsen vil derfor i 2006 tage initiativ til analyse af, hvordan biblioteket som mødested og uformelt læringsrum kan gøre en forskel for børn, unge og familier.

1) http://www.eksp.dk

2) Bl.a. beskrevet af Jim Højberg, Vejle Bibliotek, i artiklen Det Musiske Børnebibliotek – en innovativ organisation. Artiklen fås ved henvendelse til forfatteren

3) http://www.aakb.dk/sw4120.asp

4) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. akf forlaget april 2005.

Frida spiller op til...

Lone Juul Pedersen

På den ellers så rolige formiddag ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2005 breder der sig pludselig pulserende rytmer, babyskrål og klassisk musik ud i lokalet. Funky Frida holder fødselsdagsfest med flødeboller og sodavand, og alle bliver inviteret indenfor i det virtuelle bibliotek, der har musikken som varemærke.

Plads til kreativitet www.FunkyFrida.dk – Dit musikalske børnebibliotek på nettet giver gennem flere spændende aktiviteter børn adgang til informationer omkring musik, musikskoler mv. Børnene har selv indflydelse på indholdet på siden, f.eks. via MuzArt – Funky Fridas Musikvideomaskine, hvor de laver deres egen musikvideo og sender den ind til Fridas Galleri, der fungerer som udstillingsvindue for andre besøgende. Musikken laves af lydbrikker komponeret af danske komponister specielt til MuzArt, så børn arbejder med kvalitetsmusik inden for forskellige genrer. De mikser musikbrikkerne på kryds og tværs og krydrer med lydeffekter, bl.a. babyskrål og fuglekvidder. En anden aktivitet er Ringetonemaskinen, hvor børn laver deres egen mp3-ringetone til mobilen.

Mus..Ikk? er en ny aktivitet rettet mod de lidt mindre børn; her opnår de kendskab til musikkens grundelementer som rytme, stemning og samspil sammen med Dansemusen Dixie. Det foregår i et sjovt univers, hvor de bevæger sig rundt i Kattegyden, Kloakken og Ostebutikken.

Der er ikke rigtige eller forkerte løsninger, der er plads til at eksperimentere. Børnene er dommere for sig selv og hinanden, det er ikke cool at lave en dårlig ringetone eller musikvideo, så de gør sig umage og hjælper hinanden. Børnene får sat nogle tanker og diskussioner i gang omkring musik, og deres horisonter udvides i den kreative proces. De fordyber sig i projektet, og de synes, det er sjovt.

Samarbejde

Funky Frida bor på Herning Centralbibliotek, som er primus motor på projektet, men der er et større samarbejde i gang. Udover de fem folkebiblioteker fra Musikkonsortiet: Københavns Kommunes Biblioteker, Århus Kommunes Biblioteker, Odense Centralbibliotek, Frederiksberg Kommunes Biblioteker og Gentofte støtter komponistforeningerne Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Populær Autorer (DPA) og Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA), flere danske komponister har bidraget med kvalitetsmusik til projektet, og Herning Musikskole har stillet både undervisere og elever til rådighed i vores færden rundt i det musikalske univers. Alle steder har vi mødt en stor velvilje til projektet, og flere døre har åbnet sig undervejs i processen. Kongo Interactive har stået for udformningen af aktiviteterne, og de har spillet med og leveret varen i samarbejde med komponister og projektgruppe, så alle parter har været glade for resultatet.

Liv i musikken

FunkyFrida.dk spiller op til musikskoler og fysisk musikudfoldelse. Med projektet sætter Frida børnene i gang med musik og hjælper dem med at komme videre til de relevante institutioner og netsteder, hvis de vil være mere ved musikken på den ene eller anden måde.

Børnebiblioteket er både fysisk og virtuelt tilgængeligt for alle, og her kan børn låne musikprogrammer til pc’en, komme til musikalsk legestue og måske til koncerter med musikskolen. Med Frida bygger vi videre på den tradition ved at inddrage børnene endnu mere og gøre dem til aktive deltagere i det virtuelle rum og forhåbentlig også i det fysiske musikunivers.

Funky Frida
Funky Frida.

 

Samarbejde og partnerskaber

Marianne Aastrup

Bibliotekerne i Søllerød gennemførte sammen med folkeskolerne i 2004/2005 et projekt vedrørende udvikling af samarbejdet med tilskud fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje1.

Udmøntning

Biblioteket var projektansvarlig og er ligeledes ansvarlig for implementering af den politisk vedtagne handlingsplan for perioden 2005/2006. Herudover afventer forskellige initiativer behandling og vedtagelse i Sammenlægningsudvalget i forbindelse med kommunesammenlægningen mellem Birkerød og Søllerød til Rudersdal Kommune.

Vision – helhed

“For at fremme helhedsstrategien er det væsentligt at sikre borgerne (børn/unge) og de ansatte uhindret og gennemsigtig adgang til folkebibliotekets, de pædagogiske centres samt Fælles Pædagogisk Centers medier, tjenester og ydelser. Det forudsætter, at der skabes et sammenhængende biblioteksnetværk samt integrerede tjenester og ydelser herunder it-system, materialevalg, -indkøb, klargøring, fremskaffelse af materialer udefra, databaselicenser m.m., hvor det er hensigtsmæssigt og muligt”. Med afsæt i denne vision er vi i fuld gang med at iværksætte initiativer indenfor en række områder jf. nedenstående. Forudsætningen for implementering er dialog, samarbejde og gensidig respekt parterne imellem.

Tilgængelighed til materialer, information med mere

Biblioteket tilbyder:

Endvidere er vi tæt på at have en aftale i hus vedrørende folkebibliotekets mulighed for at formidle lån fra pædagogiske centre.

Kompetenceudvikling, informationskompetencer og videndeling

Biblioteket tilbyder i samarbejde med skoler og daginstitutioner:

Materiale- og læremiddelvalg

Fælles bibliotekssystem og bedre serviceydelser

Det fremgår af den politiske beslutning, at det anses for hensigtsmæssigt at biblioteket, folkeskolerne og evt. gymnasiet har fælles bibliotekssystem. Afklaring og eventuel effektuering afventer kommunesammenlægningen.

For at give lettere tilgang til en væsentlig større materialesamling og udnytte stordriftsfordele overvejes det i forbindelse med kommunesammenlægningen at samle alle fælles undervisningsmaterialer mv. på bibliotekerne. Det overvejes endvidere, at biblioteket skal overtage indkøb, klargøring og accession.

Fortsættelse følger – forhåbentlig

Det handler om helhedstænkning, kvalitetsudvikling, optimering af ressourceudnyttelsen, kompetenceudvikling, videndeling og gensidighed med henblik på at tilbyde borgerne mest og bedst muligt for pengene. Vi er et stort skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at fundamentet kan bære, når vi sammen med vore mange nye samarbejdspartnere skal finde fodfæste i et endnu større fællesskab – Rudersdal Kommune.

Rapport om: Samarbejde og partnerskaber mellem Bibliotekerne i Søllerød og Søllerød Kommunes Folkeskoler / pædagogiske centre – et udviklingsprojekt. Bibliotekerne i Søllerød, 2005

Børnekulturens Netværk i stadig udvikling

Benedicte Helvad

Udvidelse af Netværket

Børnekulturens Netværk er et samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen, som i 2005 blev udvidet med Familie- og Forbrugerministeriet og Undervisningsministeriet. Dermed er der nu skabt en mulighed for, at arbejdet med børn og kultur både centralt og mere lokalt kan blive mere sammenhængende med inddragelse af kultur i dagtilbudene, skolerne og fritiden.

Statusrapport

Børnekulturens Netværk afsluttede sin statusrapport for 2004 med en række forslag til indsatsområder og fokusområder. Alle forslag er gennemført i 2005. Det drejede sig om:

Fem indsatsområder

Netværket har desuden arbejdet med følgende fem indsatsområder:

  1. Mødet med den professionelle kunstner
    Netværket har arbejdet på at styrke mulighederne, for at børn kan møde den professionelle kunstner i hverdagen, og er derfor i færd med at udarbejde redskaber i form af databaser over kunstnere og tre informationspjecer beregnet til henholdsvis dagtilbud, skoler og fritidsområdet. 

  2. Formidling til små børn
    Netværket har gennemført en forsøgsordning om fortælling til de treseks årige i samarbejde med Vejle Amt og Vestsjællands Amt. Flere end 20 kommuner i de to amter har arbejdet med fortælling til de treseks årige, og alle kunstarter har været inddraget.
    Netværket står også bag to forskerseminarer, hvor en række forskere har udvekslet erfaringer og viden om formidlingen til små børn. Oplæggene fra seminarerne og resultaterne af de beskrevne initiativer vil indgå i en antologi, som Netværket har udarbejdet. 

  3. Kvalificering af formidlerne
    Netværket har afholdt fire dialogseminarer for formidlere fire steder i landet med næsten 600 deltagere med det mål at styrke formidlernes kvalifikationer og metoder over en bred front.
    Seminarerne har haft fokus på opbygning af nye netværk samt udvikling af et nyt aktivt, dialogbaseret formidlingsbegreb. En opsamlende antologi med de vægtigste indlæg fra seminarerne er netop udgivet1. 

  4. Børnekultur på nettet
    Netværket har udviklet en innovativ, kreativ og uforudsigelig søgemaskine for børn som kan give dem nye oplevelser og mere indsigt i kunst og kultur. Søgemaskinen er udformet som en fortælling i konstant udvikling via en dramaturgi og visuelle, tredimensionelle scenarier. Den Fortællende Søgemaskine er udviklet som prototype. En endelig stillingtagen til produktion og drift mangler endnu at blive taget.

  5. Kvalificering af formidlerne
    Netværket er i færd med at udarbejde en oversigt over den internationale børnekulturudveksling. Oversigten omhandler de sidste 10 år. Den beskriver endvidere samarbejdspartnere samt planlagte og potentielle udviklingsprojekter fra 2006 og frem.

Netværkets støttefunktioner

Børnekulturens Netværk benytter sig desuden af en række støttefunktioner som rådgivning, videndeling og dokumentation.

Rådgivning foregår især gennem de mange henvendelser fra kommuner, amter, organisationer og enkeltpersoner som sekretariatet løbende modtager. Sekretariatet besvarer ofte henvendelserne i samarbejde med Netværkets parter.

Videndeling sker f.eks. gennem oplæg ved forskellige konferencer og seminarer og med artikler og oplæg til fag- og dagspressen. Netværkets mange publikationer som handlingsplaner, statusrapporter, inspirationshæfter er andre måder Netværket formidler viden på. På Netværkets hjemmeside2 orienteres løbende om de mange aktiviteter. Her spiller Børnekulturportalen også en rolle. Den er blevet forbedret på en lang række områder, som gør den mere brugervenlig, ligesom den er blevet suppleret med et elektronisk nyhedsbrev, som løbende bringer nyheder om børnekultur på statsligt, regionalt og kommunalt niveau.

Dokumentation er især foregået ved indgåelse af aftaler med en række forskningsinstitutioner, som skal formidle forskningsresultater og forskerprofiler på børnekulturområdet.

Ny handlingsplan

Handlingsplanen for 2006-2007 tager afsæt i kommunalreformen og lægger op til et samarbejde med de nye kommuner omkring temaerne: Kultur i dagtilbudet – med fokus på kunst og kultur i daginstitutionerne Kultur i skolen – med fokus på kunst og kultur i folkeskolen Kultur i familien – med fokus på kultur- og fritidsinstitutionernes tilbud til familierne.

1) Når børn møder kultur. Børnekulturens Netværk 2005.

2) www.boernekultur.dk eller www.boernogkultur.dk


Landsdækkende kampagner

Mange store kampagner dækkede landet i 2005 bl.a.:

Læselyst med sin eksperimenterende litteraturformidling for børn – ikke mindst skolebørns møde med litteratur.

Bibliotekerne – en port til det danske samfund, som viste, at bibliotekerne har et stort integrationspotentiale. Og krisen ved årsskiftet har vist, at der i forstærket grad er brug for integrationsaktiviteterne.

Bibliotek.dk – der var en del af en landsdækkende kampagne for de offentlige selvbetjeningsløsninger i både kommunalt og statsligt regi.

P2 Romanlæseklubben, som satte skub i den litterære diskussion på bibliotekerne.

Foto af Nils Lund Pedersen
foto fra Kolding Bibliotek 

Litteraturmødet – fascination og fortsættelse

Bente Buchhave

Læselyst: Tre ministeriers kampagne for læsning er beskrevet i de seneste numre af Biblioteksårbogen, og der er lagt vægt på den tværgående organisering som et grundlag for de mange lokale aktiviteter med børn og litteratur, der er blomstret op i 2003-2005.

Med udgangen af 2005 kan det konstateres, at intentionerne om at bruge Læselyst som løftestang for litteraturformidling i daginstitutioner, skoler, kulturinstitutioner og medier er slået igennem, og ved ansøgningsterminen 15. november 2005 er der for første gang næsten lige så mange ansøgninger fra uddannelsessektoren som fra kulturinstitutioner.

Det tyder på, at kampagnen kan inspirere en igangværende institutionsudvikling og anvendelse af nye formidlingsstrategier, fordi litteratur og sprog på forskellig vis indgår i opgavefeltet. Formidlere fra et bredt fagområde ser muligheder i Læselyst, da den økonomiske støtte legaliserer, at der eksperimenteres med litteraturformidling, hvor forståelser og ny praksis går op i en højere enhed. At slippe gennem nåleøjet og være del af en tværministeriel kampagne styrker tydeligvis formidlernes motivation og kommunikation med politikere, ledere, kolleger og grupper af borgere.

I denne årgang af Biblioteksårbogen vil jeg gerne forsøge at gå et spadestik dybere end til mængden af aktiviteter og tværfaglige aktører, fordi der i 2005 er nye forudsætninger for at bedømme indholdet i det lokale litteraturmøde, og opdage forbindelserne mellem kunstoplevelse og læring. Flere lokale projekter bidrager hertil sammen med to Læselyst-publikationer og en dvd.

