Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Bibliotekernes tal

Bibliotekernes tal dækker både over analysen af den årlige statistikopgørelse og et i nyere tid tilbagevendende arbejde med en budgetmodel der sigter mod en ressourcetildeling til de store forskningsbiblioteker der er gennemskuelig og enkel. Et væsentligt element både i statistikken og i budgetmodellen er hvordan man skal opgøre brugernes benyttelse af e-ressourcer.

Forskningsbibliotekernes budgetmodel

Jan Trane Hansen

Baggrunden for overvejelserne om en revision af budgetmodellen har været at modellen ikke er blevet revideret siden 1995. I den mellemliggende periode har biblioteksbetjeningen og informationsteknologien udviklet sig på en sådan måde at det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, at der kun indgår traditionelle udlån i modellens benyttelsesparameter.

I marts 2001 blev der i et samarbejde mellem repræsentanter fra Forskningsbibliotekernes Chefkollegium og Biblioteksstyrelsen udarbejdet en rapport vedrørende budgetmodellen for forskningsbibliotekerne.

Siden hen blev der arbejdet med budgetmodellen i et internt sammenspil mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) og Biblioteksstyrelsen. Igennem dette arbejde blev der enighed om en række principper. På baggrund heraf blev et notat om mulighederne for en revision af budgetmodellen udarbejdet af Biblioteksstyrelsen. Notatet blev udsendt til høring i starten af 2002 af VTU til Rektorkollegiets Biblioteksudvalg og Forskningsbibliotekernes Chefkollegium samt Danmarks Farmaceutiske Bibliotek.

Der blev mellem parterne afholdt et møde om høringssvarene den 19. april 2002. På mødet blev der opnået enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra VTU, Rektorkollegiet, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium og Kulturministeriet / Biblioteksstyrelsen.

Der har igennem 2002 og 2003 været afholdt en række møder i udvalget, og arbejdsgruppen holdt sit sidste møde 14. februar 2003.

Det har været målsætningen i udvalgets arbejde at nå frem til et forslag til en budgetmodel der var enkel og gennemskuelig. Valget af parametre og vægtningen mellem disse skulle afspejle biblioteksbelastningen generelt således at bevillingen til forskningsbibliotekernes universitetsbiblioteksfunktion fordeles så optimalt som muligt mellem bibliotekerne.

Det har været formålet at få en fælles budgetmodel for VTU’s og KUM’s biblioteker, og det er blevet klargjort at der er tale om en omfordelingsmodel og ikke en bevillingsgenererende model.

Det har ikke kunnet klarlægges hvorvidt der er en indbygget retfærdighed i den ’gam-le’ model, eller om nogle forskningsbiblioteker er blevet forfordelt igennem en årrække på andres bekostning.

Den hidtidige budgetmodel bestod af følgende fire komponenter:

A. En takst for antal studenterårsværk (STÅ) indenfor:

Ordinær uddannelse (STÅ) 600 kr.

Åben uddannelse (STÅ) 600 kr.

Forskeruddannelse (STÅ) 3.600 kr.

B. En afledt procentdel af universitetets uddannelsesbevillinger indenfor:

Ordinær uddannelsesbevilling 2,4%

Åben uddannelsesbevilling 2,4%

Forskeruddannelsesbevilling 4,8%

Basisbevilling til forskning 4,8%

Ekstern forskningsbevilling 2,4%

C. En takst på kr. 30 for hvert udlån fra biblioteket.

D. Endvidere har der indgået en basisbevilling og en modelændring.

Budgetmodellen har været anvendt som udgangspunkt for den faktiske bevillingsfastsættelse. I praksis har dette betydet at resultatet af en gennemregning af budgetmodellen har fungeret som grundlag for en vurdering af fordelingen af ressourcer mellem bibliotekerne.

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i den hidtidige models A. – D. drøftet og er nået til enighed om følgende overvejelser vedrørende en ny model.

STÅ og bevillinger

Det foreslås at parametrene for uddannelsesbevillingen udgår af budgetmodellen. Uddannelsesbevillingen vurderes i høj grad at hvile på antallet af studenterårsværk hvormed uddannelsesbevillingen i biblioteksbudgetmodellen stort set er afledt af STÅ-pa-rameteren der allerede indgår i modellen.

