Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Internationalt

Internationalt samarbejde foregår både politisk på lederplan og praktisk om løsning af opgaver til umiddelbar glæde og gavn for brugerne.

Europæisk og internationalt samarbejde mellem erhvervsliv, forskere og kulturinstitutioner om digital distribution af musik

Charlotte Cathrine Pedersen

WEDELMUSIC 2002: 2nd International Conference on Web Delivering of Music

I et par iskolde, midttyske decemberdage var Den tekniske højskole i Darmstadt, Fraunhofer Institut der Graphische Datenverarbeitung (IGD), vært for den 2. internationale konference om digital distribution af musik.

Begivenheden der løb af stabelen d. 9.-11. december, kunne mønstre en international forsamling af ophavsretseksperter, node- og musikdistributører, musikundervisere, matematikere, programmører, mobiltelefonproducenter, musikbibliotekarer, radiomedarbejdere, forskere indenfor akustik, klassifikation, fuzzyset logik, og flere andre informationsvidenskabelige discipliner.

De ca. 250 deltagere kan karakteriseres som dedicerede fortalere for at fremme en legal distribution af musik via Internettet.

Baggrund for afholdelsen af konferencen var erkendelsen af at hvis der skal skabes grobund for den lovlige distribution af musik via nettet, så skal de relevante parter, dvs. forskere, undervisere, erhvervsfolk, kulturformidlere og ikke mindst kommercielle og kulturpolitiske beslutningstagere have fælles mål og fælles forståelse af hvordan der professionelt og sikkert kan distribueres. Hvis det skal lade sig gøre, må man benytte det fælles forum som fx en WEDELMUSIC konference til at forstå de forskellige behov og forventninger.

Der var på konferencen oplysende og lærerige indlæg fra pionererne indenfor området, og det var i sig selv, i hvert fald for Deres udsendte, kompetenceudviklende at overvære disse. Den væsentligste gevinst ved konferencen var dog uden tvivl de kontakter og idéer der blev skabt på tværs af sektorer og på tværs af offentlige og kommercielle interesser.

Sponsorerne

WEDELMUSIC er ikke bare titlen på en konference, det er også navnet på et projekt der skal skabe et sikkert rettighedsstyrings- lagrings- og distributionssystem for den digitale musik.

Projektet og konferencen er grundlagt med støtte fra og sponsoreret af Europakommisionens IST-program. Visionen bag IST-programmet er at placere brugeren, individet, i centrum for den fremtidige udvikling af et inkluderende videnssamfund for alle. I tillæg skal IST-programmet skærpe innovationen og konkurrencedygtigheden hos det europæiske erhvervsliv.

WEDEL-konferencen er derudover støttet af det franske IRCAM, det italienske DSI, Fraunhofer IGD, IEEE Computer Science og den internationale sangskrivningskonkurrence.

Fra virtuelle dirigenter til eksperter i plagiarisme

Konferencens temaer var mangfoldige. Der var indlæg om lagring af digital musik, distribution, bearbejdning og visualisering af musik og hjælpemidler til indlæring og træning af musikalske færdigheder. Præsentationer af forskning indenfor digital vandmærkning blev viet en del af konferencen. Indenfor dette felt bør fremhæves Fraunhofer Instituttets egen forskning hvor Michael Arnold og Oliver Lobisch præsenterede algoritmer til indlejring af vandmærker i mp3-filer.

Rüdiger Grimm og Jürgen Nützel fra det Tekniske Universitet i Ilmenau, præsenterede deres idé om et frivilligt licensbetalings-system, populært kaldet kartoffelsyste-met, der i al sin enkelhed går ud på at enhver bruger potentielt er en distributør, og enhver distributør/formidler aflønnes for sin formidling af musikken. Dette vil, ifølge ophavsmændene til edéen, på længere sigt medføre at kopiering og formidling kunne indgå i et lovligt formidlingssystem med et stort antal små ’private’ formidlere.

I den mere kuriøse afdeling berettede juristen Charles Cronin fra Columbias juridiske bibliotek om sit arbejde med at efterforske anklager om plagiater fra komponister der mener at bestemmelserne om ophavsret er blevet overtrådt, tilfælde hvor andre komponister har undladt at citere hvorfra deres inspirationen er hentet. På bibliotekets hjemmeside er der mulighed for at studere flere eksempler, og man kan selv bedømme hvornår man mener der er tale om plagiat og hvornår der helt afgjort er tale om eksempler på nye værker.