Når mødet løfter alle og sætter spor hos den enkelte

I november 2004 skulle Kulturminister Brian Mikkelsen besøge Fyn, og han spurgte, om det var muligt at opleve et af de lokale projekter, der havde modtaget tilskud fra Læselyst. Valget faldt på Byskolen i Svendborg, hvor forfatteren Josefine Ottesen var flyttet ind på skolens øverste etage i 12 uger, for at alle skolens elever, årgangsvis og sammen med deres klasselærer kunne få rum og tid til at læse og skrive i forfatterværkstedet en hel uge uden afbrydelser.

Projekt Den blå drage var et dyrt og langvarigt projekt i sammenligning med flere andre Læselyst-projekter, og netop derfor vurderede Styregruppen Læselyst, at det lokale, helhedsorienterede koncept gav de bedste betingelser for at bidrage med ny viden.

Kulturministeren blev fascineret af børnenes lyst til og umiddelbare glæde ved at fortælle deres historier for forældre, lærere og kammerater, og han var nysgerrig efter at vide, hvordan projekt Den blå drage så fornemt havde løst den grundlæggende opgave i Læselyst: At etablere mødet mellem litteraturen og barnet, så læselyst kan blive til læse- og skriveglæde. Det blev besluttet at knytte en ekstern evaluator til projektet, og på Læselyst-konferencen i april 2005 kunne lektor Gitte Holten Ingerslev, Danmarks Pædagogiske Universitet, præsentere publikationen Forfatteren Josefine Ottesen og Den blå drage1; og evaluator konkluderede, at “Eleverne på Byskolen havde øget deres kompetencer (læsning, skrivning, selvindsigt og rummelighed)”:

Det er interessant at se nærmere på indholdet i dette litteraturmøde, for heri ligger kimen måske til nye forståelser af dynamikken mellem litteratur, barn og formidler. Det er åbenbart grundlæggende temaer som fascination, selvbestemmelse og tid og rum til refleksion, der gør udslaget. Ifølge evalueringsrapporten er der flere komponenter:

Professor Kirsten Drotner har i flere publikationer skelnet mellem begreberne identitetsmæssig fokus (fritid) og identitetsmæssig basis (skole); og i evalueringen af projektet Den blå drage identificeres de faktorer, der kan give eleverne oplevelsen af identitetsmæssig fokus i skoletiden: Ophævelsen af skolesammenhængen (forfatterens værksted, en uges sammenhængende tid), og retten til at forfølge egen læse- og skrivelyst. Med en af elevernes ord “Det var lærerigt, uden at det var meningen, det skulle være det, jo det var meningen, men ikke rigtigt (…)” (s. 36 i publikationen).

Det relationelle møde

Det er så at sige forståelsen af formidlingen, der er med til at bestemme indholdet, kvaliteten og effekten af de litteraturmøder, der etableres i daginstitutioner, skoler og kulturinstitutioner.

Lektor Helene Illeris, Danmarks Pædagogiske Universitet, anvender betegnelsen Det relationelle møde, når hun beskriver dynamikken mellem eleven, formidleren og kunstværket. I hendes forståelse af formidlingen er alle parter subjekter, der investerer sig selv, deres umiddelbare oplevelse og deres baggrundsviden. For alle parter er det fascinationen, der er drivkraften2. At etablere et sådan kunstmøde stiller i følge Helene Illeris krav om faglige kompetencer, engagement og rum til børnenes frie valg.

Kampagnen Læselyst så fra starten litteraturmødet som et mål i arbejdet med børns læselyst og læseglæde. Det lokale projekt Den blå drage har realiseret kampagnens mål, og det har også givet alle, der skaber rammer for, uddanner og arbejder med kunst- og kulturformidling, inspiration til at arbejde med de forståelsesmæssige og konkrete betingelser for at etablere dette fascinerende møde med langtidsholdbar effekt.

1) Gitte Holten Ingerslev: Forfatteren Josefine Ottesen og Den blå drage. Biblioteksstyrelsen, 2005. Også tilgængelig på www.laeselyst.nu

2) Helene Illeris (2004): Med fascination som drivkraft – relationelle møder mellem børn og kunstværker. I BIN Nordens tidsskrift

Bibliotek.dk

Caroline Søndergaard Bendixen

Biblioteksstyrelsen deltog i 2005 i samarbejde med Danmarks BiblioteksCenter (DBC) i en landsdækkende kampagne for bibliotek.dk. Det skete som et led i en fælles kampagne for offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Kampagnen var et samarbejde mellem Finansministeriets Digitale Taskforce, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Ministeriet for Videnskab og Forskning og en række styrelser.

Kampagnen for bibliotek.dk løb af stablen i oktober i ugerne 43 og 44 med reklamer i tv, aviser og på internettet.

“Det er godt nok smart”, lød det i reklamerne, og det var det: Kampagnen havde en god effekt. Brugernes besøg på bibliotek.dk slog rekorder – det samme gjorde bestillingerne. Besøgstallet på bibliotek.dk talte sit tydelige sprog, alene i uge 44 var der flere end 100.000 besøgende på bibliotek.dk.

Efteråret 2005 stod i kampagnens tegn. Den strakte sig samlet fra slutningen af august og frem til midten af november. I alt deltog flere end 60 offentlige myndigheder. Gennem forskellige initiativer satte kampagnen fokus på en række offentlige services, som er mulige at benytte fra egen computer. Udover bibliotek.dk blev digitalsignatur.dk, sundhed.dk, jobnet.dk, toldskat.dk, nemkonto.dk, danmark.dk og kommune.dk markedsført i den landsdækkende del af kampagnen.

Fælles identitet

Kampagnen favnede en række forskellige aktører og dermed en række forskellige temaer. Derfor var kampagnens koncept, at der var et fælles logo og et overordnet budskab, som gik igen i alle aspekter af kampagnen. Skuespillerne Søren Fauli og Lars Bom var de to gennemgående figurer, som optrådte på plakater, postkort og ikke mindst i alle reklamefilmene, som blev vist på tv. På den måde blev der skabt en fælles identitet blandt aktørerne og en genkendelse, som var med til at skabe en synergieffekt både mellem partnerne i kampagnen og mellem de lokale og centrale kampagnetiltag.

Bibliotek.dk og bibliotekerne

–  en uundværlig del af et mere effektivt og borgervenligt offentligt Danmark

Bibliotek.dk var med i kampagnen, dels for at markedsføre siden som en samlet indgang til det lokale bibliotek, og dels som en strategisk satsning, hvor bibliotekerne blev markeret som en uundværlig del af et mere effektivt og borgervenligt offentligt Danmark. Derfor var en vigtig del af Biblioteksstyrelsens og DBCs kampagne et samarbejde med bibliotekerne om lokal markedsføring af bibliotek.dk og andre biblioteksydelser i øvrigt.

Kampagnen affødte en lang række lokale tiltag. Mange biblioteker satte i med en ekstra indsats for at gøre borgerne opmærksomme på de digitale selvbetjeningsmuligheder, der er på bibliotekerne rundt omkring i landet.

Det kom til udtryk på mange forskellige måder: En del biblioteker samarbejdede med kommunerne om at lave personlige Lars og Sørenplakater og postkort og sætte logoer på hjemmesider. Andre tilbød undervisning i selvbetjeningsløsningerne og de offentlige hjemmesider, som var en del af kampagnen. Bibliotekernes engagement var udtalt og resultaterne tydelige.

Flot resultat

På bibliotek.dk har antallet af unikke brugere, besøgende og antal af bestillinger sat rekord. De andre partnere i kampagnen har også oplevet en effekt. Kampagnegruppen i Den Digitale Taskforce, som stod for det overordnede projekt og koordinering, var meget imponerede over bibliotekernes indsats i kampagnen. Både de mange aktiviteter, som er lavet i biblioteksregi, og bibliotekernes evne til at få presseomtale af arrangementerne, har fået rosende ord. Generelt har de andre partnere og frontløbere været positivt overraskede over, hvor langt fremme bibliotekerne er i forhold til at informere om og undervise i offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, og det har vakt begejstring rundt om hos de andre offentlige myndigheder.

Et år i romanens tegn

Sine Storr

“Det Nordjyske Landsbibliotek vil gerne melde sig til P2 Romanlæseklubben. Vi synes, det er et rigtig flot initiativ, som vi gerne vil være med til at bakke op om...”

“Tak for det gode initiativ. Valby Bibliotek vil meget gerne deltage....”

“Thisted Bibliotek melder sig begejstret under fanerne....”

“Rønde Bibliotek vil gerne være med og afventer spændt plakater og prmateriale...”

De rosende ord var mange og faldt omgående, da Biblioteksstyrelsen først i september inviterede bibliotekerne til et nyt samarbejde med Danmarks Radio P2.

Litteraturmagasinet Alfabet på P2 har siden 1999 uddelt P2 Romanprisen – en pris til lytternes favorit blandt årets romanudgivelser. Magasinet i partnerskab med Biblioteksstyrelsen gik med sit initiativ nye veje ved at danne romanlæseklubber rundt om på landets biblioteker. Konceptet gik ud på, at de lokale læseklubber skulle mødes en gang om måneden for at diskutere netop den måneds nominerede roman. Den litterære diskussion fra ét bibliotek ville blive optaget til Alfabet, og forfatteren konfronteret med klip fra diskussionen.

De fleste biblioteker meldte sig for at være med i læsningen allerede af den første roman Helle Helles Rødby-Puttgarden. Endnu nogle biblioteker kom til for at læse med i de efterfølgende måneder. I alt 55 biblioteker har deltaget aktivt i læsningen af sæsonens syv udvalgte 2005-nyudgivelser.

Optagelse til radioen

Alfabet Redaktionen har til de lokale optagelser lagt stor vægt på lytternes oplevelse af diskussionerne. Kriterierne var derfor fem deltagere og en ordstyrer om mikrofonerne, en bred alderssammensætning, og at også mænd (mindst én) var at høre i hver optagelse – og det var nok den hårdeste nød at knække!

Radiooptagelserne har fundet sted på Nykøbing Falster Centralbibliotek (oktober), på Vejle Bibliotek (november), på Frederiksberg Bibliotek, Godthåbsvej filial (decem-ber), på Middelfart Bibliotek (januar 2006), på Det Nordjyske Landsbibliotek (febru-ar), på Herning Centralbibliotek (marts) og endelig på Birkerød Bibliotek (april).

Juryen voterer – i Odense

I år blev den otte medlemmer store jury udpeget blandt læsere, der har medvirket i optagelse til radioen. En weekend i maj var afsat til optagelse af juryens intensive debat og diskussion, og Musikbiblioteket på Brandts Klædefabrik valgt til at danne ramme om optagelsen og den endelige votering. Det hele blev efterfølgende klippet ned, og diskussionerne blev bragt i Alfabet.

29. maj blev P2 Romanprisen overrakt til vinderen i Radiohuset.

Fortsætter Romanlæseklubben næste sæson?

Både Danmarks Radio P2 og Biblioteksstyrelsen fortsætter det succesfulde samarbejde med Romanlæseklubben igen til efteråret, når bogsæsonen indledes. På baggrund af de erfaringer, vi har høstet i første sæson, og den respons Biblioteksstyrelsen har modtaget fra de deltagende biblioteker, tilrettelægges sæsonen 2006.

Integration og biblioteker

Ann Poulsen og Inger Frydendahl

Fra 2002-2005 har Biblioteksstyrelsen sammen med Statsbiblioteket og folkebiblioteker landet over haft fokus på bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter. Det er sket både gennem projektet Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter og gennem kampagnen Biblioteket – en port til det danske samfund.

Hvad er der sket

Kampagnen og projektet har på forskellige måder forsøgt at inspirere bibliotekerne til at tilbyde nye ydelser og læring, ved at gøre tilbuddene økonomisk mulige ved hjælp af midler fra Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker samt at facilitere videndeling imellem bibliotekerne omkring de forskellige nye aktiviteter.

Inspiration og videndeling er i vidt omfang foregået på konferencer, seminarer og temadage, men ikke mindst har de fire regionale konsulenter haft betydning – også gennem deres konkrete støtte til bibliotekerne. Konsulenterne har endvidere arbejdet for at sætte gang i udviklingen af nye modeller for biblioteksbetjening i forhold til etniske minoriteter. Det har handlet om nyt og anderledes indhold, en bredere kreds af samarbejdspartnere for bibliotekerne og om en udvidelse af bibliotekspersonalets roller og faglige selvforståelse.

Et af redskaberne til at nå selve målgruppen for de nye ydelser har Statsbiblioteket udviklet gennem sin centrale produktion af informationsmaterialerne Brug dit bibliotek. Status på området og resultaterne af projekt og kampagne er i 2005 dokumenteret i flere publikationer samt en evaluering af konsulentprojektet både efter de to første års indsats og efter afslutningen1.

Her er vi nu

I efteråret 2005 havde 96 ud af landets 221 folkebiblioteker udviklet et eller flere tilbud til flygtninge og indvandrere. De spændte fra avislæsning med somaliske kvinder til assistance til arbejdssøgende indvandrere samt lektiehjælp til børn og unge – for blot at nævne nogle få, fornyende eksempler.

For at markere afslutningen af de tre års indsats – og begyndelsen på en ny – holdt Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket i januar 2006 konferencen Det globale i det lokale

– Integration og biblioteker.2 Målet var at vise beslutningstagere på det kommunale niveau samt folketingspolitikere og organisationsfolk på området, at bibliotekerne har et stort integrationspotentiale.

På konferencen lagde både integrationsminister Rikke Hvilshøj og flere politiske oplægsholdere vægt på, at der er god samfundsøkonomi i at investere i integrationstilbud

90 i bibliotekernes regi. Behovet lige nu er at trimme og fokusere indsatsen på de områder, hvor effekten er størst. Der skal tænkes langsigtet. Forankring og fortsat udvikling af vellykkede projekter er essentielt, når vi fremadrettet vil have det bedste udbytte af de ressourcer, der er og bliver investeret i bibliotekernes integrationstilbud.

Vi kan samtidig konstatere, at integrationsarbejdet befinder sig i en ny situation efter krisen med Muhammedtegningerne, og at der er behov for aktiviteter, der fokuserer endnu mere på demokrati, medborgerskab, dialog og kulturmøder. Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket er af den opfattelse, at bibliotekerne er velegnede rum til disse aktiviteter, og at vi bør fortsætte med at udnytte den kendsgerning, at indvandrere er meget flittige og positive biblioteksbrugere.

