Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Infrastruktur

   

Foto Nils Lund Pedersen 

Et projekt om chip-teknologi på Silkeborg Bibliotek er udviklet helt på egen hånd med et konsortium bestående af flere firmaer og organisationer.

Den nationale kørselsordning har nu fundet sin form med deltagelse af 335 biblioteker.

DEF og FC iværksatte et projekt i sommeren 2004 om modeller for konsolidering af bibliotekssystemer.

Den voksende mængde af nationale og internationale videnskilder resulterede i at Undervisningfsministeriet atter gik med i DEF i 2005.

Biblioteksnumre både nationalt og internationalt - BS er blevet ISIL Registration Authority.

Tre brugerundersøgelser er blevet gennemført 2004, dels af bibliotel.dk og dels af brugerne.

Chip

Peter Birk

Det er en del år siden Silkeborg Bibliotek begyndte at arbejde med chipteknologi. Eller RFID som er den mere korrekte betegnelse – Radio Frekvent Identifikation. Mere konkret var det i 1999, og vores første deadline var 7. februar 2000. Der havde biblioteket 100 års jubilæum, og vi syntes det var et passende tidspunkt at tage den ny teknik i brug. Det skulle ikke gå så let, og først medio 2004 havde vi et system der fungerer i både bogbus, filialer og på hovedbiblioteket.

Processen

Vi havde fra starten sat det mål at vi ville undgå at arbejde med to systemer samtidigt. Derfor skulle det være et totalsystem til alle materialetyper, og det skulle indføres på én gang ved en kampagne.

Til projektet var der dannet et konsortium bestående af IBC, Bibliotekstjenst, DDE (Axiell), Ganket Security Aps (nu TagVision Aps) og Silkeborg Bibliotek. Alle firmaerne er i dag enten opløst, opkøbt eller har skiftet roller. Modellen tjente dog sit formål i en periode, nemlig at få firmaer til at samarbejde om et udviklingsprojekt. I en lang periode eksperimenterede vi med chip til forskellige materialetyper. Rektangulære til bøger, små chip til kassettebånd og videoer og runde til cd’er. Udlånsudstyret til cd’er blev ændret mange gange og afprøvet igen og igen. Skærmdialoger blev udviklet og afprøvet på sagesløse pensionistforeninger.

I februar 2003 blev der sat chip i alle materialer i Alderslyst Bibliotek som sidste pilotprojekt, og i maj 2004 lukkede hovedbiblioteket i 14 dage. Der blev opstillet 15 arbejdsborde med stregkodeskannere, chipskannere og et offline program der kunne overføre data fra stregkoden til chip i en enkelt arbejdsgang. Holdene var bemandet hver med tre medarbejdere. En hentede materialer og satte på plads, en klæbede exli-bris med chip i materialerne og en konverterede. Der var særlige teknikerhold klar, og det hele var gennemorganiseret ned til mindste detalje.

Resultatet

Der havde været store problemer undervejs med alt lige fra leverancer til omorganiseringer af virksomhederne. Men da vi først havde fået chip leveret - få timer før deadline - gik konverteringen strygende, og vi nåede 130.000 materialer i god tid inden de ni arbejdsdage var brugt.

Da vi åbnede igen for udlån og aflevering – nu med chip - var det ikke med de store fanfarer. Alt virkede i starten fint, men snart opstod der en række funktionsfejl som fortsatte til de langsomt ebbede ud i løbet af den første måned.

Vi troede vi havde tænkt på alt, men skannerne i selvudlånet var så effektive at de fornyede bøger som folk havde i tasken, og fotocellerne i sorteringsanlægget overså de flade cd’er så vi måtte fylde papstykker i dem alle sammen. Der opstod en lang række uforklarlige fejl som fik pc’erne til at gå ned hele tiden, og pludselig vendte skærmbillederne på hovedet. Det største problem var at få vores sorteringsanlæg til at køre fejlfrit med chip. Først efter adskillige teknikerkonfrontationer på stedet, uendelig venten på reservedele og en hovedreparation, ebbede også de problemer ud.

Der er stadig ting som kunne fungere bedre. Man kan ikke skanne mere end fire cd’er i et sæt. Gaten ser ikke cd’er på tilstrækkelig lang afstand. Der er ingen acceptabel metode til at neutralisere chip i tidsskrifter der skal bindes sammen i en årgang. Men når det er sagt, så fungerer resten fremragende. Man kan lægge tre materialer på skanneren ad gangen. Det er lige meget hvordan de vender, de bliver registreret øjeblikkeligt. Når man trækker sit lånerkort op af kortlæseren, udløser det en kvittering, og udlånsprocessen er slut. Lydbøger og alle materialesæt kan kun udlånes og afleveres hvis de er komplette. Det hele er lynhurtigt, pærelet, og har fået selvudlånet op over 90%.