VIP og bevillinger

Ligesom ved anvendelsen af STÅ-tal er det relevant at erstatte parametrene for moderinstitutionens bevilling til basisforskning og ekstern forskning i modellen med en parameter for antallet af forskere ved moderinstitutionen udfra en betragtning om at antallet af forskere er en bedre parameter for efterspørgslen efter biblioteksbetjening end bevillingen.

Udlån

Især benyttelsesparameteren har været diskuteret i den nuværende budgetmodel. Det foreslås at benyttelsesparameteren fortsat skal være i budgetmodellen og indgå med betydelig vægt. Benyttelsesparameteren er udtryk for universitetsbibliotekernes direkte servicering af studerende, undervisere og forskere samt offentligheden generelt.

De traditionelle udlån til brugeren fra biblioteket har hidtil indgået i benyttelsesparameteren. Denne aktivitet vurderes stadig som et centralt benyttelsesparameter. Interurbanudlån indgår fortsat da biblioteker omfattet af budgetmodellen deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde. Fornyelser af udlån skal ikke indgå i modellen da de kan foretages automatisk ved hjælp af bibliotekssystemet.

Det foreslås at antallet af kopier som erstatning for udlån indgår i benyttelsesparameteren.

Udover det traditionelle udlån anvender en stadigt stigende del af brugerne bibliotekernes online ressourcer. Det gælder både de online ressourcer bibliotekerne stiller til rådighed, og de ressourcer som stilles til rådighed via eksterne leverandører. Det foreslås at benyttelsen af bibliotekernes online ressourcer indgår i budgetmodellens benyttelsesparametre således at modellen afspejler intentionen om at bibliotekerne videreudvikler og tilbyder digital services.

Det foreslås at udlån, kopier og download i princippet skal indgå med den samme takst i benyttelsesparameteren således at der ikke er differentierede takster mellem de forskellige former for benyttelse. Det vurderes at en ens takst vil tilskynde bibliotekerne til at øge indsatsen for de online digitale materialer.

Basis- og overgangsbevilling

Basisbevillingen foreslås erstattet af en overgangsbevilling som foreslås udfaset over fem år da der ikke kan gives nogen entydige argumentation for basisbevillingens berettigelse eller størrelse. Overgangsbevillingen etableres alene for at udjævne forskellene mellem den nye og den gamle model.

Afsluttende bemærkninger

Arbejdsgruppens arbejdet har været særdeles konstruktivt. Der er udarbejdet et forslag til en ny model. Modelforslaget er enkelt og indebærer at der efter en overgangsperiode kun vil være tre parametre i modellen. De tre parametre udgøres af henholdsvis a) studenterbelastningen, b) underviser-/forsker- belastningen ved moderinstitutionen og c) benyttelsen.

Det er vurderingen at der er bred enighed i udvalget om modelforslaget, og at de tre parametre der foreslås, er de centrale for området når belastning og benyttelse skal være udgangspunktet for budgetmodellen. Der er dog uenighed om hvorvidt basisbevillingen skal indgå i modellen.

Forslag til model ser således ud:  

Forslag til model 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Bevillingsparametre Vægt i % Vægt i % Vægt i % Vægt i % Vægt i % Vægt i %
Overgangsbevilling 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0
Studenterbelastning,STÅ for ordinær- og åben uddannelse 25,0 26,7 28,3 30,0 31,7 33,3
VIP, DVIP inklusiveSTÅ for forskreuddannelse 25,0 26,7 28,3 30,0 31,7 33,3
Benyttelsesparameter 25,0 26,7 28,3 30,0 31,7 33,3
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Forslaget til budgetmodel afspejler både at bibliotekernes virksomhed ændres i retning af flere elektroniske services og et ønske om at fremme denne udvikling.

Da der er tale om ydelser i kraftig udvikling, kan der blive tale om en ny revision af budgetmodellen efter en periode.