Vi fortsætter derfor arbejdet og starter i samarbejde med Integrationsministeriet udviklingen af en national strategi for bibliotekernes indsats på dette område. På konferencen leverede Statsbiblioteket væsentlige bidrag til de første brikker i strategien med præsentationen af idéerne til det videncenter, BiblioteksCenter for Integration, som fremover skal erstatte Indvandrerbiblioteket. Desuden gav de væsentligste aktører på banen håndslag på partnerskaber, samarbejder og nye dialoger.

1) Biblioteket – en port til det danske samfund – vi går i gang. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9,. København 2005.
Det urolige bibliotek. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 10. København 2005.
Integration med sprogstimulering i fokus. Bibliotekets tilbud til tosprogede børn. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 11. København 2005.
Integration med kvinder og piger i fokus. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 12. København 2005.
Det globale i det lokale – Integration og biblioteker. Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket. København 2005.


2) Det globale i det lokale – Integration og biblioteker i Eigtveds Pakhus den 23. januar 2006. Biblioteksstyrelsen 2006

 

Eksempler på it-udvikling i 2005

Bibliotek.dk udvikles stadig. Mange års forberedelser til en samlet præsentation af flere udgaver af samme titel er nu lykkedes i form af værkvisning, hvor de forskellige udgaver bliver vist samlet.

Automatisering af fjernlån var et andet betydningsfuldt forhold for bibliotek.dk, som betyder, at ikke alle bestillinger længere skal behandles manuelt – hermed kan skabes ressourcer til blandt andet den fortsat stigende mængde af bestillinger fra biblioteksbrugerne.

For de syns- og læsehandicappede – og for bibliotekarerne, som skal betjene dem –kom et nyt netbibliotek på banen Netbibliotek E17 med undertitlen bibliotekernes motorvej til tilgængelig information.

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Kolding Bibliotek

Bedre værkvisning og forsøg med automatisering

Leif Andresen

Med en ny brugergrænseflade af bibliotek.dk kom en række udviklingsprojekter op til overfladen med faciliteter som en ny avanceret søgning og mulighed for at browse via et emnehierarki. Det største nybrud var imidlertid, at mange års forberedelser til en samlet præsentation af flere udgaver af en titel bar frugt i form af værkvisning. Et andet nybrud – men bag scenen – var, at der blev taget hul på en automatisk behandling af brugerens bestillinger i bibliotek.dk.

Værkvisning

Værkvisning indebærer, at forskellige udgaver af en titel bliver vist samlet. Det giver brugerne et langt bedre overblik, idet en titel som findes i flere udgaver og medietyper – f.eks. lydbøger – i første omgang bliver vist som én post. Brugerne kan herefter vælge at folde posten ud og klikke sig ind på lydbogen eller den specifikke udgave af titlen. Det skulle meget gerne betyde mere præcise og mere kvalificerede bestillinger og dermed også betyde en lettelse i bibliotekernes arbejde.

Allerede før starten af bibliotek.dk i 2000 blev værkvisning identificeret som en afgørende facilitet. Det var fra begyndelsen klart, at det ikke er brugervenligt at vise mange poster for den samme titel. Det første praktiske tiltag var en voldsom forbedring af matchningen af poster på samme udgave således, at der allerede i starten af 2001 blev fjernet over en million dobbeltposter. En samlet præsentation af flere udgaver var næste trin.

Teoretisk baserer projektet med værkvisning sig på IFLA’s Functional requirements for bibliographic records (FRBR), der netop handler om brugerens mulighed for at finde en titel, modsat den traditionelle katalog, som tager udgangspunkt i den konkrete bog. Vi har ikke fulgt FRBR slavisk, da der i bibliotek.dk f.eks. ses forskel på udgaver på forskellige sprog.

Den praktiske implementering af værkvisning er ikke sket ved en tilføjelse af data til posterne. Man er gået ud fra katalogposterne i bibliotek.dk, som de nu engang ser ud, og samling af flere poster sker dynamisk ud fra fastsatte regler. Reglerne bliver løbende holdt ved lige, således at eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver afhjulpet.

Hvis en post er klynget sammen med andre udgaver, er visningen opbygget trinvis på en ny måde: 

Her vises den konkrete post. Denne visning svarer til visning af poster, som ikke er klynget sammen med andre udgaver.

Samlet visning af flere udgaver af samme værk giver mulighed for, at brugeren kan bestille på dette overordnede niveau, og ikke skal igennem en arbejdsgang med at klikke i et Jeg kan godt bruge andre udgaver-felt. Set fra bibliotekets side er det vigtigste ved bestilling på værkniveau, at det afsløres, om biblioteket faktisk har en (eller en anden) udgave af det bestilte værk, så fjernlån undgås. Når brugeren bestiller på værkniveau, får personen et link til den/de udgaver, biblioteket har. Hvis biblioteket ikke har nogen udgave af værket, får det en bestilling på én udgave med oplysning om, at der er tale om en værkbestilling.

Bestilling på værkniveau er således i realiteten en forudsætning for projektet Automatisering af fjernlån – som udvikles i 2006 i umiddelbar forlængelse af udviklingen af værkvisning.

Det er hensigten, at værkvisning skal kunne eksporteres til bibliotekernes lokale systemer. Den dynamiske metode medfører, at det ikke sker ved eksport af poster. Derfor er der lavet forberedelse til en web service, således at et lokalsystem kan forespørge på et idnummer, og få de andre poster/id-numre i værkklyngen retur, til brug for visning i det lokale system her og nu.

Automatisering af fjernlån

Idéen med automatisering af fjernlån er i al sin enkelhed at lægge en række beslutningsparametre ind i bibliotek.dk, således at ikke alle bestillinger skal behandles manuelt. Et forprojekt i 2005 med udvikling af konceptet gav et meget vellykket resultat, og da deltagerne – både folke- og forskningsbiblioteker – var meget entusiastiske, blev projektet fremskyndet, og forberedelsen af den egentlige implementering gik i gang. Det skal understreges, at deltagelse bliver helt frivillig for bibliotekerne. For at en bestilling fra en bruger bliver til en fjernlånsbestilling uden berøring af menneskehånd på tastatur, kræves at både det bestillende og det modtagende bibliotek har godkendt at sende henholdsvis modtage brugerinitierede fjernlån.

Som led i projektet gennemgik Herning Centralbibliotek tusind bibliotek.dk-bestillin-ger. Heraf ville 75-80 % af bestillingerne på ikke-musik materialer kunne gennemføres som automatiske fjernlån. Af disse viste gennemgangen af de opstillede regler, at det ville indebære fem promille fejlbestillinger, hvilket næppe er et tilbageskridt i forhold til situationen i dag.

Det enkelte bibliotek vil få mulighed for opsætning af et sæt regler dækkende:

På grundlag af forberedelser og tests skal der programmeres og sættes i drift i 2006 med henblik på optimering af behandlingen af bibliotek.dk bestillinger – for dermed at skabe ressourcer til bl.a. den fortsat stigende mængde af bestillinger fra brugerne.

Anden automatisering

Med udvikling af et XML-format er der i samspil med systemleverandørerne forberedt eksport af emnehierarkiet til genbrug i lokale systemer. Endvidere er udviklet en prototype på bibliotek.dk som en web service. Det sker blandt andet for at lægge op til nye former for integration med f.eks. bibliotekernes lokale systemer.

Forberedt i 2005 er også viderestilling til fællesskaber. Dette er en funktion hvor brugerne viderestilles fra bibliotek.dk til at reservere hos alle biblioteker, der er med i en fælleskatalog, f.eks. den eksisterende regionale fælleskatalog FYNBIB.

Et af 2005-projekterne var en gennemgribende analyse af bestillingsforløbet i bibliotek.dk. Resultatet heraf bruges i 2006 til en række mindre forbedringer og optimeringer af bestillingsforløbet, f.eks. flere muligheder for at bibliotekerne kan justere tekster til brugerne og tilpasse arbejdsgange efter lokale forhold.

Netbiblioteket E17

Lena Petersen

Det danske biblioteksvæsen blev 27. januar 2005 beriget med netbiblioteket E17. Et flersporet virtuelt bibliotek, som dels formidler biblioteksbetjening til syns- og læsehandicappede, og dels tjener som et arbejdsredskab for bibliotekarer og andre formidlere.

Navnet E17 referer til ebøger, som er omdrejningspunktet på netbiblioteket samt til § 17 i ophavsretsloven. Paragraf 17 giver mulighed for at ophavsretsligt beskyttet materiale kan formidles til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, som har svært ved at læse trykt tekst. E17 bærer tillige undertitlen bibliotekernes motorvej til tilgængelig information.

Én samlet indgang til information

E17 er udviklet – og videreudvikles i et samarbejde mellem Danmarks Blindebibliotek (DBB) og folkebiblioteker. Projektet blev søsat i 2003 med en kulturministeriel bevilling på 2,5 millioner kr. og har derudover modtaget midler fra bl.a. Sygekassernes Helsefond og Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje. Bevillingen fra Biblioteksstyrelsen blev givet til Roskilde Bibliotek og var målrettet udviklingen af fem flash film om biblioteksbetjening. Som noget ganske uvurderligt samarbejder E17 med Ghita Nørby, Kongelig Skuespillerinde, i hendes egenskab som protektor for E17.

Visionen for netbiblioteket er, at der skal være én samlet indgang til tilgængelig information – enten ved at informationerne stilles til rådighed på eller via E17.

Mangfoldigt indhold

Indholdet er visualiseret i fem rum og giver tilsammen mulighed for læsning, inspiration, læring og oplevelser. Indmeldte brugere på DBB kan blandt andet downloade ebøger, bestille digitale lydbøger, få adgang til online aviser samt læse nyheder fra Ritzaus Bureau.

Et samarbejde med netmagasinet Litteratursiden sikrer genbrug i redigeret form, og en tilgængelig spørgeformular fra E17 direkte til Biblioteksvagten underbygger ligestilling for alle spørgelystne brugere. Folkebiblioteker bidrager bl.a. med temaer, anbefalinger og forfatterportrætter, som er koblet til relevante titler.

Som arbejdsredskab formidler E17 viden om biblioteksbetjening herunder informationer om indmeldelse, materialetyper, hjælpemidler og tilgængelige hjemmesider. Med et gæstelogin kan man afprøve netbiblioteket som indmeldt bruger.

Særlige funktioner

E17 er indrettet, så det imødekommer de behov, man har som følge af en funktionsnedsættelse. Netbiblioteket kan benyttes med kompenserende udstyr, man kan oprette personlige indstillinger, se tilgængelige flash film samt få indholdet læst op med en integreret talesyntese. Desuden understøtter særlige funktioner brugernes forskellige behov for læsning:

Netbibliotekets teknologiske platform er baseret på XML (Extensible Markup Language). Funktionalitet og indhold er løbende testet af brugere, for at sikre E17 optimal brugervenlighed og tilgængelighed.

Perspektiver

E17 er siden lanceringen blevet præsenteret for landets biblioteker på såkaldte roadshows. Perspektiverne for fremtidens samarbejde er mange, og visionen om én samlet indgang til tilgængelig information er hjertet i dem alle.

E17 logo
E 17 logo

Systemarkitektur og infrastruktur

Arne Sørensen

Det er i historiens lys, resultaterne af det vi udvikler og igangsætter i dag, vil blive bedømt. Når vi om nogle år ser tilbage på 2005, tror jeg, at det væsentligste resultat vil være:

Det var det år forskningsbibliotekerne og universiteterne fandt sammen om at forme DK-AAI (AAI: Autentifikations- og autorisationsinfrastruktur) som fælles national infrastruktur for bruger- og adgangsstyring for forskning og højere uddannelse i Danmark. Intet mindre.

Andre væsentlige resultater i 2005 var det fortsatte arbejde med 3-lags modellen som arkitektur. Underbygget gennem pilotforsøg og ikke mindst en række formidlingsaktiviteter med konferencen Building the Info Grid som den mest markante.

På tærsklen til 2006 har vi taget fat på den måske største udfordring i de kommende år: Konsolideringsfasen for infrastrukturen, hvor institutionerne opgiver kravet om at køre alting selv på egen måde.

AAI-aktiviterne

De konkrete projekter i 2005 Konsolidering af brugerdatabaser og E-tidsskrifter og

Shibboleth har udgjort det faglige og eksperimentelle grundlag for årets hovedresultat, som er formningen af et fælles nationalt initiativ DK-AAI1 i samarbejdet med Rektorkollegiets IKT-initiativ2. DK-AAI er inspireret af lignende initiativer i en række andre lande. Det gælder f.eks. England, Schweiz, Finland, Norge, Sverige og USA. På den tekniske side bygges disse løsninger på XML3-standardiseringen SAML4 og implementeringen i Open Source softwaren Shibboleth. Udviklingen drives i høj grad af det amerikanske Internet2 Middleware Initiative, og en række medarbejdere fra det danske initiativ deltager nu aktivt i samarbejdet. Direktøren for Internet2, Ken Klingenstein, besøgte Danmark i november 2005 og deltog i et velbesøgt møde med den danske initiativgruppe og en række centrale beslutningstagere. Herefter blev det besluttet at etablere DK-AAI, og der er skaffet fælles finansiering fra DEFF, Forskningsnettet og Rektorkollegiets IKT-projekt for det første års aktiviteter.

DK-AAI arkitektur og fakta

Figuren illustrerer de fire trin som gennemføres, når en bruger tilgår en ressource: Brugeren henvender sig til udbyderen (Ressource). Denne dirigerer brugeren til en global WAYF-service (Where Are You From) som igen dirigerer brugeren til egen hjemmeorganisation (Users Home Org.), hvor der afgives brugernavn/password f.eks. digital signatur. Derefter dirigeres brugeren til ressourcen, men nu med de relevante oplysninger, der tillader ressourceudbyderen at give adgang.

Figur der viser DK-AAI arkitektur

Med DK-AAI kan brugere tilgå flere organisationers ressourcer (f.eks. ressourcer hos universiteter, biblioteker eller kommercielle udbydere) uden at være brugerregistreret hos disse. Autorisationen håndteres ved udveksling af brugeroplysninger imellem brugerens hjemmeorganisation og den eksterne ressource. Centralt står kravet om, at brugeren selv har mulighed for at godkende og overskue de oplysninger som udveksles. Alle tekniske løsninger baseres på åbne standarder.