Videre udvikling

Selv om frekvensen ligger fast, og en række tekniske protokoller må siges at være standardiseret, så mangler der i skrivende stund standarder for hvilke oplysninger der skal være på en chip, og i hvilke felter oplysningerne skal placeres. Der kan lægges mange oplysninger om opstilling og statistik ind på en chip, men ud fra en række mislykkede forsøg i USA har vi været meget tilbageholdende med at fylde chippen med informationer som kunne forstyrre processen, og lige så godt senere kan trækkes ud af en computer. Det nødvendige er et identifikationsnummer og oplysninger om udlånsstatus. Derudover har vi accepteret at indlægge landekode og bibliotekskode.

Vi anvender kun dynamiske chip så det til enhver tid er muligt at flytte om på placeringen af oplysningerne. Derfor har den manglende standardisering i højere grad plaget Biblioteksstyrelsen end Silkeborg Bibliotek og har heldigvis ikke stillet sig i vejen for udviklingen.

Indtil nu har vi koncentreret os om at få chipteknologien i drift. Chipudlån er mere enkelt fordi materialerne ikke skal ligge på en bestemt måde, man kan låne en bunke ad gangen, og der er styr på de besværlige sæt. Det hele fungerer mere elegant, men herudover kan chip endnu ikke noget som ikke kan opnås med stregkoder – og de er dyre i anskaffelse.

Fordelene

Den store gevinst ligger i de fremtidsmuligheder chippen rummer. Mulighederne skyldes at chip ikke behøver at være synlige, og de kan læses af en skanner på afstand. Det betyder at de kan skjules i bindet af en bog allerede fra forlag eller bogbinder og måske støbes ind i en cd så de er umulige at fjerne. De kan så først bruges til lagerstyring og senere til udlån ved en enkelt elektronisk omregistrering. Teoretisk er det muligt at gå langs hylderne med en håndskanner og finde materialer der står forkert eller ikke har været udlånt i længere tid. Der kan indbygges skannere i bogstøtterne så vi altid kan se om materialerne rent fysisk også er til stede og ikke blot registreret som ikke udlånt. Man kan få vist på skærmen om materialet står andre steder end det forventes. Man kan pejle sig frem til en bestemt titel eller en genre der ikke fremgår af opstillingen.

Man kan konstruere intelligente bogvogne der anmelder de bøger der sættes på dem, eller eventyrrum der læser de bøger op som de ser. På længere sigt kan udlån registreres når man passerer gaten ved udgangen, og hvad med påpladssætning med robotter om natten?

Det er nærliggende også at bruge chip til lånerkort. Så kan de også bruges som nøgler til biblioteket og som betalingskort.

Vi har fået bevilget støtte fra Udviklingspuljen til to forsøg som inddrager chipteknologi. Et forsøg kalder vi ’Den intelligente hylde’. Vi vil undersøge forskellige muligheder for at kommunikere med boghylderne.

Et andet er ’Den selvbetjente biblioteksfilial’ hvor vi inddrager chiplånerkort til at opbygge en biblioteksfilial der kan fungere helt uden personale – og forhåbentlig helt uden tyverier. Det fører for vidt at komme ind på detaljerne. Interesserede kan læse videre på Silkeborg Biblioteks hjemmeside.

Vi er ikke i tvivl om at RFID vil erstatte stregkoderne, men hvor hurtigt det går, er stadigt uklart. Tilsyneladende sidder vi fast i et dilemma. Priserne på både chip og skannere er endnu for høje. Det sætter grænser for udbredelsen, og kun en større efterspørgsel kan få priserne til at falde!

Kørselsordningen

Rene Olesen

Kørselsordningen startede den 2. januar 2004 med det formål at understøtte lånesamarbejdet af fysiske materialer mellem alle biblioteker i Danmark. Succesen med bibliotek.dk skulle følges op med en sømløs distributionsordning der både var mere smidig og effektiv end de tiltagende mængder af postforsendelser som stigningen i interurbanlån medførte.

Hvor 2003 var året hvor kørselsordningen blev forberedt, så var 2004 året hvor den gik i luften. På trods af et stort tidspres nåede vi at have alt klar til at ordningen kunne starte som planlagt. Den første tid var præget af opstartsproblemer, hvilket blandet andet skyldtes at mængderne var ekstra store da bibliotekerne i forventning om kørselsordningens start havde ’opsparet’ materiale over julen. Herudover skulle alle deltagere også lige vænne sig til systemet. Men efterhånden blev mængderne normaliseret, aktørerne fik oparbejdet den nødvendige erfaring, og dermed begyndte kørselsordningen at ’køre’ uden problemer. Hvilket har været kendetegnende siden.

