Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Biblioteksbyggeri og indretning

3 ’nye’ biblioteker med glidende overgange til deres omgivelser:

I Haderslev har man bygget biblioteket ind i en større kulturel sammenhæng med det Byhistoriske Arkiv og med aktivitetshuset, så biblioteket er blevet områdets kulturelle omdrejningspunkt.

I Århus har man kreeret et bibliotek uden bøger, men med specielt kvalificerede medarbejdere og elektronik. Det udgør det digitale kraftcenter for omegnens biblioteker samtidig med at det som en af sine vigtigste udfordringer har et samarbejde ud over egne grænser, dvs. også med de mange andre interessenter som bibliotekerne har strategiske samarbejder med.

På Lundtoftesletten hos DTV er bøgerne også borte (står andetsteds). Rummet er ryddet til glæde for brugerne og nyindrettet udelukkende med skriveborde og pc’er. Biblioteket er så at sige flyttet ud i brugerens desktop, samtidig med at man satser på et læringsmiljø med gode rammer for forskere og studerende på DTU.

Bispen – Haderslevs nye folkelige kulturhus

Per Månson

Baggrund

Gennem mere end 10 år har handelsstanden, politikerne og andre interesserede diskuteret alternative placeringer af Haderslev Bibliotek der fra 1976 har ligget midt på byens gågade.

Et par gange har der været realitetsdrøftelser med forskellige entreprenører, men først i år 2000 kom der for alvor skub i tingene. Der blev lavet et udbud hvor bibliotekets udlånslokaler blev solgt for ca. 16 mio. Disse penge plus allerede bevilgede midler til ombygninger og flytning af byens Aktivitetshus blev så kastet i en omvendt licitation hvor indbudte firmaer kunne byde på om- og nybyggeri for i alt 19.4 mio.

Bispen

Vinder blev KPC byg A/S med den lokale arkitekt Poul Dørflinger. Forslaget var et helt nybygget bibliotek i tre etager på ca. 1.400 m2, en ombygning af en eksisterende sidebygning til Aktivitetshusets værksteder og en multisal, der også fungerer som rytmisk spillested samt en ombygning af Haderslev Byhistoriske Arkivs (HBA) magasiner og publikumslokaler. Resultatet er et meget smukt og funktionelt hus hvor de tre institutioner indgår i et frugtbart og dynamisk samarbejde.

Bispen er en spejlvending af det gamle bibliotek idet en midterbygning med HBA, tekniske afdeling og andre kontorer er bibeholdt. Biblioteksudlånet er bygget bagpå denne og har i stedet for adgangen fra gågaden fået udsigt over Haderslev Dam og Damparken – en udsigt der er udnyttet optimalt med glasfacader i alle tre plan og med linier der hele tiden giver udsyn.

Aktivitetshuset

Aktivitetshuset har fire ben:

HBA er landets sjette største arkiv med stadsarkiv der rækker tilbage til 1627. Det er en forskningsinstution med to fuldtids akademikere ansat. Med Bispeprojektet har HBA dels fået udvidet magasinkapaciteten og er ved at få indrettet kolde magasiner til bl.a. billedsamlingens 100.000 glasplader og dels fået stærkt forbedrede læsesalsfaciliteter som deles med bibliotekets lokalsamling. HBA havde i 2002 godt 2.500 besøgende.

Haderslev Bibliotek

Biblioteket har fået helt nybyggede udlånslokaler der via fælles arkade med glaselevator er knyttet sammen med de to øvrige partnere. Udlånet er nyindrettet og er med undtagelse af åbne magasinhjørner på hver etage udstyret med nyt inventar – både reoler, arbejdspladser og publikumsmøbler – udvalgt i samarbejde med BCI A/S.

Synergien

Bispen drives som udgangspunkt med fælles bygningsdrift og delvis fælles administration, men har et værdigrundlag der sigter mod størst mulig integration i et fornuftigt tempo.

Allerede det første år er der kommet mange projekter i gang. Det er først og fremmest på arrangementsområdet hvor adgangen til gode lokaler og muligheden for samarbejde har givet bibliotekets arrangementsprogram et stort løft. På voksenområdet har det givet biblioteket mulighed for at tage initiativ til fx Haderslev Debatforum der første sæson indtil nu har haft seks arrangementer med kendte debattører og over 100 deltagere i snit. På børneområdet kan der også laves mange ting i de store lokaler, og der laves mange feriearrangementer i samarbejde med Aktivitetshusets værksteder. Samtidig har Bispen også fået del i den elektroniske www.billetbyen.dk hvor biblioteket sælger billetter til alle støre arrangementer på Månen, i Haderslev og i de øvrige byer tilknyttet billetbyen.

