Biblioteksbyggeri
I 2004 skiftede mange biblioteker huse – ved ny-, om- og tilbygning eller ved helt nyindretning efter de nye it-vilkår, hvor Århus virkelig er den der har bevæget sig længst med den forunderlige forvandlingsrumside.
Ombygning af en 250- års jubilar på Charlottenborg
Patrick Kragelund
Ombygningen af Danmarks Kunstbibliotek (tidligere kaldt Kunstakademiets Bibliotek) afsluttedes efter godt et år i maj 2004, samtidig med Kunstakademiets 250-års jubilæum. Den blev finansieret af Kulturministeriet med 11.4 mio. kr. For denne store bevilling har vi for det første fået genskabt en dansk arkitektonisk perle - og samtidig tilført den fredede bygning nye værdier. For det andet har erfaringen vist at nyindretningen af lokalerne og nyopstillingen af materialerne ligger helt i tråd med hvad brugerne forventer af et moderne forskningsbibliotek.
Udstillingsbygning og Bibliotek
Biblioteket har siden 1883, da det flyttede ud af Charlottenborg, boet i Udstillingsbygningen som blev opført af arkitekterne Meldahl og Jensen (et makkerpar bedst kendt for den nu næsten kanoniske Marmorkirke). Ved indflytningen optog Biblioteket kun den nuværende læsesal. Men samlinger vokser, og gennem årene overtog Biblioteket gradvist flere og flere af Akademiets oprindelige udstillingslokaler. Hvad der oprindelig var en stor, renæssanceinspireret centralhal med et langt, ubrudt forløb af dobbeltstillede pilastre kronet af store buehvælv, blev allerede i 1904 splittet op af skillevægge der lukkede dagslyset helt ude. Virkningen var som i en kirke hvor alt udsyn fra hoved- til sideskibe var muret til.
Opgaven var at genskabe dette store rum og gøre det til den samlende, nye ramme om arbejde og publikumsfunktioner. Ombygningen, der skete i et tæt samarbejde mellem Biblioteket og kgl. bygningsinspektør Johan Fogh, har grundlæggende været en restaurering. Læsesalen bevaredes stort set uændret, mens centralhallens skillevægge blev nedrevet og det oprindelige klinkegulv reetableret som en stor, samlende flade. Reoler, skranke og pcarbejdspladser (de sidste specialtegnede så de i farve og form harmonerer med reolerne) står direkte på klinkegulvet, som sorte bokse på et broget tæppe. Rummenes farvesætning er en genskabning af den oprindelige, med italiensk okker og pompejansk rød – hvilket nu også er farverne i Bibliotekets logo. En særbevilling gjorde det muligt at etablere handicapadgang til alle publikumsområder. Bag en glasvæg der sikrer udsynet til endevæggens store vindue ud til Billedhuggerhaven, placeredes et todelt kompaktmagasin med seks arbejdspladser på toppen. Udsynet er flot, loftshøjden udnyttes rationelt, og der er for første gang blevet plads til ordentlige, funktionsopdelte arbejdspladser for alle medarbejdere.
Nyopstilling af samlingerne
Under ombygningen kørte biblioteket et midlertidigt udlån fra sit fjernmagasin på Amager. I disse omgivelser, inde imellem reolerne, gennemførtes den biblioteksmæssige del af ombygningen så det hele stod klar på åbningsdagen. Samlingerne blev opdelt i tre hovedgrupper, efter impressum. Materialerne i fjernmagasin er trykt mellem 1512-1974, mens materialerne i nærmagasin og på de åbne hylder, begge dele på hovedadressen, er trykt fra 1975-1984 og fra 1985 til i dag. På denne måde er de mest udlånte materialer nu samlet stillet i front, tæt på lånere og udlånsskranke. Både brugertilfredshed og rationaliseringsgevinst har været stor.
| Ombyggede m2 i Danmarks Kunstbibliotek: 1496 m2 Arkitekt: Fogh & Følner Arkitektfirma, Lyngby. Udførende sagsarktiekt: arkitekt Matt Day fra Fogh & Følner Indretning: specialtegnet inventar ved arkitekt Matt Day. Reoler fra BCI, skriveborde m.m. fra P.O. Design Pris (ombygning og inventar): 11.400.000 kr. Betjeningsgrundlag: studerende og undervisere ved Købnehavns Universitet (kunsthistorie), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Kunstakademiets Arkitektskole, ansatte ved danske kunst- og kulturhistoriske museer og andre interesserede. Åbent for udlån for alle. Materialebestand 2005: bøger: 175.000, arkitekturtegninger: 350.000, fotos: 350.000, dias: 170.000, arkitekturmodeller: 185. Hyldemeter: 3,8 km, heraf 900 m på åbne hylder i det ombyggede bibliotek. Hjemmeside: www.kunstbib.dk |
Placeringen af udlån og information lige over for hovedindgangen skaber kontakt straks man kommer ind ad døren. I området bag skranken løses opgaverne med den støt stigende ekspedition af bøger til udlån i landets øvrige biblioteker.
I lighed med andre europæiske kunstbiblioteker er opstillingen i læsesal og på selvbetjeningsafsnittene emneopdelt så den spejler billedkunstens og arkitekturens hovedemner. Alle bøger på åbne hylder er lablet med en bogstav- tal- og farvekode der gør dem lette at fremtage og sætte på plads. Det store pcbord, med dejligt rummelige læsebokse, har været en stor succes. Ofte sidder der flere ved samme skærm både når en fælles opgave skal løses, eller når der skal vejledes i brugen af bibliotekets web10 som omfatter fem materialegrupper, bøger og tidsskrifter, den nationale kunst- og arkitekturbibliografi, arkitekturtegninger, materialer om dansk billedkunst og kunsthistoriske dias.
Ombygningen har markeret afslutningen på et flerårigt moderniseringsprojekt der har bragt det nationale forskningsbibliotek for billedkunst og arkitektur op på internationalt niveau. Som en markering af dets nye, europæiske status er Danmarks Kunstbibliotek således netop blevet indvalgt til at repræsentere Norden i den gruppe af europæiske kunstbiblioteker, fra Rom og München til Paris, Berlin og Amsterdam, hvis samlinger på mere end to mio. titler kan samsøges i det tyske Forschungsgemeinschafts Virtueller Katalog Kunstgeschichte.11
11 http://www.ubka.uni-karlsruhe.de/vk_kunst.html
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder - DCISM Biblioteket
Svend Erik Lindberg-Hansen
I starten af 2004 åbnede det nye Danske Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) sit bibliotek for offentligheden. DCISM ligger i København, på Christianshavn tæt ved Udenrigsministeriet, og er en selvejende institution som har mange lighedspunkter med en sektorforskningsinstitution. Regeringsskiftet tilbage i 2001 og de følgende lukninger af råd og nævn betød et farvel til Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning, Center for Freds- og Konfliktforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Det Danske Center for Menneskerettigheder. Sparekrav førte samtidigt til nedlæggelse af bibliotekerne i Udenrigsministeriet og Danida. Folketinget besluttede i stedet at etablere Det Danske Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, opbygget omkring to institutter; Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder samt et fælles, offentligt bibliotek der skal videreføre samlingerne fra de nævnte institutioner.
Samlingerne
DCISM har et meget bredt mandat i form af forsknings- og udredningsvirksomhed om internationale forhold, udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, konflikter, samt holocaust, folkedrab og politiske massedrab. Ud over generel litteratur på disse områder rummer biblioteket stærke særsamlinger især inden for menneskeretsdokumentation og dansk bistandsforskning og -politik. Stort set hele denne specialsamling (+100.000 bind og ca. 1.000 periodika) som tidligere var svært tilgængelig, er nu til rådighed for offentligt udlån, også via DanBib og bibliotek.dk. Udover samlingerne er det søgt at videreføre de biblioteksfaglige kompetencer fra de tidligere institutter, men en meget stram økonomi har ført til næsten en halvering af den tidligere biblioteksstab.