Forbedringer - begrænsninger

Der har dog løbende været arbejdet med kørselsordningen for at få den til at fungere så optimalt som muligt. På den nationale rute er der lavet et ekstra stop ved Syddansk Universitetsbibliotek da det viste sig at det ville være en bedre løsning end hvor Odense Centralbibliotek sørgede for transporten.

I dag er ca. 335 biblioteker med i kørselsordningen. Det er alle de kommunale biblioteker, de store statslige lovbiblioteker, samt en stadig større andel af uddannelsesbibliotekerne. I løbet af efteråret 2004 har knudepunkterne indgået aftaler med en lang række uddannelsesbiblioteker om deltagelse i kørselsordningen. Biblioteksstyrelsen besluttede i den forbindelse som en gestus at uddannelsesbibliotekernes betaling for deltagelse i kørselsordningen fortsat blot skal være for den regionale kørselsordning. Dermed skal de ikke bidrage til den nationale rute i 2005. Baggrunden for at Biblioteksstyrelsen overvejede betaling til hovedruten, er at vi har den principielle opfattelse at alle deltagere i kørselsordningen bør bidrage til den nationale rute når deres materiale fragtes via den. Biblioteksstyrelsen vil overveje sagen igen med henblik på 2006.

Som det har været siden opstarten af kørselsordningen, kan statslige biblioteker tilslutte sig mod betaling efter en stykpris ordning der afregnes med Biblioteksstyrelsen.

Det har i løbet af året været debatteret om det skal være muligt at sende andre materialer end dem omfattet af lånesamarbejdet med den nationale kørselsordning . I samråd med centralbibliotekerne er det blevet besluttet at det ikke skal være tilfældet. Det er dog muligt på de regionale ruter at få andre materialer med ved indgåelse af aftale med knudepunkterne.

I sommeren 2004 skete der en ulykke som betød at en lastbil med materialer nedbrændte. Heldigvis uden personskade, men alle materialerne gik til. Biblioteksstyrelsen har efterfølgende stået for opgørelse af hvor meget materiale der gik tabt i branden. Det samlede krav viste sig at være på ca. kr. 166.000 fordelt på en lang række biblioteker. Der blev ultimo 2004 forhandlet en erstatning på 150.000. Erstatningen er udsendt til knudepunkterne til videre fordeling medio marts 2005.

Da antallet af deltagere i kørselsordningen er ved at nå sit naturlige niveau, og da vi dermed oplever at tilgangen er mindre end tidligere, vil vi fremover sætte bestemte datoer på for optagelse af nye deltagere, således at arbejdet med tilretning af kørselsruter begrænses. Datoerne bliver kommunikeret ud via Biblioteksstyrelsens hjemmeside og knudepunkterne.

Kørselsordningen som den ser ud i dag

Den struktur der blev fastsat i forberedelsen, er stadig den gældende, nemlig at den nationale kørselsordning er bygget op omkring en knudepunktsstruktur hvor de ti ’niveau 1 + 2’ Centralbiblioteker samt Statsbibliotekets to afdelinger (Århus og Ballerup) er knudepunkter. Endvidere har Syddansk Universitetsbibliotek i Odense som nævnt været et stop på hovedruten siden september 2004. Hver dag mellem 18 og 08 køres der mellem knudepunkterne.

Fra knudepunkterne køres der videre ud til alle deltagende biblioteker i hver af de ti regioner fra 2-5 dage om ugen. Der er sikret to ugentlige kørsler til alle folkebiblioteker finansieret af centralbiblioteksmidlerne. Der er sammenhæng mellem køreplanerne på hovedruten og de regionale ruter, således at materialer kan nå frem mellem alle knudepunkter inden for 24 timer og mellem andre tilsluttede biblioteker med daglig kørsel inden for 48 timer. Materialerne grovsorteres på knudepunkterne til og fra bibliotekerne i regionerne og til og fra bibliotekerne på den nationale rute. Der sorteres desuden undervejs på såvel de regionale ruter som på nationalruten til biblioteker på de pågældende ruter.

På Netpunkts Biblioteksvejviser er det muligt at få ajourførte oplysninger om de enkelte biblioteker. Her kan man endvidere udprinte en køreseddel til at vedhæfte materialet. Endvidere har vi på Biblioteksstyrelsens hjemmeside et opdateret regneark over deltagere og tilhørsforhold til knudepunkterne. Alle vigtige informationer om kørselsordningen bliver i overensstemmelse med strukturen i ordningen sendt til knudepunkterne der sørger for videre information til områdets biblioteker. Endvidere bliver alle relevante nyheder bragt på vores hjemmeside under kørselsordningen.