Lydkomprimering og elektronisk distribution

Karlheinz Brandenburg fra Ilmenau Tekniske Universitet der er en af opfinderne af teknologien til komprimering af lyd der distribueres via Internettet, fortalte om de faktorer der har muliggjort den digitale distribution :

Karlheinz Brandenburg redegjorde for udviklingen af mp3-komprimeringen,samt for kryptering vs. vandmærke-teknologi til sikring af de musikoptagelser der transmitteres. Endelig understregede han at udfordringen for producenter og formidlere i dag ikke i så høj grad ligger i videreudviklingen af komprimeringsstandarder, udfordringerne drejer sig i højere grad om valget af DRM-system (Digital Rights Management) hvor man ifølge denne især bør lægge mærke til LWDRM (light weight DRM) der er et system hvor producenten ved hjælp af et vandmærkesystem kan følge produktets vej fra server til server og på den måde overvåge at der kun foregår den distribution der var tilsigtet.

Musikdistribution og indholdsdeling mellem mediateker, arkiver, biblioteker og deres brugere

Paolo Nesi, Universitetet i Florens, og hans kolleger fra det franske og italienske musikteknologiske institutter berettede om WEDELMUSIC-projektet der har udviklet et program, ligeledes ved navn WEDELMUSIC, der sikrer at arkiver, museer og biblioteker kan digitalisere og udveksle noder og lyd med hinanden.

Til forskel fra tidligere projekter hvor samarbejdet mellem institutioner var fokuseret på at dele katalogoplysninger og udvikle fælles virtuelle kataloger, har fokus for udviklingen af WEDELMUSIC været at skabe fælles virtuelle samlinger, det er således indholdet der tilgængeliggøres i WEDELMUSIC.

Programmerne til udveksling, distribution og transmission er udviklet ved brug af åbne standarder og XML. Interesserede udviklere kan få adgang til WEDELMUSIC-toolkittet ved henvendelse til parterne bag projektet.

Arkitekturen og filosofien bag udviklingen af disse teknologier kan med god mening paralleliseres til portalidéen som den eksempelvis forvaltes i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.

IR Systemer med fokus på musikken

Stephan Baumann fra Sonicson og det tyske forskningscenter for kunstig intelligens, berettede om udviklingen af human-orienterede MIR systemer. Det kommercielle resultat kan bedst beskrives som en avanceret musiksøgemaskine a lá Google.

Sonicson musik-søgemaskinen behersker kun et musikvokabularium, men de bagvedliggende IR-principper kan uden tvivl overføres til andre fagområder og domæner. I udviklingen af søgemaskinen er der bl.a. anvendt følgende metoder:

Selvom brugen af den uniforme terminologi er specifik for musikuniverset, kunne flere af de anvendte metoder være interessante at afprøve indenfor andre områder.

Beskyttelse af ophavsretten vs. digital kontrol med adgangen til kommercielle værker Melanie Dulong de Rosnay fra Det Juridiske Universitet i Paris gennemgik dels forskellene mellem de internationale og overnationale traktater vedrørende ophavsret som de udtrykkes i DMCA (Digital Millennium Copyright Act) indført i USA 1998 og det europæiske ophavsretsdirektiv indført i 2001, begge med grundlag i WIPO (World International Property Organisation) vedrørende rettigheder til digitalt distribuerede værker.

En af de væsentlige udfordringer er bl.a. den lange række af undtagelser fra direktivet der ifølge det europæiske direktiv KAN indføres af medlemsstaterne ved implementeringen. Der er bl.a. nævnt offentlige institutioners adgang til værkerne, fotokopiering og TV- eller radiotransmission.

Udfordringen ved de forskellige muligheder for undtagelser som de enkelte medlemsstater kan beslutte ved implementeringen, er at det er bliver meget besværligt at indføre ensartede tekniske foranstaltninger som fx DRM når det gælder distribution via det internationale globale Internet, især hvis og når de enkelte nationer anvender nationale særordninger for rettighedsbeskyttelsen.

Herudover pegede Melanie Dulong på de problemer der ville ligge i at indføre et standardiseret rettighedsstyringssystem som det er indbygget i MPEG-21 specifikationerne.