De elektroniske ydelser kan få konsekvenser for organiseringen af biblioteksbetjeningen idet bibliotekets elektroniske ydelser ikke på sigt behøver at være bundet til moderinstitutionen, men kan benyttes af faglige miljøer spredt på forskellige institutioner. En sådan biblioteksbetjening kan være hensigtsmæssig både med hensyn til arbejdsdeling, specialisering og for at undgå dobbeltarbejde.

Det kan blive nødvendigt med justeringer på kort sigt afhængigt af den faktiske udvikling i modellens parametre.

Udvalgsarbejdet blev afsluttet med en rapport den 10. april 2003 med henblik på en eventuel indarbejdelse af budgetmodelændringen for 2004.

Aftalen er at udvalgets arbejde vil blive vendt i ministerierne som efterfølgende giver en tilbagemelding til de relevante parter.

Forskningsbibliotekernes elektroniske ressourcer – statistisk set

Peter Søndergaard

En elektronisk biblioteksressource er ethvert offentligt digitalt dokument, eksternt eller internt lagret, netbårent, evt. med søgefunktion eller med en specifik angivet adgangsret.

I november 2001 besluttede FC – Forskningsbibliotekernes Chefkollegium – som opfølgning på en rapport fra FC’s budgetmodeludvalg at nedsætte et statistikudvalg for en periode på tre år. Som formand udpegedes Steen Bille Larsen, Det Kongelige Bibliotek. Når statistikudvalgets oprettelse udsprang af budgetdrøftelser i FC, skyldtes det at biblioteksbevillinger for den overvejende del af FC-bibliotekerne i nogen udstrækning sammensættes af statistiske variable, herunder variable som afspejler biblioteksbrugernes biblioteksbenyttelse, og derfor var og er der stor interesse knyttet til hvordan biblioteksbenyttelse måles. Det fremgår da også af kommissoriet for udvalget at det er præcisionen og ensartethed i de enkelte FC-bibliotekers statistiske opgørelse af biblioteksbenyttelse der ligger FC på sinde, og fx hedder det:

“Statistikudvalget har til formål at sikre at FC-bibliotekerne

    1. anvender Biblioteksstyrelsens definitioner og retningslinier vedrørende benyttelsesstatistik på ensartet måde, og
    2. kan dokumentere denne anvendelse”.

For at sikre korrekt statistikføring skal udvalget af sin midte nedsætte en ’visitations-gruppe’ som skal besøge og gennemgå bibliotekernes samlede dokumentation, og desuden skal udvalget undersøge statistikopgørelsen af såvel fysiske som elektroniske udlån og sikre at problemer med specielt opgørelsen af disse benyttelsesformer bliver løst.

Den korrekte opgørelse af disse nøglevariable er af vital betydning for det enkelte biblioteks bibliotekspolitiske og økonomiske situation. For biblioteksledelserne er benyttelsesstatistik vigtig for:

a. at legitimere bevillingsanvendelsen

b. at kunne prioritere mellem forskellige dokumentressourcer

c. at kunne sammenligne sig med andre biblioteker

d. at kunne argumentere for en fair andel af den samlede biblioteksbevilling.

Dette er hovedbegrundelsen for den moderne biblioteksstatistik, orienteret mod intern organisationsstyring og ekstern bevillingsargumentation. Sådan har det ikke altid været. Skiftet indvarsledes med Rapport vedrørende budgetteringsprincipper for biblioteksområdet på de videregående uddannelsesinstitutioner, som udkom 1988. Her konkluderedes at “Institutionerne bør stilles lige med hensyn til ressourcetildeling for sammenlignelige biblioteksaktiviteter”. Og netop sammenlignelige var – i princippet -bibliotekernes udlånstal og tal for moderinstitutionernes uddannelses- og forskningsaktiviteter som fra 1991 determinerede bevillingernes størrelse i biblioteksbugetteringen.