Bibliotekssystem
DCISM benytter Aleph500 og har valgt at placere sin løsning i MiniBib-samarbejdet. Et valg vi til nu er tilfredse med fordi MiniBib er stort nok til at sikre en forsvarlig drift og udvikling, og samtidig ikke er større end at DCISM har rimelig mulighed for at have medindflydelse på beslutningerne. Biblioteket benytter alle Alephs moduler og gik i foråret 2005 i gang med at etablere fuldtekstadgang fra bibliotekskatalogen via SFX.
Brugerne
Udover DCISMs egne over 200 interne brugere kan studerende og undervisere på højere læreanstalter have oplagt fordel af at bruge biblioteket som udover udlån tilbyder gode rammer for at arbejde i og med samlingerne. Andre brugere er ministerier, styrelser, forsvaret, erhvervslivet og medierne. DCISM har ikke nogen egentlig fagreferentordning, men bibliotekspersonalet er organiseret i forhold til afdelingerne i de to institutter som de har et hovedansvar for at betjene. Hertil knytter sig også opgaver som materialevalg, anskaffelse, berigelse og referenceopgaver m.v. Denne tætte kontakt med vort lokale forskningsmiljø er med til at kvalitetssikre biblioteksydelserne.
DCISM Biblioteket har en god størrelse! Stort nok til at bidrage reelt til biblioteksbetjeningen i Danmark. Og samtidigt lille nok til at rodnettet kan holdes i form via den daglige dialog med brugerne.
| Indbyggerantal: | forskningsbibliotek / i 2004 ca 400 registrerede interne lånere, ca. 1.000 eksterne, samt ca 200 biblioteker |
| Materialebestand: | ca. 100.000 bind (bøger og rapporter); ca.1.000 periodikatitler |
| Samlet udlån: | ca. 12.500 |
| Samlet tilbygning (m2): | netto areal 942 m2 (heraf 670 m2 publikum og magasin)174 m2 |
| Biblioteksudvidelse: | “nyt bibliotek” i eksisterende bygning |
| Samlet pris: | Et do it for nothing (almost) projekt |
| Arkitekt: | Slots- og Ejendomsstyrelsen |
| Indretning | Os selv! |
Medicinsk Bibliotek – Sydvestjysk Sygehus
Peter Everfelt
Biblioteksjubilæum i nye lokaler
Som på så mange andre store virksomheder, forgår der en til tider meget hidsig kamp om de mest attraktive m2 på landet store sygehuse. 55 m2 på en afsides gang med vagtværelser var hvad der kunne afses til biblioteksfunktionen på det daværende Esbjerg Centralsygehus i 1978. Selvom arealet i 80’erne kunne udvides til knap 100 m2, har bibliotekets placering været en hæmsko for udvikling af biblioteksfunktionen. Siden slutningen af 90’erne har sygehuset – nu Sydvestjysk Sygehus (SVS) – gennemgået en omfattende renovering og udbygning, og det er i denne forbindelse at der viste sig mulighed for at flytte biblioteket til sygehusets gamle indgangsparti – et område på ca. 400 m2. Biblioteket er hermed flyttet til sygehusets hovedbygning og tæt på de daglige transportveje for mange af de ansatte. En ideel placering for et bibliotek!
Biblioteket er blevet opbygget i tre sammenhængende sektioner:
- Tæt på indgangen et kontorareal med skranke. En søgeø med pc’er og central printer.
- Et stort biblioteksrum med læsepladser og borde med mulighed for at afholde møder og undervisning.
- Et computerfrit område - læsesal - til den uforstyrrede fordybelse. Det lyder utroligt, men sygehuset havde før den omtalte ombygning intet edbundervisningsrum. Nu findes det i umiddelbar tilknytning til bibliotekslokalerne, ligesom der er blevet indrettet et færdighedslaboratorium (en legestue) til det kliniske personale, med anatomiske fantomer og med mulighed for praktisk oplæring i forskellige kliniske færdigheder. Sygehuset har hermed som ønsket fået opbygget et samlet læringsrum til fælles inspiration. Ydermere et område hvor personalet, når der er behov for det, kan trække sig tilbage fra den til tider meget hektiske hverdag på afdelingerne – et refugium. Et samlet tiltag der gerne skulle signalere at SVS er et undervisnings- og forskningsaktivt sygehus. Antallet af besøgende på biblioteket er som forventet steget betydeligt efter flytningen.
Biblioteket har fra starten fungeret som medicinsk fagbibliotek for hele Ribe Amt og er dermed også fagbibliotek for amtets psykiatriske sygehus – Amtssygehuset. Biblioteket benyttes også flittigt af de studerende ved de forskellige sundhedsuddannelser i regionen, ligesom adskillige praktiserende læger og tandlæger gør brug af bibliotekets tilbud.
Medicinsk Bibliotek er naturligvis en aktiv deltager i DEF samarbejdet omkring tidsskrift- og databaselicenser. Der er indgået aftale med SDUB om katalogsamarbejde, og vi har på denne måde taget de første skridt hen imod det mere formelle sygehus- og bibliotekssamarbejde i den kommende region Syddanmark.
Ved et tilfælde kom datoen for indvielsen af det nye biblioteksområde næsten til at falde sammen med 25 års dagen for oprettelsen af Medicinsk Bibliotek. Der er i denne anledning blevet udarbejdet et festskrift der beskriver bibliotekets historie og funktion som amtsdækkende medicinsk fagbibliotek, Medicinsk Bibliotek 25 år redigeret af Kirsten Enevoldsen, 2004.
Nyt hovedbibliotek i Albertslund
Niels Dejgaard
Hovedbiblioteket i Albertslund blev bygget i 1973. Der var tale om et typisk 70’er-byg-geri med fladt tag, forholdsvis små vinduespartier og fritliggende tekniske installationer. De løsninger der dengang blev valgt, kunne ikke holde, og et utæt tag med skimmelsvamp, utilstrækkelig isolering og et utidssvarende ventilationssystem gjorde det nødvendigt at gennemføre en gennemgribende renovering. I praksis har der været tale om at opføre et helt nyt hus på fundamentet af det gamle.
Det nye hus
Ved projekteringen af det nye hovedbibliotek blev der taget udgangspunkt i følgende tre overordnede bygningsmæssige forhold
- mere dagslys til udlånsrummet og kontorerne
- bedre indeklima
- sammenhæng og overskuelighed i det rumlige udtryk.
Hertil kom ambitionen om at skabe et bygningsmæssigt udtryk og et biblioteksrum der funktionelt og æstetisk kunne leve op til forestillingerne om hvad fremtidens folkebibliotek skal kunne tilbyde.
Biblioteket har stort set samme grundplan som tidligere, i alt ca. 3000 m2, inkl. depoter mv. Men en mindre udvidelse mod sydvest, et fremskudt lavere bygningsparti med balkon mod syd, to store vinduespartier mod henholdsvis syd og nord samt 13 tværgående bånd med ovenlys og en helt ny facadebeklædning og -profil har bidraget til at give bygningen et markant, helstøbt og særligt arkitektonisk udtryk. Biblioteksrummet er renset for tekniske installationer, og det tidligere ventilationsanlæg er erstattet af naturlig ventilation.
De mange store ovenlys sikrer et godt og blændingsfrit dagslys i hele biblioteket, og publikumsområderne fremstår med nyt inventar, udviklet specielt til det nye hovedbibliotek.
Visioner for indretningen
Ved indretningen af udlånslokalerne og kontorområderne er der blevet taget udgangspunkt i følgende tre overordnede aspekter
- formidlingsrummet
- praksis-/læringsrummet
- det administrative rum.
