Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Folkebiblioteker

En effektiv udnyttelse af informationsteknologien kræver strukturændringer og kompetenceudvikling. Centralbiblioteksreformen tager højde for nye opgaver, men er også udtryk for rationalisering. Tværkommunalt samarbejde er en udfordring mange kommuner arbejder med. Kompetenceudvikling er der fokus på overalt.

Eventyr, samarbejde, profilering - og hårdt arbejde

Kirstine Lundsgaard

Tværkommunalt samarbejde

De fem på (nye) eventyr

I den nordvestlige del af Frederiksborg Amt ligger 5 små kommuner med indbyggertal fra 5.600 til knap 10.000. Eventyret for “De fem” (som er Hundested, Jægerspris, Skibby, Skævinge og Slangerup) startede med vedtagelsen af biblioteksloven i 2000. Ingen af ’De fem’ havde på det tidspunkt musik til voksne, og efter en hurtig rundringning blev der enighed om at her var en oplagt samarbejdsmulighed da alle ville i gang hurtigst muligt. Det var praktisk kontant arbejde med uddelegering af opgaver: Et bibliotek undersøgte klargøringsmulighederne, et andet inventarmulighederne osv. Resultatet var en flot fælles åbning af musikudlån i maj 2001.

Samarbejdet affødte hurtigt ideer om mere samarbejde så vi i fællesskab kunne udvikle vore biblioteker. Ideen var og er at samarbejdet skal optimere ressourcerne så alle ikke behøver at gøre det samme, men kan drage nytte af hinandens viden. Og dernæst så vi absolut en fordel i at indgå i et samarbejde med ligeværdige partnere hvor alle ville drage (lige) nytte af samarbejdet. Disse ideer blev til projektet ’De fem på nye eventyr’.

Ideerne var store, måske for store til biblioteker af vores størrelse, og forløbet har vist at det er betydeligt mere tidskrævende at løbe et projekt i gang end vi havde forventet. Ambitionen var og er fortsat at alle ansatte skal involveres i projektet. Og det tager tid! I forsommeren 2002 blev der nedsat 3 projektgrupper som skulle arbejde henholdsvis med musikvalg, herunder indkøb og klargøring, kompetenceudvikling samt udvikling af hjemmeside.

Styregruppen er de fem biblioteksledere samt fra slutningen af 2002 Niels Holstein som sparringspartner og evaluator.

Som leder i et lille bibliotek er man på godt og ondt i størsteparten af dagligdagen mere kollega end leder. Og det er klart et dilemma i et sådant forløb at bibliotekslederne samtidig med at de skal styre forløbet, indgår i de 3 projektgrupper både for at støtte forløbet og følge udviklingen tæt - simpelthen fordi der ikke er tilstrækkelig med hænder at give tingene videre til. Set i bakspejlet kunne vi måske have sparet tid ved ikke alle at deltage i grupperne, men vi var meget fokuseret på ’det gode eksempel’.

I forløbet har vi flere gange holdt fællesmøder for hele personalet. Disse møder er med til at holde gejsten oppe, vi lærer hinanden at kende, og vi får opbygget en fælles referenceramme. Allerede i forbindelse med opbygning af musiksamlingen holdt vi et fælles inspirationskursus til musik. Dernæst var det en temadag om samarbejde - muligheder og barrierer for samarbejde. Og da vi havde fået bevilget tilskuddet fra Biblioteksstyrelsen, holdt vi et startmøde hvor vi introducerede de 3 arbejdsgrupper, og personalet blev fordelt i grupperne.

I efteråret 2002 holdt vi det så det fjerde møde hvor grupperne skulle fremlægge produktet af 4 måneders arbejde - med undtagelse af hjemmesidegruppen som havde en senere deadline end de 2 andre grupper.