Fordele for brugere, institutioner og tjenesteudbydere

Økonomiske gevinster

XWS -aktiviteterne5

XWS-delen har i 2005 arbejdet med et projekt, der anvender FEDORA som generisk arkitektur for repositories. FEDORA er en webservicebaseret biblioteksarkitektur. De fleste af pilotprojekterne er gennemført med positive resultater, men da der er tale om pilotprojekter med services, der ikke nødvendigvis er centrale for bibliotekerne, har det vist sig vanskeligt at opnå en større udbredelse af webservice konceptet til en større kreds af biblioteker.

Der blev derfor etableret et projekt, der netop har fokus på at opnå større udbredelse af webservices og på at identificere den killerapplikation, der kan danne grundlag for den større udbredelse. Projektet afholdt en temadag i foråret 2005 og igen i januar 2006. Der har været meget stor interesse for disse aktiviteter med deltagelse fra mange biblioteker i Danmark.

Konferencen Building the Info Grid, omtalt andetsteds, var ligeledes i høj grad skabt og drevet af XWS-aktiviterene i DEFF-systemarkitektur.

Fremtiden

Hovedmålet på AAI-området for 2006 bliver at gennemføre etableringen af DK-AAI som en mere permanent organisering. Dette skal ske gennem konkrete resultater, som demonstrerer nytteværdien og sikrer en fuldstændig national opbakning i de tre ministerier og blandt universiteterne.

Hvad det mere generelle arkitekturområde angår, herunder webservices og Service Orienteret Arkitektur (SOA), er det tid at reflektere over udviklingen af såvel 3-lags modellen og af DEFFs arkitektur og samarbejdsnetværksmodel i det hele taget. Da det nye og permanente DEFF blev etableret i 2003, blev det decentrale element præciseret: “Det er DEFFs mission at bidrage til en optimal udnyttelse af forskningsbaserede informationsressourcer. Dette sker gennem samarbejde mellem bibliotekspartnerne, fælles udviklingsprojekter samt etableringen af en teknisk infrastruktur. DEFFs målgruppe betjenes fortrinsvis direkte gennem de institutioner, der deltager i DEFF, og gennem fælles tjenester, hvor dette er hensigtsmæssigt”.

Det er min vurdering, at vi med f.eks. resultaterne af AAI-arbejdet har taget et væsentligt skridt mod etablering af en teknisk infrastruktur. Der er dog behov for meget mere fællesskab om infrastrukturen. Infrastruktur har et meget væsentligt driftselement, og der skal et langt mere forpligtende samarbejde til. Dette gælder ikke kun forskningsbibliotekerne, men også de andre institutioner, der indgår i dansk forskning og videregående uddannelse, f.eks. universiteterne.

Man kan se dette som et udtryk for stærkere koncentration eller centralisering og konsolidering. Den er nødvendig, og andre steder i den offentlige sektor sker det i dag. Etableringen af Kulturministeriets administrative center er et eksempel herpå. Modsat er der også behov for et endnu stærkere decentralt element: Biblioteker i almindelighed skal glide ind som et usynligt, men nærværende element i den service, vore moderinstitutioner leverer til slutbrugerne. Dette gælder både forskningsbibliotekerne i relation til universiteterne og folkebibliotekerne i relation til kommunerne. Kravet er således både en stærkere centralisering på infrastrukturen og en stærkere decentralisering, jo tættere vi kommer brugerne.

1)  DK-AAI: Dansk Samarbejde om AAI

2) Rektorkollegiets IKT-initiativ eller Rektorkollegiets Projekt Digital forvaltning: Et DEFF-lignende initiativ for de danske universiteter hvor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har afsat 10 mio. kr. over to år til udviklingsprojekter. Bevillingen styres af Rektorkollegiet, som er en forsamling af universitetsrektorer

3) XML: eXtensible Markup Language, sprog til udveksling af oplysninger mellem it-systemer

4) SAML: Security Assertion Markup Language

5) XWS: XML Web-Services. Webservices er it-systemkomponenter, som kan anvendes fra andre it-systemer

Høstning på internettet. Den nye pligtafleveringslov i praksis

Svend Larsen og Bjarne Andersen

Som bekendt vedtog Folketinget i december 2004 en ny lov om pligtaflevering1. Formålet med loven var at sikre den digitale kulturarv for eftertiden. Loven trådte i kraft 1. juli 2005, og forinden havde de to nationalbiblioteker – Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket – etableret de tekniske og organisatoriske løsninger, der er nødvendige for at løse den nye opgave i loven: Indsamling og bevaring af dansk materiale på internettet.

De tekniske løsninger har krævet et omfattende udviklingsarbejde, men det kan konstateres, at tidsfrister og budget blev overholdt. Etablering af webarkiveringen er således et af de succesfulde statslige it-projekter.

Organisation

Organisatorisk har der også været tale om en udfordring. Den nye lov er resultatet af en politisk satsning. Men baggrunden er udviklingen i medier og informationsteknologi. Den udvikling påvirker mange ting, også vores måde at arbejde på. Det er et tidens tegn, at Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket har valgt at løse opgaven i en ny type samarbejde. For at løse opgaven med digital bevaring af den danske del af internettet er der dannet en organisation på tværs af de to biblioteker: Netarkivet.dk. Netarkivet har en daglig leder som samler trådene mellem it-udvikling, it-drift og biblioteksfagligt arbejde på de to nationalbiblioteker. Netarkivet har en redaktionsgruppe nedsat af Kulturministeriet. Redaktionsgruppen skal vejlede netarkivet fagligt med hensyn til strategier, valg af begivenheder samt konkrete kandidater til særlig indsamling. Redaktionsgruppens medlemmer er:

3-strenget indsamlingsstrategi

Indsamlingsstrategien består af en kombination af tværsnitshøstninger, selektive høstninger og begivenhedshøstninger.

Tværsnitshøstningen giver et bredt billede af den danske del af internettet. Alle kendte domæner hentes med få restriktioner komplet fire gange om året. De selektive høstninger dækker udvalgte netsteder (f.eks. nyhedsmedier) med højere frekvens – potentielt ned til én gang i timen – og giver et kontinuerligt billede af et lille antal særligt betydningsfulde og dynamiske netsteder, mens begivenhedshøstningerne kombinerer de to andre strategier og indsamler et højere antal – i størrelsesordenen 2-4.000 – med en hyppigere frekvens f.eks. dagligt.

Den samlede strategi over 12 måneder kan illustreres på følgende måde:

 Figur, der viser den samlede strategi over 12 måneder

Netarkivet har i oktober/november 2005 gennemført den første begivenhedshøstning omkring kommunalvalget og har i februar 2006 igangsat en begivenhedshøstning, der dækker den nationale krise omkring Muhammedtegningerne.

Datamængder

At indsamle hele den danske del af internettet er en stor opgave. Således har netarkivet i 2005 indsamlet 7318 Gbytes data, repræsenteret ved flere end 241 mio. objekter.

Udviklingsopgaver

Netarkivets tekniske system er stort og kompliceret. I alt opererer flere end 20 servere fordelt på begge biblioteker med indsamling og bevaring af materialet. Der er stadig mange hjørner af systemet, der trænger til optimering og nyudvikling, så de to biblioteker fortsætter udviklingen af systemet i naturligt mindre skala end det store udviklingsprojekt, der i en lang periode op til 1. juli 2005 havde seks udviklere på stort set fuld tid.

Langtidsbevaring

Afgørende for om opgaven løses tilfredsstillende er, at det indsamlede materiale bevares for eftertiden. Langtidsbevaring af internetmateriale er også internationalt en stor udfordring. Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket er begge med i et nyt stort EU-pro-jekt – Planets (Permanent Longterm Access through NET-worked Services) – og forventer at kunne trække på resultaterne fra dette projekt.

Tilgængelighed

Formålet med pligtaflevering er at sikre kulturarven for eftertiden. Meningen er ikke at give de to nationalbiblioteker gratis adgang til digitale ressourcer. Det er kulturbevaring, der er formålet, og det betyder så også at på kort sigt vil adgangen til det, der indsamles, være begrænset – af hensyn til beskyttelse af persondata – men også for at beskytte økonomiske interesser. I første omgang vil der være tale om forskningsmæssig adgang, men der arbejdes på løsninger, som vil give bredere adgang til de dele af materialet, som ikke indeholder personfølsomt materiale.

Danmark i front

Der har overvejende været positive reaktioner på etablering af netarkivet og en påskønnelse af, at der med den nye lov er taget et politisk initiativ. Der er grund til at fremhæve, at Danmark med disse resultater er i front, hvad angår digital kulturbevaring. Der sker også noget i andre lande. Men det, der kendetegner den danske indsats, er, at indsatsen er systematisk og bred, og den er placeret i de to statslige institutioner, som har langtidsbevaring af kulturarven som formål.

1) Se Biblioteksårbog 2004.

 

Bibliotekernes tal

Statistik og Biblioteksafgift afdækker anderledes sammenhænge og konsekvenser i samfundet.

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Middelfart Bibliotek 

Ind under tallene – Biblioteksstatistikken 2005

Niels Ole Pors

Bestand, udlån, fornyelser

Folkebibliotekernes samlede udlån inklusive fornyelser har ligget meget stabilt gennem de sidste syv år. Det samlede udlån har ligget og svinget mellem godt 71 og næsten 74 millioner. Der er altså tale om en vis form for stabilitet.

Denne aktivitetsmæssige stabilitet dækker dog over nogle meget markante ændringer i udlånsmønsteret. Bøgernes andel af udlånet er fra 1999-2005 faldet fra 78 % til 67 %. Det vil sige, at en tredjedel af udlånene nu er andre medier end bøger.

Stabiliteten i det samlede udlån dækker også over andre store variationer. Det mest markante er formentlig, at andelen af fornyelser stadig vokser. Fra 1999 til 2005 er andelen af fornyelser vokset fra godt 10 % til 27 % i 2005. Det er en anden måde at sige på, at førstegangslån samlet i perioden fra 1999 er faldet fra over 65 millioner til 54 millioner.

Bestand, udlån og fornyelser. I 1000.

 

  Samlet bestand Bestand
Bøger		 Samlet udlån Udlån bøger Fornyelser Indlån
1999

-

29044

72997

57091

7482

-

2000

-

27634

72465

54254

10665

923

2001

-

27081

71657

51997

12312

1150

2002

30466

26800

72236

50634

14255

1288

2003

29150

25351

72699

49397

16381

1607

2004

28908

24949

73643

49269

17836

1812

2005

28249

24153

73743

49053

19601

1996

Der er altså tale om en meget kraftig ændring i serviceprofilen, der yderligere understreges af, at digitale udlån for alvor begynder at spille en stor rolle i folkebibliotekerne. Det er ligeledes interessant at konstatere, at indlånet spiller en stadig større rolle. Væksten i indlån er fordoblet i løbet af en periode på fem år. Dette forhold skal utvivlsomt forklares med en stigende anvendelse af bibliotek.dk.

Der har gennem de senere år været en del fokus på børn og unges læsning. I biblioteksstatistikken for 2004 fordelte udlånet af bøger sig således på børn og voksne: Voksne lånte godt og vel 31,3 millioner bøger, mens børneudlånet af bøger var godt 18,3 millioner. De tilsvarende tal for 2005 er 30,7 og 18,3 millioner. Faldet i udlån af bøger indenfor de sidste par år er altså størst for voksne, mens det er ret stabilt, om end svagt faldende, for børn.

Nye medier og elektroniske ressourcer

Vi så en stor vækst i udlånet af andre medier end bøger. Andre medier end bøger er i statistikkens forstand lydbøger, musik, levende billeder og multimediematerialer. De store kategorier her er musik og levende billeder. I 2004 blev der udlånt 11,3 millioner musikoptagelser fordelt på 9,4 millioner lånt af voksne og knap 2 millioner lånt af børn. I 2005 er de tilsvarende tal samlet 11,2 millioner fordelt på 9,4 millioner til voksne og 1,8 millioner til børn. Udlån af musik til voksne holder skansen, mens det falder lidt for børn. Levende billeder, hvilket i store træk er det samme som film på dvd, er en kategori, der udviser en stor vækst. I 2004 blev der udlånt næsten 4,7 millioner fordelt på 2,6 voksenudlån og 2,1 børneudlån. Tallene for 2005 er et samlet udlån på næsten 5,2 millioner fordelt på over 2,9 millioner til voksne og over 2,2, millioner til børn. Man kan altså uden videre konkludere, at film er blevet populære i bibliotekerne, og at det er en af de forholdsvis få fysiske materialekategorier, der viser en vækst.

Disse fænomener kan ikke anskues helt uafhængigt af bestanden. I 2004 udgjorde musikbestanden samlet næsten 2,5 millioner, og filmbestanden udgjorde kun 350.000. I 2005 er de tilsvarende tal for musik næsten 2,6 millioner og for levende billeder over 400.000. Tilvæksttallene er heller ikke uinteressante, idet vi gennem de seneste par år kan se en klar omprioritering fra musik til levende billeder i det samlede indkøbsmønster. I 2004 var den samlede tilvækst for musik på 315.000 og levende billeder på 66.000. I 2005 er de tilsvarende tal 261.000 og 84.000. Tilvæksten i bøger fortsætter med at falde og udgør i 2005 blot godt 1,37 millioner, hvilket er mindre, end det var året før. Dette fald fordeler sig ret jævnt på både voksen- og børnelitteratur. Både musik og levende billeder har en afgang, der er væsentlig mindre end anskaffelserne. Der er altså tale om, at disse delsamlinger vokser, hvorimod de trykte materialer delsamlinger falder, idet afgangen er væsentlig større end tilgangen. Det er altså ikke kun profilen af udlånet, der har ændret sig radikalt i løbet af få år. Det har bestandene også.

De nye medier har generelt nogle meget høje cirkulationstal. Et cirkulationstal er også en indikator på popularitet. Cdmediet, der overvejende er musik, har et cirkulationstal på næsten 5. Dvdmediet har et cirkulationstal på over 18. Selvom tilvæksten af videobånd er gået næsten i stå, er det dog stadig i bibliotekssammenhænge et populært medie, idet cirkulationstallet er på næsten 10.