Det fysiske formidlingsrum (udlån, læsesal mv.) er et stort rum der ved hjælp af inventar er funktionsopdelt. I realiteten er der tale om et stort etrumsbibliotek. Der er ingen faste skillevægge mellem de forskellige publikumsafdelinger, og fire betjeningsøer er placeret på en måde så personalet relativt let kan have kontakt med hinanden. Et stort multirum placeret centralt i biblioteket giver mulighed for at leve op til ambitionen om flere og mere afvekslende arrangementer og udstillinger.
Praksisrummet dækker tilbud til studerende og andre der dels bruger biblioteket som læringssted, dels har brug for særlige studiefaciliteter. To nye møde- og undervisningsrum (hvoraf kun det ene pt. er færdigt) og et studierum med plads til otte personer giver mulighed for at kunne tilbyde brugerne undervisning i nye medier, nettjenester og virtuelle materialesamlinger.
Det administrative rum omfatter kontorområderne der i det nye bibliotek er indrettet som storrumskontorer, placeret i hver sin ende af bygningen.
Serviceprofilen
Der er etableret flere IT- og studiearbejdspladser til publikum og en ny centralt placeret informationsø samt selvbetjeningsautomater. Der er tilført arrangementsområdet flere timer, anskaffet talesyntesemaskine til læsehandicappede, biblioteksrummet er forberedt for trådløs opkobling, brugerne kan vælge at få besked fra biblioteket via SMS, og der er indført søndagsåbning. Miljøet vil fortsat blive prioriteret højt, og biblioteket er blevet ForbrugerINFOpunkt. Endelig er der etableret en stor fælles skranke for børn, voksne og musik i tilknytning til den ovenfor nævnte informations-ø.
Fremtiden
I perioden 2005-2008 forventes det at Albertslund Kommune færdiggør renoveringen af hele Albertslundhuset som biblioteket er en del af. I den forbindelse påtænkes det at flytte bibliotekets udlånsekspedition ned i stueplan og at etablere en fælles kulturel borgerservice så der fra et centralt placeret indgangsparti skabes øget adgang til en bredere vifte af kulturelle tilbud.
|
Albertslund Kommune, Henning Larsens Tegnestue, COWI og Albertslund Bibliotek gennemførte fra juni 2003 til september 2004 en gennemgribende renovering af hovedbiblioteket i Albertslund. |
Frederiksberg Kommunes nye hovedbibliotek
Anne Møller-Rasmussen
Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek er i 2004 blevet udvidet med en underjordisk, spektakulær og utraditionel tilbygning.
Modsætninger mødes
“Opsigtsvækkende i sin komposition og ved sin enkelhed. Bygningen har fået form efter forud definerede biblioteksfunktioner”.
Denne beskrivelse passer fint på Henning Larsens tilbygning, men karakteristikken stammer fra en omtale af den oprindelige bygning fra 1935! Skønt planlagt efter samme overordnede princip om funktionalitet, er de to bygninger på mange måder hinandens modsætninger: Hvor man i 1935 anvendte symmetri, rationalitet, lige linjer og overblik med vægt på det kultiverede og fine – med materialer i træ og forgyldning –har vi i 2004: asymmetri, varieret rumhøjde og integration. Materialerne er det rå og rustikke i beton, glas og stål. Hvor funktionerne i 1935 var den målrettede benyttelse med høj grad af styring og kontrol samt betjening – er funktionerne i 2004 præget af mere afslappede former, flydende overgange og udpræget grad af selvbetjening. Den nye tilbygning har et vældigt lysindfald fra ovenlyset og fra siden og er arkitektonisk tænkt som en bevægelse omkring lyset, og hvor lysets varierede spil i rummet giver en speciel dimension. Besøgende, der kommer i tilbygningen første gang, er meget overraskende over hvor lyst rummet er, og flere har undrende spurgt: “Er vi virkelig under jorden?”
Indgang
Fra Falkoner Plads er der adgang til biblioteket gennem den oprindelige hovedindgang. I forhallen, hvor man betjener sig selv ved automaterne, møder man straks en medarbejder i ekspeditionen, og her er det muligt at få hjælp og vejledning.
En imponerende og enkel trappe fører ned til det nye store rum der åbner sig med avissalonen på en platform i midten, børnebiblioteket nedenfor i tre niveauer forbundet af en rampe, og musikbiblioteket dybest nede.
Farverne i rummet er neutrale – reoler og inventar er holdt i gråt og sort, væggene er hvide, og det neutrale brydes dels af Carl-Henning Pedersens tre store oliemalerier, der med deres stærke farver har en flot virkning i det enkle rum og dels af bibliotekets mange farvestrålende materialer.
Avissalon med multifunktion samt musikbibliotek og børnebibliotek
Platformen med avissalonen midt i tilbygningen er et velegnet rum til café-arrange-menter og har udstyr til afspilning af dvd’er og cd’er samt visning af fx PowerPoint-shows. Akustikken er fremragende til kammermusik.
Musikbiblioteket er kommet tilbage til Hovedbiblioteket og har dermed fået fordoblet sit areal og fået flere IT-pladser til publikumsbrug og flere pladser til aflytning af musik. Der er også mulighed for at arbejde med musikredigering i programmet Cubase. Musikbiblioteket har fået udvidet åbningstiden, fået nye formidlingsmuligheder også ved samspillet med børnebibliotekets ældste lånere samt opnået en synergieffekt i det kollegiale samarbejde med kolleger på Hovedbiblioteket.
Udflytningen af børnebiblioteket til den nye bygning har givet mulighed for større fleksibilitet ved børnekulturelle arrangementer (reolerne er på hjul), mulighed for samarbejde med musikbiblioteket omkring fælles arrangementer samt flere IT-pladser.
Nyindretning af den oprindelige bygning
Det har været et mål at kvalitetsudvikle betjeningen af bibliotekets brugere, og der har været nedsat forskellige interne projektgrupper der har arbejdet med nyindretningen og placeringen af materialerne i både den nye og gamle bygning.
Den nyindrettede store voksenafdeling består af den tidligere læsesal, voksenafdeling og børnebibliotek. Åbningerne mellem de tre rum er udvidet væsentligt hvorved der opnås en integreret sammenhængende afdeling. I studielæsesalen er der også mulighed for at arbejde helt uden forstyrrelser, ligesom der er ro på salen med tidsskrifter og håndbøger. Små grupper af studerende arbejder ofte her.
I det tidligere børnebibliotek er der bl.a. indrettet et stort kunsthjørne med en storplasmaskærm med gengivelser af billedkunst og mulighed for gennemsyn af video/dvd´er mv. IT-salonen med 12 publikumspc’er er placeret i den anden ende af lokalet.Selvbetjening
Bibliotekets indretning understøtter selvbetjeningskonceptet hvor lånerne selv foretager aflevering og udlån samt selv finder de reserverede materialer der står klar til dem. Ekspeditionens medarbejdere, der gennem et seminar ’Fra servicemedarbejder til brugerkonsulent’ implementerede konceptet, vedtog fælles spilleregler og planlagde detaljeret alt til den nye rolle. Det førte til et flot resultat hvor selvbetjening blev gennemført med 94% fra starten.
Lånerne der af forskellige årsager ikke kan betjene sig selv, får positiv særbehandling med et særligt VIP-lånerkort.
Internt har det automatiske sorteringsanlæg ændret arbejdsprocesserne og krævet særlig uddannelse af superbrugere og teknikere. Indførelsen af selvbetjening og automatisering har medført færre rutineprægede og fysisk opslidende arbejdsopgaver og har samtidig sikret at der er personale til de oplysende og vejledende funktioner.