Brugerne

Brugerne har taget meget godt imod Bispen. Alle tre institutioner har fået et stærkt øget besøgstal, og fra både Bispens Brugerråd og fra de ’almindelige’ besøgende lyder der stadigvæk megen anderkendelse af både byggeriet og ideen med sammenlægningen.  

Det Digitale Bibliotek

Rolf Hapel

Det Digitale Bibliotek i Århus er ikke noget bibliotek. Ikke hvis man skal holde sig til den definition der er gængs, nemlig at et bibliotek er et fysisk rum med samlinger og adgang til netbaseret information og hvor der er vejledning. Det Digitale Bibliotek har ikke adgang for publikum og er ikke en samling af nettjenester på Internettet. Jeg så heller ikke mange bøger da jeg var der sidst - eller rettere: Dem jeg så, skulle andre steder hen.

Det Digitale Bibliotek er derimod en af forudsætningerne for at Århus Kommunes Biblioteker er i stand at udvikle kompetencer og nye tjenester på det digitale og netbårne område. Så hvad er det da? Det svar der kommer nærmest, er vel: Det Digitale Bibliotek er en organisatorisk enhed, oprettet for at sikre udvikling og dynamik i bibliotekstilbuddet i Århus set i lyset af efterspørgslen på netbåren og digital udvikling. Opgaven er at servicere de 20 biblioteker i Århus med IT-drift og -udvikling, med indkøb af materialer og licenser, med støtte til PR og projektudvikling og med kursusvirksomhed. En del af disse opgaver løses ligeledes for bibliotekerne i centralbiblioteksområdet.

Baggrund

At vi primo 2001 valgte at etablere en organisatorisk enhed med disse opgaver, var et af resultaterne af en visionsproces der startede i 2000. Vi arbejdede med eksterne oplægsholdere inden for så forskellige (eller måske i virkeligheden beslægtede) områder som IT, hjerneforskning, virksomhedsledelse, international biblioteksudvikling og børn og unges mediebrug. Efter en række seminarer og møder udkrystalliserede vi en vision hvis hovedelementer var satsning på bibliotekets rolle som betydende aktør i udviklingen af et vidensamfund ’med et menneskeligt ansigt’.

Vi var ganske ambitiøse med hensyn til mål om at udvikle værdiberigede tjenester -gerne i samarbejde med andre aktører, og vi lagde vægt på at etablere en professionelt og udviklingsorienteret virksomhedskultur. Baggrunden var naturligvis en formodning om at det digitale område var det helt store og entydigt mest betydende udviklingsområde for bibliotekerne. Vi var klar over at vores meget decentrale struktur kunne blive et problem i den forbindelse. Vi havde allerede konstateret at den meget spraglede og idérige udvikling vi havde haft på vore netydelser siden 1996, nu var ved at stagnerede. Der manglede en ’motor’ til at drive de tungere og mere komplekse udviklingsopgaver, ligesom der manglede et overordnet og koordinerende syn på produktporteføljen. Svaret på udfordringerne var Det Digitale Bibliotek. Forudsætningen var en økonomisk nul-løsning, og da pladsforhold i hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne ikke gjorde det muligt at samle aktiviteterne på den måde vi ønskede, måtte vi ud på lejemarkedet. Der var altså fra dag ét indbygget en forudsætning om at lejen skulle finansieres af rationalisering.

Resultat og organisation

Det Digitale Bibliotek flyttede i foråret 2002 ind i et lejemål i nyopførte kontorlokaler i Nørrebrogade 34-36. Enheden er en sammensmeltning af to tekniske afdelinger (det vi i gamle dage kaldte katalogafdelinger fra hhv. Hovedbiblioteket og Lokalbibliotekerne), en edb-afdeling og en udviklingsafdeling. Det Digitale Bibliotek består af tre teams, nemlig Medieindkøb og Katalog, som beskæftiger 18 medarbejdere, PR & Udvikling, som beskæftiger 7 medarbejdere, og IT & Web, som beskæftiger 8 medarbejdere. Finansieringen af lejemålet er tilvejebragt ved rationalisering af aktiviteterne -dvs. et mindre forbrug af personale.