Ændringen i serviceprofilen understreges yderligere, når vi ser på folkebibliotekernes elektroniske eller digitale ressourcer. For ganske få år siden var de digitale ressourcer næsten usynlige i biblioteksstatistikken. Sådan forholder det sig ikke mere.

Digitale ressourcer, bestand og download. I 1000.

  E-serie publika-tioner
fuldtekst		 Download Digitale monografier
tekster		 Download Digitale monografier
AV		 Download

2000

1,7

-

-

-

-

-

2001

2,8

24

-

-

-

-

2002

9,4

161

7,3

28

3,5

2,1

2003

33,7

255

13,3

49

8,9

31

2004

55,6

621

30,5

66,2

6,6

129

2005

69,3

747

74,7

130

3

184

For ganske få år siden var det de helt store folkebiblioteker, der gav adgang til digitale ressourcer. Det er det stadig, men det interessante er, at rigtig mange større biblioteker nu er kommet med, hvilket selvfølgelig betyder meget for det samlede udbud, der er vokset kraftigt de senere år. Billedet ser forholdsvis fornuftigt ud, men det forhindrer ikke, at folkebiblioteksstatistikken vedrørende digitale ressourcer formentlig fremover vil være lige så vanskelig at fortolke som forskningsbibliotekernes. Uanset hvor gode vejledninger Biblioteksstyrelsen udarbejder, vil der formentlig på det enkelte bibliotek være fortolkninger af forskellig art, der kan vanskeliggøre en direkte sammenligning af ressourcerne og brugen af dem. Generelt er der tale om, at materialet vedrørende de elektroniske ressourcer lider under samme svaghed som opgørelserne over hjemmesidebesøg og sidevisninger. Man sidder mildt sagt med en lidt uklar fornemmelse af, hvad der egentligt er målt og talt. Et af problemerne er muligvis, at dokumenter, der ligger på egen server i brugsmæssig henseende, fortolkes anderledes end dokumenter, der ligger på eksterne servere, hvor definitionerne af, hvad et download er, formentlig er klarere. Selvom der måtte være fejlposteringer, er mønsteret dog meget klart. De digitale ressourcer spiller stadig samlet set en lille rolle i det samlede folkebiblioteksvæsen. Men de spiller en betydelig rolle i nogle af de store folkebiblioteker, og overalt er der tale om et fænomen, der er i kraftig vækst.

Besøgstallene

Der er megen fokus på bibliotekerne som rum, hvor sociale aktiviteter kan udspille sig. Det har medført en interesse for besøgstal. De har gennem flere år været en del af folkebiblioteksstatistikken, men det er meget vanskeligt samlet at give troværdige bud på udviklinger, fordi bibliotekernes indberetninger vedrørende dette fænomen er meget svingende år for år. Nogle biblioteker indberetter ikke hvert år. Andre slet ikke. Nogle gør det konsekvent.

Besøgstallene kan være interessante i forhold til væksten i anvendelsen af elektroniske ressourcer og i øvrigt også i forhold til statistikkens opgørelser over antallet af udstillinger og arrangementer.

Det samlede besøgstal i folkebibliotekerne synes at ligge ret stabilt omkring 36 millioner for de biblioteker, der har indberettet. Det er samtidig tydeligt, at folkebibliotekerne har en vækst i antallet af aktiviteter, der skal tiltrække besøgende. Vi kan således konstatere en vækst i både arrangementer og i udstillinger fra 2004 til 2005. Hvis vi ser på arrangementer, er det samlede tal i 2005 godt 9800 mod knap 8300 i 2004. Det er en stigning på næsten 20 %. Det samme gør sig gældende for udstillinger, der er steget fra 3260 i 2004 til næsten 3950. Også dette er næsten en stigning på 20 %.

Antallet af aktive lånere er steget ganske svagt fra 2004 til 2005. Stigningen er på ca. 30.000, således at antallet af aktive lånere er på lidt over 2 millioner. Stigningen skyldes formentlig en kombination af nye medier og digital adgang. Indirekte bekræftes oplysningerne fra den sidste store undersøgelse af danskernes kultur og fritidsvaner, hvoraf det fremgår, at det bestemt ikke er blevet færre personer, der benytter bibliotekerne. Det lidt større antal personer benytter blot folkebibliotekerne lidt mindre intensivt end tidligere. Det er også et meget markant træk, at andelen af fremmedkommunale lånere er steget meget markant fra 330.000 til over 400.000. Det er en stigning, der i virkeligheden gør det værd at undersøge, om hvorfor nogle biblioteker skifter markedsandel mellem egne brugere og fremmedkommunale brugere. Der kan opstilles mange interessante hypoteser om dette, blandt andet at det muligvis er en konsekvens af bibliotek.dk og afhentning af materialer i nærheden af arbejdet. Dette får man en fornemmelse af, når man ser på for eksempel andelen af fremmedkommunale brugere ved Frederiksberg Bibliotek, hvor de aktive lånere fra andre kommuner udgør næsten 25 % af de aktive lånere. Det kan skyldes nærheden til flere uddannelsesinstitutioner.

Vi vender tilbage til besøgsmønsteret og ser på udvalgte amter og biblioteker. Sidste år kunne det konstateres, at Københavns Kommunes Bibliotekers besøgstal var faldet i forhold til de foregående år. I statistikken for 2005 er der sket en markant stigning i besøgstallene. Besøgstallene er steget fra næsten 4,3 millioner til næsten 4,6 millioner. Det er en ganske pæn stigning, som endog er sket uden at der samtidig er en stigning i antallet af arrangementer.

Når man ser på besøgstallene for bibliotekerne som helhed, i for eksempel Københavns Amtskommune, er der eksempler på biblioteker, der får flere besøgende og også på biblioteker, der oplever fald i besøgstallene. De fleste udsving er forholdsvis små, selvom der dog for enkelte biblioteker kan konstateres nogle næsten dramatiske fald. Et større bibliotek oplever således et fald i antallet af besøgende på 20 %. Nogle af de dramatiske stigninger og fald kan formentlig kun forklares gennem lokale forhold, som for eksempel kan være ombygninger med periodevis trange pladsforhold. Men generelt giver det meget svingende mønster en vis form for skepsis i forhold til opgørelserne over besøgende. Der er ingen tvivl om, at størrelsesforholdene passer forholdsvis godt.

Den danske folkebiblioteksstatistik er efter min bedste overbevisning fremragende set i international sammenhæng. Det forhindrer dog ikke, at jeg savner nogle kategoriseringer, som jeg har set i andre landes statistikker. En af de kategoriseringer, jeg kunne efterlyse, var en opdeling af bestands- og udlånstal på faglitterære og skønlitterære kategorier. Det ser man i den britiske biblioteksstatistik. Af den britiske biblioteksstatistik fremgår det, at de britiske folkebiblioteker har oplevet drastiske fald i deres udlån. Med drastiske fald menes, at de er endnu større end de fald, der har kunnet konstateres i forhold til udlånet af bøger i danske folkebiblioteker. Men netop fordi man har kategoriseringen på faglitteratur og skønlitteratur, kan man også i Storbritannien se, at næsten hele faldet er sket inden for den voksne skønlitteratur, mens den voksne faglitteratur og børnelitteraturen har et mindre fald. Det er faktisk oplysninger, der siger ganske meget om befolkningens og brugernes præferencer. Når dette er sagt, kan vi for folkebibliotekernes vedkommende konkludere, at de i 2005 så rigeligt har holdt skansen. Men vi kan også konstatere, at udviklingen og serviceprofilen fortsat ændrer sig mod det hybride og mere altfavnende bibliotek, jævnfør den forholdsvis store vækst i antallet af arrangementer, og ændringen vil med sikkerhed fortsætte de kommende år med flere elektroniske ressourcer.

Forskningsbibliotekernes opgørelser

I afsnittet om forskningsbibliotekerne behandles i første omgang blot de 14 biblioteker, der også var lup på sidste år, nemlig de såkaldte paragraf 2.2. biblioteker

Tabel over de 14 forskningsbibliotekers udlån. I 1000

  1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Førstegangslån

880

840

850

930

806

752

649

Fornyelser

540

630

740

910

814

816

861

Download

 

300

1060

1045

1403

1675

2387

Kopier

 

 

 

165

193

176

188

Indlån

48

49

50

39

43

43

40

Det er altså de højere uddannelsesinstitutioners biblioteker, dog ikke universitetsbibliotekernes.

Vi begynder med at se på de 14 bibliotekers udlån, som de er registreret i statistikkerne. Der er flere interessante fænomener i tabellen. Førstegangslånene af trykte materialer udviser stadig et fald. Det er nu næsten en tredjedel mindre, end det var i 2002. Fornyelserne vokser igen forholdsvis kraftigt. På samme måde udviser lån ved hjælp af kopier også en stigning, mens indlån fra andre biblioteker udviser en svagt faldende tendens. Væksten i download er det mest markante. Her er der sket en stigning på næsten 50 % fra 2004. Stigningen er meget voldsom, og den betyder, at download for disse biblioteker nu er den absolut dominerende måde for brugerne at få deres materialer på.

Sidste år kunne der konstateres nogle meget forskellige downloadratioer på disse biblioteker. Downloadratioen var forholdet mellem antallet af elektroniske titler og antallet af download. Denne ratio gik fra et til over 100 i det mest ekstreme tilfælde, hvilket naturligvis gør én lidt skeptisk i forhold til den måde, tallene beregnes på, idet vi også så, at der ikke var klare sammenhænge mellem en institutions størrelse, antallet af dens studerende og omfanget af downloadaktiviteter. Også i 2005 ses store forskelle i denne ratio.

Det er i øvrigt et generelt træk i forskningsbiblioteksstatistikken i forhold til folkebiblioteksstatistikken, at den næsten rejser flere spørgsmål, end den besvarer, fordi læseren konstant undrer sig over, at der ikke på institutionsniveau er nogle klare mønstre. Sagt lidt firkantet virker det som om, de lokale fortolkninger af kategorierne for indberetninger til statistikken har større frihedsgrader, end den man finder i folkebibliotekerne. Derved kommer meget store forskelle frem. Man kan blot som et eksempel tage sondringen mellem digitale tidsskrifter eller seriepublikationer og digitale monografier. Det er et spændende fænomen at de digitale ressourcer i nogen udstrækning ophæver sammenhængen mellem en institutions størrelse og mængden af ressourcer, de studerende har adgang til. Dette forhold er et der er meget underbelyst i litteraturen, men det er for eksempel i forhold til informationskompetenceundervisning meget vigtigt at få afdækket, hvorledes studerende rent faktisk anvender den meget store mængde artikler, de har til rådighed.

Forholdet mellem antal aktive lånere og besøgende er også interessant, uden at det af den grund er nemt at blive klog på. Der er ikke nødvendigvis en relation mellem en låner og en besøgende. En aktiv låner er én, der er elektronisk registreret indenfor det sidste år, mens en besøgende er en fysisk tælleenhed, der har besøgt bibliotekets lokaliteter. De fleste af forskningsbibliotekerne har ikke optalt antallet af besøgende. De 43 større forskningsbiblioteker har i alt 173.500 aktive lånere. Antallet af besøgende kan næppe sættes i forhold hertil, da kun en mindre del af de 43 biblioteker har lavet optællingen, der dog viser meget interessante forhold. Topscoreren vedrørende besøgstal er Handelshøjskolens Bibliotek i København med over 1 million besøgende, hvilket er væsentligt flere end Det Kongelige Bibliotek kan udvise. Også Handelshøjskolens Bibliotek i Århus har meget høje angivelser for besøgstal, idet opgørelsen viser næsten 330.000 besøgende. På samme måde er det interessant, at Syddansk Universitetsbibliotek har flere besøgende end Statsbiblioteket.

Der er formentlig tale om, at der er gode grunde af lokal art til disse tilsyneladende lidt mærkelige tal, men det forhindrer ikke, at jeg i stigende grad er begyndt at tro på, at konsistensen i forskningsbiblioteksstatistikken er væsentligt lavere, end den er i folkebiblioteksstatistikken.

Samlet set er der dog ingen tvivl om, at forskningsbibliotekernes ressourcer bliver brugt – i stigende grad elektronisk – og at de fysiske rum som studiepladser i stigende grad er populære.

I biblioteksstatistikken sidste år blev 2004 beskrevet som et mellemår, hvorefter man kunne forvente en vis form for stabilisering af benyttelsesmønstre. Det blev faktisk ikke tilfældet, hvilket primært skyldes, at opgørelserne over antallet af download har udvist en så markant stigning endnu en gang.

Fornyelse af statistikken

Brit Borum Madsen og Ulla Kvist

Biblioteksstyrelsen valgte fra 2005 at ændre i publikationsformen for statistikken. Formålet var at udnytte mulighederne for en mere bredspektret og lettilgængelig præsentation af statistikken som blandt andet den elektroniske publiceringsform giver. Udgangspunktet for den ændrede formidlingsstruktur er at forbedre det faglige udbytte af statistikken for det enkelte bibliotek. Den nye publikationsform øger mulighederne for sammenligning og analyse. Særligt er der sket en forbedring af muligheden for at lave individuelle analyser designet ud fra lokale behov. Biblioteksstyrelsen vil også fremover arbejde for en videreudvikling af præsentationsteknikkerne, herunder for en mere enkel adgang via Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Ny publiceringsform

Den fælles vejledning for folke- og forskningsbiblioteker afspejler udviklingen hen imod et stadig mere integreret og samarbejdende biblioteksvæsen. Det er derfor i tråd med udviklingen, at Biblioteksstyrelsen i 2005 valgte at udgive én fælles trykt version af den årlige biblioteksstatistik med titlen Folke- og forskningsbiblioteksstatistik 2004. Denne trykte version præsenterer i en mindre, mere overskuelig form, en række udvalgte nøgletal, der dækker både folke- og forskningsbibliotekerne. Som noget nyt rummer Folke- og forskningsbiblioteksstatistik 2004 også et fælles analyseafsnit, der tegner ligheder og forskelle i de to sektorers udviklingstendenser.