Organisationsudvikling
Organisatorisk er læsesalen og voksenudlånet blevet fusioneret til én voksenafdeling med opdeling i teams, og ekspeditionen på Hovedbiblioteket er blevet fusioneret med musikbibliotekets ekspedition. Frederiksberg Kommunes pulje til udvikling af attraktive arbejdspladser bevilgede penge til fusionsprojektet, og der blev arbejdet med teambuilding over et længere forløb. Heri indgik vidensdeling, sidemandsoplæring, følordninger og kurser. Organisationsudvikling, kompetenceudvikling, nye formidlingsformer etc. har været store opgaver og udfordringer der har været arbejdet meget med, idet det er et mål at fastholde og udvikle biblioteket som en fleksibel og attraktiv arbejdsplads der tilgodeser brugernes behov og medarbejdernes ønsker om udfordrende og udviklende opgaver. Det har været en intens og engageret proces med alle medarbejdere involveret for at få alt til at fungere til brugernes tilfredshed. Det har været en vidtrækkende omstilling også for publikum.
|
I 2003-2004 er der sket en udvidelse med en underjordisk tilbygning på 1500 m2 samt en ombygning og nyindretning af den gamle biblioteksbygning fra 1935. Pris 30 mio. kr. Arkitektfirmaet Henning Larsen A/S har tegnet den nye underjordiske bygning, NCC havde totalentreprisen. Frederiksberg Kommunes arkitekter og ingeniører stod for ombygningen af den ældre bygning. 10.8.2004 stod byggeriet færdigt og åbnedes for publikum. Befolkningsgrundlag i Frederiksberg Kommune 91.721 personer. |
BLIK
Vibeke Steen
Borgerne i Græsted har fået et bibliotek som tilbyder lidt mere end de er vant til. Græsted havde en nedslidt filial som var placeret lige over for Græsted skole som også stod for at skulle bygge større skolebibliotek. Derfor lå det snublende nær at slå de to biblioteker sammen til det vi i dag kalder BLIK. BLIK står for Bibliotek, Læring, Information og Kultur.
Projektet med at slå de to biblioteker sammen til ét har været en lang og god proces. Biblioteksfolk og skolefolk blev sat sammen for at udforme et ’fælles tredje’. Kort fortalt var det folkebibliotekets vision om det refleksive bibliotek - et større fokus på brugeren, og skolens vision om et pædagogisk udviklingscenter som tilsammen skulle danne BLIK.
Alle disse tanker skulle danne baggrund for det videre arbejde med indretningen, og udover hjælpen fra arkitektfirmaet KHS i Helsinge allierede vi os med Gitte Nissen Schelde som bl.a. også har været med til at indrette Vejle børnebibliotek. Et godt og frugtbart samarbejdet idet Gitte ikke tænker bibliotek i traditionel forstand.
Indretningen
BLIK er således indrettet med meget færre materialer på hylderne, men med en klar materialeprofil undervejs. Skolens mange læringsformer er indtænkt i indretningen. BLIK er 700 m2 stort og indrettet i skolens gamle gymnastiksal. Alt møblement er på hjul og alle reoler er max 150 cm høje hvilket gør rummet meget overskueligt. Det er muligt at mødes i et stort mødelokale og to små, alle bygget af glas, for igen at sikre overskueligheden og gennemsigtigheden. Dette giver plads til de brugere der arbejder bedst i ro og fred. Biblioteket er ligeledes indrettet med god plads til andre aktiviteter, såsom teater, musik og ikke mindst plads til arbejdspladser som tilgodeser andre måder at arbejde/lære på.
BLIK har trådløst netværk og bærbare pc’er til udlån på stedet hvilket muliggør at man som bruger kan sidde hvor som helst og arbejde. Sofaer, flydemøbler, puder og almindelige borde og stole bliver i dagligdagen udnyttet til netop dette.
BLIK er i gang med at implementere en chipløsning og har indført selvbetjening. Alle elever har fået deres eget lånerkort og benytter selvbetjeningen. Borgerne benytter deres sygesikringskort.
Andre faciliteter
Udover at BLIK har materialer på hylderne, råder BLIK over mange pc’er med internetadgang samt maskiner med den fulde officepakke, billedbehandling og videoredigeringsprogrammer, farveprinter, brænder og skanner. Har man som bruger behov for hjælp, er der personale der kan bookes til dette. BLIK har ligeledes etableret et lydstudie hvor man som bruger kan indspille cd’er med sit eget lille band eller overspille grammofonplader til cd.
Det er meningen at give brugerne mulighed for at bruge stedet til forskellige former for aktiviteter. Det kunne være en gruppe som dannede en læsekreds, eller et netværk af brugere om multimedieværkstedet, lydstudiet, mødefaciliteterne... Mulighederne er mange, og BLIK har rammerne.
En aktiv gruppe af mødre arrangerer i dag sammen med musikpædagoger forskellige former for rytmik for børn i førskolealderen. Dette foregår lørdage én gang om måneden.
BLIK tilbyder brugerundervisning såvel til skolens elever og lærere som kan booke en medarbejder til et undervisningsforløb i officepakken, billede/videobehandling, søgning osv., som til den voksne bruger som kunne have behov for dette.
Organisering
BLIK har søgt Undervisningsministeriet om dispensation til en anderledes organisering som i korte træk betyder at BLIKs daglige leder er folkebibliotekar, og hun refererer hverken til skole- eller folkebiblioteksleder, men til forvaltningen i Græsted-Gil-leleje.
Medarbejderne er en blanding af skole- og folkebibliotekarer, og Græsted-Gilleleje kommune har truffet en særaftale med lærerkredsen som indebærer at alle medarbejdere i BLIK er ansat på lige vilkår. Lærerne tæller således ikke forberedelse for de timer de arbejder i BLIK, og de har ferier og weekend/aftenvagter på lige vilkår med andre medarbejdere.
Kompetenceudviklingen er i fuld gang, og det går rigtig godt. Vi har alle noget at lære af hinanden.
BLIK rummer i dag rigtig mange elever og borgere.
| Indbyggerantal: | 22.000 |
| Materialebestand: | 48.000 (med taskebøger og klassesæt) |
| Samlet udlån: | 29.500 (fra 1 nov 2004 til i dag) |
| Samlet tilbygning (m2): | 700m2 |
| Biblioteksudvidelse: | 450m2 |
| Samlet pris: | 7 mill |
| Arkitekt: | C.N. Sørensen |
| Indretning: | Gitte Nissen Schnede |
| Indretning, børnebibliotek: | Gitte Nissen Schnede |
Bygge Stadsbiblioteket om? – Det kan man da ikke!
Birgit Sørensen
I en af talerne ved genåbningen af Stadsbiblioteket blev det sagt at ombygningen af Stadsbiblioteket havde været et umuligt og uundgåeligt projekt. Umuligt fordi den smukke og karakteristiske bygning fra 1968 havde så mange værdier at det var svært overhovedet at tænke på muligheden for at røre ved den, og uundgåeligt fordi den udvikling bibliotekerne har været igennem siden 1968, stiller nogle nye krav og har nogle nye perspektiver som den gamle bygning ikke kunne rumme. Så hvis man i Lyngby-Taarbæk kommune stadig ville have et moderne biblioteksvæsen, så måtte der et moderniseringsprojekt til.
Oplæg
Den konkrete idéudvikling startede i 1999 i forbindelse med et projekt som hele personalet deltog i. De skulle tegne billedet af fremtiden – helt konkret 2010. En af de mange visioner drejede sig om Stadsbibliotekets fremtid og på baggrund af det materiale der blev udarbejdet, blev der fremlagt en sag for politikerne i foråret 1999. De væsentligste argumenter for en modernisering kan beskrives med følgende nøgleord:
- tilgængelighed
- sikkerhed
- selvbetjening.
’Tilgængelighed’ blev beskrevet med udtrykket: “Nem adgang for lånere på hjul”, og deri lå naturligvis ønsket om bedre handicapadgang, men også en markering af at det både drejede sig om hende med rollatoren og ham med barnevognen. Det var også beskrevet at det både drejede sig om at komme ind i huset og om at komme omkring i huset.
