Biblioteksstyrelsens logo - Gå til forsiden af www.bs.dkLogo baggrundBiblioteksstyrelsens lille logo
 
 
 
 


Børn og kultur

Børnekulturen har især udviklet sig stærkt de sidste 5-10 år, hvor opfattelsen af børnekultur indebærer hele spektret af kultur for, med og af børn. Folkebibliotekerne har noget at byde på i den sammenhæng, men ikke ved at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer, men ved at analysere behov, indgå alliancer og redefinere, målrette og videreudvikle konceptet så barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse optimeres.

Validitet - mere end en god anledning og perfekt timing

Bente Buchhave

At have en anledning til udvikling

Børn og Kultur. Redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats (af 24. juni 1999) blev en anledning til Biblioteksstyrelsens målrettede satsning på børnekultur, i den hensigt at opfylde flere forbundne formål:

Det er Biblioteksstyrelsens grundlæggende opfattelse at folkebiblioteket har noget at byde på i det lokale udviklingsarbejde, og at det kan være nødvendigt at afsløre potentialerne på nye måder. Kontakten skal måske i højere grad etableres uden for institutionsrummet med fokus på de aktuelle brændpunkter der har kommunal og faglig bevågenhed på tværs af sektorer. Det er altså ikke et spørgsmål om at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer. Det er snarere et spørgsmål om at analysere behovet, indgå alliancer og i det lys redefinere, målrette, videreudvikle og konkretisere dele af et bibliotekskoncept. Det bliver et spørgsmål om at sætte institutionsforståelsen og professionen i spil i den hensigt at kvalificere og optimere barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse, og det kan være i form af støttefunktioner (fx børnehavebiblioteker) på andre arenaer.

Timingen var perfekt i 1999, og det gav opdrift at der var politisk bevågenhed om og økonomi i det børnekulturelle område. Biblioteksstyrelsens satsede således strategisk med udgangspunkt i et kulturbegreb der nærmest var synonymt med barnets livsbetingelser og trivsel, og hvor indholdselementerne var mindre håndgribelige. Og Biblioteksstyrelsen satsede ikke alene, for det lykkedes at finde samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet og Kulturrådet for Børn.

At give rum for større satsninger

I erkendelse af at det kan være vanskeligt at lære af enkeltstående projekter, valgte Biblioteksstyrelsen i stedet at arbejde med læringsorienterede koncepter hvor flere samtidige, lokale projekter arbejder med den samme sag. Vi ønskede at sikre dynamikken i mødet mellem projektdeltagerne og konsulenterne på landsplan, for det var samtidig et forsøg på at udvikle konsulentrollen i Biblioteksstyrelsen i retning af at sætte egen viden i spil til gavn for projektdeltagerne og udvikle støttefunktioner i form af kurser, møder, konferencer, synliggørelse, evaluering - uden at være decideret agerende i projekterne, og uden at anfægte det lokale ejerskab.

Det blev til tre koncepter.

Regionale børnekulturkonsulenter

- støtte de lokale folkebiblioteker
- støtte det børnekulturelle arbejde i amtet (geografisk enhed)

- udvikle stifinderprojekter (f.eks. børnekulturnat, børnekulturtog)
- stillingen blev primært varetaget af bibliotekarer og næsten alle på max 1/2 tid.

’På samme hammel’

- sproglig stimulering og læsning
- IT og projektopgaven
- IT og æstetisk skaben
- biblioteket som idé.

Lokale børnekulturkonsulenter

At vurdere målopfyldelsen og de centrale forudsætninger

I 2002 var det tid til at gøre status over forsøget med de regionale børnekulturkonsulenter, På samme hammel og lokale børnekulturkonsulenter. På tværs af projekterne er erfaringerne at målene nås i en kombination af:

Når det lykkes at skabe et projektmiljø der giver rum for læring, modvirker man dels tendensen til forsinkelse og giver den nødvendige tryghed og energi til at søge nye veje hver for sig og sammen. Videnskabeligheden må imidlertid være til stede som udfordrer og sikkerhedsnet. Det kan være i form af indlæg på konferencer, målrettede kursusforløb for projektdeltagerne, publikationer med videnskabeligt indhold, evalueringer på lokalt og nationalt plan.

Dr. Sven Nilsson er evaluator for projektet ’På samme hammel’, og han har således udøvet videnskabelig og dialogbaseret evaluering på mange planer:

Sven Nilsson har bragt refleksionen ind i et strategisk tænkt og timet projekt, og han har tilført projektets validitet.