Resultatet af musikgruppens arbejde er blevet et samarbejde med Helsingør Centralbibliotek som ud fra ’De fem’s musikprofiler hver uge sender et annoteret indkøbsforslag som indeholder forslag til såvel enkeltkøb som opbygning af cirkulationssamling. Gruppens arbejde har ikke resulteret i ændring af indkøbs- og klargøringsprocedurer. Der har været overvejelser om indkøb via ’Mathilda’, men dette er ikke blevet realiseret.

En af hagerne ved fælles indkøb og et nærmere samarbejde mellem de tekniske afdelinger, er at ’De fem’ har tre forskellige bibliotekssystemer! Et af målene på it-områ-det er da også at undersøge fordelene ved et fælles edb-system.

Kompetencegruppen har udviklet et jobprofilskema som har dannet grundlag for en afdækning af såvel fælles som individuelle kursusbehov/sidemandsoplæring. Så i løbet af foråret 2003 bliver der sat en række kurser i gang.

En af ideerne med projektet har været at skabe netværk mellem bibliotekernes personaler, så det ikke kun er lederne der taler sammen og trækker på hinandens ressourcer. Med baggrund i dette har kompetencegruppen udviklet en model til jobrotation som ligeledes starter i vinteren 2003.

Hjemmesidegruppen har valgt at indgå i et samarbejde med Gentofte Bibliotek både om udvikling af hjemmesider og driftafvikling. I forbindelse med udarbejdelse af hjemmeside har det haft betydning at de fem kommuner ikke har været lige langt i udviklingen på it-området samt at der er forskellige samarbejdsrelationer til den kommunale it-afdeling. Dette har betydet at Slangerup Bibliotek ikke er med i det fulde samarbejde med Gentofte. Slangerup Bibliotek ligger på rådhuset og har en lang tradition for et tæt og godt samarbejde med it-afdelingen, også om hjemmesiden, så her har det gode lokale forhold vejet tungere end samarbejdet med andre biblioteker.

Og hvad har samarbejdet så betydet? For mig er et af de meget væsentlige forhold at man har en større gruppe at sparre og udvikle med. Det er godt at have ligeværdige partnere at afprøve de skæve og vilde udviklingstanker på før man går videre med sagen - eller helt stopper den! Det er tydeligt at vi har rykket os som ledere og har fået mere fokus på det at være leder.

Men det har også vist sig at vi har brug for biblioteker med specialisterfaring, måske ikke så overraskende, men forløbet har givet en klarhed over på hvilke områder vi kan og skal hente/købe viden og hjælp.

For et lille bibliotek drejer det sig i høj grad om at effektivisere og dermed frigøre tid til lånerne og formidling af materialerne. Skal vi overleve godt, skal vi være stærke på formidlingssiden både den virtuelle og den konkrete, have kendskab til lånernes behov og have nogle gode åbningstider så vi er der når borgerne har brug for os.

Samarbejdet har givet os et løft og på sigt forhåbentligt også et råderum så vi kan få mere tid til det primære: Betjening af borgerne.

Facts om “De fem”

Samlet indbyggertal: Knap 41.000
Personaleenheder i alt: 31,1
Samlet antal åbningstimer: 179 pr. uge

Samarbejde bibliotek og rådhus

Parallelt med dette samarbejde har vi i Slangerup Kommune haft et andet projekt som har taget udgangspunkt i en eventuel sammenlægning af bibliotek og Borgerport (råd-husets borgerskranke). Opgaven har været at afdække hvor langt et bibliotek kan gå i decideret sagsbehandling uden at det går ud over bibliotekets kulturelle frirum. PLS Rambøll har været tilknyttet projektet som ekstern konsulent samt til at udarbejde rapporten.

I forbindelse med projektet er samtlige opgaver i bibliotek og borgerport blevet afdækket og inddelt i nivauer for at finde frem til eventuelle overlapninger. Groft sagt har de to enheder kun en ting til fælles: At yde en god betjening af borgerne i Slangerup Kommune.