’Sikkerhed’ drejede sig om at der kun var tyverisikring på musikmaterialerne, og svindet viste desværre at det ikke var nok.
Og ’Selvbetjening’ drejede sig naturligvis om at kunne tage den nye teknologi i brug både af hensyn til arbejdsmiljø og rationalitet.
Resultat
Firmaet Holm og Grut, som byggede Stadsbiblioteket i 1968, kom til at stå for både handlingsplan, projektering og gennemførelse, og en væsentlig del af æren for det vellykkede resultat skal gives til dem.
De markante forbedringer kan beskrives efter samme stikord:
’Tilgængelighed’ – Der er etableret et nyt stort indgangsparti med stor karruseldør og ny stor elevator i glas. Derudover er alle afdelinger samlet i et stort rum – inkl. musik- og kunstafdelingen som tidligere lå i et fredet hus foran selve Stadsbiblioteket. Udlånsrummet er i to etager, og også imellem dem er der kommet en ny stor elevator, så alle kan færdes nemt rundt mellem de enkelte afdelinger.
’Sikkerhed’ er tilgodeset ved at der er indført RFID-chips med tyverisikring. Alle musikmaterialer har fået chips og en del af bøgerne. Og ’Selvbetjeningen’ tilgodeses ved tre udlånsautomater og to afleveringsautomater, den sidste med sorteringsanlæg. Alle automater kan både håndtere chips og stregkoder.
Men derudover har moderniseringen givet en række tillægsgevinster: Det nye indgangsparti med en stor lys foyer i to etager har givet et opholdsareal som både bruges i det daglige af avis- og tidsskriftslæsere, og unge der laver opgaver - og uden for åbningstiden til foredrag, musik m.v. Indgangen tilføjer en dimension til bygningen også arkitektonisk.
Arealet er kun blevet ca. 300 m2. større, men omrokeringen af afdelinger betyder at børneafdelingen har fået et lysere område hvor også lydforholdene er bedre, at musikog kunstafdelingen er blevet en del af det samlede udlånsrum, og at læsesalen og voksenudlånet er blevet mere integreret. I den udvidede foyer er der endvidere blevet plads til et udstillingsområde til skiftende kunstudstillinger og en café som vil blive drevet i samarbejde med en institution for udviklingshæmmede.
Stadsbiblioteket i Lyngby er igen blevet et moderne bibliotek hvor de 35 publikumspc’er falder naturligt ind i miljøet med de gamle – men nyrenoverede – møbler, og hvor mylderet af lånere dementerer ethvert udsagn om at benyttelsen af folkebibliotekerne skulle være aftagende.
| Indbyggerantal: | 51.500 |
| Materialebestand: | 426.598 (alle afd.) - 261.072 ( Stadsb.) |
| Samlet udlån 2004: | 907.983 (alle afd.) - 656.062 (Stadsb. - lukket 2 måneder p.gr.a. byggeri) |
| Samlet tilbygning (m2): | ca. 300 |
| Biblioteksudvidelse: | samme |
| Samlet pris: | ca. 22 mio. kr., inkl. inventar og chips |
| Arkitekt: | Holm & Grut |
| Indretning: | Lyngby-Taarbæk Kommunes tekniske afdeling v. Sally Kragh |
| Indretning, børnebibliotek: | samme |
Næstved Hovedbibliotek - en verden af viden og oplevelser
Nanna Dreyer Stryhn
Den 30. oktober 2004 indviede kulturminister Brian Mikkelsen sammen med borgmester Henning Jensen det nye hovedbibliotek i Næstved. Det gamle bibliotek var over 40 år gammelt og led af alvorlige pladsproblemer.
Det nye bibliotek ligger godt placeret i bymidten. Bygningen er markant med store glasfacader på 1. og 2. sal der huser biblioteket. I stueetagen er der et Kvicklyvarehus.
Bibliotek og butik deler indgangsparti
Alle publikumsfunktionerne ligger på 1. sal. Der er adgang fra den fælles forhal i gadeplan via et elevator/trapperum, og på 1. sal fører en gangbro, Kulturbroen, over til Grønnegade Kaserne Kulturcenter der er indrettet i gamle kasernebygninger. På 2. sal ligger administrationsområdet med et storkontor fælles for medarbejdere og ledelse. Arealet er blevet næsten fordoblet til 4.800 m2 (netto). Selve biblioteket er 2.800 m2, et område med sal/mødelokaler og IT-undervisningslokale fylder ca. 200 m2 og storkontorområdet udgør ca. 900 m2.
Vision
De overordnede principper for indretningen af hovedbiblioteket er fastlagt i et politisk godkendt visionspapir fra april 2003: Næstved Hovedbibliotek - en verden af viden og oplevelser.12
Åbenhed
Biblioteket er ét stort rum med store glasfacadepartier. Der er ingen skillevægge om de forskellige funktioner, men der er bygget nogle særlige rumskulpturer (Orkanens Øje, Scorebænkene, Eventyrtrappen, Den blå grotte) som dels har en praktisk funktion, dels fungerer som en slags skærmvægge. Midt i biblioteket ligger Torvet med næsten dobbelt højde til loftet. I vinduesbåndet der løber hele vejen rundt om Torvet, skal kunstneren Nils Erik Gjerdeviks glasmosaikudsmykning, der er skabt specielt til rummet, opsættes i maj/juni 2005.
Byens dagligstue og åbent læringscenter
Der er bevidst arbejdet på at understrege det fysiske biblioteks funktion som et tredje sted - mellem hjem og arbejdsplads. Signalet er åbenhed og imødekommenhed ved ankomsten til biblioteket. Til højre findes Loungen der er tænkt som Byens Dagligstue. Her findes aviser og tidsskrifter, turistbrochurer, forbrugerinformation, pjecer og andet nyhedsstof. Man kan slå sig ned i de bløde møbler med panoramaudsigt over byens huse - eller sætte sig ved læseborde hvis man foretrækker at have avisen bredt ud.
Der er caféborde der også kan bruges som gruppearbejdsborde. Man kan købe kaffe fra en automat eller spise sin medbragte mad.
Bibliotekets rolle som læringscenter understreges med gruppearbejdspladser, stillearbejdspladser og to studierum der kan bookes i variable tidsrum. Der er 20 internetpc’er på Torvet, men man kan også bruge sin egen bærbare pc, for der er trådløs netadgang på hele biblioteket. Udlånsmaterialerne er opstillet tæt og kompakt rundt om Torvets fjerneste sider med musikken og de nye medier i front. Og jo længere ned i biblioteket man kommer, jo højere bliver reolerne. Man kan slentre rundt og se på småudstillinger, og man kan låne en discman og slå sig ned og lytte til musik og bladre i de nye bøger.
Børnene har deres eget bibliotek i åben - men lyddæmpet - forbindelse med resten af biblioteket. Der er kort afstand til Informationen og samlingerne strækker sig lidt ind på Torvet for at signalere at børn er velkomne overalt.
Selvbetjening og personlig betjening
Selvbetjening er et hovedprincip hvor det kan lade sig gøre. Der er tre udlånsautomater samlet ved udgangen. Aflevering foregår enten i selve biblioteket til et sorteringsanlæg med to indkast og 32 udkast, eller udvendigt i stueplan til et døgnafleveringsindkast. Man kan selv booke pctid. Der er selvafhentning af reserverede materialer og ingen lukkede magasiner.
Den personlige betjening foregår fra Informationen der ligger centralt men alligevel lidt tilbagetrukket fra indgangen. Informationen er specialdesignet og bevidst indrettet uden en traditionel skrankefunktion. Alle medarbejdere arbejder sammen i tværfaglige, selvstyrende serviceteam om at løse alle slags forespørgsler og opgaver.
Tilgængelighed
Der har været et tæt samarbejde med lokale interesseorganisationer for at sikre en god fysisk og anvendelsesmæssig tilgængelighed. Der er automatisk døroplukning, elevator, handicaptoilet, ledelinier for blinde, teleslynge på relevante steder og pcplads til kørestolsbrugere.