Modeller for konsolidering af bibliotekssystemer

Michael Cotta-Schønberg

Generelt om projektet

I december 2003 drøftede Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) spørgsmålet om lokale vs. fælles bibliotekssystemer. Som konklusion af drøftelsen skrev FC til DEF, at “Den tidligere gængse opfattelse, at et bibliotek skal have sit eget lokale bibliotekssystem er ved at blive afløst af en generel holdning om, at der er forskellige relevante modeller for drift af bibliotekssystemer (lokal, fælles, central), og at hensigtsmæssigheden af den ene eller den anden model afhænger af de lokale forhold. FC finder, at det må være en naturlig opgave for DEF at fremme en fornuftig udvikling på dette område.”

Som opfølgning på denne henvendelse iværksatte DEF og FC i sommeren 2004 et projekt om ’Modeller for konsolidering af bibliotekssystemer’. Projektet havde til formål:

Som deltagere i projektet blev udpeget Handelshøjskolens Bibliotek København, Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek og Det Administrative Bibliotek. Som udførende konsulentvirksomhed blev udvalgt IBM. Projektet blev afsluttet i december 2004.

Alternative modeller for drift af bibliotekssystemer (leverance 1)

På basis af et bibliotekssystems tekniske elementer (servere, databaser, interfaces, sikkerhed, driftsrum etc.) opstilles der i projektrapporten en model hvor bibliotekssystemet betragtes som flere logiske lag. Disse lag danner afsæt for udformningen af et sæt af seks realistiske arkitekturmodeller for drift af bibliotekssystemet:

For hver model belyses fordele, ulemper og omkostninger.

Analysemodel (leverance 2)

Rapportens analysemodel består af to dele. En faktuel del omfatter indsamling af oplysninger vedr. det lokale biblioteks nuværende bibliotekssystem. Den anden del omfatter vurdering af systemet med udgangspunkt i IT-performance Improvement metoden. Resultatet af analysen er en sammenligning af de direkte omkostninger som et bibliotek har til lokal drift af sit bibliotekssystem, med de omkostninger som ville være forbundet med et outsourcet system. Hertil kommer en vurdering af hvor godt bibliotekets nuværende bibliotekssystem fungerer.

Det samlede resultat er et input til det lokale bibliotek om hvilke driftsmodeller for bibliotekssystemet der er de bedst egnede - også ud fra en ressourcemæssig synsvinkel.

Reaktioner på konsulentrapporten

Efter offentliggørelsen er konsulentrapportens modeller blevet anvendt i to biblioteker til vurdering af den lokale situation.

Ved Handelshøjskolens Bibliotek faldt vurderingen ud til fordel for lokal drift af bibliotekssystemet, idet omkostningerne hertil var markant lavere end for de relevante eksterne løsninger. Medvirkende hertil er at biblioteket driver en række systemer hvoraf bibliotekssystemet kun udgør et enkelt.

Ved Det Administrative Bibliotek gennemførtes en afprøvning af modellen i forbindelse med udskiftning af server til MiniBIB. Beregningen viste at det på nuværende grundlag ikke var et alternativ at driftsafvikle eksternt. Til gengæld viste tilbuddet fra den eksterne leverandør at det ved en total omlægning eller ved skift af system, var et rimeligt alternativ.

I sin kommentar til rapporten lagde styregruppen for projektet blandt andet vægt på følgende forhold:

Også FC’s IT-gruppe har udtalt sig om rapporten. Denne ses som en samlet redegørelse og ikke som et klart redskab til at træffe beslutninger ud fra. IT-gruppen påpeger endvidere at bibliotekssystemet for de fleste biblioteker kun udgør et af flere systemer hvilket medfører at basale driftsbetingelser enten forbliver uændrede eller kun reduceres med en brøkdel hvis kun bibliotekssystemet outsources. Endelig peger gruppen på den stigende betydning af at bibliotekets basale tjenesteydelser formidles ind i moderinstitutionens målgruppeorienterede portaler og serviceplatforme. Denne udvikling indebærer at de tjenesteydende øverste lag i bibliotekssystemets arkitektur i stigende omfang vil skulle tilpasses lokalt. Dette forhold vil have konsekvenser for de anførte konsolideringsmodeller.

Mod en national synsvinkel?

Disse udtalelser peger på en række problemer vedrørende outsourcing af driften af bibliotekssystemer som det vil være vigtigt at få behandlet i den kommende udvikling. Blandt disse problemer vil det være af særlig betydning at få afklaret om fordele, ulemper og omkostninger ved konsolidering af bibliotekssystemer ændrer sig væsentligt i et perspektiv hvor der etableres et fælles system for alle forskningsbiblioteker, således at konsolideringsproblematikken ikke kun anskues ud fra en lokal synsvinkel, men fra en national synsvinkel.