Resultatet er i korte træk at en umiddelbar sammenlægning af deciderede skrankeopgaver på et ’let’ niveau er realisabelt uden at det påvirker bibliotekets frirum, men når vi nærmer os sagsbehandlingsopgaver som børnetilskud, begravelseshjælp og boligsikring, kan det kulturelle frirum lide skade. Men det afhænger naturligvis meget af hvorledes man indretter rummet med diskretionslinier samt hvor mange personaleressourcer der afsættes.

Bibliotekerne har absolut en fremtid i et nærmere samarbejde med de kommunale kvikskranker rundt om i landet, men når man som i Slangerup har udlagt mange sagsbehandlingsopgaver, er det straks mere problematisk.

Bibliotekerne har erfaring i at bruge Internettet til mange opgaver, en erfaring som sagtens ville kunne anvendes i en kvikskranke, vi er vant til at tænke hele vejen rundt og ikke give op hvis spørgsmålet ikke lige kan løses, og vi er vant til at hjælpe og oplære borgerne i søgning både i egen base og på nettet. Så med den voksende service for borgerne via nettet, er vi helt oplagte samarbejdspartnere.

En ting der skal tages højde for før et eventuelt samarbejde etableres, er den meget forskellige virksomhedskultur i de to enheder. Vi er bl.a. vant til skiftende arbejdstider, at arbejde sent om fredagen og ikke mindst at arbejde om lørdagen. Vi ønsker at holde åbent når borgerne har brug for os og ikke opdrage dem til at komme når vi er der. Den opdragende holdning ligger meget fjernt fra biblioteksånden.

Det har været spændende at lære rådhuset at kende på en anden måde, men det har også været tankevækkende at selvom vi ligger i samme hus hvor skrankerne kun er adskilt af en hall, er kendskabet til hinanden meget lille. Specielt er jeg naturligvis overrasket (beskæmmet) over hvor lille viden der er om bibliotekernes fantastiske formåen - hvor mange oplysninger vi simpelthen bare lige kan hjælpe med.

Et plaster på dette sår har været at vores tredje projekt som er et samarbejde mellem sprogkontor, børnekontor, børnehaver og bibliotek om at indkøbe sprogkasser med sprogstimulerende materialer til dagpleje - og børnehavebørn, har givet biblioteket er par store fjer i hatten som en god og nyttig samarbejdspartner.

Konklusionen med dette travle års erfaringer er at samarbejde med andre både i og udenfor kommunen er eventyrligt godt, udviklende, profilerende og ressourcekrævende barskt.

Til slut lidt facts om Slangerup Bibliotek:

Budget 2003: 3.7 mio

Åbningstider: 34 timer på hovedbiblioteket - 9 timer på en filial pr. uge

Personale: 6,5 personaleenheder - fordelt på 3 bibliotekarer, 4 assistenter samt bogopsættere.

Fortsat kompetenceudvikling

Helle Wiese

Igen et år med kompetenceudvikling i folkebibliotekerne i centrum! Men et år som også er afslutningen på den massive indsats der blev mulighed for at yde ved hjælp af bl.a. de 5 mio kroner som blev afsat til formålet i forbindelse med bibliotekslovens vedtagelse. Det særlige Udviklingsprogram under Udviklingspuljen skulle sætte fokus på kompetencerne til at udvælge og formidle nye medier - musik -cd-rom - film - Internet ude i alle folkebiblioteker og skulle ligeledes sætte fokus på projektarbejde og på ledelse i bibliotekerne.

Og hvad kom der så ud af det?

Kompetenceudvikling i fire netværk

Ja, i skrivende stund afventer vi med spænding den samlede evaluering af den del af Det særlige Udviklingsprogram for 2001 og 2002 som skulle gennemføres i tværamtslige samarbejder i fire netværksområder, nemlig område 1: Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner. Netværksområde 2: Roskilde, Bornholms, Vestsjælland og Storstrøms amter. Netværksområde 3: Fyns, Vejle, Sønderjyllands og Ribe amter. Netværksområde 4: Århus, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter.