Team Medieindkøb og Katalog tager sig af indkøb af fysiske materialer såvel som tegning af licenser på elektroniske medier, kontraktforhandlinger og administration af aftaler. I dette team er der sket betydelig kompetenceudvikling indenfor udbuds- og kontraktstyring, ligesom arbejdet med netbaserede materialer, herunder relevante formidlingsformer og -systemer samt indikatorer for brugen, fylder stadig mere af den samlede arbejdsmængde. Der indkøbes ca. 120.000 materialeenheder årligt, og et EU-ud-bud på AV-materialer står for døren ligesom de løbende kontrakter på andre materialetyper skal fornyes.

Team PR & Udvikling står for organisering af kursusvirksomhed, for forskellige former for brugerundersøgelser som er et vel indarbejdet redskab i Århus Kommunes Biblioteker, for markedsføring via tryksager, posters, busadverts, direct mail-kam-pagner og andet, og deltager endelig i forskellige nationale og internationale samarbejder som fx PULMAN og DELCIS, EU-finansierede projekter hvori udveksling og fjernundervisning af biblioteksfolk indgår.

Team IT & Web har i 2002 samlet drift og support af IT-arbejdet hvor der tidligere var en opdeling af centrale og decentrale IT-medarbejdere. Teamlederen for IT & Web er også Web-master for det samlede web-tilbud i Århus Kommunes Biblioteker. En af hovedopgaverne for dette team har været at samle Århus Kommunes Bibliotekers web-side i et såkaldt ’Content-Management-System’, således at design og navigation er blevet langt lettere for brugerne, ligesom ajourføring af informationerne på sitet er blevet langt enklere for medarbejderne. En anden hovedopgave har været en fornyelse og udbygning af vort intranet med kollaborative værktøjer som understøtter afdelinger og teams i bibliotekerne. Store IT-baserede projekter ligger lige forude. Et af dem er ’BibCast’, et filmformidlingsprojekt baseret på digitaliserede medier og bredbånd. Teamet er ansvarlig for driften af en serverpark på 20 enheder hvor bibliotekssystemet er den væsentligste.

Når vi har ønsket at placere disse stabsfunktioner i samme enhed skyldes det – ud over et økonomisk rationale også at vi har en forventning om at der sker en vis videndeling mellem de konkrete aktiviteter. Denne videndeling sker blandt andet gennem sammensmeltningen af markedsførings- og webaktiviteter, den sker i forbindelse med den stadig større konvergens mellem netbaserede medier og tjenester, således at teamenes kerneområder ganske ofte overlapper, og en koordinering og værdiberigelse af produkterne kan finde sted i et konstruktivt samarbejde. Men en af de vigtigste fordringer til Det Digitale Bibliotek er og vil også frem over være evnen til at samarbejde ud over egne grænser, dvs. med både de øvrige biblioteker, men også med de mange andre interessenter som Århus Kommunes Biblioteker har strategiske samarbejder med.  

DTUs forskningsbibliotek – fra DTB til en komponent i LearningLab DTU

Frede Mørch

Fra DTB til DTV

DTV har i en årrække haft etableringen af digitale platforme for formidling af biblioteksservices som sin topprioritet, generelt med positiv effekt for både serviceniveau og ressourceudnyttelse. Omstillingen fra bibliotek, stedet hvor man henter den oplagrede viden – til et videncenter, stedet hvor man får assistance og rådgivning til at finde og rekvirere den globale viden – blev markeret med et navneskifte, fra DTB til DTV.

IT flytter biblioteket ud til brugerens desktop

I dag anses DADS for en selvfølge blandt bibliotekets to primære brugergrupper; DTUs videnskabelige personale og studerende. DADS er et selvbetjeningssystem til formidling af forskningsresultater i form af digitale fuldtekstartikler som sammen med en række supplerende systemer bringer substantielle dele af bibliotekets tilbud ud til brugerens desktop – hvad enten brugeren sidder på kontoret, er udstationeret eller hjemme. Med andre ord har DTV etableret en global, 24/7 leverance af sine digitale informationsressourcer, og samtidig har vi sat meget ind på at overgå fra trykte til digitale medier i videst muligt omfang.

Integrering af support til DTUs undervisning

I den samme periode har DTV udvidet sit kompetenceområde. Som tværgående enhed på universitetet har vi en enestående position i forbindelse med rådgivning og support, ikke alene til forskningsområdet (formidling af information til og om forskningen), men også vedr. støtte til universitetets anden kerneaktivitet: undervisning.