Undervisningsministeriet er i 2004 atter med i DEF samarbejdet

Hanne Marie Kværndrup

Biblioteksudviklingen har gennem de seneste år været nærmest eksplosiv – teknologisk og biblioteksfagligt. Elektronisk information anskaffes i pakkeløsninger fra store nationale og internationale udbydere, men små institutioner har ikke økonomiske, kompetencemæssige eller personalemæssige ressourcer til at varetage dette arbejde alene. IT-udviklingen går tilsvarende stærkt, og små bibliotekssystemer udkonkurreres af nye Virtuelle Lærings Systemer - de såkaldte VLE systemer. Åbne Læringscentre er i fokus i disse år, og bibliotekerne har en naturlig plads i denne sammenhæng. Men det er svært for meget små ressourcesvage biblioteker at indgå i dette udviklingssamarbejde med deres respektive kolleger i uddannelsesinstitutionerne.

Ønske om genoptagelsen af samarbejdet

For at undgå en skævvridning af disse uddannelsessøgendes biblioteksbetjening har DEF koordinationsudvalg - i forbindelse med at DEF i 2003 overgik til finansloven -rejst spørgsmålet om genoptagelse af samarbejdet med UvM i DEF regi, og herunder adgang til væsentlig relevant elektronisk information for ungdomsuddannelserne samt de kortere - og mellemlange videregående uddannelser.

Det begrænsede budget fra 2003 og frem har ikke gjort det muligt for DEF at varetage uddannelsesbibliotekernes interesser og har heller ikke kunnet bidrage til deres teknologiske udvikling. Et økonomisk bidrag fra Undervisningsministeriet var nødvendigt.

Ved årsskiftet 2003-2004 besluttede undervisningsminister Ulla Tørnæs at uddannelsesinstitutioner og deres biblioteker atter skulle med i DEF samarbejdet. Beslutningen var resultatet af mange overvejelser og forhandlinger i årene 2002 og 2003.

Indenfor – ønske om at skabe sammenhæng

Den 1. januar 2004 trådte beslutningen i kraft hvilket betød at bibliotekerne på erhvervsuddannelserne og de korte- og mellemlange videregående uddannelser igen er en del af det samarbejdende biblioteksvæsen inden for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek og ikke - som de har været i halvandet år - udenfor. DEF er nu blevet Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF.

Ministeren ønskede med tilslutningen af uddannelsesbibliotekerne til DEF samarbejdet at skabe sammenhæng og at sikre ensartede vilkår for brugere af bibliotekerne på uddannelsesinstitutioner på tværs af geografi, ressortmæssigt tilhørsforhold og uddannelse. Ministeren vurderede at DEFs ressourcer og kompetencer ville kunne bidrage afgørende til at sikre den løbende kvalificering af de ikke-forskningsbaserede uddannelsesinstitutioners biblioteksgrundlag og -indsats.

Fællesskab – opgradering og fremtidssikring

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har som bekendt gennem den 5-årige projektperiode opbygget en stor viden og erfaring i udviklingen af det digitale bibliotek. Erfaringerne er meget bredspektrede i den forstand at bibliotekerne har fået et kompetenceløft på flere faglige områder - biblioteksfagligt som teknologisk. DEF har medvirket til at skabe et bæredygtigt samarbejde og fællesskab blandt de deltagende biblioteker som gør at viden og kompetencer som økonomiske ressourcer, udnyttes optimalt i DEF fællesskabet. Uddannelsesbibliotekerne vil nu fremover inviteres til at være en del af dette fællesskab.

Formålet med at indgå i DEF samarbejdet er blandt andet at opgradere og fremtidssikre erhvervsakademier og CVU’er så de kan udfylde rollen som videncentre, og at øge kvaliteten af uddannelsesbibliotekerne og deres betjening af studerende, lærere og de eksterne kunder. Undervisningsministeren mener, som det fremgår af UvM’s hjemmeside, at tilslutningen til DEF er nødvendig – ikke mindst fordi kendte materialesamlinger og bogbestande i disse år suppleres med eller erstattes af tilbud om adgang til nationale og internationale elektroniske videnskilder.

DEF projektstøtte

Desværre gik det meste af 2004 med at få formalia på plads. Først den 10. november tiltrådte Finansudvalget det aktstykke som økonomisk gjorde det muligt for Undervisningsministeriet reelt at indgå i og bidrage til DEF samarbejdet. Derfor har mange utålmodigt måtte vente på at kunne komme i gang med projekter og licensanskaffelser.