En hurtig og uforpligtende gennemlæsning af de fyldige rapporter som er afleveret til Biblioteksstyrelsen af de fire netværksområder, tyder på at satsningen stort set har båret frugt, i hvert tilfælde kvantitativt for de fleste amters vedkommende: Aldrig er så mange biblioteksfolk blevet uddannet systematisk i en lovimplementering på så kort tid, og aldrig har kommunernes biblioteker fået så meget faglig uddannelse for så få kommunale kroner!

Det store kompetenceudviklingsprojekt i netværksområderne har betydet at alene i denne forbindelse har 4.600 biblioteksmedarbejdere været på kursus i 2001 - 02! Når dette tal sammenholdes med den øvrige deltagelse i efter- og videreuddannelse som bibliotekernes medarbejdere har haft, så er det samlede kompetenceudviklingsniveau jo ganske imponerende.

De 4.600 biblioteksfolk er blevet undervist af deres egne kolleger, idet 55 biblioteksmedarbejdere som i forvejen havde en stærk faglig viden på fokusområderne, har modtaget træneruddannelse af en varighed på fra 8 til 14 dage. Efterfølgende har de afviklet i alt 432 kurser. Disse tal er imponerende i sig selv - Hvilken undervisningsinstitution kan opvise en sådan effektivitet? Dertil kommer at der i den samme periode er blevet uddannet 200 projektledere hvoraf en del har fungeret som konsulenter for biblioteker i andre kommuner end deres hjemkommune.

I de fleste amter har der været en endog meget stor deltagelse fra langt den største del af bibliotekerne - i både Netværksområde 1 og 2 deltog 83% af bibliotekerne og i Netværksområde 1 var det 93% der deltog.

I Netværk 4 synes der at have været en markant mindre interesse for deltagelse i kurserne, hvilket også bemærkes i rapporten. (Det fremgår ikke af rapporten hvor mange biblioteker (kommuner) der har været repræsenteret på kurserne, men kun ca. 1/3 af de samlede årsværk deltog.) Dette til trods for at netop dette netværksområde ofrede mange ressourcer - både økonomiske og menneskelige- på at afklare de uddannelsesbehov indenfor fokusområderne som bibliotekspersonalet i området måtte have. Alle biblioteker blev besøgt og interviewet om kompetenceudviklingsbehov m.v. af ’trainers’ i en ’kontaktrunde’. I de øvrige netværksområder blev dette afklaret ved udsendelse af spørgeskemaer til bibliotekslederne. At deltagelsen trods denne grundighed alligevel blev lav, kan måske have noget med afstande at gøre? Hvis dette er tilfældet, kunne netværket måske have haft glæde af at udvikle trin over denne barriere som vel næppe kan have overrasket? At der i mange af bibliotekerne er færre end fem ansatte, synes ikke i sig selv at have været barrierer for deltagelse i de andre netværksområder. Det kan forekomme ærgerligt - her ude fra sidelinien - at så relativ få i dette store område umiddelbart fik glæde af projektet i form af styrkede faglige kompetencer.

Træneruddannelsen - en succes der skal vedligeholdes

Træneruddannelsen er blevet givet til hovedsagelig bibliotekarer som i forvejen var fagligt stærke, og som ofte havde nogen undervisningserfaring. Dette korps af 55 veluddannede ’superundervisere’ skulle jo gerne vedligeholdes - og måske udbygges. I alle rapporter kan læses at der har været endog meget stor tilfredshed med trænernes indsats. Måske vil de som er ansat på centralbiblioteker automatisk blive brugt og ’vedligeholdt’ - men herfra skal lyde en kraftig opfordring til centralbiblioteker og andre kursusudbydere om at bruge alle trænere, ligesom jeg skal opfordre mine kolleger biblioteksledere til at sørge for at hele biblioteksverdenen fortsat kan nyde godt af kompetencerne. I disse ’nettjenestetider’ sker der hele tiden nye netværksdannelser som er meget afhængige af stærke faglige kompetencer. Trænerne bør helt klart være en del af det faglige fundament som disse nettjenester bygger på. Men hvordan vi sikrer den samme systematiske vedligeholdelse af kompetencer, har jeg ingen bud på -måske burde det drøftes i ’Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenester’?  