Endvidere har Biblioteksstyrelsen for første gang tilgængeliggjort alle indsamlede tal i et rådata ark på hjemmesiden i Excelformat. Det betyder, at statistiske data, der ikke tidligere har været publiceret, nu er tilgængelig via Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Derved får de enkelte biblioteker mulighed for direkte i Excel at udføre mere detaljerede, områdebestemte analyser. Dette er sket efter ønske fra flere forskningsbiblioteker.

SBS eller Sammenlignende Biblioteksstatistik

I 2005 lancerede Biblioteksstyrelsen et nyt elektronisk selvbetjeningsværktøj for folke- og forskningsbibliotekerne kaldet Sammenlignende Biblioteksstatistik (SBS). SBS er et webbaseret værktøj, hvor udvalgte nøgletal bliver vist med mulighed for direkte talmæssig og grafisk sammenligning på tværs af biblioteker inden for egen sektor. Grænsefladen forbedres løbende i samarbejde med repræsentanter fra folkebibliotekerne og FC-statistikgruppe. Det er tanken, at SBS på sigt udvides til at omfatte flere tal end de nuværende nøgletal, og der er klare perspektiver for en fremtidig videreudvikling af SBS som præsentationsteknik og som egentligt benchmarkingværktøj. SBS er tilgængelig på www.sbs.bs.dk.

Høring om revision af statistikindsamlingen

I forbindelse med strukturreformen i 2007 vil der ske et naturligt brud i biblioteksstatistikken, og Biblioteksstyrelsen har valgt at benytte lejligheden til en vurdering af indberetningskategorierne. Et konkret forslag udarbejdet i samarbejde med FC-statistik-gruppen og repræsentanter fra folkebibliotekerne har derfor været sendt til høring på landets biblioteker i efteråret 2005. På baggrund af høringssvarene vil Biblioteksstyrelsen udarbejde en revideret udgave, som vil blive udsendt til bibliotekerne i foråret 2006.

Biblioteksafgiften 2005

C.H. Henriksen

Partierne i Folketinget, undtagen Enhedslisten, indgik i 2002 en politisk aftale om biblioteksafgiften. Et led i aftalen, der udløber i 2006, er, at der ikke i perioden sker ændringer i afgiftsordningen.

Årets væsentligste begivenhed var derfor udbetalingen af de 144.343.430 kr., der var afsat på Finansloven, til 8.590 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, som har skabt eller været med til at skabe de dansksprogede litterære værker, i bogform eller på lydbånd, der står på landets folke- og skolebiblioteker.

Undergrænsen for udbetalte beløb var efter satsregulering 1.663 kr. Den medførte at 12.463 af de i alt 21.053 tilmeldte til biblioteksafgiften ikke fik del i bevillingen.

737.657 kr. var det største beløb, der udbetaltes til en enkelt afgiftsmodtager, men langt de fleste beløb var betydeligt mindre.

4.184 personer eller ca. 49 % af de som modtog biblioteksafgift, fik mindre end 5.000 og andre 1.791 personer, ca. 21 %, mellem 5.000 og 10.000 kr.

265 personer, ca. 3 %, fik mere end 100.000 kr., i alt 53.461.188 kr. eller 37 % af den samlede bevilling, medens de 5.975 personer, ca. 70 %, der fik mindre end 10.000 kr., delte 25.111.033 kr. eller ca. 17 % af bevillingen.

Til brug ved beregningen indberettede folke- og skolebibliotekerne en samlet bestand af bøger og lydbøger på 637.556 titler, som fandtes i 61.957.693 eksemplarer.

Biblioteksafgiftens fordeling 2005

 

Egne

Efterlevende

Samlet

Interval Antal Sum af
beløb		 Antal Sum af beløb Antal Sum af
beløb
0-1.663 kr.

11.894

5.949.621

569

305.039

12.463

(6.254.660)

1.663-5.000 kr.

3.970

11.727.665

214

662.484

4.184

12.390.149

5.000-10.000 kr.

1.689

12.004.529

102

716.355

1.791

12.720.884

10.000-20.000 kr.

1.100

15.566.783

58

839.484

1.158

16.406.267

20.000-50.000 kr.

805

24.846.308

52

1.652.785

857

26.499.093

50.000-100.000 kr.

313

21.457.337

22

1.630.254

335

23.087.591

100.000-200.000 kr.

159

21.664.160

9

1.228.131

168

22.892.291

200.000-300.000 kr.

46

11.104.305

4

996.222

50

12.097.527

300.000-400.000 kr.

27

9.214.954

1

334.383

28

9.549.337

400.000-500.000 kr.

16

7.097.135

0

0

16

7.097.135

500.000-600.000 kr.

2

1.087.241

0

2

0

1.087.241

600.000-700.000 kr.

0

0

0

0

0

0

700.000-800.000 kr.

1

737.657

0

0

1

737.657

SUM

20.022

142.457.695

1.031

8.362.137

21.053

150.819.832

Beløb under 1.663 kr. udbetales ikke. Det ikke udbetalte beløb omfordeles til de øvrige afgiftsmodtagere.

Fordeling af biblioteksafgift på hovedgrupper af bidragydere 2005 (2004)

Skønlitteratur

Primære %bidragydere

Sekundære %

Oversætter %
bidragydere

I alt %

Bøger for voksne

16.88

(17.09)

0.27

(0.27)

6.88

24.04

(24.36)

Bøger for børn

13.8

(13.87)

1.25

(1.24)

4.89

19.94

(20.1)

Bøger for skoler

3.98

(3.91)

0.62

(0.59)

0.17

4.77

(4.68)

I alt

34.66

(34.87)

2.14

(2.1)

11.94

48.75

(49.05)

Faglitteratur

Bøger for voksne

28.84

(28.74)

4.09

(4.01)

3.94

36.88

(36.64)

Bøger for børn

2.58

(2.6)

0.5

(0.5)

0.92

4.01

(4.0)

Bøger for skoler

8.44

(8.4)

1.7

(1.69)

0.23

10.36

(10.31)

I alt

39.96

(39.74)

6.29

(6.2)

5.09

51.25

(50.95)

 

Biblioteksbyggerier

I det forløbne år blev mange folkebiblioteker nyindrettet, flyttede i nye lokaler – eller allerede eksisterende lokaler blev ombygget. Så mange at de for pladsens skyld blot må blive opremset her!

En del fik derved nye opgaver som i Høje Tåstrup, der flyttede ind på Rådhuset og fremover tager del i borgerbetjeningen. Det Nordjyske Landsbiblioteks lokalbibliotek i Aalborg Øst flyttede ind i Bibliotek- og Kulturhuset Trekanten, som en integreret del af Kulturhuset. I Hals blev Fællesbiblioteket lukket og folke- og skolebiblioteket delt, og folkebiblioteket flyttede ind midt i Hals by i nyindrettede lokaler. I Struer gjorde man det modsatte, da man flyttede Thyholm folkebibliotek sammen med skolebiblioteket på Hvidbjerg Skole og fik startet et samarbejdsprojekt med skole/multihal/folkebibliotek.

Vallø Bibliotek flyttede ligesom Viborg en filial til et center, henholdsvis Bibliotekerne i Strøby Egede Centret, Køge, og Houlkær Centret. Viborg, Birkerød, Fakse, Stubbekøbing og Aabenraa er alle blevet nyindrettet, mens Frederiksværk,Gladsaxe, Sønderho og Videbæk biblioteker blev ombygget.

Ud over de ovennævnte fik flere biblioteker helt nye bygninger, som vil blive præsenteretpå de følgende sider.

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Middelfart Bibiotek

Kolding Bibliotek

Kirsten Sparvath

Koldings nye bibliotek blev indviet den 27. januar 2006. Med en fantastisk placering midt i byen, med udsigt over Slotssøen og Koldinghus og banegården tæt på, er der skabt et enestående grundlag for udvikling og afprøvning af nye formidlings- og læringsstrategier1.

Visioner

Borgeren har været udgangspunkt for planlægningen med fokus på:

Principper

De mange forskellige faciliteter og miljøer blev fastlagt efter nogle overordnede, grundlæggende principper for bygningen: Den skulle være fleksibel, overskuelig, gennemsigtig, tilgængelig og selvinstruerende. Rummene og indretningen skal sætte reglerne for adfærden med de mest livlige og støjende aktiviteter i stueetagen.

Biblioteket som læringsrum

Der er skabt rum i rummene, med mange arbejdspladser med og uden it, ligesom der er mange sidde- og læsepladser. Fire studieceller kan bookes i totimers moduler eller hele dage. Alle har adgang til internet og tvsignal, og der er dvd/video/cd- og båndafspilningsudstyr. Der er i hele bygningen adgang til 103 pc’er, og man kan overalt koble sig på nettet via hot spot. Alt om et emne er placeret samlet, hvad enten der er tale om trykt materiale (bog, tidsskrift, pjece), et avmateriale (dvd, video, cdrom, cd, bånd) eller digital information (eksterne databaser, henvisninger til anbefalelsesværdige og aktuelle netressourcer).

Biblioteket som sparring

Personalet er synligt og tilgængeligt. Info 1-8 med store tændte lamper og personale på barstole signalerer tilgængelighed. Personalets arbejdsstationer er cirkelformede og inviterer til dialog og ligeværdig samtale. Teleslynger sikrer hørehæmmede muligheder for hjælp. Kontorarbejde i publikumsarealerne er bandlyst, og henvendelser pr. telefon og email klares af Info 9 bag kulisserne.

Biblioteket som oplevelsesrum

Ud over de gængse områder med materialer og siddepladser er der områder, der kan bruges eksperimentelt. Torvet kan med sine 190m2 bruges til større eksponeringer, hvad enten det drejer sig om musik, dans, udstillinger eller andre former for performance. Børn-X er børnenes frie rum, hvor alt kan foregå. Her er hverken bøger eller traditionelle borde og stole, men podiekasser, der kan sættes sammen eller oven på hinanden efter behov. Her spilles teater, tegnes og males, holdes temauger med forskellige emner.

En digital væg med seks 50” skærme præsenterer inden for hovedindgangen nyheder fra nær og fjern. Der er indgået aftaler om nyhedsformidling med TV Kolding, TV Syd, TV2 og Jydske Vestkysten. Der vises nyhedskanaler fra hele verden: CNN, BBC World og Euro News. Andet og mere er på vej.

Biblioteket som partner

Der er indgået Offentligt Private Partnerskaber med to private virksomheder: FKI Logistex vedr. logistiske opgaver og First Hotel vedr. cafédrift, tidsskrift- og avishold, kulturelle arrangementer og afhentning af materialer uden for bibliotekets åbningstid. Samtidig er der mange samarbejdsrelationer i udvikling med uddannelses- og andre kulturinstitutioner, læringsmiljøer og private virksomheder.

Den første tid

Brugerne har fra dag ét taget huset til sig. De låner mængder af materialer, benytter alle pc’erne, lyttepladserne, filmrummet, studierummene, de bløde sofaer. Overalt er der aktivitet dagen lang. En herboende engelsk kvinde, der var meget glad for det gamle bibliotek og havde svært ved at se nytten af et nyt, er eksponent for mange med sin udtalelse: “I fell in love the first time I came here”.

Indbyggertal i Kolding pr. 1/1 2006: 63.751

Materialebestand (inkl. Lunderskov) pr. 1/1 2006: 279.918 Materialebestand Lunderskov pr. 1/1 2006: 17.101

Antal besøg 2006

Februar: 37.989 – Stigning på 21 % i forhold til 2004 (senest tilg. tal)
Marts: 39. 628 – Stigning på 15 % i forhold til 2004 (senest tilg. tal)
April: 28.673 – Fald på 3 % i forhold til 2004 (senest tilg. tal)

Antal udlån på Hovedbiblioteket (incl. fornyelser) 2006

Februar: 79.644 – Stigning på 15 %
Marts: 86.356 – Stigning på 15 %
April: 73.352 – Stigning på 4 %

Antal udlån HB og Lunderskov (excl. fornyelser) 2006

Februar: 64.614 – Stigning på 26 %
Marts: 63.242 – Stigning på 17 %
April: 49.924 – Stigning på 0,6 %

Antal rundvisninger

Februar: 20 rundvisninger
Marts: 28 rundvisninger
April: 18 rundvisninger

Foto af Nils Lund Pedersen
Foto fra Kolding Bibliotek

Politiken 28. januar 2006: Fremtidens bibliotek v. Anne Bech-Danielsen Biblioteker for fremtiden http://www.cultur.com/2006/0201.html

Middelfart Bibliotek på KulturØen

Marianne Hansen


Foto fra Middelfart Bibiotek

Baggrund

Den 6. august 2003 blev første spadestik taget – symbolsk ude i Lillebælt – til den nye KulturØ ved havnefronten i Middelfart. Forud var gået flere års planlægning og samarbejde mellem Middelfart Kommune og KulturØen A/S (et selskab bestående af Middelfart Sparekasse og Kvickly Middelfart). Den 7. august 2005 blev KulturØen officielt indviet.

Bygningen

Bygningen, som er på 4.500 m2, er opført af MTHøjgård med Schmidt, Hammer & Lassen som arkitekt. Den ejes af Middelfart Kommune med 2/3 og KulturØen A/S med 1/3. Rundt om KulturØen ligger en privatejet marina med 120 bådpladser. Middelfart Kommunes andel af bygningen bruges af Middelfart Turistbureau og af Middelfart Bibliotek med Middelfartsalen. KulturØen A/S lejer sin andel ud til Panoramabiograferne og til Restaurant Frk. Jensen.

Bygherrernes vision var at skabe et kulturelt mødested i Middelfart. Med den fremtrædende placering på kanten af Lillebælt ønskede man en markant bygning som skulle kunne ses fra begge Lillebæltsbroer. Med sin organiske form, de store glaspartier og den zinkbeklædte facade spiller bygningen samtidig godt op til omgivelsernes form og farve.

I sin udformning og indretning er bygningen åben og transparent. Der er således åbent fra foyeren til bibliotekets 1. sal og videre op til Middelfartsalen og mødelokale på 2. sal. Fra næsten alle vinkler i bygningen er der udkig til Lillebælt. Bygningens transparens og åbne planløsning befordrer mødestedsfunktionen, som understreges i den fælles foyer, hvor biografen driver Café Oscar.