Udsagnet om at institutionerne burde stilles lige i ressourcemæssig forstand for sammenlignelige biblioteksaktiviteter, var delmålsætning nr. 2 blandt i alt 11 delmål som tilsammen skulle beskrive det overordnede mål for biblioteksbudgettering. I dag kan man læse disse delbidrag som det første samlede forsøg på at modernisere og dynamisere biblioteksbudgetteringen, og man bemærker tydeligt ønsket om at styrke biblioteksledelsernes frihed til aktivitetsomlægning, tilpasning af moderne informationsforsyning, effektivisering af biblioteksbetjeningen, institutionskonkurrence, helt på linie med den senere så udbredte New Public Management-filosofi, den offentlige forvaltnings moderne mantra. Den tilsyneladende uskyldige sentens om at institutionerne bør stilles lige med hensyn til ressourcetildeling for sammenlignelige biblioteksaktiviteter, indvarslede de nye tiders konkurrencevilkår for forskningsbibliotekerne og dermed også for forskningsbiblioteksstatistikken.

For at være meningsfuld skal den indsamlede statistik være gyldig – alle skal følge samme operative definitioner på statistikvariable – og pålidelig – alle skal dokumentere statistikopgørelserne så data er rekonstruerbare. Sikkert for at fremme statistikkens gyldighed udsendte Statens Bibliotekstjeneste i 1991 en 32 siders pamflet Vejledning om forskningsbibliotekernes statistik hvor afsnit tre om “Benyttelse og service” grundigt vejleder i hvordan korrekt statistik skal indsamles. I 1988-rapporten havde man en vis frygt for at aktivitetsudløsende budgetteringsprincipper skulle føre til “at udlånstallene blev kunstigt oppustede”, og udgivelsen af vejledningen må derfor opfattes som et forsøg på at dæmpe denne kritik ved at standardisere definitionerne. Derimod gjorde man på dette tidspunkt intet for at forbedre pålideligheden af statistikken, og vi skal helt frem til nedsættelsen af en ’visitationsgruppe’ i 2002 før dette formål har nydt fremme.

I 1993-bevillingerne var et udlån sat til at udløse kr. 30. Det var et betydeligt beløb som for biblioteker med et relativt stort udlånsvolume tegnede sig for 1/3 af det samlede budget. Dermed signalerede man at fremgang var lig med den enkelte institutions evne til at tiltrække kunder mens det for FC-bibliotekernes som helhed var magtpåliggende at udlånsstatistikken blev opgjort korrekt efter ensartede kriterier, kort sagt at ingen snød på vægten. I dag kan man med grundlag i FC-statistikgruppens undersøgelse i 2002 – med forbehold for det ovennævnte pålidelighedskriterium - konstatere at fysiske udlån samt fornyelsespraksis i det store og hele opgøres ens blandt de i udvalget repræsenterede forskningsbiblioteker, og at hovedparten af statistikken leveres af de respektive udlånsmodulers transaktionsregistreringer idet dog kopieringsaktiviteten af biblioteksmaterialer tælles og beregnes efter særlig FC-standard (2002).

I 1991-vejledningen var der af indlysende grunde ikke nævnt mange elektroniske tjenesteydelser, men man får at vide hvad en SDI-profil er (Selective Dissemination of Information). Var det virkeligt så beskedent for godt 10 år siden? Ja, det var det, og endnu er vi kun lige ved begyndelsen af den elektroniske dokumentformidling. Det er først de sidste 5-6 år vi i Danmark for alvor har set at elektroniske dokumenter er andet end en kuriositet blandt andre eksotiske dokumenttyper, og det er først i de allerseneste år at elektroniske dokumenter massivt erstatter og supplerer de fysiske dokumenter. Med denne dokumentmetamorfose ændres også tilgængeligheden og brugsmønsteret, og den kendte udlånsstatistik udtrykker ikke længere i rimelig grad brugerbenyttelsen af bibliotekets dokumenter, men må suppleres med andre benyttelsesparametre for at aktivitetsmålingen som helhed giver et meningsfuldt billede. FC-sta-tistikgruppen har i 2002 analyseret området, og resultatet kan delvis ses i udformningen af dette års statistikskema for de større forskningsbiblioteker. Hvilke typer af elektroniske dokumenter findes der? Hvordan kan brugen af elektroniske dokumenter måles, og hvordan kan denne brug sidestilles med et udlån af et fysisk dokument?