Både i mit arbejde i styregruppen i Netværksområde 3 og igen i forbindelse med læsning af de 4 evalueringsrapporter har det syntes påfaldende at folkebibliotekerne som alle er totalt IT-afhængige som scorer den ene topplacering efter den anden m.h.t. hjemmesider som automatiserer meddelelser og hjemkaldelser til låner o.m.a., kræver at få kursusmateriale sendt ud i papirform! I alle Netværksområder har man arbejdet godt og hurtigt med at etablere hjemmesider, med elektroniske tilmeldinger og anden elektronisk kommunikation - og alligevel er der udsendt dynger af papir med kursustilbud, med afregninger, med evalueringer. Tankevækkende!

Projektlederuddannelse - også før-leder-uddannelse?

At 200 biblioteksmedarbejdere i denne sammenhæng har erhvervet en projektlederuddannelse lover godt for den fremtidige biblioteksudvikling. Det er mit store håb at disse projektledere vil få travlt, at de vil vedligeholde de tværgående netværk som rigtig mange har opbygget i forbindelse med uddannelsen, og at de vil arbejde på tværs af kommuner og amter. Måske kan projektlederne fungere som konsulenter og fødselshjælpere i biblioteker som ikke har ’egen’ projektleder - og måske har vi her fået et stort potentiale til fremtidige lederstillinger? Uddannelsen synes skræddersyet til dette - og et af formålene med at have fokus på netop projektlederuddannelse var vel også at etablere en slags ’før-lederuddannelse’? Det kunne være interessant at undersøge hvor mange af dem der fået projektlederuddannelse der nu har en anden stilling end den de havde da de startede på uddannelsen?

Lederuddannelse -

Evalueringen af indsatsen på lederuddannelsesområdet er umiddelbart målelig idet det kan konstateres at ud af de 88 som tilmeldte sig uddannelsen i 2001, har 55 bestået eksamen. Det kvalitative udbytte må vise sig i arbejdet i bibliotekerne, men udmeldingerne fra de deltagere som gennemførte, har samstemmende været at “der er flyttet noget”. Noget af det der synligt er ’flyttet’, er barrierer for tværgående samarbejde.

Evalueringen af selve forløbet har givet anledning til ændringer i det fornyede uddannelsestilbud som sættes i gang i 2003.

Uddannelsesforløbet bliver kortere idet deltagerne i første forløb vurderede at der gik for lang tid mellem de enkelte undervisningsdage til at den røde tråd kunne fastholdes i et pensum som af mange blev opfattet som svært tilgængeligt i uddannelsens startperiode. Ligeledes vurderede deltagerne at sammenhængen mellem den ledelsesfaglige og den biblioteksfaglige del af uddannelsen var for svag - især i starten af uddannelsesforløbet.

Der er ingen tvivl om at hele denne massive satsning på kompetenceudvikling på alle niveauer har båret frugt. I det omfang bloktilskuddene som biblioteksloven udløste, overhovedet tilfaldt bibliotekerne til materialeindkøb, er opbygningen af samlinger og formidlingen af de nye medier forløbet uden større faglige problemer i sektoren. Der har været afholdt kurser i klargøring og anden håndtering af de nye materialer, der har været kurser i materialevalg både af fysiske materialer og på nettet, kurser i ophavsret, download o.m.a. Jeg tror at mange sektorer ville misunde os dette fælles kompetenceløft. Det er med til at sikre at kvaliteten, aktualiteten og alsidigheden i bibliotekernes tilbud kan fastholdes og udvikles i takt med samfunds- og medieudviklingen.