DTV har derfor udviklet et system til støtte for studie- og undervisningsaktiviteterne på DTU – CampusNet, så man kan yde support hertil på linie med de forskningsstøttende aktiviteter. DTU har fra og med år 2000 anvendt dette system som sin digitale backbone for koordinering og informationsudveksling af undervisningsaktiviteterne, og det er i dag veletableret og bredt anvendt af både undervisere, studerende og studieforvaltningen. Systemet har vist sig så effektivt at det i dag er etableret på en række universiteter og ingeniørhøjskoler i Danmark.

Etablering af LearningLab DTU

DTV har imidlertid erkendt at ikke alt kan formidles digitalt i det virtuelle rum! Mennesker behøver fysiske omgivelser til fordybelse hvad enten det gælder opsøgning og brug af information eller læring/undervisning.

DTV påbegyndte derfor i 2002 etableringen af LearningLab DTU som har tre ligeværdige kernefunktioner som sit fokus  

Samtidig blev DTUs Center for Didaktik og Metodeudvikling – CDM - integreret i DTV som endnu et tegn på at DTVs aktivitetsområde er udvidet fra den traditionelle biblioteksfunktion til et bredtfavnende center med fokus på support og rådgivning inden for alle universitetets aktivitetsområder.

Grundstenen for LearningLab DTU blev lagt i 2002 hvor DTU og DTV i fællesskab afsatte 3.5 mio. til etableringsfasen. Pengene blev brugt til to formål: at inventere de dele af DTVs offentlige areal som ikke længere rummer bøger og tidsskrifter i papirform (to af bibliotekets tre etager), med kvalitetsmøbler der kan udgøre det omtalte undervisningslaboratorium, samt at etablere et tidssvarende IT-miljø til støtte for især de studerendes læringsaktiviteter. Samtidig blev funktionen som forskningsbibliotek i området bibeholdt.

Undervisningslaboratoriet

Laboratoriet er i dag etableret med nøgleordet ’fleksibilitet’ som bærende element. Flytbare skillevægge gør definitionen af rumtyper til et flydende og stadigt ændrende begreb, og en kombination af lette møbeltyper og bærbare pc’er i et trådløst netværk skal sikre at en række meget forskellige undervisningsformer kan blive aftestet i området.

Læringsmiljøet

IT-læringsmiljøet blev udmøntet i en strategi baseret på tynde klienter, dvs. fladskærme samt et antal kraftige, centrale servere der drifter systemet.

Læringsmiljøet blev styrket yderligere ved årsskiftet idet en af DTUs databarer blev hjemløs i en periode hvor det pågældende institut selv foretager ombygninger. Denne databar (ca. 40 tynde klienter) bor midlertidigt i LearningLab DTU, og den har vist sig at udgøre et vigtigt eksperiment rent platformmæssigt idet den er baseret på en SUN/UNIX-platform mens LL DTUs eget klientserver-system er en MS-løsning. Vi får hermed afprøvet de studerendes platformspræferancer, og meget tyder i dag på at begge platforme er relevante idet de begge rummer såvel styrker som svagheder rent funktionelt.

Forskningsbiblioteket

DTVs funktion som DTUs forskningsbibliotek – og det nationale, tekniske informationscenter - er bibeholdt i denne proces, og på en række felter arbejdes der på at optimere også denne funktion i de nye rammer.

På det faglige niveau er der blevet etableret grupper af bibliotekarer – grupper der hver for sig har ansvaret for at være hjemme i de vigtigste applikationer indenfor ét af DTUs forskningsområder. Indretningsmæssigt arbejdes der på at skabe tidssvarende rammer for rådgivning og undervisning til de primære målgrupper – DTUs forskere og studerende.

Fremtidsplanerne for LearningLab DTU

I 2003 arbejdes der på to fronter vedr. videreimplementeringen af LL DTU. Dels har DTV søgt om yderligere midler til en teknisk opgradering af undervisningslaboratoriet, dels arbejdes der på en større fondsansøgning som skal løfte LearningLab DTU rent arkitektonisk således at det bliver synligt som et vartegn også udefra – et vartegn der signaliserer at hér er brændpunktet for DTUs mangefacetterede funktioner som et universitet i forandring.





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 8 af 14 til publikationen "Biblioteksårbog 2002".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2002/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10