En succes!
Borgerne har taget rigtig godt mod biblioteket, og det summer af aktivitet i hele åbningstiden. Besøgstallet i de første måneder er steget med 35-50% til 1.200-1.500 besøg om dagen. Udlånet er steget med 20-25%. Hver dag meldes nye lånere ind som aldrig tidligere har benyttet biblioteket. Over 700 nye lånere er kommet i årets to første måneder - dobbelt så mange som samme periode sidste år.
| Indbyggerantal pr. 1.1.2004: | 55.455 i bibliotekskommunen (Næstved 47.902 + Fladså 7.553. Der er betjeningsoverenskomst) |
| Materialebestand: | 205.509 |
| Samlet udlån i 2004: | 471.498 (incl. fornyelser) |
| Samlet areal (nybygning)( m2): | 4.820 |
| Biblioteksudvidelse: | nyt hovedbibliotek taget i brug d. 1.11.2004 |
| Samlet pris: | Bygning 54 mio. kr. , inventar og it: 5,5 mio. kr., selvbetjening og sorteringsanlæg (incl. filial) 3.5 mio. kr. |
| Arkitekt: | arkitekt Jan Amby maa, Tegnestuen AK83,hovedentreprenør: KPC Byg |
| Indretning: | arkitekt Brian Wendin maa, BCI A/S |
12 Visionen, billeder og flere faktuelle oplysninger findes på bibliotekets hjemmeside: www.naesbib.dk.
Ringe Bibliotek – nyt og gammelt
Jytte Risager
Den 2. april 2004 blev det renoverede og tilbyggede bibliotek indviet. Forud var gået et år hvor biblioteket havde til huse i midlertidige lokaler - og hvor der blev arbejdet intenst med renoveringen af det gamle bibliotek og bygningen af en ny fløj - samt indretningen af det nye bibliotek.
Bygningen
Ringe Bibliotek har siden 1978 haft til huse i det gamle Rådhus i Ringe Centrum. Den nyklassicistiske rådhusbygning er blevet nænsomt restaureret og spiller fint sammen med nybygningen. Samspillet mellem nyt og gammelt bliver brugt bevidst i hele bygningen, hvor det har været et kunststykke at bevare de oprindelige lokalers særpræg og identitet og samtidig formidle en sammenhæng med alt det nye. Skiltning, farvesætning og en sammenhængende gulvbelægning er væsentlige årsager til at samspillet mellem nyt og gammelt er lykkedes. Allervigtigst er kunstneren Jens Uffe Rasmussens glasudsmykning i de to gavle, i såvel stueetage som på 1. sals niveau mod Centrumpladsen – glasudsmykningen binder biblioteket sammen til en helhed og formidler en kobling til Centrumpladsen, byens kommende kulturtorv.
Bygningen er i alt på godt 2.300m2 og breder sig over flere etager med mange forskellige rum og funktioner – alt bundet sammen af broer, trapper og elevator.
Udlånet
Udlånslokalerne er på 939 m2 og består af flere rum: Aviscafé med udsigt til byens torv, i tilknytning hertil et rum med mulighed for opkobling af bærbare pc’er til internet. Afdelingen for skønlitteratur til voksne er placeret i den gamle øvelsessal som også rummer en balkon hvor kunstbøgerne er opstillet. Dette rum vækker minder om det klassiske litterære biblioteksmiljø. Faglitteratur for børn og voksne er placeret i det største rum som også rummer en central placering af alle de digitale medier.
Børnebiblioteket er rummeligt og ligesom det øvrige udlån udstyret med mange siddepladser. Kunstneren Cato Thau Jensens smukke og fantasifulde havillustrationer pryder en væg i legelandet som med indbyggede skattekister indbyder til leg og oplevelse. Afdelingen for unge er placeret i forlængelse af børnebiblioteket – et rum med kæmpevinduer med udsigt til Ringes kommende kulturtorv.
14 pc’er er anbragt rundt omkring i udlånet – alle pc’er har en særlig funktion som understreges ved tydelig skiltning. Alle reoler er også forsynet med skilte som tydeligt informerer om hvad den enkelte reol indeholder.
Kulturhus
Bygningen rummer desuden tre mødelokaler på henholdsvis 174, 66 og 56 m2. Lokalerne er forsynet med lydanlæg, projektor, teleslynge m.m. Lokalerne stilles gratis til rådighed for foreninger i Ringe Kommune - og andre kan leje sig ind. Biblioteket administrerer brugen af lokalerne.
Lokalhistorisk Arkiv har også til huse i bygningen - med såvel ekspeditionslokale som arkivkælder. Høje besøgs- og udlånstal i bibliotekets første år vidner om at borgerne i Ringe kommune har taget biblioteket til sig.
| Indbyggertal: | 11.175 |
| Materialebestand: | 54.415 |
| Samlet udlån: | 175.000 |
| Samlet omog tilbygning: | 2.300 m2 |
| Biblioteksudvidelse: | Selve udlånslokalerne er på 939 m2.Samlet pris: 18 mio |
| Arkitekt: | Michael petersen, Clausen og Weber, Svendborg |
| Indretning: | Brian Wendin, BCI |
Rødding Bibliotek
Lars Thiesgaard Jensen
Forhistorien – ultrakort
Der har været drøftet nyt hovedbibliotek i Rødding i adskillige årtier. Trange forhold i det tidligere forsamlingshus Røddinghus nødvendiggjorde det. Mange skitser og tegninger på forskellige lokaliteter i byen har været politisk behandlet. Men nu ligger det nye hovedbibliotek der!
“Set fra en ny-Københavners blaserte pointof-view ligger Rødding uden for lands lov og ret, lidt nord for Gram ca. midtvejs mellem Esbjerg og Kolding. Her er der bygget et nyt bibliotek, et lokalhistorisk arkiv og en biograf i tilknytning til Rødding Centret. Men hvis forventningen var et beskedent, diskret bibliotek bygget i rødt tegl så blev den ikke indfriet. Det nye Rødding Bibliotek er en integreret del af Rødding Centret, et kæmpekompleks indeholdende biograf, idrætshaller, svømmehal, minivandland, motionscenter, NetCafé, IT-hus, billardlokale, skydebaner, aktivitetsrum, ungdomscenter, café- og cafeteria, møde- og konferencefaciliteter i stor stil samt lokalhistorisk arkiv og bibliotek”. (citat: Jens Lauridsen - Bibliotekspressen 19, 2004).
Integration
Den omtalte integration i centret rækker videre: Byens forretningsliv ligger få hundrede meter fra Rødding Centret, og et besøg i en eller flere af byens butikker kan snildt kombineres med et besøg i centret.
Rødding Bibliotek har desuden levende tråde ud i lokalsamfundet til foreninger, institutioner og enkeltpersoner organiseret i ’Samvirke for litteratur, kunst, teater, film og musik’ hvis formål det blandt andet er “at formidle et samarbejde mellem folkebiblioteket, foreninger, institutioner, interessegrupper og enkeltpersoner inden for området”. Med andre ord – Rødding Bibliotek i Rødding Centret udgør et integreret, folkeligt og kulturelt kraftcenter i en kommune med 11.000 indbyggere.
Det fysiske bibliotek
“ Selve biblioteket er ensbetydende med et stort smukt udlånslokale på godt 500 m2.
Lyset vælder ind af de store vinduespartier der samtidig udvirker såvel udsigt som potentielt indblik. Biblioteket der er enkelt og overskueligt indrettet, kan bl.a. opfattes som en rekreativ og refleksiv oase i centret, et uformelt mødested” (citat: Jens Lauridsen).
Desuden er der – i selve biblioteket, i et stort foyerområde, i diverse mødelokaler, samt i en central kultursal – rigelige muligheder for udstillings- og mødevirksomhed hvilket da også benyttes flittigt.