De første plastikskoletasker i 1950’erne lignede læder; som en hilsen fra det forgangne fremstillede man imiterede lædertasker, og ligeså forankret i fortiden vil det virke når vi nu forsøger at kategorisere elektroniske dokumenter i 2002-statistikken i de kendte typer: aviser, tidsskrifter, monografier. Om få år vil det muligvis også virke pudsigt at sidestille ’udlån’ og ’download’, for hvad er et download? Download er en fællesbetegnelse for de aktiviteter der udløses af at en bruger ’griber fat’ i et elektronisk dokument og gør et eller andet med det: åbner det, lukker det, printer det ud eller gemmer det på egen pc’er, videresender det som attachment, osv., altså en række forskellige håndteringer som på dokumentets server registreres som et download eller en visning. Kan dette sammenlignes med et traditionelt udlån: Ja, det kan det til en vis grad fordi også udlånet forudsætter at brugeren ’griber fat’ i et fysisk dokument, og bibliotekssystemet registrerer håndteringen; derimod forudsætter hverken download eller udlån at dokumenternes indhold rent faktisk benyttes eller tilegnes. Når benyttelsen af et fysisk og et elektronisk dokument statistisk set alligevel kun til en vis grad kan sammenlignes, skyldes det mindst to forhold. For det første forhindrer et download ikke andre brugeres adgang til dokumentet. For det andet registreres brugernes ’græsning’ på hylder, opslag i og sortering blandt fysiske dokumenter uden at de efterfølgende lånes, ikke hvorimod samme brugeraktivitet i elektroniske dokumenter statistisk set almindeligvis registreres som downloads/visninger. Det kan siges at være en meget stor gevinst for styringen af materialevalget at bibliotekerne nu er i stand til at få information om den faktiske benyttelse af de elektroniske ressourcer. Forestillingerne, myterne om hvor mange lånere der fx benytter tidsskrifter i biblioteket uden at låne det i egentlig forstand, kan nu hvad angår de elektroniske ressourcer, erstattes af præcise mål, forudsat at servertrafikken måles. Downloadbaseret statistik kan derfor bedre end udlånstal anses for at afspejle den faktiske dokumentbenyttelse.

Ser man alene på de elektroniske ressourcer, vil kravene om statistikkens gyldighed og pålidelighed være lettest at regulere for de ressourcer som er eksternt lagrede. Ikke sådan at forstå at disse i sig selv er gyldige og pålidelige, men registreringerne vil i givet fald være behæftet med de samme variationer og irregulariteter for hvert enkelt bibliotek så sammenligneligheden alligevel vil være formålstjenlig. Anderledes er det med de ressourcer som ligger på interne servere i bibliotekerne, og hvor FC-statistik-gruppen endnu ikke har kunnet anbefale bestemte analyse- og statistikprogrammer. Her forestår der endnu et stort arbejde.

Hvad statistikken fortæller om 2002

Niels Ole Pors

Det er nu fjerde år i træk at jeg skriver om biblioteksstatistikken i Biblioteksårbogen. I de foregående år har jeg især beskæftiget mig med de faldende udlån i folkebibliotekerne set i sammenhæng med væksten i fornyelser og det interurbane lån. Jeg har valgt at forfølge denne tankegang i denne artikel. Jeg mener stadigvæk at det faldende udlån af de traditionelle materialer kan blive et af de store problemer for folkebibliotekerne, især set i sammenhæng med den drastiske vækst i fornyelser og fjernlån der begge er faktorer der bevirker at tilgængeligheden af det enkelte biblioteks samling falder.

Udlån, indlån og fornyelser

Den nedenstående tabel* viser nogle af statistikkens nøgletal for det samlede folkebiblioteksvæsen:

  Bestand Samlet udlån Udlån bøger Fornyelser Indlån
1999

29044

72997

 

57091

7482

2000

27634

72465

54254

10665

923

2001

27081

71657

51997

12312

1150

2002

26800

72228

50622

14259

1288

* Alle tal er i tusinder. Bøger dækker statistikkens kategori Bøger og seriepublikationer.