Den fortsatte kompetenceudvikling retter sig mod to hovedområder:

En fortsat faglig kompetenceudvikling som sætter folkebibliotekernes personale i stand til at orientere sig i og håndtere den stigende mediekonvergens, at betjene det stadig mere etnisk differentierede publikum, at fastholde det høje kvalitetsniveau på informationsvurdering, og endelig være en aktiv pædagogisk medspiller i den digitale kommune. Det sidste skabes der aktivt mulighed for gennem det indsatsområde for kompetenceudvikling som BS har meldt ud for 2003. Her kan der tages afsæt i trænernes uddannelser som fundament for yderligere udvikling af pædagogiske kompetencer.

Det andet område er formidlingsformerne - performance! En høj faglighed er ikke længere tilstrækkeligt. Det nytter ikke at være dygtig hvis brugerne ikke opdager det. Beskedenhed er ikke længere en dyd.

Lige nu er den største fare at vi læner os tilbage i selvtilfredshed og synes at kompetenceudviklingen er vel overstået. I grunden er den vel først lige begyndt? 

Centralbiblioteksreformen

Johannes Balslev

Da centralbiblioteksstrukturen blev ændret i 1970 var det en traumatisk oplevelse for de byer og biblioteker der ikke mere kunne smykke sig med en centralbiblioteksstatus. Dette har antagelig ligget i baghovedet på kulturminister Brian Mikkelsen (K) da han traf beslutning om den nye centralbiblioteksstruktur som skulle gælde fra 1. januar 2004. Kulturministeren valgte at bevare alle centralbiblioteker – om end med forskellig opgaveportefølje.

Første høring

Forud var frem til november 2001 foregået en omfattende høring som afslørede mange modstridende holdninger og synspunkter. Det var derfor ikke en enkel sag for en nytiltrådt kulturminister at fremlægge en model der kunne samle bred accept.

I marts 2002 kom ministerens udspil som efterfølgende skulle forhandles med de kommunale organisationer. 10 af de 16 centralbiblioteker fik tildelt en bred opgaveportefølje mens 6 centralbiblioteker blev ’nedgraderet’ til kun at varetage enkelte overbygningsopgaver. Fælles for de 10 centralbiblioteker var at de skulle have en generel forsyningsforpligtelse med trykte overbygningsmaterialer, skulle yde bibliotekerne i deres betjeningsområde råd og vejledning samt yde en indsats for samarbejde om folkebiblioteksopgaven. Af de 10 fik de 7 en række ekstra opgaver – nogle som tovholdere for kompetenceudvikling, andre som overbygningsbiblioteker for musik og multimedier, atter andre som de der skulle gå foran i udviklingen af netbaserede ydelser og endelig nogle som skulle stå for tilvejebringelse af musik- og tekstlicenser. Af de 6 biblioteker med smal opgaveportefølje var Frederiksberg udset til også at spille en rolle som overbygningsbibliotek for musikområdet, Helsingør til at yde en indsats omkring de netbaserede ydelser, Slagelse, Rønne og Åbenrå til en mere begrænset overbygningsforpligtelse og Viborg til at yde en indsats omkring udviklingen af det børnekulturelle område. Udformningen og omfanget ville så blive fastlagt i resultatkontrakter med de enkelte centralbiblioteker.

Referencevirksomheden der i udgangspunktet var tænkt koncentreret på et mindre antal centralbiblioteker, blev imidlertid dog efterfølgende fordelt på de 10 biblioteker med en bred opgaveportefølje – antagelig ud fra en erkendelse af sammenhængen med dels de boglige samlinger, dels med rådgivningsvirksomheden.