I 2002 fik vi brug for denne læring i arbejdet med rapporten om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker (rapport afgivet 20. maj 2002), i tænkningen i forbindelse med kulturministeriets satsning på læselyst og læseglæde (pressemeddelelse december 2002), ligesom vi kunne bibringe flere ’frie forsøg’ aktuelle informationer og formidle kontakter til beslægtede, igangværende forsøg. Viden blev delt og anvendt i nye sammenhænge.

At finde en ny anledning

I 2002 blev det en kendt sag at der måtte findes en ny anledning til udvikling af sammenhæng, institutioner og faglige professioner. Det blev offentliggjort at Kulturrådet for Børn skal nedlægges i sommeren 2003, og at rådets mange fornemme landvindinger, erfaringer, netværk og kompetencer fremover skal danne grundlag for et børnekulturelt netværk hvor Biblioteksstyrelsen vil være én af flere partnere. Redegørelsen Børn og Kultur er ikke længere den aktuelle anledning.

Kultur medvirker også fremover til børnenes trivsel, og der er fortsat brug for timing, men i første omgang må vi med videnskabens og de professionelle aktørers hjælp analysere og vurdere den aktuelle formel for livsoplysning, og vi må anstrenge os for at afkode og forstå tidens centrale begreber (fx kompetencer), og at kunsten tillægges fornyet betydning.

Udgangspunktet er på den ene side barnets dannelse og uddannelse og på den anden side lokalsamfundets betingelser for at understøtte barnets livsoplysning via større sammenhængskraft og ansvarlighed på tværs af politiske udvalg, forvaltninger, sektorer, professioner og i civilsamfundet. Der bliver brug for at reflektere over og anvende dele af den erhvervede viden samt reflektere over værdisættet og den indholdsmæssige afgrænsning af den aktuelle indsats.

I drøftelserne af værdisættet og det aktuelle indhold i arbejdet er det nødvendigt at turde at brede diskussionen ud internt i folkebiblioteket og eksternt i kommunen - i den hensigt at give livsoplysningen de optimale betingelser.

Og derefter tage de nødvendige hensyn til alder, køn, etnicitet m.v.

Børnekulturportalen - børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor

Jan Helmer-Petersen

Børnekulturportalen er genvejen på nettet til de mange institutioner, organisationer, personer og offentlige myndigheder som på forskellig vis er engageret i børnekulturelle spørgsmål.

Børnekulturen har gennem de seneste 25 år udviklet sig – som begreb, som aktivitet og som politikområde. Det er især gået stærkt de sidste 5-10 år hvor opfattelsen af børnekultur som omfattende hele spektret af kultur for, med og af børn for alvor er slået igennem. Børnekultur i dag handler om langt mere end børnebøger, børnetv, børnefilm osv., og selv for dem som har været med i arbejdet gennem længere tid, kan det være svært at holde overblikket og holde sig ajour. For nye såvel som gamle aktører fungerer portalen nu som indgangen til det børnekulturelle område i al dets mangfoldighed.

Portalen er udviklet af Kulturrådet for Børn i samarbejde med Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet. Formålet er at synliggøre børnekulturen som aktivitet, som politikområde og som forskningsområde og at lette adgangen til viden og faglige netværk primært i Danmark, til dels i Norden og i mindre omfang i det øvrige Europa.

Vision

Portalen er udviklet med følgende vision og hensigt:

Målgruppe

Børnekulturportalen henvender sig til voksne som kan karakteriseres ved:

Eller sagt på en anden måde: Folk, som opererer på politisk niveau, forvaltningsniveau, institutionsniveau eller på projektniveau.

Portalen har p.t. 6.500 unikke brugere om måneden, og besøgstallet er støt stigende.

Type og struktur

Portalen er – i stil med Bibliotekernes Netguide – et stort linkbibliotek som danner genvej til andre institutioners og projekters hjemmesider og databaser, til andre portaler og til information som er indsamlet enten specielt til portalen eller i anden offentlig sammenhæng.

For at lette adgangen til det relevante materiale på fx andre institutioners hjemmesider, linkes der så vidt muligt direkte til den underside hvor informationen findes. Det vil for eksempel sige at portalen linker direkte til det sted på Silkeborg Kommunes hjemmeside hvor børnekulturen er beskrevet.