Uddannelsesinstitutionerne og deres biblioteker har gennem de sidste af årets måneder på linie med DEFs øvrige biblioteker kunnet søge om DEFs godkendelse af og støtte til projekter som bidrager til at realisere visionen for DEF, som er i overensstemmelse med DEFs mission, som skaber værdi for DEFs målgrupper, og som har en blivende effekt. Projekterne skal gennemføres med brugerinddragelse, og deres resultater skal kunne genbruges af flere biblioteker.

Organisatorisk har det fornyede samarbejde betydet at Undervisningsministeriet er blevet repræsenteret i henholdsvis koordinationsudvalg, styregruppe samt i alle programområder.

Digital information

Uddannelsesinstitutionerne kan i samarbejde med deres biblioteker og DEF programområder medvirke til at udvikling af nye services og anvendelse af digital information, fx udvikling af det digitale læringsrum, kan understøtte overgangen til det ny undervisningskoncept med problembaseret undervisning samt anvendelse af det åbne læringsrum.

DEF og uddannelsesinstitutionerne vil i fremtiden samarbejde om

Adgang på tværs af fag og regioner

Gennem www.deff.dk får uddannelsesinstitutioner, deres undervisere og studerende en samlet indgang til de samlede forskningsbibliotekers fysiske samlinger og elektroniske ressourcer. Tid, rum og geografiske grænser ophæves - www.deff.dk gør det muligt at uddannelsesinstitutionerne vil være i stand til at tilbyde adgang til relevant elektronisk information og fysiske samlinger på tværs af fag og regioner. Alternativt kan DEF webservices integreres i de lokale websider.

Bekymringen om A-og B-hold vil forhåbentlig hermed forsvinde, når uddannelsesbibliotekerne fremover vil indgå i et langt mere ligeværdigt samarbejde i DEF programområder. Et samarbejde om at skabe adgang til elektroniske undervisningsmaterialer i elæringssystemer, fuldtekst i videnskabelige tidsskrifter eller i udvikling af den fælles tekniske infrastruktur - også for deres studerende, undervisere og forskere.

 

Biblioteksnumre i Danmark

Leif Andresen og Lone Hansen

Et biblioteksnummer er et 6-cifret nummer som Biblioteksstyrelsen tildeler alle danske folke- og forskningsbiblioteker.

For folkebiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 7 + det 3-cifrede kommunenummer + et 2-cifret filialnummer. Filialnummeret er en fortløbende nummerering af filialerne/betjeningsstederne. Dog har hovedbiblioteket altid løbenummer 00. Rækkefølgen af de øvrige filialer bestemmes af biblioteket. I tilfælde af flere bogbusser har hver bus sit eget nummer.

For skolebiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 6 + det 3-cifrede kommunenummer + et 2-cifret filialnummer. En fælles institution for kommunes skolebiblioteker har løbenummer 00.

For forskningsbiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 8 + 4 cifre + et 1-cifret filialnummer. Filialnummeret er en fortløbende nummerering af filialerne/betjenings-stederne og hovedbiblioteket har altid løbenummer 0.

Biblioteksnumrene anvendes til flere formål fx:

Definition af biblioteksnumrene og deres opbygning findes i den årligt udgivne biblioteksstatistik: Folkebiblioteksstatistik og Forskningsbiblioteksstatistik.

Biblioteksnumre internationalt

Biblioteksstyrelsen er udpeget til ISIL Registration Authority og har dermed i henhold til den internationale standard ISO 15511 Information and documentation - International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL) - til opgave at autorisere og registrere institutioner til at tildele bibliotekskoder, ’ISIL’er’, inden for deres nationale område eller funktionsområde. En ISIL er den gældende bibliotekskode med en foranstillet kode som for nationale bibliotekskoder er en landekode.

Som en af de første fire ISIL Nationale Agencies er Biblioteksstyrelsen således autoriseret til at tildele internationalt gældende bibliotekskoder til danske biblioteker. På ISILs homepage er link til både beskrivelser af og fortegnelser over bibliotekskoder Biblioteksstyrelsen håndterer dette i praksis ved at de gældende 6-cifrede danske biblioteksnumre nu med tilføjelse af et foranstillet ’DK-’ er en international bibliotekskode. Indtil videre er det alene koder tildelt af Biblioteksstyrelsen med første ciffer 6, 7 og 8 som er ISIL koder.

En række amtskommunale og private biblioteker har i 2004 endnu ikke et officielt biblioteksnummer tildelt af Biblioteksstyrelsen, men en brugerkoder i DanBib (med begyndelsesciffer 5) fra Dansk BiblioteksCenter A/S. Et sådant nummer er ikke en ISIL kode.