Tilstrømningen til diverse internetaktiviteter, både i biblioteket og i det tilknyttede IT-hus vidner om Rødding Bibliotek som et videns- og læringsrum. Fremtiden i storkommunen med bl.a. borgerservice på lokalbibliotekerne er endnu på debatplanet, men absolut en realistisk mulighed.
Prisen
Hvad har det kostet? Bibliotek, lokalhistorisk arkiv samt biograf på i alt ca. 1700 m2 har kostet ca. 15 mio. kr. Kommunen har selv finansieret 2/3. Resten af midlerne er hentet i Lokale- og Anlægsfonden, Det Danske Filminstitut, Indenrigsministeriets Medfinansieringspulje og andre fonde.
Der har været god lokal opbakning til projektet og desuden en positiv politisk vilje til at satse på kulturen i fremtiden, som et alternativ til de mange idrætsaktiviteter i kommunen.
Effekten
Besøgstallet i biblioteket er steget med 30%. Heraf mange nye brugere. Desuden en mærkbar stigning i udlånstal samt andre bibliotekssysler- og aktiviteter.
Der er en høj grad af samvirke og synergi på tværs i Centret. En kæmpe event i efteråret 2004 – Rødding Krøniken 1954 – var et smukt eksempel på samvirke i centret og med lokalsamfundet.
Hovedbiblioteket er blevet i den grad synligt og er i højere grad blevet hele kommunens bibliotek.
Vi ser i det hele taget Rødding Centret med samlingen af mange funktioner og facetter på ét sted som udtryk for en rigtig tanke når der som her er tale om en mindre centerby, ligesom vi føler os godt konsolideret til en fremtidig tilværelse i storkommunen.
| Indbyggerantal: | 10.911 (1/1 2005) |
| Materialebestand: | 74.000 enheder |
| Samlet udlån: | 98.987 (2004) |
| Samlet tilbygning (m2): | Kulturcentertilbygningen ( ca. 1700 m2) |
| Biblioteksudvidelse: | Til ca.det tredobbelte + fællesfaciliteter |
| Samlet pris: | kr. 15 mio. |
| Arkitekt: | Thorup Arkitekter & Ingeniører - Tarm |
| Indretning: | Selvindretning |
| Indretning, børnebibliotek: | do |
Til- og ombygning af Skanderborg Bibliotek 2004-05
Jørgen Bartholdy
Som mange andre biblioteker har også Skanderborg Bibliotek skiftet adresse med jævne mellemrum gennem de mere end 100 år det har eksisteret. Siden 1982 har det dog været placeret i den samme bygning beliggende på en tidligere fabriksgrund centralt i Skanderborg by. Her var biblioteket i mere end femten år den eneste beboer.
I 1998 blev biblioteket imidlertid bygget sammen med et stort, smukt kulturhus og blev dermed nabo til mange nye funktioner bl.a. café, turistbureau og biograf. Også biblioteket blev totalt omindrettet ved den lejlighed. Omgangen med Kulturhusets andre brugere – ikke mindst de næsten 300 frivillige – var en saltvandsindsprøjtning til biblioteket, men hvad de fysiske rammer angik, var billedet mere broget. Allerede ved åbningen stod det klart at de ændringer der var foretaget, ikke alle var vellykkede. Placeringen af børnebiblioteket på 1. sal gav snart anledning til utilfredshed fra brugernes side, men også det at lokalerne i stueetagen var blevet mørke, sprang umiddelbart i øjnene. Endelig var ekspeditionsskrankens placering i bibliotekets mest attraktive lokale, og dens bastante udformning langt fra optimal i en verden med selvbetjening og nytænkning af biblioteket som offentligt rum.
Der havde derfor længe været ønske om at ændre radikalt på indretningen af biblioteket, og gennem et par år havde biblioteket - der er selvforvaltende - opbygget en opsparing, til formålet.
Ombygning
Kulturhuset i Skanderborg var imidlertid blevet en bragende succes der medførte at også andre af husets brugere følte et behov for forbedringer. Det fik byrådet til at bevilge 3.5 mio. til istandsættelse, ombygninger og forbedringer af Kulturhus og bibliotek samlet.
Hurtigt blev de første ændringer foretaget, og der foregik ivrige forhandlinger mellem de forskellige ’lejere’ i huset. Turistbureauet blev udvidet med en del af biblioteket og flyttede sammen med kommunens erhvervskontor. Kulturhusets frivillige overtog et mødelokale til kontor, og en del af biblioteket blev istedet ombygget til mødelokale. Caféen fik nyt depotrum og endelig fik biblioteket en tilbygning der skabte lys og udsigt.
Den samlede udvidelse af huset er på i alt 150 m2 hvor ca. 1/3 er en nettoforøgelse af bibliotekets areal. Vigtigere er det dog at biblioteket fik forøget arealet i stueetagen, og det gjorde en flytning af børnebiblioteket mulig.
Overordnet har ændringerne forfulgt to hovedmål:
For det første skulle indretningen være fleksibel. Ikke kun for at kunne flytte reoler i forbindelse med arrangementer, men også for at kunne ændre indretningen i takt med de forskydninger vi forventer løbende vil ske i materialesammensætningen efterhånden som nye medieformer opstår og andre udgår. Et fintmasket fysisk strøm- og edbnetværk og etablering af trådløst netværk på det ’åbne net’ giver maksimale muligheder for at udbygge og ændre på opstillingen af pc’er og printere og for at etablere hotspot i hele biblioteket.
For det andet skulle alle muligheder for selvbetjening udnyttes. Ikke kun ved etablering af selvbetjeningsudlån. Også indretning af en overvåget musikafdeling hvor cd’-erne ikke længere er gemt i ekspeditionsskranken, giver arbejdsbesparelser for personalet. Endelig udnyttes bofællesskabet med biografen og Kulturhuset nu fuldt ud, så borgerne ikke kun har adgang til biblioteket i de 48 timer hvor personalet er til stede, og aviserne i de 70 timer hvor Kulturhuset har åbent. En aftale med biografens frivillige sikrer adgang til tidsskrifter (og senere hen også pc’er) indtil biografen lukker kl. ti om aftenen.
Overordnet er de mest betjeningstunge dele af samlingen flyttet til stueetagen mens det som flere kan gå lige til – skønlitteratur, biografier og hobbymaterialer – er placeret på første sal. Arbejdsbesparelserne har frigivet ressourcer til telefonbetjeningen der længe har været elendig og som kun er blevet værre efterhånden som benyttelsen af Kulturhuset er øget.
Den største umiddelbare gevinst er dog lokalerne hvor det er lykkedes for Klaus Lenskjold arkitekt m.a.a. at tilføre biblioteket noget af den herlighedsværdi det øvrige Kulturhus har haft så meget af, samtidig med at han har skabt en helhed ud af den ad mange omgange forandrede bygning. At han en kort overgang udviste bekymring da børnebibliotekaren i samarbejde med IKEA indrettede børnebiblioteket i noget der bedst kan betegnes som ægte imiteret junglestil, er glemt i dag hvor børnene glæder sig over at hvile i skyggen af palmeblade mens de voksne nyder udsigten over Skanderborg sø.
| Indbyggerantal: | 21.926 |
| Materialebestand: | 76.885 |
| Samlet udlån: | 218.580 |
| Besøgstal: | 153.867 |
| Samlet tilbygning: | 150 m2 |
| Biblioteksudvidelse: | 60 m2 |
| Samlet pris: | 3,5 mill. |
| Arkitekt: | Tegnestuen 94, Arkitekter m.aa. |
| Indretning: | BCI A/S |
| Indretning, børnebibliotek: | Ikea |
| Ingeniør: | Hundsbæk & Henriksen A/S |
Rådhuspladsen 1 – nyt hovedbibliotek i Sæby
Mette Caspersen
Nu har vi været her i det nye bibliotek i et år, og lånerne har så sandelig fundet op til os. Især de mange børn og unge der hurtigt tog børnebiblioteket i besiddelse. Især om formiddagen har vi et leben af børnehaver, dagplejemødre og forældre med småbørn.