Stoffet er lagt ind i en struktur som forsøger at afspejle den faglige og politiske tænkning som er gældende i dag, og som den primære målgruppe opererer i. Og i og med at den primære målgruppe er de voksne som på mere eller mindre professionelt og politisk plan arbejder med børn og kultur, er der lagt mere vægt på det organisatoriske, det rammeskabende og det politikdannende end på en opdeling som en børnefamilie ville finde indlysende og interessant.

Portalens profil og genre

Visionen for Børnekulturportalen er at den skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration. Portalen er genvejen til viden, som hentes fra:

Portalen adskiller sig fra en almindelig hjemmeside ved at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret, dvs. at hensynet til brugernes behov vejer tungere end portalens ejeres behov for at synliggøre, profilere og forklare sig.

Portalens fremtid

Portalen har allerede vist sit store potentiale, men der er fortsat mange udfordringer af både indholdsmæssig og teknisk karakter. En egentlig nyhedstjeneste står højt på ønskelisten, ligesom søgefunktionen kan forbedres og udvides.

Kulturrådet for Børn har bekostet hele planlægnings- og etableringsfasen og har stået for den daglige drift. Med overgangen til det nye Børnekulturens Netværk bliver portalen overdraget til en institution som nok skal forstå at værdsætte dens store potentiale og sikre den i tiden fremover til glæde for alle børn som voksne. 

Portalens indhold

1. Kultur for børn: Omfatter kulturområderne, derses institutioner og tilbud til børn om voksenproduceret kunst og kulturelle tilbud

9. Børn og kultur – hvorfor?: Afdelingen for udviklingsarbejder og debat- og artikelstof som perspektiverer det daglige arbejde.
2. Musiske aktiviteter/kultur med børn: Såvel undervisnings- som fritidstilbud hvor professionelle og semiprofessionelle voksne tilbyder aktiviteter hvor børn selv kan være udøvende.

10. Amter og kommuner: Giver adgang til beskrivelser af modelkommuneforsøg på børnekulturområdet, ungdomskommuner, børn og ungepolitikker generelt, regionale kulturaftaler samt oversigter over relevante organisationer samt forsøgsarbejder.
3. Leg og bevægelse: Kategorien indbefatter idrætsområdet, men beskæftiger sig desuden med nogle af de mange mindre organiserede aktiviteter hvor leg og bevægelse glider ind over hinanden.
11. Lovgivning og politik: Udover at linke til gældende love og bekendtgørelser indeholder denne kategori også et afsnit om børns rettigheder med basis i FNs Børnekonvention.
4. Projekter: Beskrivelser af projekter fra hele landet som de findes beskrevet på andre institutioners egne hjemmesider. Desuden mulighed for at brugerne kan indskrive deres projektbeskrivelser direkte i portalens projektdatabase.
12. Forskning: Beskrivelser af forskere inden for alle fagområder, oversigter over universiteter, forskningsprogrammer og –pro-jekter. Indeholder desuden oversigt over mulige foredragsholdere med forskningstilknytning.
5. Konsulenter og kunstnere: Opdaterede oversigter over landets efterhånden mange børnekulturkonsulenter samt adgang til andre organisationers og myndigheders kataloger med navne på kunstnere og kulturarbejdere, som engagerer sig i arbejdet med børn. 13. Uddannelse: Fokuserer på mulighederne for efter- og videreuddannelse for voksne som ønsker at kvalificere sig yderligere på det børnekulturelle område.
6. Støtte og fonde: Oversigter over de steder, hvor man kan søge om midler til sine projekter og aktiviteter, privat såvel som offentligt, i Danmark, Norden og EU. 14. Publikationer: Bøger, rapporter, blade, tidsskrifter samt adgang til forskellige biblioteksdatabaser.
7. Internationalt: Større institutioner og organisationer i Norden og Europa, som danske aktører kan have interesse i at danne netværk med.
15. Kalender: Særligt tilpasset udgave af Kultunaut med en opdeling af arrangementerne i ’Foredrag og møder om børn’,’Forestillinger for børn’ samt ’Aktiviteter med børn’.
8. Nyhedsbreve: Links til nyhedsstof fra organisationer, statslige myndigheder, lokale og regionale institutioner.
 
  





Udskriv Udskriv
Denne side er kapitel 2 af 14 til publikationen "Biblioteksårbog 2002".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bs.dk/publikationer/aarbog/2002/index.htm
© Biblioteksstyrelsen 2005
Biblioteksstyrelsen | Nyhavn 31 E | 1051 København K | tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16) | fax 33 73 33 72 | bs@bs.dk | CVR 56 79 81 10