(Note: Artiklen er baseret på foreløbige tal, men det ændrer ikke konklusionen)

Det samlede udlån af alle medier er forholdsvis stabilt i perioden. I statistikken er fornyelser beregnet på bøger og seriepublikationer. I tabellen er det blot betegnet som bøger. Fornyelser er næsten fordoblet i antal fra 1999 til 2002 og udgør nu samlet over 25% af udlånet af bøger. Det samlede udlån af bøger viser et meget stort fald. Uden at vide det med sikkerhed, går jeg ud fra at hovedparten af fornyelser er bøger og ikke andre medier. Hvis det er tilfældet, betyder det voksende antal fornyelser at udlånet af bøger er væsentligt mindre end man umiddelbart får indtryk af gennem statistikken. Førstegangsudlånet af bøger er sandsynligvis helt nede på 40 mio. eller mindre. Det er faktisk mere end en halvering af bogudlånet i løbet af en periode på 10 – 15 år. I 2002 udgør udlånet af bøger ca.70 % af det samlede udlån mod 78% i 1999.

Dette fald i udlånet af bøger virker jo overmåde drastisk, men det kan ikke vurderes ædrueligt med mindre man er opmærksom på de demografiske forskydninger, der eventuelt måtte ligge under overfladen. Vi ved at børn gennem mange år har lånt mere end voksne, og vi ved også at yngre voksne har lånt mere end ældre voksne. Fra 1999 til 2002 er antallet af børn vokset med over 20.000 samtidig med at udlånet af bøger til børn er faldet fra knap 21 mio. til ca. 18,6 mio. Det er et fald på mere end 10% i løbet af ganske få år. Det er også værd at bemærke at omkring 10% af disse lån er institutionslån. Faldet i udlånet af bøger til børn opvejes naturligvis i nogen grad af et stigende udlån af andre medier.

Fornyelserne stiger kraftigt hvert år. Det kan give anledning til at spørge hvad fornyelser egentlig er for en størrelse. Væksten i fornyelser kan nok ikke forklares med at brugere er begyndt at læse langsommere. En nærliggende hypotese er at væksten i antallet af fornyelser primært skyldes den meget udbredte mulighed for at foretage det selv hjemmefra. Det vil - hvis tendensen fortsætter - formentlig kunne aflæses i de kommende år i et mindre antal besøg på bibliotekerne.

Den store vækst i det interurbane lån kan delvist forklares gennem den udbredte adgang til bibliotek.dk. Det interurbane indlån er vokset med 40% i løbet af en toårig periode.

Vækstfænomenerne i folkebibliotekerne knytter sig altså til fænomener der nedsætter den lokale tilgængelighed samtidig med at den nationale adgang til informationer er øget. Det burde jo egentligt rejse spørgsmålet om hvad det er for nogle brugere der profiterer, og hvem der er tabere. I det følgende vil jeg sætte fokus på folkebibliotekernes indlån.

Teser om fjernlån

Fjernlån er en interessant størrelse fordi det er placeret så centralt i feltet vedrørende tilgængelighed og adgang til materialer.

Det er næppe forkert at sige at fjernlån hidtil er blevet anvendt som indikatorer på kvaliteten af en bestand forstået på den måde at et bibliotek med et stort indlån i forhold til andre alt andet lige måtte vurderes som havende en bestand der ikke umiddelbart svarede til brugernes behov. Fjernlåndata kunne således ideelt set anvendes som en indikator på i det mindste nogle aspekter af samlingskvalitet. Denne tankegang er bestemt ikke moderne fordi den fokuserer på de brugere der anvender det lokale bibliotek og kommer der. Man kan også stille spørgsmålet om hvor meget tilgængelighed skal betyde for den græssende bruger.

I forbindelse med udviklingen af digitale biblioteksydelser er problemstillingerne dog blevet ændret noget. Noget af det mest interessante er at kategorierne reserveringer og fjernlån der i hvert fald tidligere var to distinkte størrelser, nu i meget stor udstrækning falder sammen - i det mindste set ud fra et brugersynspunkt og også ud fra den noget forskellige praksis i bibliotekerne når de modtager en bestilling gennem for eksempel bibliotek.dk.