Da vi havde været her en uges tid, stod vores skrankeleder og ekspederede en mor med barn. Drengen kiggede på hende og sagde: “Mor, er det ikke hende fra det gamle bibliotek?” Vi har også alle ’de gamle bøger’ med, og vi kan slet ikke blive trætte af at fortælle lånerne at det de ser her, er det samme som vi havde banket ned på Frederikshavnsvej. Nu kan de bare komme til.
Med de nye lokaler vores gennemsnitsalder blevet sænket, for de fleste af os har nået en alder med lidt sætningsskader og enkelte K3’er i knæ og ryg. Det gamle bibliotek var også ved at være slidt op. Lige inden vi flyttede, begyndte kaklerne at falde af, telefonerne at falde ud, og da køkkenuret gik i stå, vidste vi at det var tid til at rejse.
Nu har vi fået en lys og venlig bygning der hviler i sig selv. Bygningen er indrettet så der er mulighed for både udvidelse og udvikling og med reverens for historien: Vi har bautasten ved indgangen og pyramide i loftet som hilsen til biblioteket i Alexandria. Der er søjler parat til at bære en indskudt etage. Tanken er at vi i lighed med fortidens universitetsbiblioteker skal kunne gå rundt på første sal og kigge ned med væggene som bogsiloer. Der er gjort forberedelser til selvbetjening, varmetæppe og underjordisk havebelysning. Samtidig har vi et kontrolrum a la Nasa til alt edb, herunder en vejrstation der kontrollerer vinduerne under og i taget.
Hovedbygningen er gul, og kontordelene er to sorte kartoteksskuffer der er trukket ud. De gule tegl udvendigt er lidt specielle. Stenene er meget store, for Bygherregruppen syntes at Sæbynitterne skulle have noget nyt at se. Samtidigt er byggeriet tidstypisk og tilpasset lokalplanens forskrifter om sorte karme og kobberrør.
Det har været en oplevelse at se tegningerne blive til virkelighed og se det tomme rum blive til et bibliotek. At se personalet demontere det gamle bibliotek og pakke 1.000 kasser ned og op igen samt at løse diverse praktiske opgaver med samme omhu og selvfølge som den hvormed de varetager deres daglige arbejde.
Det nye hovedbibliotek er på 840 m2. Det vil sige dobbelt så stort som det gamle. Udlånet er et smukt rum, lyst og mildt med højt til loftet. Lokalet er delt ned i midten med børnebiblioteket på højre hånd mod gårdhaven i syd og voksenbiblioteket mod nord og panoramaudsigt mod det nye kulturhus.
Det forpligter at havne på Rådhuspladsen som nabo til Kulturhuset der rummer både musikskole, mødelokaler og koncertsal. Så fremtidens overskrifter er: Åndsfrihed og dannelse, virkelyst og engagement, kvalitet og kontinuitet. Og nok så vigtigt: Nysgerrighed, hjælpsomhed og glæde.
|
Arkitekt: |
Frank Svendsen fra Croquis Arkitekter |
| Indbyggerantal: | 17.995 |
|
Aktive lånere: |
5.522, heraf 5306 fra Sæby Kommune Intet registreret besøgstal |
| Pris: |
kr. 9.276.586,- |
| Inventar: |
BCI og EFG |
Forvandlingsrum. Jagten på det fysiske biblioteks nye funktioner
Hvilken rolle har robotter der bræger forvrængede svar på brugernes spørgsmål ud i rummet mens de danser en cirkulært orienteret dans drevet frem af en legomotor? Og giver webcams der sikrer at det hele observeres og transmitteres så den globale landsby kan overvåge og deltage i festen, mening i et biblioteksrum?
Spørgsmålene kan vanskeligt besvares entydigt og klart.
Men givet er det at biblioteksrummets traditionelle anvendelse som et stort bog- og medielager hvor tingene står bunket sammen på reoler og i krybber dækkende hundredevis af m2 i mere eller mindre snorlige rækker, er ved at have udspillet sin rolle. Bibliotekerne som udtryk for parallelle materialesamlinger må med den hastige digitalisering demonteres og anvendelsen af biblioteksrummet må forandres. Hvis det fortsat skal være meningsfuldt for brugerne at benytte bibliotekerne som andet end en anakronistisk mulighed for at studere tidligere tiders medieformer, må der ske en udvikling af rummenes understøttelse af brugernes behov.
Biblioteksrummet som fysisk sted må udforskes og udvikles for at kunne opfylde de forventninger og overraskelser brugerne har behov for. Biblioteksrummet må udrustes så det kan understøtte brugernes behov for aktiviteter. Samtidig er det fysiske rum stedet hvor de mange digitaliserede informationer, kombineret med de netbaserede serviceydelser, kan opleves og måske rematerialiseres.
Dele af biblioteksrummet må omskabes til et rumligt forsøgslaboratorium hvor de menneskelige behov for kommunikation og læring kan udfoldes i samspillet mellem mennesker, rum, netværk og informationer.På Hovedbiblioteket i Århus hedder et af disse laboratorier ’Forvandlingsrummet’. I Forvandlingsrummet testes og udvikles mulighederne for at opnå nye samspil mellem elementer i rummet. Bibliotekets traditionelle rum sættes på spil i Forvandlingsrummet i halvårlige forløb. Forvandlingsrummet omformes til LITTERATURrummet, nyhedsRUMMET, MuSiKrUmMeT osv. Afsættet er de klassiske funktioner i biblioteket. Gennem inddragelse af spidskompetencer hos samarbejdspartnere fra forsknings-, kommercielle- og NGO-organisationer udvikles samspil og interaktivitet i rummet.
Der arbejdes med at forstærke indtrykkene af virkeligheden, og der arbejdes helst uden for mange tastaturer og mus. Vægge og gulve omdannes fra at have passive roller til at indgå i projektioner, og menneskekroppe bliver til aktive elementer der fremkalder respons fra gulvet. Kommunikationsteknologier som SMS, BlueTooth og trådløse netværk afprøves og udnyttes i forsøgene med at gøre oplevelsen af biblioteket til en kommunikativ tilstand hvor det fysiske bibliotek også bliver et udtryk for det digitaliserede og virtuelle bibliotek.
Undervejs flyttes ejerskabet til bibliotekets rum fra at være medarbejdernes suveræne domæne til i stigende grad at blive biblioteksbrugernes personlige oplevelses- og læringsrum samtidig med at de mange eksterne samarbejdspartnere også markerer ejerskab.
Kollegerne i biblioteket udfolder og realiserer fantasier om rummenes muligheder som ingen har troet mulig samtidig med at der udforskes og læres om videns-/kundskabs-samfundets læringsrum i total reality. Kompetencerne vokser dagligt.
I den sidste ende er det brugerne der er målet. At få skabt andre billeder og forståelser af hvad et biblioteksrum kan være i fremtiden, er livsvigtigt i disse år hvor en stor del af den legitimerende kernefunktion omkring den fysiske repræsentation af medier erstattes af information der flyder på net.
Giver et interaktivt gulv der kan kommunikeres med SMS og med menneskekroppen, og hvor der opstår direkte samspil og læring mellem de personer der står langs gulvet, mening i et biblioteksrum?
| Hovedbiblioteket: 800.000 brugere årligt. 2 mill. udlån. 520.000 materialer. 3200 m2 publikumsareal. Heraf udgør modelrummet 200 m2 placeret som indgangsareal til biblioteket |
Denne side er kapitel 6 af 10 til publikationen "Bibioteksårbog 2004".
UdskrivPublikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2004/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005