Biblioteket

Biblioteket fylder ca. 2250 m2 med musik- og børneafdeling i stueetagen og voksenafdeling på 1. sal. Hele bibliotekets ydervæg mod foyeren består af glas, så der er en fin forbindelse mellem cafégæsterne og biblioteksbrugerne. Ud mod Lillebælt er der i såvel stueetage som på 1. sal områder med læsepladser, ligesom der her er åben forbindelse mellem etagerne. Det betyder, at man kan følge med i, hvad der foregår andre steder i bygningen, og man har en fornemmelse af at være sammen med andre mennesker under uformelle forhold.

Biblioteket er indrettet med fuld selvbetjening. Der er to udlånsstationer og en afleveringsstation, som er knyttet til et automatisk sorteringsanlæg. Materialebestanden er forsynet med chip, og der er trådløst netværk til publikum. Personalet er organiseret i tre teams, hver bestående af bibliotekarer og assistenter, som deles om alle opgaver. Og opgaver er der nok af. Udover de traditionelle biblioteksopgaver tager biblioteket sig også af booking af lokaler, rundvisninger og administration og vedligeholdelse af fælles arealer.

Med flytningen til KulturØen er biblioteket bl.a. i samarbejde med de nye naboer kommet i front med kulturelle tilbud i Middelfart, og biblioteket har benyttet denne mulighed til at være langt mere offensiv som kulturformidler blandt andet som initiativtager til Trekantområdets Litteraturfestival. KulturØens righoldige aktivitetsprogram vidner herom.

Indbyggere: 20.500
Bruttoareal: 3000 m2
Materialebestand: 100.000

Antal besøg steget efter flytning: 31 %
Antal udlån steget efter flytning: 20 %
Antal rundvisninger: ca. 100

Arkitekt: John Lassen, Schmidt, Hammer & Lassen
Indretning: Lars Vejen, Schmidt, Hammer & Lassen

Pris: 50 mio. for biblioteksdelen af KulturØen inkl. inventar  

Foto af Nils Lund Pedersen
Fotos fra Middelfart Bibliotek

Foto af Nils Lund Pedersen

Møn Bibliotek klar til fremtiden

Marianne Hiort-Lorenzen

Der blev bygget et dejligt bibliotek i Stege på Møn i 1959.

Foto fra Møn Bibliotek
Foto fra Møn Bibliotek

Faktisk var det et af Danmarks bedste mindre biblioteker, funktionelt og overskueligt. Dette står beskrevet i Bogens Verden i 1959. Først i 2004 blev det besluttet, at Møn Bibliotek skulle udvides, og den gamle bygning skulle desuden helt renoveres. Altså nyt bibliotek på samme sted.

Møn Kommune har knap 12.000 indbyggere, men mange flere i sommerhalvåret med faste gæster og turister. Hvilket også er betydende for biblioteksvirksomheden. Biblioteket ligger i Steges centrum ved volden og byporten sammen med museet, medborgerhuset, musikskolen og biografen og udgør et kulturcentrum.

At skabe en helhed af nyt og gammelt

Efter en konkurrence blev arkitektfirmaet Arkitema valgt. Indretningen blev overdraget til BCI A/S i tæt samarbejde med biblioteket.

Målet var at skabe et lettilgængeligt, inspirerende og moderne bibliotek, helt gennemarbejdet som en helhed af den ældre plus en helt moderne bygning og derigennem sikre kommunen et stærkt kulturelt centrum for fremtiden.

Byggeperioden var lang og rummede ikke mindre end tre flytninger på grund af opgavens karakter med nyt og gammelt, som skulle sammensmeltes. Personalet deltog aktivt gennem hele processen i et kvalificeret fællesskab med klare beslutningslinier og mange input fra medlevende brugere.

Nybygningen har et klart modernistisk udtryk med smukke grågule mursten, mens den gamle bygning er i gyldne, røde sten og et klart halvtredserudtryk. De to bygninger kombineres i grundplan af et spejlbassin ud mod adgangsvejen for publikum og på 1. sal af en glasmellemgang. Det giver en transparent bygning, som lader den gamle bygning stå meget klarere frem end før.

Hvad er prioriteret?

Der blev stillet høje krav til kvalitet i såvel enkeltdele som helheden for at sikre, at biblioteket fremstår smukt og funktionsdygtigt, og gennem bevægelighed kan matche fremtiden – længe.

Alle steder i huset fremstår imødekommende, lettilgængelige og inspirerende. Med klar funktionalitet. Det betød en satsning på flot skiltning. Og den første periode har vist, at det er meget lettere for publikum at finde materialer og blive inspireret til at forsøge sig, end det har været før.

Skønlitteraturen og faglitteraturen blev styret hårdt

Der er lave grå reoler i midtersektionen af det høje udlån og dermed udsigt til den grønne vold. Høje, hvide reoler markerer siderne, alle beklædt med gavle i lyse grønne/gule/grå nuancer med slidser til udstilling. Den afgørende reolbelysning, pendlerne højt oppe og det katedralagtige vindue mod volden, gør, at rummet, som er det, man umiddelbart ser ind i og kommer ind i fra forhallen, virker meget indbydende. Der er naturligvis fine siddemuligheder ved dette vindue. Reolbelysning kan ikke overvurderes, hvis man ønsker tydelighed i rummet.

Børnebiblioteket har fået en ny afgrænsning. Lettere faglitteratur er flyttet fra børnebiblioteket (det er et ét-rumsbibliotek) til faglitteratur for voksne. Ungdomsbøger står i voksenafdelingen, hvilket har givet genren et kraftigt løft. Afdelingen er præget af en lang række pc’er, spejlbassinet og et par snoede, meget attraktive stole. Den er smart, og det har betydet, at mange flere unge bruger det nye bibliotek end de, der fandt vej til det gamle.

Børnebiblioteket har nu klart fokus på mindre børn op til 10-11 år. Det er fyldt med farver og rummer mange påfund rettet mod mindre børn. Et skønt sted at være, lyder meldingen fra børn og forældre samt ikke mindst børnehaverne, som også har fået et herligt madpakkested på 1. sal i Udsigten, hvorfra de ser ud over den nye bygnings spændende stenurttage (Sedumtage) og ud over volden og byen.

Faglitteraturen befinder sig i den lave del af den gamle bygning og i den nye bygning. Rummet er opbygget med hvide reoler med gavle med vekslende lyse farver. Pc’erne fylder midterarealet med både sidde- og stå pc’er. Der er valgt bedst muligt design på samtlige pc’er i udlånene, så der er ro i det visuelle udtryk.

Stolene overalt i udlånene er med stærke farver der matcher, de lyse gavle. Den fjerneste del af udlånet for voksne er koncentrationsafdelingen. Den ligger omkring spejlbassinet og ved opgangen til det nye avislæserum, Udsigten og Bibliotekssalen, som er udstillingssted. Her finder man bibliotekets markante kunstbogsamling, tidsskrifterne, som står på frie, flotte hylder, reference og læsested. Ved siden af ligger studierummet med trådløst netværk, som rummer fast og bærbar pc og har tre pladser. Men det ser også ud til, at det er mødested for unge, der lige skal snakke lidt...

Det nye avislæserum åbner kl. 9 hver dag og er en attraktiv nyskabelse. Læsetiden er ofte lang, og de mange børnehavebesøg lige ved siden af generer ikke. Glasdøren kan lukkes, og om sommeren kan der åbnes ud til stenurttaget.

Den nye, store Bibliotekssal danner rammen omkring bibliotekets mange udstillinger, litterære arrangementer og store kulturhistoriske udstillinger udsprunget af lokale forhold. Den opnåede helhed i overetagen med avislæserum, Udsigten, den smukke mellemgang og en lys sal med stole i mange farver er et smukt og indbydende syn i sin helhed. Indvielsen fandt sted 14. december 2005.

... og publikum får ordet

Derfor siger brugerne hele tiden – det være sig i biblioteket eller på gaden: “ Nej, hvor ER her dejligt” og “Tillykke med VORES nye bibliotek”.

Og fra biblioteket kan vi konstatere, at dette moderne bibliotek har bud til mange folk i Kommunen, der ikke brugte biblioteket før. Dejligt.  

Biblioteksfornyelse i Vanløse

Ole Jensen

Foto fra Vanløse Bibliotek
Foto fra Vanløse Bibliotek

Vanløse Bibliotek, som er en del af Københavns Kommunes Biblioteker (KKB), blev indviet den 23. september 2005 efter en omfattende ombygning. I byggeperioden, som strakte sig over toet-halvt år, var biblioteket placeret i midlertidige pavilloner. De udvidede og renoverede lokaler er nu på 1.300 m2 med en enestående beliggenhed tæt på bydelens hovedstrøg og nabo til S-tog og Metroendestation. Hertil kommer et naboskab med et nybygget kulturhus, hvor en 750 m2 stor tagterrasse forbinder de to huse direkte. Dette område giver rige muligheder for diverse kulturelle events som gadeteater, udstillingsvirksomhed, musikaktiviteter m.v. En anden umiddelbar nabo i bygningskomplekset er Vanløse Bio, som ligeledes efter en ombygning, står foran en genåbning.

Kulturakse

“Se filmen i biografen, lån bogen på biblioteket og mød filminstruktøren i kulturhusets café”, kunne være en overskrift, hvor samtænkning og synenergieffekt går hånd i hånd. Fælles temaforløb i tæt samarbejde med bydelens øvrige kultur- og foreningsliv, hvor biblioteket hele tiden finder anledninger til at dyrke det formidlingsmæssige aspekt.

For at udnytte lokalerne bedst muligt afvikler biblioteket større mødeaktiviteter og arrangementer i kulturhuset.

Principper for indretningen

Biblioteket er efter ombygningen karakteriseret som et slags ét-rumsbibliotek med klare zoner for forskellige målgrupper. I princippet er udlånslokalerne bygget op som en by med en hovedgade, biveje og enkelte steder, hvor det er meningen at styrke mødestedet gennem mange sidde- og studiepladser. Således er antallet af siddepladser udvidet fra 30 til 80, og det er ikke én for meget.

Rummet er lyst både med lys fra oven og sidelys fra de store glasruder. Hertil kommer, at reolerne, som har beklædning af lys birk, er indirekte belyst. Denne belysning er med til at fremhæve udlånsmaterialernes mange farver, og derved give rummet karakter. Den gamle læsesal er erstattet af en Læsesalon med direkte udsyn til hovedstrøget Jernbane Allé, en decideret nyhedszone med de nyeste tidsskrifter og aviser samt pjecer, endvidere er ForbrugerInfopunkt indrettet her.

Børnekulturen opprioriteret

En markant arealudvidelse er sket i børneafdelingen, hvor bl.a. Vanløse Kongelige Dukketeater, udført af scenografen Dorte Holbek, er placeret. Sammen med en tilstødende læringszone med pc’er og storskærm er her et bud på et bibliotekslandskab til målgruppen.

Bibliotekets indretning er med til at understøtte udviklingen af øget selvbetjening. Afleverings- og udlånsautomater er indrettet tæt ved bibliotekets hovedindgang. Ligeledes er der selvafhentning af reserverede materialer, og man skal selv booke pctid. Der er 17 internetpc’er, og trådløs netadgang sikrer, at man også kan bruge sin medbragte pc – et tilbud som specielt den yngre del af brugerne har taget meget vel imod.

Aktivitetstallene for det første halve år efter indvielsen taler sit tydelige sprog. Udlånet er steget ca. 20 % og besøgstallet ca. 35 %. Der er brug for flere fornyelser af de fysiske biblioteksrum – også i KKB.   

Indbyggerantal i bydelen pr. 1. januar 2005: 36.276
Materialebestand: 67.000
Samlet udlån i 2005: 279.051
Bygherre: Holberg Fenger Invest A/S
Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue
Indretning: Købehavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og
Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) ved arkitekt Peter Frederiksen
Inventar: BCI A/S hovedleverandør
Byggeomkostninger: 18.5 mio. kr. inkl. kulturhus

    

Internationalt samarbejde

Det internationale samarbejde har i det forgangne år – ud over sædvanlig deltagelse i konferencer i udlandet og modtagelse af udenlandske besøgende her – manifesteret sig i oprettelsen af et Knowledge Exchange center i DEFF-regi i Biblioteksstyrelsen, konferencen Building the Info Grid, et international rewiev af DEFF og konferencen Calimera.

Foto af Nils Lund Pedersen

Internationalt review af DEFF

 Jakob Heide Petersen

Forudsætningen, for at visionen om vidensamfundet omsættes til en reel konkurrencefordel på et globalt marked, er, at it og information udnyttes på nye måder inden for arbejde, forskning og uddannelse.

I august 2005 afholdt DEFF et internationalt review, hvor udenlandske og danske eksperter drøftede biblioteksudvikling og DEFFs aktiviteter. Der er efterfølgende udgivet en rapport fra reviewet, og det er ligeledes omtalt i DEFFs beretning 20051. Et væsentligt emne for reviewet var netop, hvordan biblioteket, dets ydelser og information kunne udnyttes til at sikre en bedre understøttelse af forskning og uddannelse.

The Ubiquitous information environment

I forbindelse med DEFFs review skitserede Statsbibliotekets udviklingschef, Birte Christensen-Dalsgaard, en vision om pervasive information2. Hun fokuserede specielt på søgeteknologi, der kunne udnytte information om brugeren eller konteksten til at lave mere intelligente søgninger og præsentere resultatet på nye måder – f.eks. ved hjælp af avanceret grafik3. Derudover fremhævede hun, at anvendelsen af teknologi typisk gennemløber en række faser, hvor den modne teknologianvendelse er kendetegnet ved, at teknologien bruges på nye måder og i nye processer. Således vil informationsteknologien, i en mere moden fase, i stigende grad kunne anvendes intelligent til at præsentere brugeren for relevant information.

Professor Hans Siggard fra Learning Lab Denmark lagde ligeledes vægt på, at biblioteket i høj grad burde fokusere på nye metoder til at udnytte den information, der allerede er tilgængelig frem for at levere mere information. Disse tanker blev også afspejlet i Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi i november, hvor brugerens informationsbehov blev fremhævet som udgangspunkt for biblioteksudvikling.