Oprindeligt var det planen at den nye centralbiblioteksstruktur skulle træde i kraft 1. januar 2003, men da tidsplanen skred bl.a. som følge af regeringsskiftet, og da centralbibliotekerne havde appelleret om en rimelig overgangsperiode, blev overgangen udskudt til årsskiftet 1. januar 2004. Dette medførte at centralbibliotekerne for 2003 måtte indgå tillægskontrakter til de to-årige udviklingskontrakter for 2001-02. Forsinkelsen medførte at centralbibliotekerne i fællesskab skulle løfte materialesuppleringsopgaven for musik og multimedier i 2003.

Anden høring

Ministerens udspil blev udsendt til en begrænset høring. Også denne gang var interessen overvældende, idet der indkom høringssvar fra dobbelt så mange som de høringsberettigede. Ikke uventet var høringssvarene præget af en regional og lokal interessevaretagelse. Høringen fik dog kun den effekt at Åbenrå blev tildelt 1 mio. kr ekstra årligt til varetagelse af særlige opgaver i relation til grænseregionen.

En næsten 80 år gammel konflikt kom også op til overfladen i høringssvarene: Spørgsmålet om statens indflydelse på den lokale biblioteksvirksomhed. Fra Biblioteksstyrelsens side var holdningen at ’den der betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles’, mens man lokalt ønskede indflydelse på indholdet i centralbiblioteksvirksomheden. Tidligere havde denne indflydelse gået gennem en amtslig finansiering og senere gennem amtslige rådgivende udvalg. I den nye struktur var de sidste rester af den lokale indflydelse væk. For at tilgodese den kommunale indflydelse besluttede kulturministeren at etablere et forum med kommunal repræsentation som rådgivende på overbygningsområdet – senere benævnt BRO-udvalget.

Tredje høring

Med ministerens forslag var der lagt op til nye streger på Danmarkskortet. Betjeningsområder for trykte overbygningsmaterialer skulle indskrænkes fra 16 til 10. Medio maj udsendte Biblioteksstyrelsen et landkort som placerede kommunerne i de 10 betjeningsområder. Biblioteksstyrelsen gav dog kommunerne mulighed for frem til 3. juni at argumentere for en ændret placering i erkendelse af at styrelsen ikke havde fuldt overblik over de mange forskellige samarbejdsrelationer som var under udvikling.

I slutningen af juni forelå så en revideret inddeling på baggrund af høringssvarene. I langt de fleste tilfælde var ønskerne imødekommet med væsentlige ændringer i forhold til udspillet for især Viborg og Sønderjyllands amter.

Hvor centralsbiblioteksområderne hidtil havde fulgt kommunegrænserne, blev landet nu delt op på en ny måde. Kun Storstrøms amt gik uberørt gennem reformen. Jylland blev delt op af en nordsyd-gående linje. Over en fjerdedel af kommunerne fik at et andet centralbibliotek at støtte sig til.

Danmarkskort over cb-struktur for trykte materialer

CB-struktur for trykte materialer mv. fra 2004, jf.matriks med opgavefordeling version 19.6.02       

Et vigtigt element i reformen var en ændring af kriterierne for tildeling af bevilling til de grundydelser som de 10 centralbiblioteker skulle levere. (De 6 biblioteker med ’smal’ opgaveportefølje var på forhånd sikret et fast beløb på 750.000 kr – og Åbenrå som nævnt en ekstra million). Biblioteksstyrelsen har til fordeling af overbygningspuljen udarbejdet en model hvor centralbibliotekernes interurbanudlån indgår med den største vægt, men herudover bygger på kriterier som antal kommuner, antal indbyggere, udlån af faste materialer og brug af elektroniske ressourcer. Der sigtes mod indgåelse af en fire-årig kontrakt.

Centralbibliotekernes fremtidige bevillinger kommer dermed til at afhænge af hvor dygtigt de positionerer sig i forhold til fremtidens overbygningsopgaver. Dette gælder såvel med hensyn til varetagelse og udvikling af de traditionelle opgaver som ved at påtage sig helt nye opgaver i biblioteksudviklingen. Centralbibliotekerne skal i fremtiden ikke blot lette dagen og vejen for områdets biblioteker, men også være statens spydspidser i udviklingen af bibliotekernes service.