Biblioteksstyrelsen vil i 2005 i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter gennemgå alle biblioteker/institutioner med koder startende med 5, og disse biblioteker vil blive tildelt et officielt biblioteksnummer.

 

Brugerundersøgelser af bibliotek.dk i 2004

Leif Andresen

Der har i løbet af 2004 været gennemført to brugerundersøgelser af bibliotek.dk. Dels i maj/juni en opfølgning af EU’s Top of the Web og dels i oktober en dansk standardbrugerundersøgelse.

Top of the Web

Top of the Web var en europæisk benchmarkundersøgelse for EU Kommissionen som skulle kortlægge brugen og kvaliteten af det offentliges service på nettet. Undersøgelsen har været koblet på som et tilbud på bibliotek.dk fra midten af maj til midten af juni 2004 som en videreførelse af den samme undersøgelse i to omgange i 2003. I 2004 deltog 1.220 brugere i undersøgelsen.

I forholdet mellem 2003 og 2004 undersøgelserne springer det i øjnene at resultaterne er lidt bedre i 2004. Den samlede bedømmelse er forbedret fra gennemsnitligt 1,9 til 1,8 på en skala fra 1 til 6. I 2003 var der 9,3% på trin 4, 5 eller 6, mens det i 2004 kun var 2,8%.

Tallene viser også en stigning i anvendelsen for den enkelte bruger. Som svar på spørgsmålet om hvor mange gange servicen er brugt inden for det sidste år, er svarene:

 

2003

2004

0-1 gange

7,14%

2,87%

2-5 gange

13,53%

14,70%

6 eller flere gange

79,34%

82,44%

Nogle andre hovedtal fra 2004-undersøgelsen:
95,14% vil anbefale bibliotek.dk til venner og kollegaer
90,71% mener de sparer tid
28,43% mener de sparer penge
93,45% mener den er nem at bruge
91,19% fandt hvad de søgte efter.

Endvidere har ca. 400 givet forskellige supplerende kommentarer som er anvendt i forberedelserne af udviklingsplanen for 2005.

Brugerundersøgelse oktober 2004

Selvom Top of the Web undersøgelserne på mange måder giver et godt overblik over brugernes vurdering af bibliotek.dk, og også et godt overblik over hvad brugerne har af ønsker til bibliotek.dk, manglede vi trods alt nogle oplysninger om brugerne. Da der viste sig en relativt billig mulighed for en brugerundersøgelse indeholdende disse elementer, slog vi til. Der blev over to uger i starten af oktober 2004 gennemført en popup brugerundersøgelse på bibliotek.dk med lidt over 6.000 besvarelser udført af firmaet Webstatus. Der var tale om en standardundersøgelse som giver nogle faktuelle oplysninger om brugerne og deres generelle vurderinger. Førstegangsbrugere udgør 13% af respondenterne, men disse blev sendt til afslutningssiden så de påvirker ikke resultatet i øvrigt.

Information om brugerne

Der er en overvægt af kvinder som bruger bibliotek.dk mod kun 40% mænd. Gruppen studerende/lærlinge udgør 40% og funktionærer 23%. Grupperne faglærte, ledere, ledige, selvstændige, ufaglærte og pensionister udgør hver mellem 3% og 6%. Alle aldersgrupper bruger sitet, men med en aldersmæssig skævhed hvor de 20-29 årige er den største gruppe med 29% og aldersmæssigt aftrappende opad. Hovedvægten af brugere findes i København og omegn samt i de større byer. Brugerne blev spurgt om deres ærinde; her angiver 17% erhvervsmæssigt, 42% studie og 83% privat. Undersøgelsen viser også at bibliotek.dk har en loyal brugergruppe:

Besøgsfrekvens:

         Dagligt

5%

      Ugentligt

40%

   Månedligt

32%

   Sjældnere

9%

Førstegangs

13%

I undersøgelsen gives der denne opsamlende profil af den typiske bruger: Studerende eller funktionærer som bruger bibliotek.dk i forbindelse med studium eller i privat ærinde. Brugerne bor hovedsageligt i de større byer.