MPEG står for Moving Picture Experts Group, denne ekspertgruppe er den internationale standardiseringsorgansation ISO’s arbejdsgruppe til udvikling af en standard til udveksling af multimedier med en række del-formål, herunder metadata, transmission og adgangsbegrænsninger i form af rettighedsstyring (DRM). Spørgsmålet var i tillæg: Vil juraen da ligge i specifikationerne, og vil dommeren i en retssag vedrørende digital ophavsret, skulle overlade afgørelsen til DRM-programmet ?

Implementeringen af automatisk rettighedsstyring kan have den side-effekt at håndhævelsen af rettigheder bliver skrappere end gældende lov, der kan også opstå tvetydigheder i en rettighedsbeskyttelse, der på den ene side skal beskytte kommercielle rettigheder og på den anden side håndhæve principperne om ’fair use’.

Endelig advarede oplægsholderen mod privatisering og individualisering af håndhævelsen af ophavsretsloven, hun anbefalede tværtimod at de europæiske medlemsstater opretholder offentlige neutrale parter til overvågning af ophavsretslovens håndhævelse. Som naturlig konsekvens deraf var det også anbefalingen at DRM-systemer-ne udelukkende bør understøtte lovgivningen og ikke være afløsere for den.

Standardisering af håndteringen af ophavsret i forbindelse med multimedieindhold

Til uddybning af det juridiske problemkompleks vedrørende automatisk rettighedsstyring berettede Jaime Delagado fra Pompeu Fabra universitet, Spanien, om standardiseringsarbejdet i Moving Pictures Experts Group (MPEG). Det nyeste og mest omfattende udspil fra MPEG-gruppen hedder MPEG21.

MPEG21 omfatter 7 elementer vedrørende digital identifikation, beskrivelse, lagring, transmission, rettighedsstyring mv.

De to elementer der vedrører rettighedsstyring er REL og RDD.

REL står for Rights Expression Language. Det er et maskinlæsbart sprog der kan deklarere rettigheder og tilladelser med en terminologi der er angivet i et såkaldt RDD. RDD står for Rights Data Dictionary. Det er en ordbog der indeholder den terminologi der kræves for at kunne beskrive flere typer af brugerrettigheder. Et af formålene vil være at rettigheder til en specifik form for brug kan overgives automatisk af systemet. Det vil betyde at en forhandler der ønsker at distribuere og formidle et bestemt stykke musik, kan sætte en automatisk rettighedsforhandling i gang via email kontakt til de der bestyrer rettighederne for det efterspurgte værk. Det samme kan i princippet gennemføres i konsumentleddet.

MPEG21 forekommer omfattende og kompleks mht. til antallet af håndteringsmuligheder, men sandsynligvis også meget krævende at implementere bl.a. for mindre leverandører.

Dansk udgave af samarbejdet?

Den vigtigste pointe med WEDELMUSIC-konferencen var måske at den forståelse der skal skabes mellem erhvervsliv og kulturliv, ikke alene handler om tekniske muligheder og respekt for ophavsretten. Den handler i lige så høj grad om at skabe en platform hvor repræsentanter for erhvervsliv og kulturinstitutioner kan mødes med forskere og formidlere for at sætte dagsordenen for hvilke af de mangfoldige teknologiske muligheder vi ønsker at opdyrke i forsøget på at skabe sikker lovlig og rentabel distribution af kunsten, en distribution der tilgodeser både publikum, udgivere og kunstnere.

Set i det lys var både konferencen og det høje deltagerantal i grundlæggelsen af arbejdsgrupper under Musicnetwork en ubetinget succes.

Det bliver spændende at iagttage om det gode europæiske og internationale samarbejde får sin pendant i det danske kultur- og erhvervsliv, om der i løbet af 2003 bliver indgået samarbejder på tværs i forsøg på at lette den individuelle borgers lovlige digitale adgang til den musikalske kulturarv.  

NAPLE – et europæisk netværk

Jens Thorhauge

NAPLE står for ’National Authorities of Public Libraries in Europe’.