Der eksisterer et meget klart tidsmæssigt sammenfald mellem bibliotek.dk og væksten i fjernlån i folkebibliotekerne. Der er naturligvis også incitamenter for brugerne til at bestille deres dokumenter over bibliotek.dk i stedet for at reservere i det lokale biblioteks bestand. Man sparer portoudgiften.

I forhold til forskningsbibliotekerne er det ikke unaturligt, at der gennem årene har været en vækst i fjernlånbestillinger. Den primære brugergruppe er jo ganske simpelt vokset. Antallet af studerende er gået op. En naturlig forventning ville dog være at bibliotekernes meget kraftige vækst i elektroniske ressourcer alt andet lige ville modvirke stigningen i fjernlånet. På den anden side vil det også være forventeligt at studerende ved mindre institutioner gennem de digitale tjenester bliver opmærksomme på informationsmuligheder de ellers ikke ville komme i berøring med.

Fjernlån modvirkes principielt af tre forhold hvoraf det ene er en stor lokal tilgængelighed og den anden er digitalt distribuerede informationsressourcer. Det tredje forhold er at brugerne ikke tror på at systemet er effektivt nok. Det vil også nedsætte fjernlånsaktiviteterne. Principielt vil fjernlån vokse i antal når brugerne har en højere grad af adgang til det bibliografiske univers og af en tro på systemets effektivitet. Det ekspanderer principielt i det omfang emneorienterede behov defineres som specifikke behov udtrykt i titler, og det er jo netop det der sker når man laver en emnesøgning i en digitaliseret base som bibliotek.dk. Den munder altid ud i en titelbestilling, hvilket betyder at den er vanskeligere at opfylde for et lokalt bibliotek, selv det måtte have masse af litteratur om det pågældende emne.

Lad os se på om man kan tage fjernlån som en indikation for kvaliteten af bestanden. Kvaliteten af bestanden defineres således som evnen til gennem den eksisterende samling at tilfredsstille brugernes informationsbehov. Her er der altså i virkeligheden tale om en anden type mål for tilgængelighed der er behandlet forholdsvis grundigt andre steder, og som jo også indgår som et centralt mål i mange af de både danske og udenlandske manualer for evaluering af bibliotekernes ydelser.

Jeg har udvalgt to folkebiblioteker, Værløse og Ringsted, for at se lidt på det interurbane indlån. De to biblioteker adskiller sig på den måde de håndterer bibliotek.dk - bestillinger. I Værløse søges dokumenterne ikke skaffet hjem fra andre biblioteker hvis biblioteket selv ejer dokumentet. Heller ikke selvom det er udlånt. Ringsted har en anden politik. Alle bibliotek.dk – bestillinger sendes videre, selvom biblioteket ejer dokumentet, og det er udlånt. Der er altså tale om to vidt forskellige håndteringer af brugernes efterspørgsel. Det er egentligt interessant at vi ikke har nogen sikker viden om hvorledes de forskellige folkebiblioteker håndterer denne situation. Vi har i øvrigt heller ikke klare retningslinjer for hvad det ønskværdige er. Men der er under alle omstændigheder tale om forskellige typer af serviceniveauer der næppe er helt tydelige for den almindelige folkebiblioteksbruger.

Nu kan man naturligvis ikke generalisere fra blot 2 folkebiblioteker, men man kan illustrere. Hverken Værløse eller Ringsted ligger langt fra landsgennemsnittet når vi ser på væksten i indlån, men mønsteret for de to biblioteker er meget forskelligt. I Ringsted foregår der et gevaldigt hop opad i tallene fra 2001 til 2002. Det var især i 2001 at bibliotek.dk-bestillinger for alvor tog fart. Det her er kun medtaget for at rejse spørgsmålet om forskellige politikker vedrørende bibliotek.dk-bestillinger på længere sigt vil udløse nogle meget forskellige adfærdsmønstre blandt brugerne. Det er både et økonomisk og servicemæssigt interessant problem som sagtens kunne fortjene en nøjere undersøgelse.