Reformen er ikke slut endnu

Selv om det lykkedes at få en række centrale beslutninger på plads inden 1. juli 2002, var der dog en række hængepartier som henstod til løsning i løbet af det kommende år.

Dette gjaldt kørselsordningerne som ministeren påtænkte udliciteret med mulighed for at centralbibliotekerne kunne byde på opgaven. Biblioteksstyrelsen nedsatte som følge heraf en arbejdsgruppe med repræsentation fra bl.a. centralbibliotekerne. Denne arbejdsgruppe barslede i februar 2003 med en rapport som derefter blev udsendt til høring.

Et betydeligt vanskeligere spørgsmål var organiseringen af overbygningen på musik og multimedier. Vanskelighederne bundede i stor usikkerhed m.h.t. udviklingen på medieområdet. Hvor længe ville der være behov for fastformsmedier? Og hvor stort ville trækket være på overbygningsfunktionen når de nye medier blev obligatoriske fra 1. januar 2003? Kunne de udvalgte overbygningsbiblioteker overhovedet honorere efterspørgslen – eller ville de blive nødt til at indgå aftaler med en række andre biblioteker om varetagelse af overbygningsfunktionen? Til belysning heraf blev det besluttet at foretage en række statistiske undersøgelser i begyndelsen af 2003.

I centralbiblioteksreformen var udgangspunktet at der ikke var råd til at opretholde 16 parallelle overbygningssamlinger når der også skulle være et finansielt grundlag for nye overbygningsopgaver. Som følge heraf arbejdes med Aalborg som tovholder på at opnå en bedre koordinering af materialeanskaffelserne for de trykte medier.

Endelig skal nævnes at kulturministeren har stillet i udsigt at ændre biblioteksbekendtgørelsen for dermed at tilvejebringe et retsligt grundlag for ligestilling af centralbiblioteker uden materialesuppleringsfunktion med andre folkebiblioteker med hensyn til reglerne om mellemkommunal betaling.

Centralbiblioteksreformen er således langt fra afsluttet. Og det er nok sandsynligt at den aldrig finder sin afslutning. Allerede nu gisner man om hvilke ændringer der vil finde sted om fire år. Under alle omstændigheder er der lagt op til en betydelig fleksibilitet som muliggør at der løbende sker tilpasninger og fornyelse.

 

Ny rådgivningsstruktur for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne

Lone Hansen

I forlængelse af ændringen af centralbiblioteksstrukturen blev det mellem KL og Kulturministeriet aftalt at Biblioteksstyrelsen ændrer den rådgivende struktur vedrørende overbygningsfunktionerne og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Biblioteksstyrelsen har derfor med virkning fra årsskiftet 2002/2003 ændret de rådgivende udvalg vedrørende Overbygningspuljen (BRO) og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker (RUF).

Formålet med ændringerne er at sikre et politisk forum for drøftelse af anvendelsen af det samlede centralbibliotekstilskud samt indsatsområder inden for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen.

Biblioteksstyrelsen har derfor nedsat et politisk rådgivende udvalg bestående af fire politiske medlemmer fra det kommunale område og fire medlemmer fra det statslige område: Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (Overbygningspuljen og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker), PRU.

Samtidig er Biblioteksstyrelsens Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker, RUF, og Biblioteksstyrelsens Rådgivende Udvalg for Overbygningspuljen, BRO, ændret til fagligt rådgivende udvalg med følgende navne: Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF, og Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen, BRO.

Skematisk ser den ny rådgivningsstruktur således ud:

 Skema over den nye rådgivningsstruktur  





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 4 af 14 til publikationen "Biblioteksårbog 2002".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2002/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10