’National Authorities’ er ministerier, styrelser, direktorater eller lignende. Navnet blev opfundet på en konference i Portugal i foråret 2000 som betegnelse for et uformelt samarbejde baseret på en mailing-liste mellem de statslige folkebiblioteksmyndigheder i Portugal, Spanien, England, Irland, Holland, Norge, Sverige og Danmark. Aktiviteterne og kontakten ebbede imidlertid ud. Derfor tog Biblioteksstyrelsen initiativ til at gennemføre en europæisk konference for nationale biblioteksmyndigheder og biblioteksforeninger under det danske EU-formandskab. I forbindelse med konferencen blev der holdt stiftende generalforsamling i en forening med navnet NAPLE-Forum, med det formål at sikre et tættere samarbejde mellem fokebiblioteksmyndighederne i Europa.

Konferencen blev afholdt den 3-4 oktober 2002 med omkring et hundrede deltagere fra 33 lande. Som oplæg til konferencen havde Biblioteksstyrelsen dels gjort en ikke ubetydelig indsats for at identificere relevante myndigheder og personer i Europa og desuden udarbejdet guidelines for deltagerne som støtte til at skrive landerapporter. De indkomne 22 rapporter blev bearbejdet til en samlet rapport The Public Library in the Electronic World af Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole. Rapporten giver en række interessante informationer om folkebibliotekernes status og udviklingstiltag i de 22 lande. Der er ikke overraskende en betydelig forskel i bibliotekernes brugere, samlinger og ydelser. Fx er laveste udlån 0,42 pr. indbygger årligt mod det højeste: 19,85. Antallet af brugere ligger mellem 13% og 62% af befolkningen, og samlingerne svinger mellem 0,86 pr indbygger og 7,95. Teknologisk svinger udviklingen mellem højt udviklede hybridbiblioteker med udfoldede netbaserede ydelser og låneadgang til alle medier på den ene side til bogsamlinger uden elektronisk katalog og med begrænset låneadgang på den anden. På samme måde svinger indsatsen for kompetenceudvikling og efteruddannelse mellem en omfattende systematisk indsats, der prøver at nå alle bibliotekernes medarbejdere på den ene fløj og ingen aktiviteter overhovedet på den anden.

Så meget desto mere positivt er det at alle rapporter ser fremtidens bibliotek i lyset af de nye teknologiske muligheder. Bibliotekernes forstås fortsat i relation til hovedbegreberne informationsadgang, uddannelse og kultur, men med en klar hældning til nye roller relateret til livslang læring, kulturel mangfoldighed, aktivt borgerskab. Fremtidens bibliotek er et hybrid bibliotek. Det er også overraskende at et flertal af respondenterne har bibliotekslovgivning der er mindre end 5 år gammel, og mange lande har info-samfunds målsætninger og politikker der støtter biblioteksudviklking. En meget væsentlig konklusion er at der er en nøje sammenhæng mellem biblioteksudviklingens niveau og den nationale politik. Fraværet af nationale strategier tenderer mod at føre til at et lands biblioteksvæsen sakker agterud.

Det er i dét perspektiv Naple er tænkt som et forum for inspiration og vidensdeling omkring nationale biblioteksstrategier, der med tiden også kan udvikle sig til en europæisk strategi – eller i hvert fald et godt europæisk samspil mellem nationale strategier.

Naple er ikke tænkt som en konkurrent til andre spillere på banen. Foreningskonceptet er et dansk bud på lidt mere struktur end den man finder i det helt uformelle netværk. Der betales et medlemsbidrag, og man får nogle ydelser, og en adresseliste vedligeholdes. Foreningen blev umiddelbart efter konferencen stiftet, den tæller i dag 17 lande som medlemmer. Kun nationale biblioteksmyndigheder kan være medlem. Medlemsydelserne er beskedne: en hjemmeside (http://www.naple.info) hvor man blandt andet finder ovennævnte rapport, et elektronisk nyhedsbrev et par gange om året, og en lukket diskussionsliste. Desuden sigtes mod en europæisk konference hvert andet år. Biblioteksstyrelsen varetager i øjeblikket sekretariatsydelsen, og foruden Danmark har styregruppen medlemmer fra Spanien, Portugal, Irland, Storbritanien.

Det er opmuntrende at især østeuropæiske lande har modtaget initiativet positivt, der er her en vilje til at udvikle folkebibliotekerne som vi nu har en bedre mulighed for at understøtte.  





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 12 af 14 til publikationen "Biblioteksårbog 2002".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2002/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10