En anden måde at anskue indlån på er at fremføre den vel nok meget provokerende tanke at ethvert indlån kan betragtes som en art mangel i den lokale samling. Det betyder at ratioen mellem indlån og bestand bliver interessant. Hvis vi nu ser på årene 1997, 2000 – 2002 for de to folkebiblioteker er ratioen mellem indlån og bestand for Værløse sådan: 4,8. 5,7. 6,8 og 7,6. For Ringsted er de tilsvarende ratiotal 3,2. 3,6. 4,3 og 5,8. Ratiotallet er simpelt. Det siger ganske enkelt at i år 2002 udgjorde Værløses indlån 7,6% af bestandens størrelse, mens det for Ringsteds vedkommende udgjorde 5,8%. Jeg vil gerne give læserne ret i at disse ratioer er vanskelige at fortolke, men de siger i det mindste noget om at de lokale bestande i stadig ringere grad opfylder brugernes behov. Det nationale system sørger så for at behovene opfyldes.

14 forskningsbiblioteker

Hvis vi vender os mod forskningsbibliotekerne, viser statistikken for 2002 flere interessante forhold. Antallet af elektroniske ressourcer og downloads er stigende. I det følgende belyses blot forholdene for 14 forskningsbiblioteker, nemlig dem som i den endelige statistik findes under 2.2. Det er altså de højere uddannelsesinstitutioners biblioteker, dog ikke universitetsbibliotekernes.

Vi starter med at se på de 14 bibliotekers udlån som de er registreret i statistikkerne. Der er flere interessante fænomener i tabellen. Førstegangsudlånet viser en svagt stigende tendens. Fornyelser viser en stærkt stigende tendens og udgør i 2002 næsten halvdelen af udlånet. En antagelse kunne have været at udlånet af fysiske enheder ville falde i takt med at bibliotekerne enten enkeltvis eller i konsortier giver adgang til et stærkt stigende antal digitale ressourcer. Sådan forholder virkeligheden sig tilsyneladende ikke.

 Tabel over de 14 forskningsbibliotekers udlån. Tal i tusinder.

  1999 2000 2001 2002
Førstegangslån

880

840

850

930

Fornyelser

540

630

740

910

Download

 

300

1060

1045

Kopier

 

 

 

165

Indlån

48

49

50

39

 

(Note: Artiklen er baseret på foreløbige tal, men det ændrer ikke konklusionen)

Det interessante er at udlånet stiger samtidig med at antallet af downloads er meget stort. Download af digitale ressourcer har tilsyneladende ikke medført at det fysiske udlån er faldet. Det kommer oveni det stigende udlån.

Indlånene viser også et interessant mønster. I årene 1999 til 2001 var det svagt stigende, men det falder meget i 2002 hvilket sandsynligvis skyldes øgningen i mængden af digitale ressourcer.

Generelt ser vi dog at hele låneaktiviteten har ændret sig meget samlet i de 14 forskningsbiblioteker.

Afslutning

En af grundene til at jeg synes det er interessant at se på statistiktallene, er at man herigennem får rejst en række spørgsmål om sammenhængen mellem emner, hvor vi ikke kender de bagvedliggende mekanismer. Vi kan se nogle meget interessante forskelle i udviklingen i nogle forskningsbiblioteker i forhold til folkebibliotekerne.

Læsning af statistikker giver ofte anledning til spørgsmål. Jeg afslutter artiklen med nogle spørgsmål der udspringer af ovenstående betragtninger.

Har græsningen en faldende betydning for brugeres søgning efter information? Hvad ligger der nøjagtigt bag de mange fornyelser i folkebibliotekerne? Hvem og hvor mange bruger digitale ydelser som bibliotek.dk? Er der en sammenhæng mellem omfanget af fjernlån og omfanget af elektroniske ressourcer? Hvorfor falder udlånet af fysiske enheder ikke i forskningsbibliotekerne? Har folkebibliotekernes fald i bestanden af dokumenter konsekvenser for biblioteksbenyttelsen?

Dette er blot eksempler på nogle af de spørgsmål der er dukket op under denne fornøjelige læsning af biblioteksstatistikken for 2002.  





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 9 af 14 til publikationen "Biblioteksårbog 2002".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2002/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10