Vision om en effektiv informationssøgning og -anvendelse med udgangspunkt i den enkelte bruger har også fået betegnelsen The Ubiquitous information environment. Dette allestedsnærværende informationsmiljø beskrives således:

“The Ubiquitous information [is an] environment in which information envelops users who understand – or can learn to understand at point of use – how to access the resources they need”.

Visionen er beskrevet i publikationen Knowledge Lost in Information, der er resultatet af en fælles workshop mellem JISC og National Science Foundation om forskning i digitale biblioteker4.

Internationalt samarbejde

Som titlen antyder, er visionen svaret på et meget generelt problem i vidensamfundet, der beskrives således: “Our ability to generate and collect data exceeds our ability to organize, manage, and effectively use it.”

Det allestedsnærværende informationsmiljø kan opfattes som et svar på, hvordan it kan anvendes til at skabe større værdi i arbejdsprocesserne og resultere i helt nye arbejdsprocesser. Som beskrevet af OCLC’s chefstrateg, Lorcan Dempsey, forudsætter dette en ny rolle for biblioteker, der skal sørge for at information er til stede i brugerens workflow, learnflow og lifeflow.

Både i reviewet af DEFF og i Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi blev der fokuseret på behovet for, at biblioteket er relevant og til stede i brugerens informationsmiljø. Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi signalerede allerede med sin titel Fra information til viden, at bibliotekerne ikke blot skal være til stede i brugerens informationsmiljø, men også hjælpe med at omsætte information til viden.

Figuren i denne artikel viser The Ubiquitous – eller allestedsnærværende – informationsmiljø. Figuren er hentet fra publikationen Knowledge Lost in Information. Figuren repræsenterer et ambitiøst bud på fremtidens informationsmiljø og på samspillet mellem systemer med kunstig intelligens og biblioteksservice i fremtiden.  

figur der viser Representational model
Figur 1. Representational model

Ovenstående gennemgang repræsenterer blot et tema fra reviewet, men det er et eksempel på, hvordan et review kan bidrage til at skærpe opmærksomheden overfor nogle af de tendenser, der ellers forekommer svage og spredte. En række af de undersøgelser og analyser, der blev udarbejdet i 2005 understregede dette skifte i fokus fra biblioteket til brugerens informationsadfærd og -miljø. Dette skifte i perspektiv vil formentlig i de kommende år give anledning til en ny forståelse af digitale biblioteker og til nye partnerskaber for bedre at kunne analysere og understøtte brugerens informationsanvendelse.

1) Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beretning 2005

2) DEFF’s review kan ses på http://www.deff.dk/showfile.aspx?IdGuid={C1613369-ECD5-46DA-A0FD-623F0E2336A9}

3) Se f.eks. MIT’s projekt http://haystack.lcs.mit.edu/

4) http://www.sis.pitt.edu/~dlwkshop/JISC/NSFreport.pdf

Building the Info Grid

Bo Öhrström

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) afholdt den 26. – 27. september 2005 en international konference i København. Konferencens titel var Building the Info Grid, og konferencen fokuserede på udformningen af fremtidens informationsstruktur og adgangen til den. Med dette som ramme behandlede konferencens talere udviklingen af digitale biblioteker og de tjenester, som disse biblioteker vil kunne tilbyde fremover.

Konferencen

Formanden for DEFFs styregruppe, Kim Østrup, åbnede konferencen over temaet:

Free us from the libraries or Free the libraries! – A perspective on National and Global information resource development. Kim Østrup opstillede en liste over nøglespørgsmål og dilemmaer, som skulle besvares og overkommes, for at en fælles informationsinfrastruktur kunne etableres. Han skitserede en række mulige services og de bagvedliggende teknologier samt udfordringerne i at organisere dette arbejde. Endelig omtalte Kim Østrup den voksende internationale opbakning til Open Access publicering, som han betragtede som et værdifuldt supplement til de abonnementsbaserede udgivelser.

Konferencen havde tiltrukket en række fremtrædende internationale oplægsholdere, der herefter behandlede tre overordnede temaer:

Det første tema blev behandlet af to keynote talere, Anurag Acharya, Distinguished Engineer fra Google, og Peter Brantley, Director of Technology, California Digital Library.

Anurag Acharya er en af hovedpersonerne bag udviklingen af Google Scholar, der er en ny service fra Google, og som baserer sig på Googles teknikker. Målet er ganske enkelt at samle og give adgang til al videnskabelig litteratur på Internettet. Google Scholar griber dette an gennem en ren ingeniørmæssig indsats, hvor praktisk taget alt arbejde overføres til datamaskiner. Brugen af Google Scholar stiger hastigt, og den anvendes jorden over grundet sin simple brugerflade, sin hurtighed og sin enorme informationsmængde. De fleste elektroniske tidsskrifters abstracts indekseres, og såfremt der er indkøbt en licens til et elektronisk tidsskrift, linkes der direkte til den fulde tekst med mulighed for brug af institutionens linkresolver.

Google Scholar betragter bibliotekerne som specielt vigtige samarbejdspartnere og arbejder på at gøre bibliotekernes kolossale samlinger synlige og muliggøre adgang. I Danmark drejer det sig i første omgang om indeksering af bibliotekernes kataloger gennem overførsel af data fra DanBib til Google Scholar.

Peter Brantley fra California Digital Library beskrev bibliotekernes nye tekniske rolle, efter at de første simple automatiseringsprocesser er gennemført. Nu kræves der udvikling af services, der er umiddelbart tilgængelige for brugerne, som er komponentbaserede og dermed genbrugelige i mange sammenhænge, og som i stigende grad gør brugerne selvhjulpne. Fundamentet for disse services er en serviceorienteret arkitektur, som sikrer, at bibliotekerne kan organisere udviklingen effektivt selv om de i stigende grad forsvinder fra brugernes bevidsthed. Anvendelsen af Open Source systemer understøtter denne delingsproces yderligere, og muligheder for nye samarbejder med eksempelvis forlag, åbner sig.

De to øvrige temaer blev bl.a. dækket af danske talere, der beskrev DEFFs aktuelle indsats for serviceorienteret arkitektur og identitets- og rettighedsstyring. Herudover var der prominente talere fra USA (Cornell, Los Alamos), Schweiz (Switch), England (JISC, UKOLN, London School of Economics Library), Holland (SURF og Elsevier) og Tyskland (Bielefeld University) samt et indlæg om det nystartede Knowledge Exchange samarbejde (JISC, SURF, DFG, DEFF).

Deltagere

Konferencen havde knap 240 deltagere fra 17 lande, ca. halvdelen af deltagerne kom fra udlandet. Alle tilbagemeldinger indikerer, at konferencen var en stor succes, og DEFF planlægger på denne baggrund en opfølgning på udviklingen, formentligt i efteråret 20071.

1) Yderligere oplysninger om konferencen kan findes på: http://seminar.deff.dk/

Knowledge Exchange

Bo Öhrström

I slutningen af 2004 besluttede fire europæiske organisationer at indgå i et formelt samarbejde gennem stiftelsen af Knowledge Exchange (KE). De fire organisationer var:

Kerneaktiviteter i Knowledge Exchange ville bl.a. omfatte deling af information og ekspertise, fælles politikudvikling og identifikation af best practises samt udvælgelse og stimulering af fælles projekter og programmer. Målet var etablering af et Knowledge Exchange kontor med adresse i Biblioteksstyrelsen, ledet af de fire organisationer og bemandet med to personer.

Indgåelse af aftale

I første halvdel af 2005 udarbejdede DEFF i samarbejde med Kammeradvokaten en partnerskabsaftale. Denne aftale beskrev primært mål, finansiering, budget, organisation og aktiviteter i Knowledge Exchange, og i maj underskrev alle partnere aftalen. Herefter blev der i de fire partnerlande opslået to stillinger til kontoret i Biblioteksstyrelsen i København, og i løbet af juni, blev der gennemført ansættelsessamtaler med henblik på opstart af arbejdet i slutningen af august.

Etablering af organisation

Knowledge Exchange ledes af en bestyrelse, der består af ni medlemmer. Der er udpeget to medlemmer per land foruden en formand, som kommer fra værtslandet Danmark.

Bestyrelsen blev etableret i 2005, og medlemmerne er:

Knowledge Exchange kontoret blev bemandet med to personer. Som Programme Director ansattes Diann Rusch-Feja, der bl.a. har en erhvervsmæssig fortid som underviser og leder ved forskellige tyske forskningsinstitutioner.

Nina von Staffeldt besatte stillingen som Programme Manager, og Nina har bl.a. arbejdet i forskellige danske styrelser og ministerier samt som selvstændig konsulent.

Som forbindelsesled til de fire organisationer blev udpeget en national repræsentant for de enkelte lande. Disser personer har alle et indgående kendskab til deres moderorganisation og kan dermed effektivisere det lokale samarbejde med Knowledge Exchange.

Overordnet formål er værditilvækst

Knowledge Exchange skal være en samlende enhed, der hjælper de fire partnerorganisationer i arbejdet mod en fælles infrastruktur og fælles service baseret på internationale standarder til understøttelse af ICT indenfor højere uddannelse og forskning.

Hovedmålet er at udvikle tættere samarbejdsrelationer mellem organisationerne for at øge udbyttet af de nationale investeringer i ICT-infrastruktur, services og projekter.

Gennem deling af viden, udforskning af forskelle, gennemførelse af samarbejder og fremme af international dialog, er visionen at:

KE skal facilitere et bedre grundlag for beslutninger og politikker i de nationale organisationer og fokusere på at opnå bedre, hurtigere og billigere digitale udviklingsresultater gennem et stærkt partnerskab.

Knowledge Exchange fremgangsmåder

Områderne for deling af viden rummer en lang række emner, der behandles i forskellige projekt- og udviklingsaktiviteter i de fire organisationer. Nøgleemnerne for Knowledge Exchange er dem, hvor fælles udvikling, genbrug og strategier så vel som politikker vil være en fordel for partnerne. 

Emnerne vælges ud fra, at brugsværdien er åbenlys, og at vejen til et succesfuldt resultat er kortest.

Knowledge Exchange har følgende strategiske fremgangsmåder:

Prioritering af indsatsen

Gennem det kommende år vil Knowledge Exchange fokusere på to til tre områder af strategisk vigtighed for de fire organisationer. Disse skal være områder, hvor brugsværdien er klar, samtidig med at kompleksiteten ligger på et håndterligt niveau.

Der vil blive produceret baggrundsinformation på de væsentligste tematiske områder og aktiviteter i de fire organisationer som udgangspunkt for prioritering. Informationen vil blive udformet på et overordnet, operationelt niveau. Herefter vil Knowledge Exchange systematisere informationen ud fra væsentlige fælles emner, mulige forskelle, ekspertise og levere strategiske forslag.

Det overordnede mål er således i løbet af de næste tre år at udvikle og implementere et velfungerende koncept for videndeling på flere niveauer og i flere kombinationer ved involvering af nøglepersoner og eksperter fra projekter under de fire organisationer i et internationalt samarbejde og udviklingsmiljø.

Bidragsydere

Bjarne Andersen, driftsleder, netarkivet.dk, Statsbiblioteket
Leif Andresen, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Tove Bang, overbibliotekar, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus
Caroline Søndergaard Bendixen, kommunikationsmedarbejder, Biblioteksstyrelsen
Brit Borum-Madsen, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Bente Buchhave, tidligere konsulent i Biblioteksstyrelsen
Susanne Buus-Pedersen, musikbibliotekar, projektleder, Københavns Hovedbibliotek
Lisbeth Christensen, bibliotekschef, Horsens Bibliotek
Michael Cotta-Schønberg, vicedirektør for Københavns Universitetsbibliotek
Carsten Flink, projektleder, Nørre Alslev Bibliotek, Guldborgsund Kommune
C.H. Henriksen, kontorchef, Bibliotekssafgiften, Biblioteksstyrelsen
Marianne Hansen, biblioteksleder, Middelfart Kommune
Tora Trier Hansen, projektleder og bibliotekar, Københavns Hovedbibliotek
Benedicte Helvad, konsulent, Biblioteksstyrelsen
Marianne Hiort-Lorenzen, overbibliotekar, Møn Folkebibliotek
Jonathan Irons, Managing Director, Sheet Music Now A/S
Henrik Fink Isaksen, projektleder/journalist, borgerservice og biblioteker. IT & Kommunikation, Det Digitale Bibliotek, Århus
Ole Jensen, afdelingsbibliotekar, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Vanløse Bibliotek
Ulla Kvist, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Karen Grundvad Kvist, biblioteksleder, Det Administrative Bibliotek
Hanne Marie Kværndrup, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Jonna Holmgaard Larsen, chefkonsulent, Biblioteksstyrelsen
Svend Larsen, direktør, Statsbiblioteket
Inge Berete Moltke, akademisk sagsbehandler, Københavns Universitetsbibliotek
Gitte Pedersen, it-konsulent/projektleder, Det Kongelige Bibliotek
Lone Juul Pedersen, bibliotekar DB, Herning Centralbibliotek
Jakob Heide Petersen, sekretariatschef, DEFF, Biblioteksstyrelsen
Lena Petersen, projektleder, Danmarks Blindebibliotek
Ann Poulsen, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Niels Ole Pors, professor, Danmarks Biblioteksskole
Maj Rosenstand, publikumschef, Aalborg Universitetsbibliotek
Tove Schmidt, biblioteksleder, CVU Vest Biblioteket
Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding Bibliotek
Sine Storr, kommunikationskonsulent, Biblioteksstyrelsen
Børge Søndergaard, sammenlægningskonsulent, Aalborg
Arne Sørensen, it-chef, Statsbiblioteket
Jens Thorhauge, direktør, Biblioteksstyrelsen
Hannah Kamstrup Wermuth, MSc, projektkoordinator, Institut for Produktudvikling – InfoLab, DTU Maike Albertsen Zwoch, bibliotekar/projektleder, Bov Bibliotek
Bo Öhrström, vicedirektør, leder af DEFF, Biblioteksstyrelsen
Marianne Aastrup, stadsbibliotekar, Bibliotekerne i Søllerød  



Forside | Til sidens top
Udskriv Udskriv
Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Biblioteksårbog 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2005/index.htm
© 2006
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10