Brugernes vurderinger

Ikke mindre end 95% oplever bibliotek.dk som professionelt og troværdigt. Formidlingen med vejledning og andre tekster er vellykket med 97% der er enige eller meget enige i at teksterne er skrevet i et letforståeligt sprog. Selvom der på ventetider er høj tilfredshed, så angiver 15% at de kan blive utålmodige. Det indikerer at vi skal være forsigtige med at belaste brugergrænsefladen med nye faciliteter. I forhold til både navigation og relevans scorer bibliotek.dk højt. Brugernes samlede indtryk summeres af Webstatus til: meget overskueligt og pænt, men måske også lidt kedeligt. Når brugerne spørges om deres samlede vurdering, siger 20% meget god og 73% god, mens 6% siger dårlig og 1% meget dårlig. Webstatusundersøgelsen på i alt otte sider kan downloades fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside.8

Fremtidige forbedringer

Som nævnt indledningsvis er der tale om en standardundersøgelse som derfor ikke har været dyr. Den giver en hurtig temperaturmåling som er tilfredsstillende, ligesom de 6.058 modtagne spørgeskemaer vidner om positiv interesse. Det er også værd at notere sig at en dansk(sproget) undersøgelse kunne tiltrække mere end det dobbelte antal svar på væsentlig kortere tid end EU-undersøgelsen. Det er formentlig også forklaringen på at Webstatusundersøgelsen har 13% førstegangsbrugere, mens Top of the Web undersøgelsen har 2,87% som har brugt bibliotek.dk 0-1 gange inden for et år.

Men det er også vigtigt at understrege at hverken Biblioteksstyrelsen eller Dansk BiblioteksCenter forfalder til at hvile på laurbærrene oven på sådanne positive resultater. Vi har et stadigt fokus på forbedring af alle facetter af bibliotek.dk. Det giver sig således udslag i en ny brugergrænseflade i anden halvdel af 2005 hvor ikke mindst det klikbare emnehierarki netop er lavet for at give en forbedret adgang for den almindelige borger. Til brugerne med behov for det mere sofistikerede forberedes en avanceret søgeside.


8 http://www.bs.dk/bibliotekdk under ’Brugerundersøgelser’


KLs trafiktælling 2004

Inspiration til nytænkning

Helle Kolind Mikkelsen

Mange folkebiblioteker har i en årrække nydt godt af kommunalpolitikernes skærpede interesse for bibliotekssagen som følge af biblioteksloven. Da udmøntningen og evalueringen af biblioteksloven ebbede ud i 2004, besluttede KL med støtte fra Udviklingspuljen at iværksætte den såkaldte trafiktælling med det formål at give ny næring til den lokalpolitiske interesse for bibliotekssagen.

Trafiktællingen fortæller historien om dagligdagen på det danske folkebibliotek anno 2004, og den præsenterer ny viden om hvor længe brugerne opholder sig på biblioteket, og hvilke bibliotekstilbud de benytter. Ambitionen med trafiktællingen er kort fortalt at vække lokal debat og eftertanke i det enkelte bibliotek uden at give facitlister eller løfte pegefingre. Resultatet af trafiktællingen foreligger i en rapport der er blevet rekvireret eller downloadet af en del kommuner og medier. Mange kommuner og biblioteker har brugt rapporten som afsæt for en lokal debat om der er noget der skal være anderledes på det lokale bibliotek.

Udviklingen i de tørre tal

Baggrunden for trafiktællingen var en undren over udviklingen i biblioteksstatistikken. Her fortæller de tørre tal at antallet af besøg i bibliotekerne stiger, mens antallet af lån og lånere falder/stagnerer. En sådan udvikling afføder nysgerrige spørgsmål om hvad de besøgende så egentlig foretager sig når de ikke låner materialer. Bliver de besøgende for eksempel hængende kortere eller længere tid end lånerne?

En anden baggrund for trafiktællingen var en nysgerrighed omkring lighedspunkter og forskelle mellem store og små biblioteker. Har brugerne på større biblioteker for eksempel længere opholdstid sammenlignet med de mindre? Og hvad med forskellen mellem land og by og øst og vest?

Graf der viser antal udlån, udlån-fornyelser og besøg i 1998-2003

Disse spørgsmål kunne trafiktællingen give et svar på da knapt 3000 biblioteksbrugere på 21 store og små biblioteker landet over var blevet observeret i foråret 2004.

Trafiktællingens hovedkonklusioner

Undersøgelsens resultater kan læses i rapporten på KLs hjemmeside9 og kan her sammenfattes i følgende hovedkonklusioner:

Bogbussen er lidt et kapitel for sig.

Undersøgelsens status

Som nævnt indledningsvis har kommunalpolitikerne været udpeget som den primære målgruppe for undersøgelsen. Garvede biblioteksfolk vil derfor nok mene at for dem rummer trafiktællingen ikke revolutionerende nyt. Uanset det store datagrundlag gør trafiktællingen da heller ikke krav på at være en videnskabelig eller repræsentativ fuldgyldig undersøgelse.

For kommunalpolitikerne har trafiktællingen imidlertid levet op til formålet, idet den har vist sig som et udmærket springbræt for lokal debat om:



9 www.kl.dk






Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 5 af 10 til publikationen "Bibioteksårbog 2004".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2004/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10